Michelsens fluer

E.G. Michelsen er en af legenderne i dansk fluefiskeri og ikke mindst hvad angår fluebinding. I 2004 udgav Nordjysk Lystfiskeriforening et specialnummer af NL-fiskeren med Michelsens fluemønstre og fluebindingsmetoder.

Indholdet af dette nummer bliver aldrig forældet, og derfor gengiver vi vejledningerne og fluemønstrene her.

​​

Forord

Fluerne jeg har beskrevet er alle nogle som trofast har fulgt mig gennem et langt liv med stangen i hånden, og som jeg stadig bruger, og de har alle vist deres værdi ved at fange havørred, og derigennem givet mig utallige oplevelser og glæder.​

En del af fluerne er gamle kendte navne, andre er variationer over kendte mønstre og resten er mine egne kreationer.

Mit ønske er, at en eventuel læser må finde inspiration til dels at binde sine egne fluer, og dels at gå ud og prøve dem under de forskellige forhold, og får han blot en brøkdel af den glæde det har givet mig, vil han alligevel være en lykkelig mand.


Pøj -pøj
E. G. M.

Vejledninger

At binde en havørredflue​

Fluemønstrene

At binde en havørredflue

De krav man skal stille til fluen er;
1. At den har en form, farve og gang i vandet som vil lokke fisken til at tage den (selvfølgelig).
2. At den er bundet på en krog der er egnet til formålet, så den både kroger let og holder til selv hård belastning.
3. At den er så solid at den ikke falder fra hinanden den første gang en undermålsfisk bider I den.

Ad 1. En betingelse for at en flue virker levende og dermed lokkende er, at man ikke overlæsser den, hvad man nemt kan gøre f.eks. med hårvinger. Et værktøj, som jeg ikke vil undvære, er en tættekam hvormed ulden, som ellers vil gøre vingen kompakt og stiv, let at fjerne. Den bruges også til at rede uldhaler ud med, så de bliver luftige
og bevægelige, og ikke en stiv stub, som hvis man binder et stykke uldgarn på for derefter at klippe det til I længden. Til de lidt langsomt strømmende vande, som de fleste af vore havørred-åer, bør man vælge ret bløde hår, såsom ræv, polarræv, egern og ged. Bucktail og grævling er stivere og egner sig bedste til de hurtigere strømme.

Ad 2. Krogen skal selvfølgelig kunne holde, alt for mange af de fluer der tilbydes i forretningerne er bundet på en tynd Round-bend-krog som uvægerligt vil rette sig ud eller brække, hvis de kommer ind mod noget solidt, f.eks. et kæbeben, i en tung fisk, eller en streamerkrog med et langt skaft og et ganske lille kroggab, som får for dårligt hold og let vrides ud. Af kroge jeg har prøvet og kan anbefale kan jeg nævne følgende:
Sprite laksekroge, enkelt eller dobbelt og både i LowWater og Standard er fine, stærke kroge, kroger godt og har en god facon til at binde på. Kamazan L.W. laksekroge enkelt eller dobbelt er lidt lettere, men rimeligt stærke og meget skarpe. Mustads laksekroge er gode, de er stærke og kroger godt, men kan virke lidt klodsede. Mustads bronzerede Limerick kroge er pålidelige og velegnede til mindre fluer. Til små fluer er Mustads dobbelt bronzerede ørredkrog et godt valg, de er stærke og kroger godt, og til tandemfluer som f.eks. WormFly er Mustads brunerede Sproat krog i str. 10 velegnet.


Ad 3. For at få en flue til at holde til mest muligt slid, er der en række fiduser man kan benytte sig af. Når man starter sin bindetråd og vinder den ned over krogskaftet og når man efter at have fæstnet hale og eventuelle andre materialer går fremad igen, skal alle vindingerne ligge helt tæt og stramt, fordi hvis der er mellemrum kan tråden senere forskubbe sig og fluen går i stykker, og fordi man ikke kan lave en pæn krop på et dårligt underlag. En anden fast regel er, at når man er begyndt at binde sin flue med tråd og materialer i en retning rundt, skal man holde den retning hele vejen igennem, der må aldrig vindes noget i modsat retning.​

Når man lægger bindetråd og andre materialer stramt og fast, som man skal, indbygger man heri en spænding der holder sammen på det hele. Vinder man nu noget, f.eks. en rib i modsat retning, ødelægges denne spænding, kroppen bliver løs og går let i stykker. Når man dernæst vil fæstne den modsat vundne rib med bindetråden, vil den vilkårligt blive tvunget lidt baglæns og derved løsnet.


