Fluemønstre​ 4

Har du et fluemønster, specielt eller velfangende, som du mener kan interessere andre medlemmer af foreningen, så send beskrivelse og billede til Fluer.​

Som du kan se her nedenunder og på Fluemønstre, Fluemønstre 2, Fluemønstre 3, Fluemønstre 5, Fluemønstre 6, har vi allerede modtaget en del spændende mønstre, men vi vil gerne have endnu flere. Se også Michelsens fluer, Michelsens fluer 2. Se alle mønstrene på den samlede oversigt over fluemønstrene.​

Streaking Caddis og LL Caddis​

Overfladefluer til havørred

I skrivende stund er der længe til gensynet med sommerens blanke havørreder, men inden man ved af det, oprinder dagen, hvor du sidder højt på den græsklædte skrænt, hvorfra du har det perfekte udsyn over åens bedste sving. Sol og drivende hvide skyer - grøden står allerede så højt, at affiskning af de smalle strømrender vil volde problemer for selv den mest rutinerede fluefisker. Så skal der fiskes med overfladefluer!
I virkeligheden er det en form for tørfluefiskeri, men affiskningsteknikken er lidt speciel, da der kastes tvær- eller nedstrøms og fluen efter et kortere frit drev streames ind i et par korte ryk. Det er ofte ganske smalle strømrender der affiskes, og fluen løftes af vandet, lige inden den får fat i grødebræmmen. Fluelinen er flydende, mens forfanget kan være alm. nylon, FC eller et intermediate poly-forfang. Når det sidste bruges kan man opnå, at fluen dykker, når linen strammes op. Når linen igen slækkes popper fluen op. Dette trick gør det meget svært at være vrangvillig ørred. Mange korte kast – stor koncentration og masser af fisk. Det var i hvert fald, hvad undertegnede oplevede i juli sidste år i en mindre lokal å. Metoden vil helt sikkert være opskriften på en masse aktion på f.eks. Volsted-stykket eller længere oppe ad åen.


Til fiskemetoden vil jeg anbefale to mønstre, begge af hjortehårstype – og begge oprindeligt vårflueimitationer. Vårfluer ses ofte svømme/skøjte hen over vandoverfladen, både som klækkende puppe og som ”voksen”. Dette forhold ligger til grund for fluen Streaking Caddis, der som de fleste hjortehårsfluer flyder tilstrækkeligt godt til ikke at synke, selv om den trækkes gennem vandet. Jeg binder fluen i naturlige vårfluefarver, (brun, oliven og grå mm.), men også i sort og orange for provokationens skyld. Kroppen er en fin dubbing, (Flyrite e.l.), og der skal efterlades god plads til vingen og hovedet. Vingen et bundt ”hairstackede” hjortekropshår og ”hovedet” nogle flere hjortehår indbundet a la muddler. Da fluen ofte tages af en bækørred, binder jeg alle mine Streaking Caddis-fluer på modhageløse kroge. I forhold til den mere og mere sjældne bækørred går de fleste moderne lystfiskere vel efterhånden ind for C&R. Dette kunne måske være noget, der kunne indføres i NL’s vedtægter i nærmeste fremtid?? Tiemco’s 2499SP-BL krog i str. 10 – 6 er fortrinlig. Jeg bruger efterhånden også altid denne krog på mine mindre havørred-rørfluer. Man mister bestemt ikke flere fisk uden modhager!


Den anden flue til overfladefiskeri efter sommerørrederne er en videreudvikling af Goddard Caddis eller G&H Sedge. Inden et besøg i en nordsvensk storørredelv faldt jeg over en hjemmeside, hvor en hjortehårsflue ved navn LL Caddis var grundigt beskrevet. Læs her: http://ammarnasfvo.se/. Under opholdet fik jeg så den store fornøjelse at være vidne på 1. parket til en voldsom storørredfight på #4-grej. Målet var en af elvens store stallinger – fluen var en hjortehårs-vårflue, men byttet blev en ørred af virkelig grov kaliber, der efter adskillige angreb dybt i backingen til slut gik af med sejren. Jeg har ændret lidt på den svenske flue fra hjemmesiden – bl.a. har jeg tilføjet 2 eller 4 gummiben, og hovedet er lavet af cylinderskum i mangel af de nævnte frigolit-kugler. Også denne flue kan bindes i valgfri farver. Den ser godt ud i brogede udgaver, hvor man bare skifter farve for hvert nyt bundt hjortehår, der bindes ind. Denne flue binder jeg på den fabelagtige Partridge CS42 MW ”Bomber Salmon” Stealhead Dry Fly (str. 8). Det er en krog beregnet til store laksetørfluer, så til dette formål findes ingen bedre. Da fluen er i overstørrelse i forhold til en naturlig vårflue, så er det ikke så ofte bækørrederne, der hugger, og desuden er den mit fluevalg i skumringen og om natten, så modhagen får som regel lov at blive . Den fiskes som en normal buleflue - måske lidt langsommere og med indlagte pauser.
Som beskrevet i den svenske artikel, er helt lyse farver gode i klart vejr og sort fungerer godt om natten. En rød eller orange version kan være effektiv i skumringen. Det samme gælder for den lidt mindre Streaking Caddis.

Streaking Caddis

  • Krog: Tiemco’s 2499SP-BL krog i str. 10 – 6
  • Bindetråd: Lidt tykkere – f.eks. Benecchi 0/10 – 0/8
  • Krop: Fin dubbing i ønsket farve – evt. en rib eller en lille tag i grøn, der imiterer æglæggende vårflue.
  • Vinge og hoved: Hjortekropshår i ønsket farve – vingen skal ligge hen over kroppen og stritte mindst muligt, hvilket kan drille. Der kan pyntes på den færdige flue vha. sprittusch, hvis man har lyst.

LL Caddis variantKrog: Partridge CS42 str. 8

  • Bindetråd: Lidt tykkere – f.eks. Benecchi 0/10 – 0/8
  • Vinge/krop: Hjortekropshår i ønsket farve.
  • Hackle: Hane i ønsket farve. Klippes ned over og under, så benene stritter til siderne. Dertil kan man tilføje gummiben.
  • Hoved: et stykke cylinderskum, der indbindes bagudrettet og bøjes frem og nedbindes. Det overskydende klippes af, så der fremkommer en lodret/let fremad-skrånende flade – a la poppers. Der kan påmales et øje.
  • Knæk og bræk – det er et umanerligt spændende fiskeri.
  • Brandt

​Streaking Caddis

LL Caddis

Mallard & Claret

Fluen er af skotsk oprindelse og kan datéres tilbage til midten af 1800-tallet, hvor William Murdoch ændrede vingen på fluen Grouse and Claret fra rypefjer til bronze mallard fra gråanden. Siden har fluen holdt sig på toppen årti efter årti. Den skulle være tænkt som en døgnflue-imitation. Hvilken art der er tale om, har jeg ikke kunnet få klarhed over. Nogle internet-kilder nævner, at fluen, bundet med hackle på jysk foran vingen, kan fungere fint som imitation af en vårflue. På trods af, at fluen er af den imiterende slags, så ses den yderst sjældent som tørflue. Der er ingen tvivl om, at fluen kan findes i utallige varianter. Den mest hyppige variant har sort hackle i stedet for brunt.


En lille anbefaling plukket fra det britiske internet:
The Claret and Mallard or Mallard and Claret is probally the finest allround stillwater pattern you will have in your flybox throughout the year, fished as the top dropper or singlerly it certainly kills trout.

