Junioraktiviteter

Her kan du se de aktiviteter der er planlagt for juniorerne. Se også Kalender

Har du en ide til en eller anden aktivitet eller andet, kan du kontakte en af de junioransvarlige med din ide. Find de junioransvarlige her.

Hold øje med hjemmesiden for eventuelt andre arrangementer.

Til nye juniormedlemmer

kender du ikke åen, men vil du gerne have lidt kendskab til den, er du velkommen til at kontakte os for at få en guidet tur.

Mvh. Søren Østergaard: 61 67 87 66

Søren er klar til at rykke ud​

Junior arrangementer 2017

Der er pt. ikke fastlagt nye aktiviteter

Junior tag en gæst med

Juniorer kan tage en gæst med, uden at der skal betales gæstekort.

Ønsker du som junior, at tage en kammerat med til åen, kan du nu gøre det, uden at der skal betales for et gæstekort. Det eneste der skal ske er, at du går ind via dette link og udfylder skemaet med oplysninger om gæsten. Du skal huske at udfylde feltet Optagelse som, da det er her registreringen som gæst sker.

Når skemaet er udfyldt og sendt, modtager du en kvittering, og med den i hånden kan i tage ud for at fiske.

Din kammerat bliver samtidig registreret som prøvemedlem, hvilket vil sige, at han kan fiske resten af sæsonen, uden at der skal ske ny registrering.

Så der er ikke længere nogen undskyldning for at du ikke kan fiske sammen med en kammarat.

​​Lørdag den 14. oktober 2017

Juniortur til Sæby

Vi havde en supertur til Sæby .

Fisk til de fleste det blev ialt til 16 store flotte skrupler og der var præmie til den junior, der fangede flest og den der fange færrest. Præmierne var sponseret af Almas.

De varme pølser og den hjemmebagte drømmekage fuldendte dagen.

Det var en rigtig fin tur, den må vi gøre om. Tim hyggede sig også rigtigt med “ vi gamle “

​Søndag den 11. juni 2017

Søndag d. 11/6 havde vi arrangeret fælles junior tur, med "Pirken". Desværre havde alle Pirkens juniorer travlt med alt andet end fiskeri, så det var kun vores egne juniorer der mødte op. Humør og gå-på mod var der nok af og så er det rart med et par garvede å fiskere som Per Støving og Jan Skall, som vejledere. Alt i alt en dejlig dag, men uden fangst.

Tak for turen

Thomas Østergaard. 

​Hornfisketur lørdag den 27/5 

Lørdag d. 27/5 skulle NL´s juniorer på Limfjorden for at fange Hornfisk. Det blev dog en noget blodfattig omgang, da der ikke dukke eneste op, trods perfekt hornfiske vejr. Tog selv afsted og fangede 15 flotte trompeter.

Mvh.

​Thomas Østergaard

24. april 2017

Lørdag d. 22/4 stod nogle få men friske juniorer tidligt op, for turen gik til Mariager fjord. Vi mødtes ved klublokalerne kl. 8:00 og kørte til Vive, for her var vi lidt i læ for den hårde vind. Humøret var højt vejret fint, men meget blæsende, men fandt man en krog med læ var det super lækkert.

Yngste mand Tim lånte et par Waders af foreningen og glædede sig til at prøve vade-fiskeri.

Hverken Tim eller nogen af vi andre havde held til at overliste en havørred, men det lagde nu ikke en dæmper på humøret.

Vi havde en fin dag og glæder os til at skulle afsted igen.

09. april 2016

Lørdag d. 9/4 gik turen til Mariagerfjord. Vi havde en skøn dag i Ørnedalsbugten, dog uden gevinst. Peter mistede en fisk, efter den havde været fri af vandet 3 gange, der ud over, så vi en enkelt fisk jage helt inde på ankel-dybt vand.