Hvor der på en bindeopskrift står floss-silke erstatter jeg det gerne med det tilsvarende gavebånd, det er langt stærkere, og så holder det farven hvor silken hurtigt bliver misfarvet og kedeligt. Kroppe af herl, som påfugl eller lignende, er ret sarte og bør altid forsynes med en rib. Står der en sådan i opskriften er det OK, hvis ikke kan man bruge tynd kobbertråd eller tynd nylonline, som er næsten usynlige.


Når jeg har fastgjort hale, rib og kropsmateriale g er klar til at vinde dette, giver jeg først bindetråden å krogskaftet en gang lak, dels for at vejse materialerne sammen og dels for at lukke f så der ikke kan trænge vand ind til krogskaftet g få dette til at ruste inden under klædningen.


Når jeg skal montere hacklet binder jeg fjeren ast og tager så krogen ud af stikket og holder en mellem højre hånds tommel- og pegefinger åledes at neglene er henholdsvis over og under et sted hvor hacklet skal være, nu tørner jeg fjeren ver neglene så den glider ned over disse og ver gang dumper ned på samme sted, på denne åde bliver en hackle virkelig pæn og tæt og eget stærk uden at en eneste fiber er blevet bunder ned med en påfølgende vinding. Når hacklet har en passende fylde lader man bindetråden følge samme rute over neglene hvorved den låser det hele fast og sikkert sammen.


Til sidst mangler man kun at slutte af med et pænt hoved, en Whip-Finish og en gang lak. Mange ønsker at gøre afslutningen ekstra fin med et lag farvet lak, f.eks. sort eller rød, og det ser godt ud hvis det gøres rigtigt, men husk først at give en gang klar lak og lade det tørre, ellers kan den farvede lak suges op i hackle og vinger og helt ødelægge dem.

E.G.M.

Til Mønstre

Trekroge til fluer

Der kan ikke være nogen tvivl om at en trekrog er den krogtype der har størst krogningseffekt, det er kun en lille procent fisk der mistes derpå, til gengæld har den den ulempe, at mange undermålsfisk skades for slemt og går til. 


Trekroge egner sig bedst til fluer uden vinger såsom Zulu, Red Tag, Soldier Palmer, Uldsokken osv., da det ved disse er ligegyldigt hvilken side der vender opad.
Der er en del forskellige fabrikater flue-trekro ge på markedet, så det er muligt at finde den der netop passer til ens behov. 

Mustads er en god, fornuftig krog, den er rimelig stærk, kroger godt og har en god længde at binde på. Kaamasan er en let og fiks krog, den er lynende skarp, og er fin at binde på. 


Esmond Drury er ret kraftig i Wiren og derfor meget stærk, den kroger særlig godt på grund af sin out-point form, men kan være lidt vanskelig at binde en pæn flue på med sit noget korte skaft. Den er tungere og fisker lidt dybere end de andre mærker.
Partridge laver en hel række forskellige flue-trekroge med både forskellig længde fra ret korte til uItra lange og med forskellig tykkelse wire. Nogle af disse er fortrinlige, men undgå de helt lette modeller, der er for spinkle i godset og holder ikke til en stærk fisk.
Krogstørrelser 6, 8 og 10 er de mest anvendelige til havørred, men somme tider kan en Red Tag på en Kamasan str. 12 redde dagen.

Jock Scott

Fluen er, i sin originale udførelse, et typisk eksempel på de full-dressed, klassiske laksefluer. Korrekt bundet består den af 52 enkeltdele. Den var, og er stadig, en af de mest velfangende fluer til både laks og havørred. Det var med en Jack Scott jeg selv fik min første havørred på flue, og i lang tid var det den eneste jeg havde tiltro til og brugte, og derfor fangede mine fisk på. Nu kunne det ikke falde mig ind at binde en flue til at fiske med, som et overlæsset kunstværk, men da de store engelse grejfabrikker, som Allcock, Millwards og Hardy, i første halvdel af sidste århundrede bandt fluer kommercielt, tilbød de, i deres kataloger, de kendte laksefluemønstre i „Havørred binding”.


Det var forskellige og effektive fluer, stærkt forenklet, men som alligevel gav det samme generelle indtryk i vandet, og det er disse mønstre jeg anvender. Jeg har bedst resultater på denne flue i vand noget farvet efter regn eller snesmeltning, bundet på laksekrog str. 4, 6 og 8, enkelt eller dobbelt efter forholdene.


Jock Scott Havørred

  • Hale: Guldfasan Crest.
  • Krop: 1/2 gul, 1/2 sort silke (plastic bånd).
  • Rib: Oval sølv.
  • Hackle: Perlehøne naturfarvet.
  • Vinge: Gråand flankefjer.
  • Topping: Guldfasan Crest.