Originalmønstret skulle se således ud:​

  • Krog: Ørredkrog str. 14 – 8 (her TMC
  • 900BL str. 8 fra Tiemco)
  • Bindetråd: Brun eller sort (evt. claret)
  • Hale: Tippet fra guldfasan
  • Rib: Oval guld
  • Krop: Claret sæluld (her SLF-dub fra Partridge)
  • Hackle: Naturlig rød (brun) hane
  • Vinge: Bronze mallard​

Oprindelig blev Mallard & Claret fisket i de skotske søer, men efterhånden blev den brugt mere og mere i strømvand efter havørreder. Herhjemme har den været en fast bestanddel af mange jyske havørredfiskeres flueæskeindhold. Her drejer det sig om fluer på lidt større kroge – oftest str. 10 – 4. For efterhånden en del år siden så jeg en udgave udstyret med et langhåret hejrehackle á la speyfluerne. Dét så bestemt ikke dumt ud – og der kom straks gang i bindegrejet. En guld-tag bag kroppen, et hejrehackle indbundet lige før det oprindelige hanehackle samt et sæt junglecockfjer – og med ét var den oldgamle skotske ørredflue forvandlet til en moderne, levende storfanger til åens havbasser! To ”speyvarianter” blev det til. Den første har hejrehackle i claret – den anden har både hejre- og hanehackle i sort. Mørkt vejr og farvet vand giver gode betingelser for fluerne. Her er de bundet på Partridge CS42 (str. 8), som jeg varmt fik anbefalet af Frederik i Jægeren & Lystfiskeren for nylig. Fed havørredkrog!!! (- selv om den også hedder: MW ”BOMBER SALMON” STEELHEAD DRY FLY!!)
Sjovt med krogstørrelser – alle 3 fluer på billedet er bundet på str. 8.


Knæk & Bræk

Brandt​

GotB - eller Ghost of the Börtingstone

ægeren & Lystfiskeren havde fået nogle store lækre skindstykker (kropshår fra polarræv) hjem i en række uimodståelige farver. Superkvalitet!


Så sidder man bag stikket – varerne skal afprøves. Skal der bindes en kendis, nej – inspireret af de nye materialers farver samt et par Karupfluer (Nieren), der har ligget på bordet i et par dage, dannes en idé til en ny storfanger i fluebinderens hoved. Det er sket før – mange gange endda. Oftest med et resultat, der på ingen måde animerer til mangfoldiggørelse. Denne gang skulle der dog kun mindre justeringer til, før resultatet til fulde tilfredsstillede fluebinderen. Et hvidt sadelhackle samt et orange speyhackle blev erstattet af en dubbingløkke med hvide rævehår inderst og orange yderst: Ghost of the Börtingstone var født.


Det lidt specielle navn fik fluen i håb om fangst af storørred på en ganske bestemt standplads i den nordsvenske Vindelelv. Håbet gik næsten i opfyldelse deroppe, idet jeg med egne øjne så en vens fluehjul blive næsten tømt for backing af en storørred i ét eneste vildt udløb. Krogen slap, da fisken var små 100 meter nede af stryget – så fluen blev reddet. Yderligere tre af de legendariske ørreder smagte på GotB inden laplandseventyret var slut.

De hjemlige havørreder er bestemt også glade for Ghosten, men den skal nok plantes i kæften på en Skjern-laks, hvis ønsket er en tømt spole!​

​GotB bundet på rør:

  • Krop: Mini Flatbraid i sølv
  • Forkrop: En fyldig knold af gul-orange dubbing i dubbingløkke og børstet godt op. Knolden er med til at løfte vingen
  • Undervinge: Hvide kropshår fra ræv (eller andre bløde hår). Ret kort, fyldig, dråbeformet og bredt indbundet. En smule pearl Angelhair tilføjes
  • Første hackle: Rævehår i dubbingløkke. Inderst hvide hår – yderst orange
  • Mellemvinge: Lidt længere orange kropshår fra ræv – taperet og bredt indbundet. Ikke for kraftigt bundt, da det vil dække det hvide for meget. Tilføj lidt oliven/kobberfarvet Angelhair
  • Andet hackle: En ikke for langfibret orangerød saddelfjer
  • Overvinge: Sorte rævehår lidt længere end den orange vinge . Sparsomt og bredt indbundet
  • Fronthackle: Sort – lidt længere end det orangerøde hackle Afslut med sort conehead eller evt. en ”kineserhat”.
  • Krogflue: Hvis fluen bindes på krog i stedet for rør, vil jeg foreslå at montere fluen med hale af orange tippetfjer for balancens skyld. Desuden bør ”rævehårshacklet” på mindre fluer erstattes af en hvid saddelfjer. Husk at lave den ret korte hvide undervinge fyldig, da den er med til at forhindre, at ”vingen fanges af krogen”. Den hvide undervinge bliver også let skjult under de overliggende vinger, når man binder á la Frödin med de brede dråbeformede vinger. Imponerende liv i sådan en vinge, når den er under vand!

  • K&B
  • Brandt

Sun Down

Jørgen Brandt bidrog i NL-fiskeren nr. 3 2002 med denne flue

De lyse nætter er passè, hvilket bestemt ikke er tilfældet med pandelampefolkets færden på åbrinken ved nattetide. Mange lystfiskere foretrækker dog at udfordre ørrederne på et tidspunkt, der ikke forhindre dem i at møde rimeligt udhvilede på jobbet næste morgen. Den gyldne time, hvor solen synker ned bag horisonten, er et oplagt tidspunkt til formålet.

Sun Down

Forlaget Mosegaard har udgivet en serie små håndbøger med forskellige danske lystfiskeres bud på velfangende fluer. I en af disse, (”Laksefluer”), har jeg hentet fluen Sun Down. Lars Carlsen fra Vejle har skabt en enkel og elegant flue, der straks fangede min opmærksomhed ved dens frække farvesammensætning. Selv om den er tænkt som lakseflue, forhindre det den ikke i at være en oplagt havørredflue i aftenens varme, svindende lys.​

  • Krog: Str. 6 – 4 (F.eks: Bartleet).
  • Tag: Tynd oval kobber og purple floss.
  • Hale: Purple tippet.
  • Hackle: Kropsfjer fra guldfasan farvet orange, 3-4 stk. purple-flash.
  • Krop: 2/3 kobber – mylar, 1/3 purple SLF-dubbing spundet i løkke.

I originalmønstret består dubbingen af mohair, og der er ingen tag. Grunden til, at jeg ofte tilføjer mine fluer en sådan, er min forkærlighed til Bartleet-krogen. Dennes krogbøjning starter langt fremme, hvorfor kroppen skal bindes meget kort. Alternativet vil være, at fluens hale peger nedad. Tagen gør på denne krog fluen bedre proportioneret samt tilføjer halen et løft.

Knæk & bræk - JB​

Valsted

Torben V. Petersen bidrog i NL-fiskeren nr. 1 2000 med dette mønster


Fluen, jeg havde held med, er hovedsageligt baseret på fluer som Johannes, Skjerns Fancy, Oktoberfluen og Hagebrofluen.
Selvfølgelig med egne indflettede ideer og erfaringer om fluens opførsel i vandet, hvor den trods alt skal benyttes, og så må der jo gerne være lidt for øjet.