Vejret var super fint, stille og drivende skyer. Det udnyttede Michael, som gav sig i kast med kunsten at fiske med flue. Dette gav dog nogle udfordringer, men stor respekt til ham, for han blev ved og ved og det endte da også med at han fik nogenlunde styr på det.
Nu ser vi frem til næste tur, hvor vi skal på fjorden

10. oktober 2015

Lørdag d 10/10 tog NL-junior til Gudenåen. Afgang fra Aalborg kl 8:00 og i gang med fiskeriet kl. 9:30 i gul og grøn zone. Endnu engang var vi heldige med vejret, let skyet og meget lidt vind. Efter at havde set billeder af de seneste dages fangster, var vi fulde af forventning og håb. Vi så flere gode fisk på 40-50 cm, en enkelt gedde og meget uro i vandet.....ku´ det mon være den laks vi alle håbede på.

Vanen tro fangede vi ikke en sk.., men et par andre lystfiskere viste os hvordan sådan en bette laks ser ud.


Tak for nogle gode ture, hvor humøret altid er i top.
Vi ses næste sæson.

20. september 2015

Lørdag d.19/9 tog vi en tur til Sæby for at fiske flade. Vi mødtes Kl. 9:00 og drog af sted i fire fyldte biler, dejligt at der kom så mange.

Vi købte agn hos JC fisk i Sæby, da de hørte at det var et junior arrangement, spurgte han om vi så ikke skulle have en præmie til den af de unge mennesker, som fangede den største fisk.

Vi takkede naturligvis ja, og Sebastian Hammer kunne gå hjem med en ny kasket, med indbygget lys i skyggen. Præmien fik han for en skrubbe på 32 cm. Alle juniorer fangede fisk, med en enkelt undtagelse. Endnu engang var vi heldige med vejret, sol, sol og atter sol. Vi kom trætte hjem kl. ca 16:30.

Tak for turen til jer alle sammen.

Thomas Østergaard

20. juni 2015

I dag (20/6) afholdt NL-junior sommertræf. At kalde det for et tilløbsstykke er en overdrivelse, men 5 juniorer og lige så mange fædre mødt op ved Lindbo kl. 9.

Trods mange liner i vandet lykkedes det ikke at få fisk på land. Vi var måske for heldige med vejret, årets bedste dag vejrmæssigt.
Go' sommerferie alle sammen, ses igen sidst på sommeren.

02. Maj 2015

Fredag 1/5 var vi i Rønbjerg (ved Løgstør ), for at fisk havørred og hornfisk. Vi mødtes kl. 8:00 og fulgtes ad til Rønbjerg, en enkelt valgte dog at tage turen selv, men man skal ikke stole blindt på sin GPS, han endte i Skive, dukkede dog op lidt senere. På vejen dertil var vi så heldige at se et par storke på en eng.

Vejret viste sig fra sin absolut pæneste side, høj sol 10-12 grader og ikke en vind der rørte sig. Vi kastede os alle med stor flid over opgaven, men selvom alle kneb blev taget i brug, var der ikke meget held i sprøjten. Formiddagen bød kun på en enkelt hornfisk, som oven i købet faldt af under landingen.

Efter en velfortjent frokost, var der stor enighed om, at NU måtte det da være ideelle forhold.

Alexander der fiskede med blink, men også havde en flue som ophæng, kastede ud og fangede to hornfisk i samme træk, her falde den ene dog af, derudover landede Peter Fojan en havørred, som efter eget udsagn var mindre en det blink den blev fanget på.

Alt i alt en dejlig tur med godt humør, men for få fisk.

Vi ses ved åen næste gang!

Thomas Østergaard

28. marts 2015

Lørdag d. 28/3 gik turen til Mariager fjord.

Vi mødtes ved klublokalerne kl. 8:00, og kørte herefter til Vive. Vejret viste sig fra sin pæne sidesol, drivende skyer og let vind, som dog friskede op efter frokost. Vi var 8 juniorer, hvoraf vi havde ”lånt” 3 fra Pirken og 3 seniorer.Der blev fisket både med flue og bombarda, der var dog ikke den store bidelyst. Efter frokosten gik vi i gang igen.