Til stærkt farvet vand kan det være en fordel at tilføje et par sidevinger af Jungle Cock, hvis man har nogle af disse.​

Hairy Mary

Hår som vingemateriale havde allerede været kendt, og meget anvendt i adskillige år i USA, da Hardy først i trediverne lancerede Hairy Mary som en nyhed. Fluen, der egentlig blot er en forenkling af den velkendte Blue Charm, blev i begyndelsen tilbudt som „Low Water” lakseflue efter A.H.E. Woods’ opskrift, men det viste sig snart, at den også var meget velfangende, både til laks og havørred, i normal binding og i forskellige størrelser, afpasset efter forholdene. Den virker bedst let klædt og slankt bundet på lette enkeltkroge.

Hairy Mary

  • Krog: Kamasan L.W. laksekrog enkelt str. 4 til 10.
  • Hale: Fibre fra guldfasan sadel.
  • Krop: Sort silke (plastsnor).
  • Rib: Oval guld.
  • Hackle: Lys blå hane.
  • Vinge: Brun egernhale.
  • Hoved: Sort.

Black Bear Red Butt (eller Green Butt)

BB er i Amerika, sammen med Rusty Rat, en af de mest brugte fluer til laks og steelhead, og vore hjemlige havørred synes også at kunne lide den. Især i mørkt gråvejr eller skumring. Fluen adskiller sig iøvrigt kun fra de mange kendte, helt sorte fluer, som f.eks. Stoats Tail o.lign., ved den fluorescerende butt, der, som navnet (navne) siger kan være enten rød eller grøn. I USA er der et lille flertal for udgaven med den grønne butt, medens jeg selv har haft mest held med den røde. Til syvende og sidst er det nok et spørgsmål om hvilken man bruger mest.

Black Bear Red Butt/Green Butt​

  • Krog: Str. 6-8 Kamasan L.W. laks, gerne dobbelt.
  • Hale: Guldfasan Crest.
  • Butt: Fluorescerende uld, rødt eller grønt.
  • Krop: Sort uld.
  • Rib: Oval sølv, kraftig.
  • Hackle: Sort hane.
  • Vinge: Sorte hår (den originale er med sort bjørn).

Beauforth Moth​

BM er et eksempel på de tidligste engelske laksefluer, som egentlig kun var ørredfluer i overstørrelse, i forholdsvis enkle farver og mønstre, og som brugtes indtil de sidst i attenhundredetal let blev fortrængt af de smukke, brogede, irske fluer.
Forøvrigt var BM, der blot er en forbedret model af en Coachman, den berømte skomager Baches favoritflue i Skjernå.

Beauforth Moth:

  • Krog: Str. 6 Kamasan enkelt L.W. laks.
  • Hale: Guldfasan Crest.
  • Rib: Oval sølv.
  • Hackle: Rødbrun hane.
  • Vinge: Fire stk. hvide hane-hacklefjer.
  • Hoved: Sort.

Gedehamsen

Fluen blev først bundet for nogle år siden, i en sæson hvor vandet, på grund af gravearbejde i åen, var meget farvet af mudder og slam. Tidligt om morgenen fik jeg enkelte fisk på en kraftig, helt sort flue, men op ad formiddagen, hvor forureningen tog til, synede denne åbenbart for lidt i vandet, hvorfor jeg bandt en med stærke kontraster, og den virkede! Senere har jeg flere gange fået fisk på den i stærkt misfarvet vand.

Gedehamsen

  • Krog: Kamasan L.W. laks, enkelt eller dobbelt.
  • Hale: Guldfasan saddelfjer-fibre.
  • Krop: Lys gul chenille med sort chenille vundet i åben spiral.
  • Hackle: Grizzly hane.
  • Vinge: Sorte hane-hacklefjer, dobbelt.
  • Hoved: Sort.

Guløje

Fluen er inspireret af .Black Bear", Flygtigt set ligner den en hel del, menjeg har udskiftet materialerne, og flyttet sigtepunktet, den fluorescerende uld-butt, frem til hovedet. Den er ofte god i helt uklart vand og regn- eller gråvejr.

Guløje

  • Krog: Kamasan L.W. laks str. 6 enkelt eller dobbelt.
  • Hale: Fibre fra guldfasan sadel.
  • Krop: Sort plastgavebånd.
  • Rib: Oval sølv.
  • Hackle: Sort hane.
  • Vinge: Sort-grøn metalglinsende fra en italiensk hanes halefjer.
  • Hoved: Lime-grøn fluorescerende uld.

Blue Moon

BM er bundet til, og virker ofte godt, når vandet er lavt og klart, og en ret lille flue er det rigtige, men hvor kraftig vind og/eller regn gør et stærkt synligt mønster ønskeligt.

