Fluemønstre​ 3

Har du et fluemønster, specielt eller velfangende, som du mener kan interessere andre medlemmer af foreningen, så send beskrivelse og billede til Fluer.​

Som du kan se her nedenunder og på Fluemønstre, Fluemønstre 2, Fluemønstre 4, Fluemønstre 5, Fluemønstre 6 , har vi allerede modtaget en del spændende mønstre, men vi vil gerne have endnu flere. Se også Michelsens fluer, Michelsens fluer 2. Se alle mønstrene på den samlede oversigt over fluemønstrene.​

Kingfisher Butcher​

Denne gang skal vi stifte bekendtskab med en vådflueklassiker, the Kingfisher Butcher. Fluen har aldrig tidligere haft plads i min fluebox. Det har dens mere kendte søskende til gengæld. Især Bloody Butcher, men også originalen Silver Butcher, (oftest bare kaldt Butcher), der ikke bare har siddet på rad og række i flueæsken, nej – ofte har de fået den udvalgte plads i enden af forfanget. 


De allerførste eksemplarer, der blev bundet for årtier siden, var møjsommeligt bundet efter de præcise anvisninger, som dengang var den eneste farbare vej til spræl i snøren. Det betød maximal koncentration ved vingeindbindingen – ofte fulgt af uklædelig mangel på selvbeherskelse, når resultatet igen ikke stod mål med forventningerne. Vingerne driller ofte som bare f.... . Ofte "skiller de" - men er man heldig at undgå dette, kan man roligt indstille sig på, at de altid "vulker" lidt. Det er næsten umuligt at opnå helt plane vinger på nær i små størrelser. Det er i øvrigt også lige meget, for efter brug opnår fluevingerne aldrig atter at ligne nye fra stikket. 175 år i evig berømmelse fortæller så, at fiskene er helt ligeglade med fluebinderens fustrationer, de tager fluen – pjuskede vinger eller ej. Ret hurtigt efter min entré i fluebindernes rækker blev det heldigvis comme il faut at bruge hårvinger, hvilket gjorde bindingen ikke så lidt lettere.

Andrikken, der har leveret de drilagtige blåsorte armsvingfjer til fluens vinge, nedlagde jeg for over 30 år siden med min førkrigs-belgier cal. 16. Det skete ved barndomshjemmets mølledam en stormfuld oktoberaften kort efter hårvingernes indtog. Derfor er der ikke blevet bundet mange andefjersvingede fluer siden, og de gamle gråandevingerne er stort set intakte - omend lidt klemte og krøllede. Men nu skal de langt om længe omsættes til fluer.​

  • Krog: Her Tiemco TMC 900 bl str 8 (0 – 6 til havørred - str 14 - 10 til bækørred)
  • Hale: Fibre fra isfugl (eller indfarvet substitut)
  • Krop: Guldtinsel m. guldrib. Normalt ville jeg nok nøjes med en hurtig omgang miniflatbraid i guld
  • Hackel: Hot orange
  • Vinge: Faner fra gråandrikkens sortblå armsvingfjer. (Til hårvinge-verssionen anvendes bløde rævekropshår el. med lidt blåsort Angelhair el.)
  • Bindetråd: Sort

Og så lige lidt om Butcherfluerne, der sidste år fejrede deres 175-års jubilæum. I 1836 komponerede slagter Moon fra Tunbridge Wells (ca 80 km syd for London) en flue kaldet Moon's Fly. Allerede to år senere omdøbtes den til Butcher samtidig med, at Moon's kompagnion, mr. Jewhurst, skabte the Bloody Butcher, idet han ændrede det sorte hackel til et blodrødt. Fluernes nye navn hentydede efter sigende til slagternes kendetegn - det blodstænkede hvide/mørkeblå forklæde.

Senere kom Kingfisher Butcher til verden, foruden følgende nok lidt mindre kendte varianter: Hardy's Gold B..., Irish B... og Canary Butcher. (Der kan være flere). Især de to første versioner har været uhyre populære gennem tiderne. Ingen tvivl om, at fangstegenskaberne har haft noget af æren for det. Nu bliver det spændende at se, om Kingfisher-versionen kan leve op til de mere kendte familiemedlemmer.