Peter Hammer snuppede en fin blank havørred på 41 cm. på flue. Senere havde Emil (fra pirken) heldet med sig og landede en havørred på 47 cm. ligeledes fanget på flue. Vi kom glade og trætte hjem ca. kl. 15.

TAK FOR TUREN ALLE SAMMEN!

Thomas Østergaard​

Juniortur 4. oktober

06. oktober 2014

Jeg havde fornøjelsen at stå for en juniortur til Ertebølle og Næsbydale. Vi tog afsted og ankom til Ertebølle kl 9.30 hvor vi starter fiskeriet vi var en ung junior og 6 andre som en gang havde været juniorer.
Vinden var over de lovede 7 m/s. Men ved Ertebølle havde vi god læ af klitterne, desværre havde vi også konkurrence af 5-6 sæler. Søren havde en efter bølgen pæn fisk der missede fluen, på undertegnedes stang, jeg havde et enkelt hug. Efter nogle timers fiskeri så tog vi en god frokost med grill oppe ved hytten til stenaldercentret i Ertebølle.

Efter en vel endt frukost tog vi videre til Næsbydale, hvor vi for alvor fik at vide at man ikke skal stole på vejr ud sigten de lovede 7 m/s var nok nærmere 15 m/s med vindstød på 20 m/s. Det var svære forhold men det lykkedes dog Søren at få en undermåler plus der var nogle hug. Ved ca 15 tiden pakkede vi sammen og tog hjem. Jeg tror alle deltagere syntes vi havde en dejlig tur i noget fantastisk natur i Limfjorden, jeg vil definitivt prøve Næsbydale igen, vandet er lækkert og varieret og der må definitivt være en havørred med vores navn på.
Jeg vil takke Alexander den unge junior som kunne klare en hel dag med os gamle gnavne mænd, godt gået og der skal nok være en fisk der ude til dig.
Tak for turen, det var en fornøjelse.

Juniortur til Sæby 20. september

22. september 2014

Der var fremmødt 2 juniorer, hvor den ene synger på de sidste måneder inden han bliver forfremmet til senior medlem, derudover var der 3 senior medlemmer som tog med til Sæby, hvor vi mødte op, for at købe agn nåede lige at vende ved havnen inden de lukkede butikken op. Vi fik et par gode råd med, da der var taget bla. Pighvar dagen før ude ved sommerhusene på et blink ( vi mødte den heldige lystfisker derude ) så vi tog ud til de sommerhuse, hvor der var kort vej til stranden og toilet lige ved bilerne, så skulle der fiskes, vi fangede alle skrubbere nogen flere end andre - og de " 2 juniorer" tog godt fra, måtte selv gøre deres fangster rene.

Solen skinnende lunt vejr let vind 2 m fra øst, der var mange skrubbere under målet, som blev genudsat, og alle skrubbere over mål, tog vi med hjem, vi havde en dejlig dag sammen i godt selskab, og snakken gik lystigt. Vi var heldige at Thomas Østergaard ville dele nogle timer sammen med os, for han havde fødselsdag lørdag, både Thomas og Søren var lidt sløje, så de fik lov til at køre lidt tidligere end vi 3 andre.

På vegne af juniorudvalget
Johnny Larsen

10. august 2014

Lørdag d 9/8 havde Pirken tur til Lerkenfeld å og vi var inviteret med. Vi mødtes ved Lerkenfeld gods kl. 16:00, hvor Allan Schiby gav instruktioner om hvor og hvordan vi kunne fiske.
Lerkenfeld å er meget anderledes at fiske i end Lindenborg å. Åen er smal, snoet og lav og har sprit-klart vand, men også store træudhæng......det sidste gav visse udfordringer både for flue- men også for spinne-fiskerne. På et tidspunkt sagde Morten: jeg tror at min spinner har siddet mere i træerne end i åen !