Bindes på Partridge limerick JlA str. 2/0 (et ordentligt søm!!) med sort bindetråd.​

  • Tag: Rød tråd eller evt. lak.
  • Hale: Hvide hanefjer evt. indbundet med klare og blå flashstrimler.
  • Rib: Kraftig oval sølvtinsel.
  • Krop, 2-delt: Bagerste, flad sølvtinsel, Forreste, rødt tykt uld og brun palmerhackle m. kraftig veiling.
  • Vinge: Hvid isbjørn (el. kalv) efterfulgt af klare og blå flashstrimler, afsluttes med brun mår (/egern) som en topping, bare kortere.
  • Fronthackle: Brun hane foran vingen. Brug to hackler og fjern fjerstrålerne på indbindingssiden.
  • God fornøjelse
  • Torben V Petersen​

The Egg-ghost

Jørgen Brandt bidrog i NL-fiskeren nr. 4 2004 med denne flue


Netop nu ligger åen uforstyrret hen. Den glimrende sæson 2004 er slut og har efterladt minder om vundne kampe med store fisk – og endnu større mistede fisk - i erindringen hos mangen en NL-fisker. Ofte ses det, at gode sæsoner hænger sammen to og to, så optimismen bør klart være til stede, når vi nu ser frem til 2005. Ventetiden kan allerede fra midt i januar fordrives med lidt fornøjeligt grønlænderfiskeri. Frostvejr, ekstra høj vandstand, for ikke at tale om en nordøsten-hyler medvirker på ingen måde udi fornøjeliggørelsen fluefiskeriet! Gem derimod krudtet til de gode milde vinterdage, hvor solen kigger frem, og vinden smyger sig frem fra sydvest. Medbring den lille lette fluestang og en sinktip line samt naturligvis en håndfuld grønlænderfavoritter. Selv skal jeg i hvert fald have følgende fluer med: Ræven (EGM), en lille Rapala-fluen (F. Nielsen), Medicine – lys (H. Falcus), samt min absolutte favorit, Hot Caviar (se NL-fiskeren nr. 4 - 2002). Den femte er næsten ny, men med de foreløbige resultater tyder i retning af, at jeg snart skifter favorit!

The Egg-ghost (Æggespøgelset)
Inspirationen til spøgelset kom fra mange sider. Først og fremmest har jeg gode erfaringer med lyse - og gerne transparente - fluer til grønlænderne. Dernæst har jeg stor fidus til ”rogn-kornet”, der er en væsentlig del af min gamle favorit. Egg Sucking Leech, (en sort Wooly Bugger med rognkorn som hoved), har naturligvis også været inde i billedet som inspirationskilde.

  • Krog: ”Sølvkrogen” Salar fra Partridge. Enhver anden krog kan bruges.
  • Bindetråd: Hvid.
  • Hale og krop: Pearl Flatbraid. (Eller sølv-mylar under pearl-mylar + hale af hvid Fluoro e.l.).
  • Vinge: Hvide Polarfibre blandet med hvide Fluoro-fibre. Øverst lidt oliven, blå eller sort Polar/Fluoro som ryg.
  • Hackle: Hvid høne
  • Hoved: Fluo-lakse-rød chenille.

Normalt skal fluebinderen holde sig fra at klippe i en vinge! Men med de nævnte vingematerialer kan det dog sagtens lade sig gøre at studse vingen i facon.

Fisk fluen laaangsomt lige over bunden!

Knæk & bræk
JB

Uldsok

Jørgen Brandt bidrog i NL-fiskeren nr. 1 2004 med denne flue

Vi skal til Sverige – nærmere betegnet Mörrumsåen. Her har Uldsokken, (Ullsock på org.-sprog), været det sikreste fluevalg i årtier. Det siges, at den passer særligt godt til det humusfarvede vand derovre. Dertil kommer, at den kan bindes ultra-lille eller kæmpe-stor, den kan bindes tyndt eller fyldigt, den kan bindes på enkelt-, dobbelt- eller på ED-3-krog, og den ses endda ofte bundet som rørflue. Kort sagt findes der er Uldsok til alle fiske-situationer. Så berømmet er fluen, at der er stiftet en lokal forening ved Mörrumsåen, hvori der kun optages medlemmer, der har taget laks på over 10 kg. på mønsteret! Det er således forbundet med en ikke ringe portion prestige, at kunne bære klubben’s (”Ullsockerne”) emblem.

Engang har jeg læst historien om, hvordan fluen blev til. Desværre ved jeg ikke hvor – og huske historien kan jeg ikke, ud over, at kropsmaterialet kom fra et par sure fiskesokker. Sokkerne har måske tilhørt en englænder bosat i Sverige. En sådan gentleman skulle være set med benævnte flue på forfanget ved Mörrumsåen i 1956. Hvis nogen af læserne kender historien, må der gerne skrives et par linier derom til næste nummer af Ferskvandsfiskeribladet. Jeg mener ikke, at det oprindelige mønster bestod af andet end sort uldgarn og de tre brune hackler, men i dag ses fluen oftest med rød hale og/eller tag. Her følger min foretrukne version, der er (næsten) identisk med versionen i ”Flueguide til Mörrumsåen 3”.

Herhjemme kan Uldsokken bruges året rundt. Den er faktisk en god allround-flue, ikke uden en vis lighed med allroundfluen over alle – Red Tag Palmer.

Uldsok:

  • Bindetråd: Sort. (Der bruges af og til rød bindetråd).
  • Krog: Valgfri sort laksekrog.
  • Tag: Tynd oval sølv og hot orange floss.
  • Krop: Sort uld, floss eller dubbing – gerne slankt bundet.
  • Hackler: tre mediumbrune hanehackler. Max. 3 vindinger pr. hackle.

Gennem årene er der dukket et mylder af variationer op. Disse er kendetegnet af de tre hackler, men kan se vidt forskellige ud. Ofte er bagerste hackle af langfibret rød guldfasan-kropsfjer, og halen kan være en tippet-fjer. Begge dele giver et godt ”reje-look”. Kvällssocken, 94’eren, Skråen, Horstsocken, 89’eren, Ullsock Special, Ildsock, Gurkan, Rydbergs Ara, Skogsocken 22, B.O.Ullsock, Cypersock og Sidovagnen er bare et lille udpluk af varianterne. Herhjemme findes endda en Uggerbysok samt Glimmersokken (kystflue!). Undertegnedes geniale fluemønster – Hønhøj – er såmænd også bare en flue i rækken, der er blevet til på grund af inspiration udsprunget af en svensk uldsok.

Knæk & bræk
JB

Thunder Spey

Jørgen Brandt bidrog i NL-fiskeren nr. 3 2003 med denne flue


Alle danske havørredførende vandløb må nu melde optaget på de mest oplagte standpladser. Opgangen fortsætter, og netop når nye fisk er trukket op fra havet, gælder det om at være ude med snøren. Efterårsvejr med regn og blæst kan ofte medføre et optræk, og ørrederne er lettere at få i tale.

Thunder Spey
Thunder & Lightning er en af de legendariske klassiske laksefluer, der på grund af sit fængende navn og sin indiskutable fangstevne stadigvæk, (og sikkert til evig tid), ofte bliver knyttet i enden af fluelinerne. Den findes i adskillige anerkendte versioner: Fulldresset, stack-wing, simpel fjervinget, hårvinget, lowwater, wadington, rørflue og sidst, men ikke mindst, som ”Spey-flue”. Det er den udgave af Thunder & Lightning, der oftest er at finde i enden af undertegnedes flueline.

Spey-fluerne er opstået ved skotske River Spey. De har flere ganske specielle fællestræk – bla.a. det karakteristiske langfibrede hejre-hackle, og det er netop dette, der adskiller Thunder Spey fra dens ophav. De lange fibre er meget levende i vandet, hvilket de kære ørreder sjældent kan stå for. Fluen er især et godt valg på mørke forblæste dage, men også som natflue kan den være giftig.

