Fluemønstre 5

Har du et fluemønster, specielt eller velfangende, som du mener kan interessere andre medlemmer af foreningen, så send beskrivelse og billede til Fluer.

Som du kan se her nedenunder og på Fluemønstre, Fluemønstre 2, Fluemønstre 3, Fluemønstre 4, Fluemønstre 6, har vi allerede modtaget en del spændende mønstre, men vi vil gerne have endnu flere. Se også Michelsens fluer, Michelsens fluer 2. Se alle mønstrene på den samlede oversigt over fluemønstrene.

Dyrepasseren

"Dyrepasseren 65"

I forbindelse med min 65 års fødselsdag forærede min fiksekammerat Kaj Iversen 3 stk fluer som han havde kreeret og dybt "Dyrepasseren 65".
Året efter forbedrede vi den ved og tilføjer den Jungle Cock på siderne, lige som den der er afbilledet og den kalder vi for "Dyrepasseren 66"
Den har vi nu afprøvet de sidste par år ved Lindenborg å, forår, sommer og efterår og den har givet pæne fisk på alle årstider.


Den er bundet på følgende måde:

  • Bindetråd : Sort
  • Krog: størrelse 10 til 4
  • Hackel : 2 til 3 tørn med orange hackel oven på 1 tørn af sort hackel
  • Hale : Topping fra Guldfasan
  • Krop : Flad guldtinsel
  • Vinge : Tippet fra Guldfasan
  • Side : Jungle Cock - "Dyrepasseren 66" er med Jungle Cock

Knæk og bræk
"Dyrepasseren"

Den Våde Høne

Det er en flue som har sin oprindelse nede fra Sønderjylland af, nærmere betegnet ved Gelsåens bredder.


Når jeg går langs vores dejlige Lindenborg å med min fluestang så vælger jeg omkring 10 fluer ud blandt alle mine fluer, det er så dem jeg satser på den dag.
Blandt de 10 fluer jeg udvælger vil "Den Våde Høne" altid være at finde, hvis alt andet kikser så bliver Den Våden Høne sat på, den har gennem tiderne givet mig mange pæne fisk.


Jeg binder den på følgende måde:

  • Krog : size lige fra 8 til 4
  • Hackel : Teal
  • Hale : Rød marabu
  • Krop : Påfugleherl samt brun hanehackle
  • Tag : Oval sølv tinsel, lige foran halen

Knæk og bræk
"Dyrepasseren"

Antennen ( Den originale)

En flue der gennem de sidste mange år har gået sin sejrsgang langs Lindenborg Å er Antennefluen.


Ophavsmanden til denne anderledes, men meget velfangende flue er Henning Maack. Fluen har sin oprindelse er omkring 2002, hvor Henning under oprydning hjemme på matriklen, fik øje på antennen fra en gammel transistorradio. Fint blankt metalrør, tanken var der med det samme. Den må kunne bruges til et eller andet måske i fluebindingsværelset.


Efter en del forsøg fandt han frem til, at røret fint passede sammen med en vatpind som inderrør, så linen ikke blev beskadiget. Nu var det bare at komme i gang med den videre kreativitet. Efter nogle forsøg sad han pludselig med et færdigt eksemplar.
Senere skulle det vise sig at blive en rigtig effektiv flue i Lindenborg Å. Hvad skal ”barnet” så hedde. Her fik Henning hjælp af Dennis Deleuran der fandt på det meget sigende navn "Antennen".

Antennen
Alurør fra transistor eller lign. med inderrør i form af vatpind.
Butt: Rød floss silke
Krop: Ingen
Vinge: Først et bundt sort polarræv dobbelt i alurørets længde. Oven på dette et sort bundt tanuki eller tempelhund, som skal være halvt så kraftigt som polarræven og lidt kortere for at opnå en dråbeformet vinge.


Hackel: Først et falsk gul underhackel fra guldfasan og til slut et sort hanehackel.


Trin 1. Antennen på en radio er delt op i 3-4 sek¬tioner med forskellige størrelser. Brug den del af antennen, hvis indvendige diameter passer med størrelsen på en vatpind. Vatpinden skal være 4-5 mm længere end alurøret, hvis længde er 2-5 cm afhængig af hvilke forhold, man fisker under. Hen¬ning binder sine fluer i tre forskellige størrelser. Vatpinden skal stikke 4-5 mm ud af bagenden på alurøret. Herpå indbindes butt. Husk at brænde plastrøret i begge ender.