​Ca. kl. 19 kørte vi til "skovhytten", ( på dette tidspunkt havde vinden lagt sig). Vi spiste et par hurtige klemmer, udvekslede fiskehistorier og fandt "den sikre flue" frem Lerkenfeld å snoede sig her gennem ådalen, men UDEN træudhæng, hvilket gjorde det meget lettere at fiske, men selv med "den sikre flue" fangede vi ikke noget. omkring kl. 22 tog vi hjemover, jeg tror at vi alle 4 var godt trætte.

Endnu engang tak til Pirken for en god tur.


På juniorernes vegne.
Thomas Østergaard.

15. juni 2014

Lørdag d. 14/6 blev årets sommertræf for juniorer afholdt. Vi havde inviteret "Pirken", og de kom 4 mand stærk, samt en leder. Vi kunne selv mønstre samme antal, så alt i alt 8 juniorer.
Vi var, igen i år, meget heldige med vejret og optimismen fejlede bestemt heller ikke noget, da jagten på fisk gik ind.

Peder tog 2 mand med på "det flade" for at fiske med flue der, og de havde da også god gang i den med bækørreder, men ingen fisk til fryseren. Søren havde et par mand med i "sumpen", for at prøve lykken med spin, heller ikke her var der gevinst. Vi andre blev ved Lindbo, men heller ikke vi, havde succes.
Men på trods af mangel på fisk havde vi en rigtig fin dag med højt humør og en masse frisk luft.

24. maj 2014

Lørdag d.24/5 tog vores juniorer til Voldsted for at fiske bækørreder.
Vi mødtes kl. 8:00 og tog op til cykelbroen for at prøve om vi kunne overliste en bækørred eller to.
Vandet var noget farvet pga. al den regn vi fik fredag og der var meget vand i åen, men de unge mennesker kløede på med krum hals.

Alexander og hans far Peter var de sejeste, de fiskede hele øst-siden af åen af og fangede begge flere af de "rød-plettede". Faktisk var vi 5 ud af 6 der fangede bækørreder. Vi stoppede fiskeriet ca. kl. 13 godt trætte af lange vandreture i højt græs, frisk luft og sol.


OBS til andre der vil prøve dette lækre stykke å: pas på der ligger pigtråd i græsset, på østsiden af åen, opstrøms træerne..........det kostede et par waders.

6. april 2014

Vi mødte op med 2 junior samt 2 senior medlemmer, vi fyldte ikke meget i Pirkens selskab, de deltog med en del junior samt en del senior medlemmer, for deres arrangement, var for alle. I starten fiskede vi alle meget koncentreret efter den helt store, som for vores vedkomne udeblev. Dog fangede en af Pirkens junior en regnbue på ca. 4 kg. Som han naturligvis var " meget" stolt over, ud af de 4 fra NL fik 3 af os fisk. dagens største blev taget af en Hollænder der fik en regnbue på 6 kg.

På billederne kan man bla. Se samarbejde far og søn, og søn og far, som hjalp hinanden med at nette, hver deres fangst. Vi havde en god dag sammen med folkene fra Pirken, var begge enige om at fortsætte det gode samarbejde.
På Junior udvalgets vegne

Johnny Larsen​

Hej

23. marts 2014

Vi har i dag været på tur til Hornum sø, sammen med Pirken, for at fiske gedder. Det var en rigtig fin tur med 11-12 juniorer hvor vi kunne mønstre de fire. Hornum sø var et rigtig fint sted, med gode fiske muligheder, det er muligt at fange gedder aborre og skaller i søen.

​Der var dog ikke nogle af os der havde heldet med os. Pirken havde arrangeret en rigtig fin tur, med godt vejr og højt humør, så vi ser frem til flere ture sammen med dem.

Knæk & bræk
Søren Østergaard

JUNIORKONKURENCE​

VINDEREN BLEV ANDERS CHRISTENSEN

​​

Vores afdøde fiskebror Erik Leif fra Klarup har efterladt sig en del fiskegrej som Kaj Iversen har hjulpet hans efterladte kone med og sortere i fluegrej og spinnegrej osv. Som tak for hjælpen gav han, til foreningen, en del materiale der bruges ved stangbygning som vores medlemmer så kan låne, hvis de skal bygge en stang selv.
Erik Leif efterlod også en del fluebindingsmateriale som er blevet skænket til vores juniorer, til og lave fluer ved vores klubaftner.