  • Krog: Str. 10 – 4 (F.eks.Bartleet – eller, (hvis den skal være rigtig flot), en Salar krog i guld.)
  • Tag: Oval guldtinsel og rød floss.
  • Hale: Crestfjer.
  • Krop: Sort floss eller fin sort dub. (Ice Dub – UV-Black er rigtig god).
  • Rib: Oval guld.
  • Palmerhackle: Orange hejre.
  • Hackle: Sort hejre og blå perlehøne.
  • Vinge: Bronze Mallard.
  • Cheeks: Junglecock.

Da længden på hejrehackle-fibrene svinger meget plejer jeg at indbinde afrevne fibre I småbundter rundt om krogen. Så bestemmer jeg selv længden. Af samme årsag har jeg udeladt palmerhacklet, og i stedet indbundet de orange hejrefibre sammen med de sorte. Dette mønster har jeg gaflet i P. Jorgensen’s flotte værk, ”Laksefluer”. Han angiver rød floss i tag’en på dette mønster. De andre T & L-mønstre er udstyret med gul eller gyldengul floss. Det gør ikke fluen ringere, ligesom Thunder Spey også tager sig godt ud med orange tag.

Knæk & bræk - JB

Valdemar

Jørgen Brandt bidrog i NL-fiskeren nr. 2 2002 med denne flue

Det er nu det sker! Grundlovsdag er længe ventet, thi da er de første af sommerens ørreder at finde i åens mørke høller. Sådan er det, og sådan har det været siden Arild´s dage! Fra nu af bør optimismen være fiskerens faste følgesvend på hans færd ned gennem den frodige eng.

Det hænder, at gode klassiske fluer går i glemmebogen. Det er dog endnu ikke tilfældet med Jysk Chilimps, men det er længe siden, at fluebinderen har set den i brug – og det er synd. Fra Nils Mogensens særdeles læseværdige bog, ”Langs Karup Å”, har jeg fundet Valdemar P. Haugaard´s originale mønster:

  • Krog: Havørred: 4 - 6 – 8 / Ørred: 8 - 10
  • Hale: Et par røde fjerstråler fra ibis eller indfarvet svingfjer.
  • Tag: Flad smal guldtinsel.
  • Rib: Flad smal guldtinsel.
  • Krop: Vissengrøn kashmir-uld eller blød oppakket uld.
  • Kropshackle: Rød til mørkebrun langfibret hanehackle-fibre.
  • Fronthackle: Som kropshackle.
  • Følehorn: Stive hacklefibre.

Ovennævnte flue har en del fællestræk med en anden klassiker, Red Tag Palmer. Engang, (sikkert et sted på den jyske hede), udstyrede en genial fluebinder denne med en hvid vinge – og voilà, Skjern´s Fancy var født! Noget tilsvarende er nu hændt med Jysk Chilimps.

Resultatet hedder ”Valdemar”:

  • Krog: Denne flue tager sig specielt godt ud på en Partridge Salar-krog i guldfinish.
  • Bindetråd: Rød.
  • Tag: Oval guld.
  • Hale: Rød. Her er brugt mix af Fish-Fuzz (Polar-fibre) og Fluoro-fibre.
  • Krop: SLF-dub. (F.eks. P. Jorgensen Range ”Fall Green Olive”).
  • Rib: Oval guld.
  • Kropshackle: Brun hane. Fibrene på den ene side kan fjernes, så hacklet ikke bliver for kraftigt.
  • Vinge: Hvid ræv mixet med hvide Fluoro-fibre og/eller pearl flash-dub.
  • Fronthackle: Rød fjer fra guldfasan. (Lange fibre).

Kommentarer til mønstret:
Ovenstående materialevalg er mit foretrukne. De fleste materialer kan erstattes af andre tilsvarende, ligesom en forenkling af bindeopskriften er en oplagt mulighed. Valdemar bør i det store hele fremstå som Jysk Chilimps med hvid vinge og guldfasan-fronthackle. Den minder meget om Skjerns Fancy, som ofte anvendes som natflue. Valdemar kan med fordel fiskes i dagtimerne.

Knæk & bræk
JB

Tre-i-en-Fluen

Denne flue blev bragt i NL-fiskeren nr. 4 2001. Der var ingen ophavsmand nævnt til den, men et godt gæt er Finn Nielsen.


Tre-i-en fluen kunne man godt kalde mønstret på denne flue. Fluen lyder navnet Ice- man, og det er et lokalt mønster fra Gerå. Manden bag mønstret er Michael Koch. Når jeg kalder fluen for tre-i-en, er det fordi, at dette mønster har "gennet" mangen en laks på land i Gaula, ikke mindst under min egen tur til Gaula i 200 I, hvor dette mønster landede turens største laks på godt 9 kg. I Voer å, Gerå, Karup å og Lindenborg Å står denne flue bag mange fangster af havørreder om aftenen og natten, men den har også vist sit værd under fiskeriet om vinteren efter grønlændere. Ikke mindst på de dage, hvor kulden ikke har voldsomt fat, og vandet er højt og farvet. Fluen kan fiskes til grønlænderne på almindelig enkelt- og dobbeltkrog, men den kan også vise sig god fisket som rørflue om vinteren. Som rørflue gør den sig også fint i de norske elve, så går turen mod nord her til sommer, så prøv at tage et par stykker med. Er du aften-/natfisker efter havørreder, så fisk den på enkeltkrog om aftenen og som rørflue om natten. Vingen skal være lang, ikke mindst på rørfluen. Især overvingen af sorte hår bør være lang og levende. Pas på med længden på enkelt- og dobbeltkrog. Her kan vingen dog blive for lang, lad den være et par cm. længere end krogen. Fluen bør fiskes med små nyk, der får vingen til at pulsere og afgive reflekser under sin vandring fra den anden bred. Prøv den til grønlænderne, når den nye sæson starter lige om kort tid.

Bindemønster:

  • Krog: Enkelt- eller dobbeltkrog Sprite str. 4-2
  • Rib: Sølvtinsel oval, medium (ingen rib på rørflue)
  • Krop: Flad sølvtinsel (på rørflue sølv flashbourør)
  • Hackle: Fronthackle af mallard eller hvid hane, kan også laves med hvid polarræv
  • Vinge: Undervinge af mixed polarræv i farverne blå og grøn. Herefter Litebrite, ca. 4-5 strå lagt dobbelt. Til sidst en overvinge af sort polarræv
  • Cheeks: Jungle cock
  • Hoved: Sort bindetråd og lak.

Bundet af HJ

March Brown Silver Variant

Denne flue blev bragt i NL-fiskeren nr. 1 2001. Der var ingen ophavsmand nævnt til den, men et godt gæt er Finn Nielsen.


Igennem flere år fiskede jeg aldrig ved kysten når marts og april nærmede sig. Stædigt blev jeg ved med at fiske i åen efter grønlænderne. 


I de kolde vintre var det nu heller intet problem, kulden som forøgede saltindholdet væsentlig i fjorden og på kysten, sendte af samme grund fine grønlændere langt op i de ferske vandløb. Hele marts måned og ofte en del af april måned kunne nemt holde fisk i åen, når forholdene ellers bød sig til. Til gengæld var det mere besværligt i sæsoner med milde vintre, da var grøn- lænderne hurtigere ude af systemet. 