Knæk & bræk

Brandt​

Cardinal

E.G.M. bidrog med dette mønster i NL-fiskeren nr. 1 1985 (Mønstret var desværre smuttet da vi lavede de øvrige)

Når dette læses er det antagelig grønlændersæson, og som de »inkarnerede« ved, findes der ikke noget så effektivt hertil som den rigtige flue, fisket på den rigtige måde. Selvom flueæsken er nogenlunde velforsynet, er der sikkert plads til et par stykker endnu.
I de forskellige artikler om fluer til grønlændere finder man næsten altid Cardinal fremhævet som det eneste saliggørende. Jeg har Cardinal i min samling, og jeg har også fanget fisk på den, men den rangerer langt nede i rækken af gode fangere. Noget af det sikreste valg til vinterfiskeri, og forresten også om efteråret, er en ret simpel, fiskelignende, slankt bundet hårvingeflue. 


Den bindes på laksekrog str. 6 eller 8. Halen, kort og luftig, er af rødt uldgarn, kroppen flad sølvtinsel ribbet med oval sølv, og hacklet af lys brun hane. Vingen skal være af bløde hår, som er levende i vandet, så derfor er bucktail ikke egnet, men man kan bruge ræv, egern, skunk, ged og grævling efter smag. Sommetider er en sort vinge bedst, andre tider en brun eller en lys grå, så det er nok klogt, når man nu alligevel har bindegrejet fremme, at lave nogle stykker i forskellige nuancer. 


Og husk så, at en hårvinge ikke må være længere end til krogbøjningen, ellers vil den hænge sig op i krogen, og så fisker fluen ikke.
Endelig skal man passe på, ikke at gøre den almindelige fejl at lave vingen for kraftig. En tyk hårvinge virker død og unaturlig, hvorimod en let vinge er bevægelig, og illudere r glimrende som ryg og finner på en svømmende fisk.
Som jeg plejer at sige: Når du har taget et bundt hår, som du synes er rigtigt, så smid det halve væk, så passer det. 


Knæk og bræk.

E.G.M.​

Bundet af HJ

Alexis - en grønlænderflue

E.G.M. bidrog med dette mønster i NL-fiskeren nr. 1 2004

Denne flue blev til ved en ren tilfældighed.
Det begyndte med, at jeg overfor en kammerat beklagede mig over at jeg ikke havde flere af de blå brystfjer fra påfugl, som jeg bruger til "Gedens tå". Nogle få dage efter kom han og forærede mig et stykke skind med disse fjer, men der var desuden et stykke halsskind med nogle små fjer, der var endnu mere skrigende metal- grønne end sværdfjeren, som vi plejer at bruge til "Alexandra", men de var for små til dette formål. Jeg prøvede, forgæves, at anvende dem på forskellige måder, indtil jeg fandt på at bruge dem som vinger på en ”Matuka”, så var den bare hjemme, og ved test i åen viste det sig, at grønlænderne elskede den. 


På grund af dens nære lighed med "Alexandra", har jeg valgt at kalde den ”Alexis”.

Bindemønstret er:

  • Krog: Mustad bruneret Limerick str. 6
  • Bindetråd: Sort
  • Krop: Flad sølv
  • Rib: Oval sølv (ikke for tyk) ​
  • Vinger: Påfugl halsfjer (bundet som Matuka)
  • Hackle: Klar rød hane, foran vingen
  • Hoved: Sort
  • Godt nytår - E. G.M.​​

EZ-rejen

Jørgen Brandt bidrog i NL-fiskeren nr. 1 2003 med denne flue

Denne måneds flue er en rejeflue. De fleste fluefiskere vil straks tænke på kystfiskeri, når en sådan flue er på plakaten. EZ-rejen fungerer også særdeles glimrende i saltvandet, men en rejeflue vil bestemt heller ikke være et dårligt valg til åens grønlændere. Materialer og farvevalg kan ændres efter forgodtbefindende afhængig af det for hånden værende materialeudvalg. Oplagte alternativer skrives efterfølgende i parentes.