Blue Moon

  • Krog: Kamasan L.W. laks enkelt str. 8.
  • Hale: Guldfasan crest.
  • Butt: Rød, fluorescerende uld.
  • Krop: Kongeblå plast-gavebånd.
  • Rib: Oval sølv.
  • Hackle: Grizzly hane.
  • Vinge: Blåræv.
  • Hoved: Sort.

Lys Sommerflue

Fluen har adskillige gange givet pæne fisk i lyst og klart vejr i juni måned, blot med en let vind til at kruse overfladen.

Lys Sommerflue

  • Krog: Kamasan L.W. laks str. 6.
  • Hale: Guldfasan crest.
  • Krop: Hvid plast-gavebånd med et tyndt lag pearl Flashabou over.
  • Rib: Oval sølv.
  • Hackle: Grizzly hane.
  • Vinge: Et par Grizzly hacklefjer.
  • Hoved: Sort.

Hagebro Fluen

Hagebro Fluen (eller Karup Fluen), er ligesom Skjern Fluen udviklet af lokale fiskere ved et bestemt vandløb, hvor den har vist sig eftektiv og derfor er blevet populær.
Da den også har bevist sin tiltrækning i de fleste andre havørredvande. er den nok værd at indlemme i samlingen. Som et mønster, der bindes af individuelle mennesker, vil man se mange variationer over emnet. F.eks. kan halen være enten guldfasan eller uld, kroppen kan være af uld eller silke, ribben sølv eller guld, og vingen enten fjer eller hår, men den gennemgående farvevirkning er den samme. 


Nedenstående bindemønster er så vidt jeg har kunnet konstatere, det mest brugte, og i det mindste så virker det.

Hagebro Fluen

  • Krog: Alle typer efter forholdene i str. 4 til 10.
  • Hale: Gul uld, let og luftig.
  • Krop: Rød uld.
  • Rib: Oval guld.
  • Hackle: Lys brun hane.
  • Vinge: Hvide hår. ged, ræv, bucktail eller kalvehale.
  • Hoved: Sort.

Bræen

Denne flue er bundet specielt til når vandet efter snesmeltning eller kraftig regn, er ekstra højt, men begyndt at klare op, og den har her givet rigtig mange fisk.

Bræen

  • Krog: Mustad dobbelt, standard laks str. 6.
  • Hale: Fibre fra guldfasan sadel.
  • Butt: Sort superchenille.
  • Krop: Orange gavebånd.
  • Rib: Oval sølv, kraftig.
  • Hackle: Grizzly hane.
  • Vinge: Nederst hvid, øverst sort ræv.
  • Hoved: Sort.

Flou Grizzly

Som alle fluer med fluorescerende farver, skal man være varsom med at bruge denne, idet jeg har indtrykket af, at den ved normal belysning, virker mere skræmmende end lokkende, men i meget farvet vand og ved dårligt lys, enten på grund af skyer eller tusmørke, er den helt rigtig, og har gennem årene bragt flere "pokalfisk" på land.

Fluo Grizzly

  • Krog: Kamasan L.W. laks str. 6 enkelt eller dobbelt.
  • Hale: Guldfasan sadel.
  • Krop: Fluorescerende ambulancerød uld.
  • Rib: Oval sølv, kraftig.
  • Hackle: Grizzly hane.
  • Vinge: Grizzly hacklefjer.
  • Hoved: Sort.

Camasunary Killer (Navnet staves sommetider med K).

Det eneste sted, jeg har set dette mønster beskrevet er hos John Veniard, han giver en meget nøje bindeanvisning, så der er ingen undskyldning for de sølle, pjevsede eksemplarer, man har set fra nogle lokale "eksperter".
Min erfaring med den er, at den, ved normal belysning, er komplet ubrugelig, men kommer man ud i en rigtig skummel gråvejrsdag, gerne med en let støvregn, kan den være meget velfangende.

Camasunary Killer

  • Krog: Kamasan L.W. laks str. 8-10 enkelt eller dobbelt.
  • Hale: Kongeblå uld.
  • Krop: I to halvdele, bagerste kongeblå uld eller silke (jeg bruger plast-gavebånd), forreste fluorescerende ambulancerød uld.
  • Rib: Oval sølv, kraftig.
  • Hackle: Sort hane, fyldig.
  • John Veniard skriver: Take plenty af turns, if you do not have a feather lang enough, take two.
  • Hoved: Sort.

Matuka

Navnet gælder ikke nogen bestemt flue, idet mønstret kan varieres i det uendelige, det er bindestilen som er speciel. 