Trin 2. Start med at fastgøre bindetråden 3 mm fra spidsen af røret. Her indbindes 6-10 fibre af den gule fjer fra guldfasanen. Herefter skal vingen bindes ind. Udvælg omhyggeligt de flotteste hår på ræven. Fjern de værste dækhår. Herefter ind¬bindes tanuki.


Trin 3. Vælg en passende størrelse på hanehacklet. Det skal næsten kunne nå krogspidsen eller være 3 mm længere end røret. Hacklet indbindes, og der afsluttes. Fluen er færdig.


Tips: Man kan jo variere fluen, som man nu ønsker det, eksempelvis med lidt flash i vingen, eller prøve med fluo. antrongarn som butt. Der er forskellige muligheder, så det er kun fantasien, som sætter grænser. God fornøjelse.

Ally’s Shrimp

Danske kystfluefiskere vælger ofte rejeimitationer i bestræbelserne på at lokke de sølvblanke havørreder til hug. Disse rejefluer ligner på forbløffende vis de ægte levende rejer – både i form, transparens og farve - hvorfor det virker så indlysende klart, at enhver ørred uden betænkning vil lade sig snyde af disse forræderiske, krogbefængte kopier. Når man skriver ”rejeflue” i Googlefeltet og derefter vælger ”billeder”, så er der lækkerier til frit skue på rad og række. Kystrejefluerne er dukket op i løbet af de seneste årtier, hvilket ikke er tilfældet for rejefluer beregnet for ferskvand. F. eks. er der mange herhjemme, der kender Irlandsfluen, som E. G. Michelsen tidligere har bidraget med i NL-Fiskeren. EGM anvendte dog det for Irlandsfluen mere korrekte navn, The Shrimp. Der findes mange forskellige rejefluer, der minder meget om hinanden. Fælles for dem er, at de fleste er inspireret af fluen Usk Grub, som så dagens lys i Wales for over 100 år siden. Først som fully dresset – og fra 30’rne i en lidt mere enkel udgave, som vi kender fluen i dag. I 1955 frembragte skotten Esmond Drury sin berømte skønhed, den rød-orange The General Practitioner (ofte kaldt GP). Kort efter, (i 1964), dukkede The Frances op. Binderen, Peter Deane navngav sin kulørte skabning efter sin labre fluebinder-assistent, miss Frances Hydon, der givet vis ikke har følt sig særlig smigret ved at have lagt navn til en reje – og ærlig talt, så er The Frances nok ikke den mest elegante af alle de smækre fluer, der findes. Alle disse ganske kulørte skabninger har op gennem 1900-tallet spredt sig rundt omkring ved vores elve og åer med en bestand af atlantlaks. Man kan jo undres over, da ingen af netop nævnte ferskvands-rejeimitationerne tilnærmelsesvis ligner en rigtig reje.


Det samme kan siges om Alistair Gowans rejeflue, der nærmest er en videreudvikling af den oprindelige Usk Grub. Han bandt sin første Ally’s Shrimp i 1981, men først 7 år senere kom mønsteret ud til en større offentlighed, hvorefter den i UK straks fik tildelt æren, ”Salmon Fly of the Millennium” – hverken mere eller mindre. Selvom ligheden med imitations-objektet var svær at spotte, så har fluen siden for alvor bidt sig fast i laksefiskernes bevidsthed overalt på kloden. Det er i dag den mest brugte rejeflue til laks, ja, endda en af de mest anvendte laksefluer overhovedet. Ally’s bindes ofte i mange forskellige farvevarianter, så man kan sige, at der er en Ally’s til enhver lejlighed.
Hvad laver så denne flue i disse spalter? Har vi laks i Lindenborg Å? Nej – det har vi ikke, men vi har åbenbart mange havørreder, der tror at de er laks, og dermed uafladeligt gufler Ally’s i sig. Vinterfiskeriet efter grønlænderne bliver bestemt ikke kedeligere, når Ally’s Shrimp sidder i enden af forfanget. Her kan rejen sagtens bindes på modhageløs enkeltkrog, hvis man gerne vil opføre sig hensynsfuldt. Alle farver er gangbare til dette fiskeri. Hen over sommeren anvendes en version i dæmpede farver – evt. med naturbrun hale og hackle. Hen på efteråret virker en ”Ally’s in Red” rigtig godt – altså en version med knaldrød hale, tippet, bagkrop og hackle. Den røde gør sig godt med guldtinsel og på guldkrog.