EZ-rejen

  • Krog: saltvandsbestandig – evt. nymfekrog med halvlangt skaft.
  • Bindetråd: Lys – skal gerne have samme farve som kroppen.
  • Munddele: Grizzly marabou.
  • Øjne: 0,50 mm nylon brændt i enderne, dyppet i sort lak – derefter i 5-min. epoxy. (Eller sorte kuglekædeøjne, hvis extra vægt ønskes).
  • Krop: Ice-dub farve UV-cinnamon. Kroppen skal spidse til mod krogøjet. (Gliss N’Dub, SLF-dub, ol. – hvid, lys oliven, pink, sølvgrå mm.)
  • Palmerhackle: Grizzly – klippes tæt på rygsiden.
  • Rygskjold: Fluora-fibre farve salmon. (Krystal-flash – farve som kroppen). Nogle få fibre fra skjoldet stritter bagud som følehorn – 2 – 4 af disse mindst lige så lange, som resten af fluen. Oven på skjoldet lægges et eller 2 lag E-Z Shape Sparkle Body farve Pearl. (5-min. epoxy, varmelim, klar kraftig plast. Det sidste kræver tilføjelse af rib – f.eks. oval pearl-tinsel).
  • Hvis det færdige resultat virker halv-transperent, når den ses i modlys, er du ikke gået helt galt i byen. Fluen kan belastes under kroppen. En mere elegant løsning er naturligvis, at vælge en krog, der er kraftigere i godset.
  • Knæk & bræk - JB

Jock Scott Havørred

Finn Nielsen bidrog i NL-fiskeren nr. 1 2000 med dette mønster


At skulle vælge et emne til sæsonens flue, når vi nærmer os tiden midtvejs mellem starten på grønlænderfiskeriet og så de nye opgangsfisk, det kan af og til være svært. De gange, vi har en mild vinter med lidt sne, kulde og frost, så bliver det svært. Men når vi som i slutningen af 1999 og starten af 2000 - ganske enkelt ingen vinter har - så bliver det meget svært! For når dette blad udkommer i den sidste halvdel af marts, og med ovennævnte "in mente", så tror jeg ikke på, at der er ret mange grønlændere tilbage i åen. Nu er det jo altid svært at vurdere, når man skriver artiklen i februar og bladet kommer i marts, men nej - jeg tror ikke på de store fangster. Er vi heldige, at der kommer nogle perioder med megen nedbør og deraf vandstigning i åen, og skulle der samtidig komme lidt kulde, så er det med at komme af sted - så er chancen der trods alt.


Når jeg nu er færdig med al min ynk, så var det jo et fluemønster vi kom fra. Jeg har trods bekymringerne valgt en allround flue. Så kan man jo bruge den på et andet tidspunkt af sæsonen, hvis alle grønlænderne er stukket til havs.

Fluen er sikker træffer i de fleste vandløb. Men mærkeligt nok, så ser jeg den sjældnere og sjældnere. Den er god til grønlænderne. Den er god til de første opgangsfisk - gerne fisket tidligt om aftenen. Sidst, men ikke mindst, kan den også fiskes, når åen farves af de første flomme i efteråret. Fluen er såmænd en Jock Scott Havørred, et lille fint mønster. De 52 dele fra den klassiske udgave er blevet til langt færre dele på havørredudgaven - men det gør den nu ikke ringere - tværtimod, og så holder den også til at blive fisket med.​

Bindemønster:

  • Krog: Sprite enkeltkrog str. 6-4-2
  • Hale: Guldfasan crest
  • Rib: Oval guldtinsel, medium
  • Krop: Bagerste halvdel gul gavebånd eller antrongarn Forreste halvdel sort uldgarn eller antrongarn
  • Fronthackle: Perlehøne natur
  • Vinge: Brun polarræv
  • Topping: Guldfasan Topping
  • Cheeks: Jungle Cock (kan udelades)
  • Hoved: Sort bindetråd og lak
  • Knæk og bræk derude i 2000
  • Finn Nielsen

Heggeli

Jørgen Brandt bidrog i NL-fiskeren nr. 1 2005 med denne flue


Norge bringer lystfisker-tankerne i retning af laks, hvis da ikke lige man er bidt af fjeldfiskeri eller groft havfiskeri. Men Norge er også havørredfiskeri. Derfor findes der en række fine norske fluer til netop dette fiskeri. En af de absolut mest kendte – og tilmed en af de allerbedste – er Heggeli. I sin bog, ”Farlige Havørredfluer”, kalder J. Grünwald denne flue for intet mindre end: ”Den suveræne konge blandt norske havørredfluer”! Det er en herlig og helt usnobbet kreation, der egner sig fortrinligt til fiskeri i en sommerklar Lindenborg Å.