Matuka er New Zealands nationalflue, og navnet stammer fra en lokal fasan-stor fugl, som først leverede fjer dertil. Da denne snart var nær ved udryddelse, blev den totalfredet, og man har siden bundet fluen med et utal af andre, forskellige fjer. Mest almindeligt er fasan ryg- og brystfjer og høne- og hanehackler. Husk at fasan- og hønefjer skal bindes som et par lagt ryg mod ryg, medens der af hanehackler skal bruges fire, altså lagt to og to mod hinanden. 


Kun ens fantasi sætter grænse for mulighederne i farvekombinationer. Almindeligvis anvender man vinger i to gange krogen s længde. Kropsmaterialet kan være tinsel, silke, uld eller chenille. Til rib kan bruges wire, rund tinsel, silke eller nylon. 


Hacklet kan bindes som et let palmer, men oftest binde det "falsk" og ret sparsomt.
Giver man fluen et par Jungle Cock sider hedder den "Royale". 


El haverred er den bedst i krog str. 4, 6 og 8, og gerne på en ret kraftig krog, f.eks. Mustad standard laks.

God Nat Fluen

God Nat fluen er nok den bedst kendte danske havørredflue. Ikke mindst takket været den strålende fortæller og fisker Poul Wellendorfs navn. 


Desværre ser man flere "professionelle" danske fluebindere tilbyde fluer under dette navn, uden at følge bindemønstret helt, og bliver man præsenteret for en "God Nat" med kun en helt hvid vinge og et helt sort hackle, bør man afvise den, idet selve ideen med fluen er spoleret. 


Alle de foreskrevne ingredienser i fluen tjener et formål, og ingen kan undværes. Hele tanken bag er jo, at fisken skal se en hel flue uanset baggrunden. Altså en hel sort flue mod den lyse himmel, og en helt hvid flue mod en mørk brink.

God Nat Fluen

  • Bindetråd: Sort.
  • Krog: Str. 4-6-8 laksekrog eller Limerick.
  • Hale: Røde fibre af farvet hanehackle.
  • Krop: I fire dele, sort-hvid-sort-hvid, uld eller silke.
  • Hackle: En sort og en hvid hanehackle bundet sammen.
  • Vinge: En hvid vinge af gås med ½ sort af høne eller rågevinge på hver side.
  • Hoved: Sort, bindetråd + lak.

Heckhams - Serie

Denne gamle serie engelske fluer er de eneste jeg kender, hvor der som vinger er brugt den del af gråandens blå spejlfjer, der har hvid spids. 


Fluen ses særligt godt, selv i lidt farvet vand, uden at virke for afstikkende, og den har givet mig adskillige fisk gennem årene. Især i august-september. 


Den forekommer i en række forskellige udgaver, hvor navnet er kroppens farve: Heckhams Red, Silver, Green, Black, Yellow O.S.V. De mest populære er: Silver med sølvkrop. Red med rød krop og Peckham med teglstensfarvet krop.
løvrigt bindes de alle som følger.

Heckhams

  • Krog: Str. 6-8.
  • Bindetråd: Sort.
  • Hale: Guldfasan halsfjer (Tippet) stråler.
  • Krop: Efter navnet, sølv af flad tinsel, tofarvede af sæluld.
  • Rip: Oval guld (undtagen H. Silver, hvor det er sølv).
  • Hackle: Lys brun hane.
  • Vinger: Gråandens blå spejlfjer med hvid spids.
  • Hoved: Sort.

Albert Smiths Favorit

Dette er et mønster der fortjener at være bedre kendt. Fluen er "opfundet" og bundet af ML Albert Srnith, der op til 1940' erne havde en mindre eksklusiv sportsforretning i London, og som selv bandt nogle af verdens fineste fluer. Den dengang kendte jæger, fisker og forfatter Svend Lauersgaard købte næsten alt sit grej hos Albert Smith, og da jeg efter hans død i 1940 købte hans fluegrej af enken, kom jeg i besiddelse af nogle stykker af "Favorit" heldigvis i originalpakning, der opgav navnet på fluen. Jeg har siden, efter bedste evne, kopieret mønstret, og i tidens løb har den fanget mange fine fisk på alle årstider, navnlig i solskin, og aldrig større krog end nr. 10.

Favorit

  • Bindetråd: Sort
  • Krog: Limerick str. 10.
  • Hale: Rød uld.
  • Krop: Flad sølv.
  • Rib: Oval sølv.
  • Weiling: Tippet fjerstråler.
  • Hackle: Koksgrå Blue Dun høne.
  • Hoved: Sort.

Black Pennel

Fluen tilskrives den legendariske fisker Cholmondely Pennel fra Devon, som også har lagt navn til en spinner, et specielt flåd og et krogsæt til orm.
At Black Permel stadig har bevaret sin popularitet er et godt bevis på dens fangevne, og man ser ikke en britisk liste over havørredfluer uden at Black Pennel er mellem de øverste. 