Alistair Gowans originale mønster:

  • Krog: Salar fra Partridge i str. 11 er ofte brugt – gerne i sølv
  • Bindetråd: Rød
  • Hale: Orange bucktail og to strå orange micro crystal flash – længden = 2 x krop. Halen bindes sparsomt
  • Butt og rib: Fin oval sølv
  • Krop: Bagerste ½-del rød floss, forreste ½-del sort floss
  • Overvinge/undervinge: Små bundter af silvertippet egern – sparsomt! Oprindeligt ét bundt over og ét under, men man kan indbinde hårene som et collar – hele vejen rundt. Hårspidserne skal stikke lidt ud bag krogbøjningen.
  • Vinge: En natur tippetfjer bundet fladt ind, (vandret). Vingen er en anelse længere end til butten
  • Hackle: Orange hane saddelfjer eller en hønenakkefjer

Afslut med små junglecocks, hvis du syn’s.

Pas godt på, at krogen ikke bliver overfyldt. Fluen skal være letdresset, så er den frækkest!​

  • Almindelige varianter: Kun farveændringer i forhold til ovenstående mønster er skrevet herunder.
  • Hot Orange Ally’s: Krog og tinsel i guld, bagkrop i fl. orange og tippet i indfarvet orange. Glimrende valg, når der er kulør i vandet.
  • Purple Ally’s: Hale/crystal flash, bagkrop, tippet samt hackle i purple. (Evt. tippet i natur)
  • Ally’s á la Jock Scott: Hale/crystal flash og bagkrop i gul, bindetråd, krog og hackle i sort. Denne er ret fed om sommeren i klart vand. Prøv den også næste gang du fisker i Bjerkreim.
  • Olive Ally’s: Hale/crystal flash, bindetråd, bagkrop og hackle i oliven, krog i guld
  • Ally’s in Red: Se tekst

Navngivningen af ovenstående Ally’s varianter står helt for undertegnedes regning. Enkelte af navnene er set før, bl.a. ”Hot Orange Alley’s Shrimp”, men jeg ved ikke, om det er et officielt navn.


I nedenstående link ses en fin bindevideo, hvor den herlige mr. McPhail på bedste vis og med autentis dialekt binder den berømte skotske rejeflue. 

https://www.youtube.com/watch?v=nHttMzI9lKU

Afslutningsvis kan man så fundere lidt over, hvorfor fluefiskere er så konservative i forhold til deres fluevalg. Der er helt sikkert mange forhold, der skal tages i betragtning, men frygten for at vælge en forkert flue – og dermed gå glip af en god fangst – skal nok ikke undervurderes. Jeg kender det selv. Det føles helt forkert at fiske i åen med en superrealistisk kystreje, hvorimod en Ally’s på forfanget føles meget bedre. I virkeligheden er det nok hip som hap, hvilket valg, fluefiskeren tager. Det vigtigste er at tro på netop dén flue, der svømmer i vandet. Derfor vælger jeg en Ally’s i åen - ret underligt for resten, for hvor mange rejer fiser der egentligt rundt i oppe i det ferske??


Knæk & bræk

Brandt​

En halv Pattegris

Sæsonen i åen er slut, men mon ikke mange af foreningens medlemmer fordriver nogle af de sparsomme lyse vintertimer i Mariager fjord eller i andre småsalte fiskerevirer, hvor blanke havørreder er at finde på denne tid? Små hvide eller lyserøde fluer sidder ofte i enden af forfanget som lokkemiddel til disse fisk.


I de seneste år har Pattegrisen, der vist ikke behøver nogen nærmere præsentation, gået sin sejrsgang rundt omkring på de danske kyster. Den er en rigtig solid mundfuld for en sulten fisk – men i det kolde vintervand er fiskenes stofskifte lavt, og det samme er deres appetit. Derfor skal fluerne gerne være mindre. Så kan man vel bare binde en lille Pattegris? Jo, det kan sagtens lade sig gøre, men man kunne vel også bare binde ½ Pattegris – det må da være nemmere!


Krogen skal være kortskaftet til denne flue. C47SD Shrimp fra Mustad fås de fleste steder, og den krog passer i str. 8 ideelt til Den halve Pattegris - (evt. str. 6)

  • Bindetråd: Standard tråd i rød, pink, grå eller hvid. Tråden kan ses gennem fluens krop, hvis denne vælges i transparent udførelse. Man kan også vælge oliven bindetråd, der så vil illuderer plankton spist af rejen.
  • Munddele: Lille bundt teal, der som det første bindes ind. Der suppleres med et par antenner af EP-fiber, SF-fiber eller Fluorofibre.
  • Krop: Lidt SLF-dub i farven fl. shell pink spindes i dubbingløkke, og der laves en kort kugleformet klat dubbing bagerst på krogskaftet.
  • Øjne: Et par rejeøjne af brændt nylonsnøre indbindes. Bubbingkuglen får øjnene til at stritte ud til siderne.
  • Hackel: En lille salmonfarvet speyhacklefjer indbindes.