Uanset kolde eller milde vintre, så stiger vandtemperaturen i åen, fjorden og ved kysten langsomt hen ad vejen, og fiskene begynder at vandre ud af åerne igen. Efterhånden som vi kommer hen i marts og april, så skal man længere og længere ned af vandsystemet, faktisk skal man helt ud på de yderste stykker af åen, tæt på udmundingen for at træffe fiskene. 


Det var under dette fiskeri jeg oplevede, og stadigvæk oplever det, (selvom jeg nu også gerne tager til kysten i dette tidsrum) at de grønlændere, jeg fangede, var smæld- fede fine sølvblanke havørreder, der ofte var i en anderledes god kondition end de
grønlændere, jeg uger tidligere havde fanget i åen - her kommer begrebet ind - Elevatorfisk! 


Jeg undersøgte fiskene nøje og kunne konstatere, at mavesækken var propfyldt med hundestejler, kutlinger og de første mindre børsteorm. 


Der var altså ikke tale om deciderede grønlændere, der trak op i åen på grund af kulde og forøget saltkoncentration, nej der var tale om fisk, der af nysgerrighed og måske lidt på jagt, besøgte åens yderste stykker for en kort stund, for derefter at vende tilbage til fjord og kyst igen. 


Langsomt ændrede jeg på fluevalget i håb om at ramme den naturlige fødeindtagelse, så som de ovennævnte "hovedretter", hundestejler, kutlinger og børsteorme. Langsomt udviklede jeg en flue, som viste sig vældig god til at tackle dette problem. Fluen er blot en tilpasset variant af den verdenskendte March Brown Silver, som kan spores helt tilbage til 1681 og blandt andet omtales i den udødelig-gjorte bog af Izaak Walton: Den Fuldkomne Fisker. Denne variant lignede den fiskeyngel, som havørreder mæskede sig med ude i fjorden. 


Bindemønster 

  • Krog: Sprite str. 6-4-2
  • Hale: Guldfasan fibre fra hale
  • Rib: Oval sølvtinsel medium-
  • Krop: Flad sølvtinsel
  • Hackle: Fasan
  • Vinge: Undervinge 2/3 af Ulv og en overvinge 1/3 af sort polarræv
  • Hoved: Sort undervinge og lak.

Bundet af HJ

Pjuske

Finn Nielsen bidrog i NL-fiskeren nr. 3 1999 med dette fluemønster

Den megen væde som tilføres åen fra efterårstidens ofte megen nedbør, giver som regel vandet en farve af humus. For dem der nyder en lille en til kaffen - cognacfarvet.
Det skal man ikke være ked af. Vel er åen ikke længere fuld af sølvblanke fisk, men der kan stadigvæk fanges fine fisk i åer; og ikke mindst kommer der ofte et par af "de grove" fisk med efterårstrækket. Netop farven på vandet og den ofte høje vandstand, er ikke sådan at kimse af. Tværtimod er det ofte garant for, at lystfiskeren kan få nogle gode timer med dagsfiskeri ved åen - for fiskene er til at komme tæt på, og de er ofte i hugget under sådanne forhold.


I sin tid udviklede jeg Rapala-f1uen, (mit bud på den vel at mærke!), en flue som viste sig suveræn til åens grønlændere, men i øvrigt er den også god til efterårsfiskeriet - husk det!!! Jeg fiskede med Rapala-f1uen som endeflue og The Shrimp som ophænger, så var jeg helgarderet mente jeg.


Men sådan gik det ikke, grønlænderne tog Rapala-fluen ni ud af ti gange - jeg byttede fluerne omkring - nu ændrede billedet sig til syv ud af ti gange, hvor de tog Rapala-fluen.
Jeg døjede med at acceptere, at min gode flue The Shrimp blev afvist så meget contra Rapala-fluen - det måtte der gøres noget ved. Det var tydeligvis farveforskellen, der var hovedårsagen i det kolde vand, så jeg eksperimenterede lidt.


The Shrimp blev ændret radikalt. De to hackler; midterhacklet og fronthacklet blev først ændret fra Badger til guldfasan lige som det bagerste hackle, men senere blev det ændret til purple eller endnu bedre til claret, (vinrød).


Den forreste halvdel af kroppen, som på The Shrimp er sort, blev ændret til hot orange.
Fluen "Pjuske" var født! Navnet fik den af, jeg ikke ved hvad den lignede, da den var udstyret med de 3 røde kropshackler fra guldfasanen.


En anderledes rejeflue blev nu testet, og nu var vi pludselig på 50/50, når det gjaldt grønlænderne, og var åen i sit bedste udseende om vinteren - farvet, men ikke grumset, kunne den såmænd fange flere grønlændere end min Rapala-flue.


Denne kreation skulle jo også afprøves under andre forhold, og minsandten om ikke det nærmest blev en "universal-flue", som kunne fange fisk under mange forhold. Faktisk har den også fanget fisk på kysten.

Bindemønster

  • Krog: Sprite, enkelt- eller dobbelt- krog str. 6 - 4 - 2
  • Tag: Oval guldtinsel, fine
  • Hackle: Rød kropsfjer fra Guldfasan bundet som collar
  • Rib: Oval guldtinsel, medium
  • Krop: 2 sektioner, bagerste halvdel gult gavebånd, floss eller andet, forreste halvdel orange gavebånd, floss eller andet.
  • Midterhackle Claret eller purple hane
  • Fronthackle: Claret eller purple hane
  • Cheeks: Jungle Cock eller lavet som vinge bag forreste hackle
  • Hoved: Sort bindetråd og lak

​Jeg binder altid mine Jungle Cock uden på hacklet, og ikke som på den originale The Shrimp ryg mod ryg, altså som vinge bag forreste hackle.

Det startede med, at jeg syntes, det var synd og "gemme" de "dyre" Jungle Cock bag ved hacklet, man kunne jo knap se dem - ud på siden med dem og det gav en helt ny og spændende effekt, og det virker bare.


Knæk og bræk derude i eventyrets land med årets sidste havørreder.


Finn Nielsen

Bundet af HJ

Rapala-Fluen

Finn Nielsen bidrog i NL-fiskeren nr. 4 1998 med dette fluemønster.

Sidste år ved premieren i NL gik jeg som sædvanlig med fluestangen. Jeg var havnet bag ved ikke mindre end fire andre fluefiskere, som desværre ikke havde det store held med sig. Da jeg havde landet grønlænder nummer syv lige bag ved dem, blev det for meget for to af dem. De henvendte sig til mig, og den ene sagde: "Det kan ikke være held alene - hvad gør du, og hvilken flue bruger du?" 


Jeg havde bemærket, at de ikke ligefrem fiskede dybt med deres fluer, og det viste
sig da også, at de gik med intermediate liner - det er ikke lige det bedste, når åen er kold, høj og farvet. 


Fluen, jeg havde for enden af forfanget, var min Rapala-flue, og de var meget interesseret i dette mønster - de fik hver især en af slagsen fra min flueæske.
Det var desværre kun den ene af dem, der havde mulighed for at skifte til en hurtigtsynkende line. 


Vi fortsatte fiskeriet ned ad åen, og inden for den næste 1½ time landede den fluefisker, der skiftede til en hurtigtsynkende line og Rapala-fluen, tre grønlændere, den fluefisker der kun havde en intermediate line, men nu også en Rapala-flue, mærkede ikke noget, selv fik jeg fire grønlændere mere, inden jeg tog længere ned ad åen. Men det er et faktum, at Rapala-fluen er en rigtig god flue til grønlænderne. 