Jeg har selv haft gode resultater med den på sommerdage med kraftigt skydække og kun svag vind, ofte med optræk til torden, og da i små størrelser, 8-10, og slank og let bundet. 


løvrigt kan den, uden at gå bort fra mønstret, varieres meget, fra det helt lette "alfeagtige" til det kompakte massive, ved at vælge forskellige materialer til krop og hackle.

Black Pennel

  • Krog: Str. 6 til 12 efter forholdene.
  • Bindetråd: Sort.
  • Hale: Fibre af guldfasan halsfjer (Tippet).
  • Krop: Sort, silke eller uld.
  • Rib: Oval sølv.
  • Hackle: Sort, hane eller høne.
  • Hoved: Sort.

Bloody Butcher

Der er her tale om et meget gammelt mønster, hvis oprindelse fortaber sig i fortiden, men som stadig, sammen med varianten Bloody Butcher med det blodrøde hackle, er en sikker fanger under de fleste forhold. Efter omstændighederne er den anvendelig fra krog str. 4 til 10, bedst på enkeltkrog. Limerick eller L.w. laksekrog. 


Det korrekte mønster foreskriver til vinge den blåsorte, metalglinsende fjer fra gråandens vingespejl, men da disse ikke fås større end til krog 8, må man, til de større numre ty til skadehalefjer eller fjer fra en hanehackle, der begge er sorte med et grønt metalskær, eller man kan snyde og bruge en sort hårvinge.

Bloody Butcher

  • Krog: Efter behov.
  • Bindetråd: Sort.
  • Hale: Snip af farvet rød gåsefjer.
  • Krop: Flad sølv.
  • Rib: Oval sølv.
  • Hackle: Sort hane (på Bloody Butcher blodrød hane).
  • Vinge: Spejlfjer fra gråandrik.
  • Hoved: Sort.

Claret & Mallard

Dette er også et af de gamle engelske, klassiske fluemønstre til både bækørred og havørred. Den er ikke tænkt som en kopi af noget bestemt insekt, men mere som en allround-flue, og som sådan virker den også fint, idet den kan fange fisk under mange forskellige forhold. 


Jeg har selv haft bedst held med den til havørred i forholdsvis små størrelser på dage med køligt vejr, ikke for meget vind og ret klart vand, og den er en storfanger i saltvand.

Claret & Mallard

  • Bindetråd: Sort.
  • Krog: L.W. laksekrog str. 8 eller Mustad Limerick str. 6 og 8.
  • Hale: Guldfasan Tippet.
  • Krop: Dybrød (Claret) sæluld.
  • Rib: Oval guld.
  • Hackle: Medium brun hane (eller høne efter ønske).
  • Vinge: Bronze Mallard.
  • Hoved: Sort.

Grey Drake

Grey Drake er et af disse fluemønstre, der er så gammelt at man ikke kender ophavsmanden dertil, den er bundet for at efterligne den store maj flue, Emphera Danica, i dennes sidste stadie (Spinner), som sådan har den aldrig været særlig populær, men til gengæld har den, i lidt større størrelser, vist sig som en fortrinlig havørredflue.
For mig har den virket bedst i lidt lyst vejr med en kraftig vind til at kruse overfladen, og gerne lidt farvet vand, den er også særdeles brugbar til nattefiskeri.
Jeg har et par kammerater der ikke bruger anden flue hele sæsonen igennem, og de får deres part af fiskene.

Grey Drake

  • Bindetråd: Sort.
  • Krog: Laksekrog standard eller L.W. og enkelt eller dobbelt 4-6.
  • Hale: Fibre som hackle.
  • Krop: Hvid flossilke (gavebånd).
  • Rib: Sort silke.
  • Hackle: Brun hane.
  • Vinge: Lys spættet gråandeflankefjer (deraf navnet).
  • Hoved: Sort.

Alexandra

Her er igen et af disse mønstre hvis oprindelse fortaber sig i det uvisse, flere af de kendte fluebindere fra omkring århundredeskiftet har påberåbt sig faderskabet, og man har forsøgt at kæde navnet sammen med den engelske dronning Alexandra, men fluen kan findes omtalt adskillige år før nogen af disse eksisterede. 


Så vidt man ved er fluen tænkt som en efterligning af en hundestejlehan i parringsdragt, om dette passer skal jeg ikke kunne sige, men den virker tilsyneladende udmærket også udenfor hundestejlens parringstid og på steder hvor denne slet ikke findes. 


Alexandra fanger som regel godt under forhold hvor man gerne vil have en flue der ses godt uden alt for skrappe effekter, og den kan somme tider være meget tillokkende for grønlændere. 