  • Krog: Wilson fra Partridge. Enhver anden krog kan bruges. Str. 10 - 4
  • Bindetråd: Sort eller brun.
  • Tag: Oval sølv, small.
  • Hale: Lille bundt tippet.
  • Krop: Sølv, (evt. dækket af pearl-mylar).
  • Rib: Oval sølv, medium.
  • Hackle: Brun hane el. høne.
  • Vinge: Mørk mallard.
  • Sider: Junglecock, (kan udelades).

​Forskellige kilder angiver lidt forskellige vingekonstruktioner. Der kan være en undervinge af enten fasanhønehale eller teal. Især sidstenævnte, hvor den lyse tealfjer kan ses i underkanten af den mørke mallard, tiltaler undertegnede. I mangel af kvalitets-teal, (der er en mangelvare), kan et lille, tyndt bundt silvertippet egern indbindes under mallarden.

Knæk & bræk JB

Lindenborg Demon

Jørgen Brandt bidrog i NL-fiskeren nr. 2 2004 med denne flue

Åens bedste standpladser er nu optaget af årets tidlige opgangsfisk. Blandt de første ørreder findes et pænt antal fisk af den helt rette kaliber – bredryggede kraftkarle med sølvblanke flanker på størrelse med et mindre køkkenbord! Sådanne trofæ-fisk bider naturligvis ikke på hvad som helst, men en Lindenborg Demon, (eller måske rettere en Spey Demon), kan de med garanti ikke stå for!

J. Grünwald er ophavsmanden til laksefluen Spey Demon. I en let ændret version, (som jeg kalder Lindenborg Demon), har jeg haft ret gode erfaringer med fluen – ikke mindst i Lindenborg Å. Den har især været sikker, når der er ”kulør på vandet” efter en våd periode. Også på nætter, hvor de normale sorte rørfluer af en eller anden grund ikke har virket, har Lindenborg Demon med succés overtaget pladsen i enden af forfanget. Fluens orange, brune og sorte farver gør den desuden til et godt valg hele efteråret. Kort sagt er fluen en rigtig allround havørredflue.

Lindenborg Demon

  • Krog: Laksekrog str. 8 – 2. (f.eks. Partridge Bartleet)
  • Bindetråd: Sort.
  • Tag: Oval sølv (small) og orange floss.
  • Hale: Orange tippet.
  • Butt: Sort struds.
  • Krop: Bagerste ½-del: Sølv-mylar dækket med pearl-mylar. Forreste ½-del: Orange dubbing i løkke. (F.eks. SLF-dub. fiery-orange).
  • Palmer hackle: Fluo-orange hane over dubbingen.
  • Vinge: Et lille bundt silvertippet egern. Derover bronze mallard.
  • Cheeks: Jungle cock.
  • Fronthackle: Sort hejre. Bindes ind I små bundter hele vejen rundt. Fibrene over vingen må gerne være lidt længere end fibrene under krogen.

Normalt skal fluebinderen holde sig fra at klippe i en vinge! Men med de nævnte vingematerialer kan det dog sagtens lade sig gøre at studse vingen i facon.

Fisk fluen laaangsomt lige over bunden!

Knæk & bræk
JB

Hairy Mary

Jørgen Brandt bidrog i NL-fiskeren nr. 4 2003 med denne flue


Hårvingede fluer fik for alvor ”vind i sejlene” for ca. 40 år siden. Indtil da måtte fluebinderne udstyre deres kreationer med de noget mere genstridige fjervinger. Resultaterne blev ikke altid lige efter hensigten. Da enhver fluebinder, selv med ti tomler, kan indbinde en nydelig hårvinge, og hårvingerne desuden ikke fangstmæssigt står tilbage for fjervingerne, er det kun naturligt, at den nye trend slog an. I dag er de fleste klassiske mønstre blevet udstyret med hår i stedet for fjer.

Denne måned’s flue var en af pionerene i denne proces. Som i sidste måned skal vi til Skotland. Atter drejer det sig om en grejhandler, John Reidpath, og igen var fluen tiltænkt laksene. Hvor materialet til vingen denne gang stammer fra, skal jeg ikke kunne sige, men man kan jo tænke sit!

Hairy Mary, der i virkeligheden var en radikal forenkling af den fulddressede lakseflue Blue Charm, gik hurtigt sin sejrsgang verden rundt. Det er en virkelig allround-flue, der fanger laks og diverse ørreder under de fleste forhold.