Erik Leif var en fantastisk god stangbygger, hvor intet var overladt til tilfældighederne, han gik meget op i kvalitet og detaljerne, en af disse fantastiske hjemmelavede fluestænger har hans kone også skænket til foreningen som præmie, til den junior der fra 15. juli til 15. november 2013 fanger flest antal kg. hjemtagende fisk, som vel og mærke er registret på vores hjemmeside. Præmien vil blive overrakt på foreningens generalforsamling i 2014.Stangen er en R.S.T. Mythos 9,9´ # 7-8 3 delt, der medfølger papir på hvad den har kostet i materialer og hvordan den nøjagtigt er bygget, bare stangen + kit løber op i 3400 kr.
Så kære juniorer, her er noget og kæmpe for, så se og komme til åen.
Stor tak til Leif Eriks kone for hendes gavmildhed over for vores forening
Knæk og bræk
Junior udvalget

Juniortur

21. oktober 2013

Juniorturen gik til “Medestedet” P&T ved Arden.
Vi var 7 mand af sted, hvoraf 3 var juniorer. Vi havde en rigtig fin tur med venskabelige drillerier, vendt mod dem der fangede fisk, og højt humør. Det er bare ærgerligt at det ikke er muligt ,at få flere juniormedlemmer ud af fjerene og ud med fiskestangen......vi har det faktisk sjovt!

Anders lagde hårdt ud og fangede den første regnbue efter ca. 20 min. fiskeri. Vi andre blev hurtigt enige om at den fisk ikke så helt rask ud, og det nok var bedst at den røg ud igen (misundelse er en grim ting). Herefter måtte vi prøve alt hvad vi havde medbragt af skyts for at få fiskene i tale igen. Morten snuppede turens største på spinner og oven i købet i første kast, som det fremgår af billedet fangede Søren også fisk, men den må vist betegnes som en trøstepræmie.

Hej

28.09.2013

Juniorturen til Mariagerfjord gik rigtig fint. Fem mand mødte op ved klubhuset, og turen gik til Vive. Vejret var perfekt, høj sol og ingen vind. I Vive stødte yderligere to mand til så alt i alt fire juniorer.

Som det fremgår på billedet var Søren heldig, han startede med at snuppe en skrubbe på 32 cm, og kort tid efter en havørrede på 55 cm og 2 kg. Efter frokosten blev fiskene bidelystende igen og her blev det alt i alt til fem havørreder som dog var for små.

Knæk og Bræk
Thomas Østergaard

Juniorturen til Lyngså

15.09.2013

Her et par fotos fra juniorturen til Lyngsaa.
Vi havde en fin tur, der var mødt 8 juniorer op, de 6 var dog mellem 40 og 77, kun de sædvanlige to kom med.

Det kunne dog ikke ødelægge en fin tur, vejret var med os 18- 20 grader og tørt. Der blev fanget fint med flade de var dog lige store alle sammen, men de fleste fik flade med hjem.

Thomas Østergaard

Juniortræffet den 8. juni 2013

12.06.2013

Vi havde en rigtig fin junior-dag.

Vi startede kl. 15. Her var der 8 juniorer og 7 seniorer. Juniorerne kunne selv bestemme hvordan de ønskede at fiske, flere af dem forsøgte sig med flue. Tobias (yngste mand, 10 år) mente at det måtte være bedst med en god gammeldags orm.

Han smed linen ud og kun 5 min. senener kunne han trække en fin ål på land, det blev også dagens eneste fangst, så han løb med stang og hjul.

Alt i alt en strålende dag med godt vejr og godt humør

Juniortræf den 16. september 2012

Lidt forsinket bringes får i her tilbagemelding fra juniortræffet.


To af foreningens juniormedlemmer var mødt op til træf ved Lindbo.