Der er igennem årene kommet flere forskellige udgaver af denne flue, men nedenstående er den ældste og dermed sandsynligvis den originale.

Alexandra

  • Krog: L.w. laksekrog str. 6-8 enkelt eller dobbelt, eller Mustad Limerick str. 6.
  • Hale: En stump blodrød fjerfane.
  • Krop: Flad sølv.
  • Rib: Oval sølv.
  • Hackle: Sort hane.
  • Vinge: Stråler fra påfuglesværd med en stribe rød fjerfane på hver side.
  • Hoved: Sort.

Mao

Jeg kaldte fluen sådan fordi den er en lille gul der er rød!
Den blev bundet en sommer efter langvarig tørke hvor vandet i åen var lavt og krystalklart, og ideen var at lave en lille flue som virkede både farverig og samtidig ret dæmpet i udseendet. At den virker viser min fangst journal, idet den, den første sommer gav 13 fisk over målet med den største på 3 ½ kg under de beskrevne forhold.
Jeg har siden afprøvet fluen i større størrelser under forskellige omstændigheder uden særlige resultater, men den virker stadig fint i den oprindelige udgave på en rigtig sommerdag når den fiskes på et forfang på ikke under 5 m. ca. 0.23 mm i spidsen og man bevæger sig skjult og forsigtigt og er lidt dæmpet påklædt.

Mao

  • Bindetråd: Sort.
  • Krog: L. W. laksekrog dobbelt str. 12 eller Mustads dobbelt brunerede ørredkrog str. 10 eller 12.
  • Hale: Et bundt fibre som hacklet.
  • Krop: Bagerste halvdel gul, forreste halvdel rød sæluld.
  • Rib: Oval guld.
  • Hackle: Fibre fra gråand (ikke andrik) brystfjer bundet falsk.
  • Vinge: Vatrede grå andrik skulder, rullet.
  • Hoved: Sort.

Isbjørnen

Der er her en af mine mere heldige kreationer, ideen var at skabe en kopi af tobisen ved at udnytte isbjørnehårenes delvise gennemsigtige glans. Om havørreden gik på tobis-ideen skal jeg ikke kunne sige, men fluen lokkede virkelig mange, og også store, fisk til fordærv. Den blev ret hurtigt kendt, og da jeg ikke selv kunne følge med efterspørgslen, blevet eksemplar sendt til Allcocks i England, som så bandt den og sendte den på markedet. 


Fluen gav fisk i så godt som alle danske fiskevande, navnlig i perioder efter kraftig regn eller snesmeltning med meget højt og farvet vand, og bl.a. var den i flere år topfanger i Gelså og Ribe Å.

Isbjørnen

  • Bindetråd: Sort.
  • Krog: Langskaftet stærk limerick krog, f.eks. Partridge C.S. 17 str. 4.
  • Hale: Rød uld.
  • Krop: Flad sølv.
  • Rib: Oval sølv.
  • Hackle: Lysblå, bindes falsk.
  • Vinge: Nederst isbjørn, øverst oliven bucktail, slank.
  • Hoved: Bindetråden vindes i ottetaller til et stort, lidt fladt hoved som lakeres sort og påmales et par hvide øjne.

Lures

Ordet Lure betyder egentlig lokker og har gennem tiderne været brugt på mange forskellige former for kunstagn, men er efterhånden blevet betegnelsen for fluer med flere kroge i tandem. 


Man kan binde næsten enhver flue som lure, der er ingen begrænsning ud over ens fantasi, men jeg har selv haft mest held med dem i slanke fiskelignende udgaver med sølv- eller guldkrop, gerne med en lille rød eller gul uldhale og med lette, bevægelige vinger, varierende over sort, brunt, lysegråt og indfarvede i rødt eller gult, af bløde hår, fjerfaner eller hacklefjer. 


Lures virker ofte godt hvor forholdene gør at man gerne vil have en flue der ses godt i vandet uden at være så klodset som en der er bundet på en tilsvarende stor krog, og specielt på dage om vinteren hvor grønlænderne kan have den irriterende vane kun at nappe en almindelig flue i halen. 


Krogsættet laves som beskrevet under Worm Fly, dog skal krogene begge vende spidsen nedad, så fluen ikke vælter i vandet, og sørg for at vingen ikke når ud over den bageste krog. 


Hvis luren er bundet med bløde vinger, som kan være tilbøjelige til at hægte sig under den forreste krog, klipper jeg gerne denne af uden at det synes at gå ud over krogevnen.
Ønsker man at luren skal fiske lidt dybere, kan man benytte en lille dobbletkrog bagerst.