  • Krog: Laksekrog str. 10 – 4.
  • Bindetråd: Sort.
  • Tag: Tynd oval guld.
  • Hale: Crest – evt. gule kunstfibre.
  • Rib: Medium oval guld.
  • Krop: Sort floss.
  • Hackle: Klar blå hane.
  • Vinge: Rødbrun egern – evt. rødbrun polarræv gerne kropshår. Oprindeligt skulle John Reidpath have brugt ilderhår. Selv mixer jeg ofte forskellige brune nuancer (som her), eller bruger en zonkerstrip kun indbundet foran.
  • Knæk & bræk
  • JB

Børsteorm

E.G.M. bidrog i NL-fiskeren nr. 3 2003 med dette fluemønster.

Jeg har gennem årene lagt mærke til, at børsteormene, når de om foråret sværmer inde mod kysten, er klart lilla på bugen. Jeg har ikke før set denne detalje i nogen havørredflue, så derfor prøvede jeg at bruge den. Fluen var egentlig tænkt specielt til kystfiskeri, og her virker den også fint, men da jeg prøvede den i ferskvand i åen, viste det sig, at fiskene her udmærket huskede deres yndlingsspise i saltvand, og ofte gerne tog den, så den er værd at have i flueæsken.

Bindemønstret er:

  • Bindetråd: Sort
  • Krog: Musted "Bartleet" str, 6
  • Krop: Sort superchenille (eller uldgarn)
  • Bug: Ca. 3 mm lilla gavebånd

  • Rib: 0,25 nylon
  • Hackle: Badger hane sadelfjer
  • Hoved: Sort

Variationer
På små krogstørrelser erstattes det bageste hackle af en hale (orange guldfasan), der bindes ind mellem kropssektionerne. På store krogstørrelser kan Hønhøj udstyres med 3 hackler á la Uldsok. (Så bliver der 2 kropssektioner af SLF-dub). Som natflue tilføjes en vinge af sort polarræv blandet med lidt flash. Vingen monteres inden fronthacklet.

Knæk & bræk – JB
PS. Husk gaffen!

Hønhøj

Jørgen Brandt bidrog i NL-fiskeren nr. 2 2003 med denne flue


Havørredsæsonen står for døren. Fantasierne om den kommende tid’s nervepirrende tovtræknings-kampe dukker oftere og oftere op – altid med den store muskelsvulmende havørred som taber. Skal fantasierne blive til virkelighed, vil det være en ualmindelig god ide, at binde en anseelig portion af nedenstående flue.

Hønhøj
Fluen har kun ca. 5 år på bagen, men har allerede vist sig at være en storfanger. Man skal ikke lade sig narre af dens smågrimme, pjuskede udseende – farverne er de rigtige, og den er meget levende og pulserende i vandet. Den kan varieres i forhold til krogstørrelse, eller udbygges til en giftig natflue.

Først beskrives grundmønsteret, derefter et par variationer:​

  • Krog: F.eks. Bartleet Supreme el. Salar (guld), str. 8 – 2.
  • Bindetråd: Sort, rød el. orange.
  • Krop: Bageste ½-del bred oval guldtinsel, forreste ½-del SLF peacock-dub i dubbingløkke.
  • Hackler: Èt mellem kropssektionerne og ét foran. Hvert hackle består af et ret kortfibret fluo-orange hanehackle og en langfibret indfarvet orange guldfasan-rygfjer. Det forreste hackle lidt mere langfibret end det bageste.

Variationer
På små krogstørrelser erstattes det bageste hackle af en hale (orange guldfasan), der bindes ind mellem kropssektionerne. På store krogstørrelser kan Hønhøj udstyres med 3 hackler á la Uldsok. (Så bliver der 2 kropssektioner af SLF-dub). Som natflue tilføjes en vinge af sort polarræv blandet med lidt flash. Vingen monteres inden fronthacklet.

Knæk & bræk – JB
PS. Husk gaffen!

Green Butt

Jørgen Brandt bidrog i NL-fiskeren nr. 1 2002 med denne flue

Marts måned betyder premiere i mange af vores åer. Ved enkelte af åerne dyrkes stadigvæk et målrettet fiskeri efter de store nedgængere, men for de fleste lystfiskere er premierefiskeri naturligvis synonymt med grønlænderfiskeri. Netop til dette formål er månedens flue et godt valg. I de større krogstørrelser har fluen desuden alle forudsætninger for at blive en storfanger, når de store havørreder skal lures i de lyse sommernætter.