Derefter endnu en smule krop af samme SLF-dubbing som før.
Rygskjold (eller ”pandehår”): et bundt Fluorofibre i farven salmon bindes ind midt på fibrene lige bag krogøjet, hvorefter den halvdel, der ligger fremad over krogøjet, bøjes bagud og bindes ned. Her laves nu det, som på andre fluer kaldes hovedet, men som på denne flue retfærdigvis må kaldes ”den indre vom”. Denne legemsdel bør afpasses i længde efter den valgte ”Swing-tube-krop” (se næste punkt). Nu klippes pandehåret skråt af i passende længde. Hvis fibrene holdes skråt opad med den ene hånd og saksen holdes vandret, så får fibrene ikke alle samme længde. Man kan vælge at efterlade et par af pandehårene meget lange som et par ekstra antenner, hvis man syn’s.


Fluen er sådan set færdig nu. Rejens bagkrop udgøres af en såkaldt Swing-tube, der er en form for ”løsthængende krogstyr”, der anvendes til rørfluer i situationer, hvor man ikke ønsker en fikseret krog. (Dimsen er genial til langvingede rørfluer, hvor vingen ved anvendelsen af løsthængende krog aldrig fanges under krogen). Jeg er glad for den helt klare model af Swing-tuben, da den giver et transparent look, men hvis man mener, at de vintersøvnige fisk skal chok-fristes, så skifter man bare til en fluo-orange tube! Mine Swing-tubes er fra Propellerfly og størrelsen er 10mm.


Fluen kan naturligvis bindes i de farver, som man ønsker. En grå-oliven udgave ser i mine øjne også fornuftig ud. Da fluen nu præsenteres i en å-forenings spalter, så skal det siges, at kystfluer faktisk fanger fortrinligt i åen. Det er for pokker de samme fisk! Kystfluen Brenda er et herligt eksempel på en flue, der i diverse udgaver bliver dyppet i grumset åvand. Men for mere konservative å-flue-fiskere, der ikke mener, at å-rejefluer kan være lyserøde (Chillimps, GP, Irlandsfluen, og alle de andre er jo orange), så har jeg bundet et par Halve Pattegrise i traditionelle ferskvands-rejeflue-farver. Jeg tror, at de vil fungere fortræffeligt til forårets grønlænderfiskeri. Ud over den ændrede farve, så har jeg ændret krogen til en modhageløs ferskvandskrog for at skåne de ofte lidt for små fisk. Krogen er fra Tiemco og hedder 2499SP-BL. str. 10 og 8 vil fungere fint. Denne krog er desuden fremragende som rørfluekrog, hvor jeg oftest bruger den i str. 8 og 6. Fiskene falder IKKE af, selvom modhagen er væk!


I dag anvender mange fluefiskere Rapalaknuden til fluemontering, således at fluen sidder frit bevægeligt i en løkke. Det kan man ikke med Den halve Pattegris. Til gengæld vil fluen altid sidde korrekt i linens forlængelse – ingen skæve knuder her. Selv vil jeg oftest anvende en ”femmer-stang” til fiskeri efter små blanke havørreder – hvad enten det er i det salte eller i åen. Dertil en ikke for kraftig forfangsspids. Af denne grund giver fravalget af Rapalaknuden ikke anledning til bekymring hos mig.


Fluen er, modsat den originale Pattegris, bundet uden belastning. Da knuden er beskyttet af Swing-tuben, kan man roligt montere et messinghoved eller et conehead løst på linen foran fluen. På den måde kan man frit variere eventuel belastning. Hvis situationen kræver belastning, vil jeg foretrække at bruge et conehead, da det nemt kan fores med en stump rørflue-inderrør, for maksimal beskyttelse af linen.


Take it - or leave it!
Knæk og bræk
Brandt

Antennefluen​

Navnet på en lokal flue der gang på gang dukker op er Antennefluen. Ophavsmanden til fluen er Henning Maack. I 20013 gav den viste flue ham blandt mange andre, en fisk på 8,9 kg. og 89 cm. 