Ideen til denne flue opstod for nogle år siden - flere har i tidens løb eksperimenteret med samme tanker - da den ambulancefarvede Rapala-wobler gik sin sejrsgang over det ganske land, der findes vel sagtens ikke et vandløb, hvor denne wobler ikke kan fange fisk, og det hele året rundt. Forsøget gik på at finde nogle farver, som matchede Rapala-wobleren - dog uden at bruge flourecerende farver. Rød, gul, orange og guld blev sat sammen. 


Efter nogle forsøg var mønstret klar, og det blev afprøvet i sensommeren og hele efteråret frem til sæsonafslutningen - det virkede efter hensigten, fine havørreder lod sig lokke i denne periode. 


Så kom vinteren, den nye sæson stod for døren, hvorfor ikke prøve den til grønlænderne? Som sagt så gjort - og hvilken succes! 


Efter tre års grønlænderfiskere med stor succes, er det en kendsgerning, at denne flue bør være at finde i flueæsken, når den nye sæson starter. 


Vi står over for endnu en ny sæson, og der for bør du prøve denne flue, men husk at fluen ikke gør det alene, der skal fiskes langsomt og gerne dybt i det kolde, høje og farvede vand, som sikkert vil være menuen, der møder os, den 16. januar og fremover.

Bindemønster: 

  • Krog: Sprite enkelt eller dobbelt str. 8-6-4
  • Rib: Oval guldtinsel medium
  • Krop: Flad guldtinsel eller embossed guldtinsel
  • Hackle: Orange og varm gul hane mixed
  • Vinge: Rød polarræv, husk kun at bruge underuldshårene og ikke de lange dækhår, Vingen skal være kraftig og pulserende
  • Hoved: Sort bindetråd og lak
  • Knæk og bræk derude i eventyrets land.
  • Finn Nielsen

Bundet af HJ

Silver Grey

E.G.M. bidrog i NL-fiskeren nr. 1 1996 med dette fluemønster


Her i vinter/forårsmånederne er der som regel rigeligt med dage, hvor vejret tvinger os til indendørs sysler, og så kan man lige så godt sidde og hygge sig med at binde en serie fluer, der kan bruges hele året og under mange forskellige forhold. Jeg har her valgt en gammel engelsk kending: Silver Grey.

Bundet efter den originale opskrift er Silver Grey, som næsten alle de klassiske laksefluer, en kompliceret ting, med en masse eksotiske fjer involveret, men man
kan heldigvis forenkle mønsteret betydeligt, bl.a. ved at give den en hårvinge, uden det forringer dens effektivitet som allround flue. 


Under hensyn til de forskellige forhold: Vandets højde og farve, temperaturen, belysningen osv., kan fluen bruges i alle størrelser fra nr. 4 til 12, og både på enkelt og dobbeltkrog.


Bindemønsteret bliver derefter: 

  • Bindetråd: Sort
  • Hale: Guldfasan Crest
  • Tag: Ovalt sølv
  • Butt: Sort Chenille (originalt sort strudsherl)
  • Krop: Flad sølvtinsel ~
  • Rib: Ovalt sølv
  • Palmer hackle: Meget lys badger
  • Front hackle: Grey drake bundet falsk
  • Vinge: Grå gedehår
  • Topping: Guldfasan Crest.
  • Godt nytår
  • E.G.M

Bundet af HJ

Lindenborg-Fluen

Børge Vestergaard bidrog efter lang tids hemmelighedskræmmeri endeligt med sit eget velfangende fluemønster i NL-fiskeren nr. 3 1995.

Efter at jeg i en hel del år har dyrket fluefiskeriets glæder i såvel ind- som udland, og af samme grund bundet et mindre hav af vådfluer, fandt jeg i 1978 frem til et mønster, som har vist sig at være særdeles effektiv til grønlændere og havørred. Efter at mit syn er svækket ned til 1/10 af normalt syn, kan jeg desværre ikke binde fluer mere, og heller ikke køre bil, og af den grund kommer jeg ikke så tit til åen længere. 


Da jeg rent fiskemæssigt vel nok er lidt på retræten, vil jeg gerne glæde alle medlemmer af NL med at afsløre mønstret. Husk, når du binder kroppen, at begynde ved krogskaftet, ned mod halen og fremad igen. På denne måde bliver kroppen dobbelt belagt, og derved også dobbelt så stærk. 


Jeg har bundet samme flue med påsatte gule øjne, og den er lige så god. Her følger mønstret på mit favoritvåben.

  • Butt: Brun bindetråd, som løfter halen lidt
  • Hale: 6-8 fjerstråler lys orange
  • Rib: Tynd kobbertråd, dobbelt, som snoes stramt
  • Krop: Smalt cremefarvet gave- bånd, som vikles tilbage og frem
  • Falsk hackle: Et lille bundt elfenbensfarvet dyrehår
  • Undervinge: 10-12 fjerstråler lys orange
  • Vinge: Elfenbensfarvet dyrehår
  • Hoved: Sort bindetråd, godt lakeret

Jeg har fået mangen fin havørred på fluer med dette mønster, såvel i krogstørrelse 4, 6 og 8. 


Bind denne flue, så får du måske en af de første sommerfisk. 


God fornøjelse og - Knæk og bræk
BV/409

Bundet af HJ

Tadpole

E.G.M. bidrog i NL-fiskeren nr. 3 1995 med dette fluemønster.


Når dette læses, er det blevet efterår, og vi har forhåbentlig fået noget mere vand i vores å, og der er kommet lidt farve på det. Under sådanne forhold er det ofte nødvendigt at bruge en lidt større flue med gode synlige farver. 


I de senere år er rørfluer blevet populære, og der er også fanget adskillige gode fisk på dem. Personligt kan jeg godt lide stilen med den slanke krop og den lille skarpe trekrog bagi, men jeg er ikke så glad for røret, der kan slide forfanget over, så i stedet får jeg samme effekt ved at bruge Waddington Shanks, som består af et lige stålskaft med et øje i hver ende. I det ene øje hægtes trekrogen, og fluen bindes på skaftet.
Nu kan det somme tider være vanskeligt, dels at få krogen til at sidde rigtigt, enten ved at påmontere et lille stykke stift nylon eller et lille stykke klar plastic-slange, og dels at fastholde skaftet i fluestikket under bindingen. 


Jeg har derfor fundet på en metode, der virker godt, og som, selvom den er ret tidskrævende, ikke er særlig vanskelig, idet jeg erstatter W.S.skaftet med en enkeltkrog, som kan sidde ordentligt i stikket. 


Der startes med en trekrog str. 10 eller 12, f.eks. en Partridge outpoint. Et stykke nylon 0,40 på ca. 20 cm lægges omkring krogen med enderne modsat ud gennem øjet og vikles fast hen over skaftet med en tråd, der passer i fluens farve. 


En enkeltkrog, valgt efter hvor lang man vil have fluens krop, f.eks. en Limerick krog str. 2 eller 4, sættes i stikket. De to frie nylonender lægges frem over krogskaftet, således at trekrogens øje er lige over bøjningen på enkeltkrogen. Nu bevikles der, fast og stramt, hen over både nylon og krog skaft til ca. 3 mm fra krogøjet, her bøjes de to frie ender nylon tilbage, og der vikles bagud over disse til omtrent midt på krogskaftet, de overskydende ender nylon klippes af, og der sluttes af med en whipfinish. Beviklingerne lakeres, og når det er tørt, kan man binde sin flue.

Man kan selvfølgelig binde et hvilket som helst fluemønster på dette arrangement, men jeg vil anbefale en Tadpole (haletudse), der er et nyt engelsk mønster, da den både fanger godt og er ret enkel at binde.