Bivisible

At binde en flue som Bivisible er en nem måde at gøre en forholdsvis simpel flue mere synlig, og derved forøge dens fangevne, simpelthen ved at tilføje et hvidt fronthackle.
Det er lykkedes særligt fint i den her beskrevne model, idet den er en af de bedste fluer til natfiskeri.

Sort Bivisible

  • Bindetråd: Sort.
  • Krog: L.w. laksekrog enkelt str. 4-6.
  • Hale: Rød uld.
  • Krop: Sort uldgarn.
  • Rib: Oval sølv.
  • Kropshackle: Sort hane.
  • Fronthackle: Hvid hane.
  • Hoved: Sort.

Til dagfiskeri kan det være en god ide at variere mønstret med krop af påfugleherI og kropshackle af brun hane.​

Cigaren

Det kan give nogle fantastisk spændende oplevelser at fiske "Cigaren" en stille sommernat uden måne. Den skal fiskes på flydeline som det englænderne kalder .Wake Lure", altså bevæges mod strømmen så den danner en bølge eller stribe i overfladen til at lokke fisken frem. 


Ser man bølgen af en fisk på vej mod fluen, skal man frem for alt vedblive at holde fluen igang, hvis striben forsvinder taber ørreden straks interessen.
Man vil blive forbavset over hvor mange store fisk der viser interesse for denne sære tingest, mange vil dreje af i sidste øjeblik, og andre vil måske ligefrem springe over fluen uden at røre den, men de der tager den gør det til gengæld så det mærkes.
Binder man fluen på en almindelig langskaftet krog, har den meget dårlig krognings-effekt, hvorfor en langt bedre løsning er at lave den på en Waddington Shank på ca. 1½ tomme og med en let trekrog. 


Fluen bindes med en stærk, sort bindetråd af natur hjortehår direkte på det nøgne krogskaft og klippes til i cigarform, men efterlad en lille, strittende krave af hår forrest, det giver ekstra bølgeeffekt. 


For at bevare flydeevnen er det klogt at give fluen en gang tørfluespray.

Hundestejlen

Der er lavet mange fluer som skal imitere hundestejlen, og de fleste af dem virker, dette er min løsning. Den har fanget godt på kysten og den har flere gange været meget lokkende til grønlændere i det tidlige forår, specielt i de alleryderste stykker å, hvor vandet kan være brak.

Hundestejlen

  • Krog: Mustad bronzeret Limerick str. 6.
  • Bindetråd: Sort.
  • Hale: Røde fibre fra guldfasan bryst.
  • Krop: Flad sølv.
  • Rib: Oval sølv.
  • Hackle: Gule fibre fra guldfasan sadel, bundet falsk.
  • Vinge: Et bundt røde fibre fra guldfasan bryst over et bundt gule fibre fra guldfasan sadel.
  • Øjne: Kuglekæde.
  • Hoved: Sort.

Jeg binder fluen "upside down", med øjnene på oversiden af krogen og vingen på undersiden, så den svømmer med krogspidsen opad.

Goats Toe (Gedens Tå)

Dette er en ret ny tilgang til mine fluer. Jeg har igennem flere år med mellemrum set den omtalt i de engelske tidsskrifter i forbindelse med deres "Stillwater Fishing" og regnet den for en af de sædvanlige uhyrligheder til regnbuer i Put and Take fiskeri, indtil jeg tilfældigt så den beskrevet som en højt estimeret havørredflue fra det vestlige Irland. Så bandt jeg nogle stykker og prøvede den, og den har faktisk overrasket ved sin fangstevne, især i nogenlunde rent vand og med gråt, hængende vejr.
Det anbefales i den irske opskrift at binde den på dobbeltkrog, det har jeg prøvet og også med held, men den er faktisk ideel at binde på en trekrog, så det bruger jeg nu.

Goats Toe

  • Krog: Mustad bruneret dobbelt ørredkrog str. 8, eller Kamasan lakseflue-trekrog str. 10.
  • Bindetråd: Sort.
  • Hale: Rød uld.
  • Krop: Påfugle herl.
  • Rib: Rød uldgarn.
  • Hackle: Blå brystfjer fra påfugl.
  • Hoved: Sort.

Oprindelig var kroppen rød uld ribbet med påfugleherl, men da dette viste sig at være for sart byttede man om på de to dele.

​Næste aktiviteter

Der er pt. ikke fastlagt  nye aktiviteter

Seneste ændringer

Nordjysk Lystfiskeriforeningn af 1917

Copyright © Nordjysk Lystfiskeriforening

Besøg os på Facebook​

Mangler du noget?​

Skulle der være noget information du ikke lige kan finde, så brug vores søgefunktion her.​