Røret der har givet navnet til fluen er stykker fra antenner til transistorradioer eller andet der bruger leddelte antenner. Rørene vejer ikke meget, hvilket er med til at give dem en let gang i vandet. Fluen kan varieres alt efter hvilket led af antennerne man bruger. Der er rige muligheder for også at kombinere vingerne med forskellige farver.

Den viste flue er et kopi af Hennings flue bundet af vort juniormedlem Anders Christensen.

Fluen er meget enkel i sin opbygning.​

  • Tråd: Sort
  • Rør: 3 cm. af andet led fra antenne. foret med klart plastrør.
  • Hackle: Sort høne
  • Vinge: Sort polarræv med et par stykker flach
  • Hoved: Sort bindetråd

Freemans Fancy variant

Egen variant fra 2009

  • Krog: Fx Partridge Salar str. 5-9
  • Tråd: Sort Benecchi 12/0
  • Hale: Hot orange Angel Silk
  • Krop: Guld Lagartun Mini-Flatbraid
  • Rib: Medium oval Lagartun guldtinsel
  • Fronthackle: Magenta hane
  • Vinge: Fra neden og op: Brun bjørn, bucktail, egernhalehår eller andet stiv hårmateriale, brown Angel Hair, rødbrun sølvræv
  • Sides: Jungle cock
  • Hoved: Sort

Vingen laves dråbeformet ved at binde materialerne mere flad end høj. Det vil sige at de enkelte lag materialer spredes ud som et halvtag over de underliggende lag. Undtagelsen er vingens nederste lag af de stive brune hår. Det bundt bindes på så det sidder på krogens overside som en normal vinge. Alle lag af hårmaterialer er tynde sparsomme bundter for at gøre vingen luftig. Vingen bygges op så materialerne der bruges tiltager i længden. Det er med til at lave dråbeformen på den færdige flue. Dråbeformen opstår således ved at sørge for at materialerne fordeler sig helt ned på siden af krogen eller røret. Ses fluen nedefra ses dråbeformen derved tydelig. Et mønster der virker godt i lyse nætter med månelys og stjerneklar himmel. Jeg har haft held med fluen i ganske små størrelser hvor det er forbavsende lidt der skal til for at lure en ørred under de nævnte forhold.

Tekst og foto: Anders Toft Jensen​

Golden Eye

Eget mønster fra 2009

  • Krog: Partridge Salar størrelse 5-9
  • Tråd: Sort Benecchi 12/0
  • Tip: Guld Largatun Mini-Flatbraid
  • Tag: Gul Largatun Mini-Flatbraid
  • Hale: Nederst gul Angel Silk. Øverst orange Angel Silk
  • Butt: Fluorescens orange Lureflash Antron Body-wool
  • Krop: Bagerst 1/3-del golden yellow Flatbraid. Forreste 2/3-dele sort Largatun Flatbraid
  • Rib: Medium oval Largatun guldtinsel
  • Fronthackle: Sort hanehackle. Fjeren fæstnes på undersiden af krogen i den tynde fjerspids. Fjeren fugtes, friseres og tørnes frem mod krogøjet hvor den igen afsluttes på undersiden af krogen
  • Vinge: Nederst lidt sort bjørn og kortere end krogens længde. Derover et enkel strå Krinkle Mirror Flash i fluorescens gul og orange samt et enkel strå dark gold Gliss N’ Glow Flashmaterialerne bindes ind i løkke. Det betyder at de tre forskellige farver flash bindes ind med ender der er lidt længere end det underliggende bjørnehår. Derpå bøjes de fremadrettede lange ender af flashmaterialerne bagover og bindes fast. Enderne afklippes efterfølgende lidt længere end de første. Derved bliver der seks strå flash i den færdige flue og materialet kan ikke gå løs under fiskeri. Ovenpå flashmaterialerne bindes en lidt længere og bred vinge af sort polarræv Sider Jungle cook
  • Hoved: Sort

Mønster til farvet vand i overskyet vejr.

Tekst og foto: Anders Toft Jensen

​Næste aktiviteter

Fisketræf

Søndag den 1. oktober

Juniortur til Sæby

Lørdag den 14. oktober

Seneste ændringer

Nordjysk Lystfiskeriforeningn af 1917

Copyright © Nordjysk Lystfiskeriforening

Besøg os på Facebook​

Mangler du noget?​

Skulle der være noget information du ikke lige kan finde, så brug vores søgefunktion her.​