Mønsteret er:​

  • Krop: 1/3 lysegul, 2/3 rød, opskriften siger flossilke, jeg bruger gave- bånd
  • Rib: Flad gul over det røde
  • Vinge: Lysegule hår over det gule og sorte hår over det røde, begge vinger skal nå til det bageste af trekrogen. Hårene kan være farvet ged, bucktail, ræv eller bjørn
  • Hoved: Rødt
  • Når fluen er helt færdig, hovedet lakeret og tørt, klippes enkeltkrogen af lige bag kroppen med en bidetang. Pas på ikke at klippe nylonen også!
  • Med fiskerhilsen
  • E.G.M.

Bundet af HJ

March Brown Silver

E.G.M. bidrog i NL-fiskeren nr. 4 1994 med dette traditionelle fluemønster.


Når vi nu taler om sæsonens flue, er det naturligvis grønlænderne, vi tænker på. De fleste »eksperter« anbefaler gerne fluer i skrappe, skrigende farver til grønlændere, uden at gøre sig klart, at disse har nøjagtig den samme smag for fluer, som alle andre havørreder. 


Dvs. at i højt og grumset vand skal fluen helst have klare og stærke farver, for at gøre den synlig, men i perioder med rent vand er det fluen med de dæmpede farver, der fanger, og jeg vil derfor give opskriften på en gammel kending, som kan være storfanger under sådanne forhold, nemlig March Brown Silver. 


Mønsteret er så gammelt, at ingen nu ved hvem der først opfandt det. Den oprindelige blev bundet for at imitere en speciel stor døgnflue, som visse steder, bl.a. i England og Tyskland, optræder i store mængder i det tidlige forår, og som ørreden begærligt æder. Fluen blev en succes, og er i dag efter mere end hundrede år stadig mellem favoritterne.
Kroppen på flue-efterligningen er af hare- uld, men da en fluebinder fandt på at erstatte dette med sølvtinsel, lavede han fluen om til en fremragende yngel-imitation, og det er som sådan, den er specielt god til havørred.

March Brown Silver

  • Krog: Enkelt str. 6 Limerick eller LW laksekrog
  • Hale: Nogle få stråler som vingen
  • Krop: Flad sølv
  • Rib: Ovalt sølv
  • Hackle: Agerhøne rygfjer
  • Vinger: Fasanhøne vingefjer
  • Hoved: Sort
  • Hilsen til alle fluetosser i det nye år
  • E.G.M.

Bundet af HJ

Godnat Muddler

E.G.M. bidrog i NL-fiskeren nr. 3 1994 med dette specielle fluemønster.

En af den nyere tids videnskabelige gennembrud er gensplejsning, hvorved man, ved at anvende de bedste arveegenskaber fra flere forskellige planter eller dyr, søger at fremstille en superart. 


Det var derfor indlysende, at jeg forsøgte at overføre teknikken på en flue, og resultatet viste sig også at svare til forventningerne. 


Da både Godnat fluen og Muddler Minnow er kendte som sikre fangere til natfiskeri, var det et naturligt valg at splejse disse to, og afkommet heraf blev så en "Godnat Muddler".

Bindemønstret er: 

  • Krog: L.W. enkelt laksekrog str, 4, 6 eller 8 efter forholdene.
  • Hale: Røde fibre fra hanehackle.
  • Krop: 4 dele, sort-hvid-sort-hvid uld.
  • Vinge: Underst hvid polarræv, øverst sort bjørn.
  • Hoved/Hackle: Natur hjort.

Fluen fisker bedst på en Sinktip eller Intermediateline, således at den går højt i vandet, gerne så højt at den laver en svag bule på overfladen nedefra, men uden at stribe.
Som nævnt er Godnat Muddleren egentlig tænkt som en natflue, men den kan også være meget effektiv på en dag med oprørt og noget farvet vand, så skal den dog fiskes noget dybere. 


Med vanligt ønske om uheld

E.G.M.​

Bundet af HJ

Lindenborg 1

Fluen stammer, som navnet viser, fra Lindenborg Å. Mønstret er designet af vort mangeårige medlem Ove Nielsen i tiden lige efter 2. verdenskrig. Efterfølgende er mønstret blevet et af de kendte blandt de jyske havørredfluer, på samme måde som Lindenborg 2. 

Ove Nielsen fortæller at det var den type fluer de selv bandt umiddelbart efter 2. verdenskrig, da det var nærmest umuligt at få importeret fluer til Danmark.​

  • Krog: # 2 Limerick bend
  • Hale: Ginger hanehacklefibre
  • Krop: Rød silke
  • Rib: Hvid silke
  • Fronthackle: 3-4 furnace hanehackler. Skal hackles meget kraftigt
  • Vinge: 2 furnace hanehackel fjer

Bundet af HJ

Lindenborg 2

Fluen stammer, som navnet viser, fra Lindenborg Å. Mønstret er designet af vort mangeårige medlem Ove Nielsen i tiden lige efter 2. verdenskrig. Efterfølgende er mønstret blevet et af de kendte blandt de jyske havørredfluer, på samme måde som Lindenborg 1. 


Ove Nielsen fortæller at det var den type fluer de selv bandt umiddelbart efter 2. verdenskrig, da det var nærmest umuligt at få importeret fluer til Danmark.

  • Krog: Vådflue Limerick bend # 2-8
  • Hale: Rødbrune hanehacklefibre
  • Krop: Mauve (blommefarvet) floss silke. Denne farve ligger et sted mellem chokoladebrun og lilla
  • Rib: Smal flad guldtinsel
  • Fronthackle: 3-4 rødbrune hanehackler. Skal hackles meget kraftigt
  • Vinge: 2 furnace (brun med sort hackelstamme) hacklespidser

Bundet af HJ

Marabou Leech (Igle)

Verdens bedste vinterflue. Sådan omtaler WJG fluen i NL-fiskeren nr. 1 1987. Hvem der gemmer sig bag initialerne WJG, har jeg ikke kunne finde ud af, kan du hjælpe så giv besked.

Fluen er omtalt i FFM March 1984 af Hal Janssen - ophavsmanden? - kendt amerikansk fluefisker.

Krog: Mustad 79580 (5xL) Str. 8 og 6 eller Mustad 9671 * (2xL) Str. 8 og 6. Fluen består udelukkende af marabou og bindetråd. Brug en normal til tyk tråd for at bygge kroppen op. Trådfarven er den samme som marabou'en.

Tråden bindes ind bag krogøjet og vindes i tætte tøm tilbage til et sted lige over modhagen, hvor den første marabou klump (halen) bindes ind.

Halen, ligesom alle vingeklumper, har den samme længde som krogskaftet. De længste marabou fibre bindes ind som hale, idet marabou'en gerne skulle nå helt hen til hovedet (for at give kropsfylde). Ved at vinde tråden frem til øjet hver gang (først i løse tørn for at sikre marabou'en) og tilbage i tætte tørn, bygges kroppen yderligere op, som ønsket - se lB, 2B, 3B, 4B. 


Den sidste klump bindes ind lige bag hovedet (4) og det overskydende klippes ej, men tvindes om tråden (evt. udtyndes lidt først) og vindes på krogen som hoved.

Afsluttes med en lille whipfinish lige bag øjet, og whipfinishen får en lille dråbe lak.

Fjernes modhagen, kan nedfaldsfisk hurtigere slippes fri, samtidig med at krogningsevnen forbedres væsentligt. Vær ikke bange - du mister ikke fisken.
Fluen arbejder bedst ubelastet, på en supersynkende line, f.eks. "Maxi-Tip" T- 200. Prøv forskellige farver (men ensartet fluefarve), f.eks. hvid, sort, oliven eller min egen favorit: Rust, som man indfarver selv, med Dylon fra Matas.