Vi havde en rigtig hyggelig dag, hvor der blev spist pølser i lange baner og hyggesnakket. Dagens eneste fisk på land, var en fin ål på 60 cm. Tak til De fremmødte - Også Kaj og Peder.​

Junior aften onsdag den 23. maj

Onsdag den 23. blev der afholdt junior arrangement ved Lindbo. Der blev grillet et par pølser som blev fulgt op med en snak om fiskeriet ved åen. Specielt skulle aftenen dreje sig om fluefiskeriet og alt hvad dermed følger. Der blev snakket stænger, hjul og liner. Af praktiske ting blev der vist hvordan man ved hjælp af krympefleks kunne lave løkker på fluelinen og binde taperede forfang.

Efterfølgende blev der kastet med enhånds- og tohåndsstænger hvor evnerne var noget forskellige, men efter lidt rettelser af fejl er alle nu klar til at bruge fluestængerne ved sommerens fiskeri.
Da alle de indledende øvelser var overstået var der også tid til praktisk fiskeri, hvor teorien skulle stå sin prøve praksis.

Følg med på hjemmesiden og få besked på hvornår der næste gang sker noget for juniorer.​

Juniortur til Mariager Fjord

Lørdag d. 28. april gik turen til Mariager Fjord med 3 juniorer og 2 forældre. Egentlig skulle det have været en overnatningstur i telt eller bivauk, men de som havde tilmeldt sig, havde ikke mulighed for overnatning, så vi nøjedes med en dejlig fisketur i skønne omgivelser og godt selskab. Vi ankom til fjorden ved 15 tiden, hvorefter vi pakkede ud og gik igang med fiskeriet. Der var en del hornfisk i området, med de ville ikke rigtigt bide. Ørrederne var også meget svære, og selvom der kom en ordentlig omgang regn, som ellers efter laksevagabonden Per Ålunds udsagn skulle være rigtig godt for fiskeriet, resulterede det ikke i nogen kontakter.

Vi fortrak i ly under halvtaget ved lystbådehavnen ved Vive. Her blev der så sat gang i grillen, og et herligt måltid blev nydt i dejligt selskab, mens regnen aftog. Mætte efter on god omgang grillpølser, koteletter og bagekartofler genoptog vi fiskeriet, men desværre uden held. Vinden var aftaget helt og fjorden lå spejlblank. Vi så enkelte ørreder, men de var meget svære at komme på kastehold af. Så klokken 21.15 indstillede vi fiskeriet. Det var en rigtig hyggelig tur, og håber sørme der vil være endnu større tilslutning næste gang der er tur for juniorerne.

Hej

Fra vort juniortræf 2011

Lige en lille opdatering på vores træf idag den 18. september med de unge mennesker. Der var 7 unge mennesker der var mødt op trods det dårlige vejr, hvor de 3 af dem var helt nye medlemmer. Alle var de meget seriøse fiskere og utrolig glade for at det var kommet sådan et arrangement. Trods intenst fiskeri blev det kun til en undermåler samt et par bækørreder, der var dog flere af dem der havde kontakt til lidt større fisk.Der var et par forældre der var mødt op og gav en hjælpende hånd med, hvilket var virkelig godt, så var der lidt mere tid til de enkelte fiskere.

Et af vores medlemmer mødte op med et fluesæt som hans nu afdøde far havde efterladt ham, han mente at det skulle en af juniorene have, så vi afholdt en lille lodtrækning på sættet, vinderen blev dagens yngste mand Fredrik på 10 år. Alt i alt en super god dag for vores forening, hvor det ser ud til at vi nu har fået gang i juniorarbejdet, der skal nok komme mange flere til i løbet af vinteren.


Hilsen
Morten

​Næste aktiviteter

Der er pt. ikke fastlagt  nye aktiviteter

Seneste ændringer

Nordjysk Lystfiskeriforeningn af 1917

Copyright © Nordjysk Lystfiskeriforening

Besøg os på Facebook​

Mangler du noget?​

Skulle der være noget information du ikke lige kan finde, så brug vores søgefunktion her.​