*Mustad 9671 fås - af helt uforklarlige grunde - ikke i Danmark! Prøv i stedet VMC 9288 i str. 6 og 4, som svarer til Mustad 9671 i hhv. str. 8 og 6 (det er gabet der bestemmer). 


Knæk og bræk
WJG

Royal Coachman

E.G.M. bidrog i NL-fiskeren nr. 4 1990 med dette fluemønster


Når fiskene er fredet, og vi har de lange vinteraftener at komme igennem. Så jeg kan ikke tænke mig noget bedre, end at sætte sig hen med sit grej og, medens man drømmer om de kommende ture ved åen, binde en flue, som både er en prima fanger, og samtidig en af de smukkeste, man kan se.
Vi laver en Royal Coachman.
Fluen er en amerikansk variation af den gamle, velkendte og populære Coachman, og efter min mening en forbedring. Den er meget effektiv, dels i str. 12 til bækørred, og dels i str. 6 og 8 til havørred.

RC forekommer i mange forskellige varianter, men det mest kendte mønster er:

  • Hale: Guldfasan Tippet
  • But: (2 stk. for og agter) påfugleherl
  • Krop: Blodrød flossilke (plastic gavebånd)
  • Hackle: Medium brun hane
  • Vinger: Hvide ande- eller gåsevinger

Sæt en passende krog i stikket, og start bindetråden lidt bag krogøjet, husk der skal være plads til både hackle, vinger og hoved. Vind nu tråden i faste tætte tørn hen til over midt mellem krogspids og modhage. Her indbindes halen af nogle få tippetfibre således at kun de sorte spidser når ud over det bageste af krogen.


Dernæst fæstes to lange, kraftige påfugleherl i den tykke ende med et par vindinger af tråden, og de tørnes rundt om haleroden, så de danner en pæn, tæt but, hvorefter enderne fastlåses med bindetråden, overskuddet klippes af, og tråden vindes frem til hvor det forreste af kroppen skal være. 


Kroppen dannes ved at materialet, en smal strimmel blodrød plasticbånd, bindes ind her, og vindes, tæt og meget stramt, tilbage til but'en og frem igen, hvor det fastgøres solidt og overskuddet fjernes. 


Her i forkanten af den røde krop dannes en ny but på samme måde som den første.
En pæn, brun hane hacklefjer, hvis længste fibre lige netop ikke kan nå fra indbindingsstedet til krogspidsen, fæstes, tørnes 4-5 gange, spidsen fastlåses, og overskuddet klippes af. 


Vingerne laves af et par passende udsnit af to modsatte vingefjer fra en hvid and eller gås. 


Anbring dem helt lige ovenpå kroppen, og således at spidsen flugter med bagkanten af krogen. Pas på de ikke »vælter« ved nedbindingen. 


Når man er tilfreds med vingernes stilling fjernes overskuddet, hovedet formes, og der sluttes af med en Whipfinish og en dråbe lak. 


Man kan selvfølgelig snyde og binde fluen med hvide hårvinger. Det bliver den absolut ikke ringere af, fiskemæssigt, men den er nu smukkest i den originale udgave. 


E.G.M

Skyomish Sunrise

E.G.M. bidrog i NL-fiskeren nr. 3 1985 med dette fluemønster

Hvis vandstanden er lav og vandet klart, vil de samme fluer som om sommeren være bedst, ofte endda i de mindste størrelser, men her sidst på året får vi som regel perioder med megen regn og deraf følgende højt og farvet vand, og så skal der noget mere synligt til. 


Det er en kendt sag, at havørreden, hen mod gydetiden, ofte provokeres til hug af fluer i stærke røde og gule farver, så her vil det nok være klogt, i højt og uklart vand, at satse på en »Skyomish Sunrise«. 


Fluen er egentligt fremstillet til steelheadfiskeri i det nordvestlige Amerika, men det har vist sig, at vore hjemlige havørreder også somme tider synes vældig godt om den.
Da fluen er så kraftig i farverne, bør man nok ikke gå over str. 6 laksekrog.
Bindemønstret er:

  • Hale: gule og røde hacklefibre blandet
  • Krop: rød chenille
  • Rib: medium sølvtinsel
  • Hackle: en gul og en rød fjer tørnet sammen
  • Vinge: hvide hår af kalvehale eller ræv

Og som før sagt om hårvinger, bind den let og luftig, så den virker levende i vandet.

Pøj - Pøj

E.G.M.

Ringstrøms Favorit

Et af foreningens mangeårrige medlemmer John Ringstrøm Nielsen bidrog i nr. 4 1999 med sit favoritmønster i NL-fiskeren.

Turene til åen sker næsten altid med fluestangen, og det er altid med en flue af eget mønster på forfanget. Mønstret er ingen hemmelighed, så det bringes her til behagelig kopiering, som John siger - Hvis de ikke kan fange fisk på den, er det deres egen skyld, jeg kan.

Fluens mønster er:​

  • Krog: 4-6 også streamerkrog
  • Hale: Rød uldtråd
  • Butt: Sort herl
  • Krop: Blå gavebånd
  • Rib: Flad sølvtinsel
  • Vinge: Sort egernhale med junglecock
  • Hackle: Blå hane hackle
  • Hoved: Sort bindetråd.​

Vinterfluen

Der har gennem tiden været mange medlemmer som har bidraget med fluemønstre i NL-fiskeren. Første gang var i nr. 1 1985, og det var selvfølgelig, kan man næsten sige E.G. Michelsen. Der var ikke nævnt noget navn på flue, så jeg har tilladt mig at kalde den Vinterfluen. Det kunne dog være en tidligere udgave af Ræven.

Noget af det sikreste valg til vinterfiskeri, og forresten også om efteråret, er en ret simpel, fiskelignende, slankt bundet hårvingeflue. 


Den bindes på laksekrog str. 6 eller 8. Halen, kort og luftig, er af rødt uldgarn, kroppen flad sølvtinsel ribbet med oval sølv, og hacklet af lys brun hane. Vingen skal være af bløde hår, som er levende i vandet, så derfor er bucktail ikke egnet, men man kan bruge ræv, egern, skunk, ged og grævling efter smag. Sommetider er en sort vinge bedst, andre tider en brun eller en lys grå, så det er nok klogt, når man nu alligevel har bindegrejet fremme, at lave nogle stykker i forskellige nuancer. 


Og husk så, at en hårvinge ikke må være længere end til krogbøjningen, ellers vil den hænge sig op i krogen, og så fisker fluen ikke. 


Endelig skal man passe på, ikke at gøre den almindelige fejl at lave vingen for kraftig. En tyk hårvinge virker død og unaturlig, hvorimod en let vinge er bevægelig, og illuderer glimrende som ryg og finner på en svømmende fisk. 


Som jeg plejer at sige: Når du har taget et bundt hår, som du synes er rigtigt, så smid det halve væk, så passer det. 


Knæk og bræk.

E.G.M.​

​Næste aktiviteter

Fisketræf

Søndag den 1. oktober

Juniortur til Sæby

Lørdag den 14. oktober

Seneste ændringer

Nordjysk Lystfiskeriforeningn af 1917

Copyright © Nordjysk Lystfiskeriforening

Besøg os på Facebook​

Mangler du noget?​

Skulle der være noget information du ikke lige kan finde, så brug vores søgefunktion her.​