Green Butt

Det er tydeligvis ikke den udgave af Green Butt mange laksefiskere kender. Denne model er oprindeligt en amerikansk steelhead-flue, men det ved de danske grønlændere heldigvis ikke!

  • Krog: Valgfri, str. 8 – 4, (f.eks. Bartleet Supreme).
  • Bindetråd: Sort.
  • Tag: Sølv – mylar.
  • Hale: Røde hackle-spidser eller fibre.
  • Krop: Frisk grøn dubbing, (f.eks. SLF), på den bagerste tredjedel. (En lidt langstrakt butt). Sort dubbing foran. Den sorte dubbing snoes i en løkke, således at den bliver meget lodden. Det giver en god virkning at klippe lidt mørkegrønt flashabou i den sorte dub.
  • Rib: Medium eller large oval sølv over den sorte del.
  • Hackle: Sort hane.
  • Vinge: Hvid polarræv, hvori der er mixet lidt pearl Flashdub e.l..
  • Knæk & bræk
  • JB

Dee Royal

Finn Nielsen bidrog i NL-fiskeren nr. 2 2001 med dette fluemønster

Fluen Dee Royal er første gang beskrevet i 1979 af legendariske Jan Johansson fra Sverige. Fluen stammer ikke overraskende fra floden River Dee i Skotland. Her fiske- de bl.a. Jan Johansson fluen med stort held i dette tidsrum. Det "royale" i fluen kommer fra, at fiskeriet omkring River Dee foregår i "kongeland", da den engelske kongefamilie ofte opholder sig i dette område. Dee Royal er jo selvsagt en lakseflue, så hvorfor overhovedet bringe den ind i havørredfiskeriet. Jo - det er der en meget god grund til. Min gode fiskekammerat Nils Christensen har i flere år fisket sammen med Jan Johansson og gør det stadigvæk. Fluemønstret tog Nils med hjem og præsenterede for de lokale havørreder i Nordjylland. Det skulle vise sig at være en god ide. Fisket på lange tube (rørfluer) og med meget lange vinger huggede havørrederne gerne på denne kreation. Nogen har den mening, at hvis vingerne er længere end krogen eller rørfluens trekrog, så nipper de kun i fluen. Intet er mere forkert, jo længere vinge, jo voldsommere hugger havørreden. Hugget kommer fra siden og ikke bagfra. Dette ses tydeligt når fisken går op og tager fluen med voldsom kraft. Ofte sidder fluen nede i fisken og ikke yderligt i munden. Er man ikke til rørfluer, så kan fluen også fiskes på enkeltkrog. Det er klart at vingens længde sætter begrænsninger på en enkeltkrog. Er den for lang igen, så vil vingen slå omkring krogen. Men en passende længde, ca. 3/4 længde af krogen, så går det fint - og havørrederne elsker den. Farverne sort, guld og orange passer fint til flere af vores vandløb, men om det er den udslagsgivende faktor for fluens popularitet, er jeg i tvivl om. Faktisk tror jeg mere på den lange sorte vinge, som danser forførende under vandringen fra bred til bred. Fluen er virkelig god til de første opgangsfisk her fra juni og frem over august måned. Fisk den på intermediate line, gerne lidt hurtigt og bevægende. Fluen er rigtig god i perioden fra den "gyldne time" og frem til det bliver helt mørkt. V ær forberedt på et noget voldsom- mere hug end ellers.


Knæk og bræk derude med de nye opgangsfisk.


Bindemønster. 

  • Krog: Sprite enkeltkrog str. l
  • Hale: Enden af kroppens flashabourør, danner lidt hale.
  • Krop: Uldgarn eller andet, der kan danne underlag for et flashabourør i guld.
  • Hackle: Fronthackle af orange hane, nedbundet.
  • Vinge: Undervinge af sort ged, herefter 2 stråler guld flash, et på hver side, skal kun lige være synlige så der kommer en refleks i ny og næ. Herefter en overvinge af sort ged.
  • Hoved: Sort bindetråd og lak.

Vil man lave den på tube i stedet for, er opskriften den samme, men en længere vinge kan med held anvendes.

Finn Nielsen​

Bundet af HJ

Hot Kaviar

Jørgen Brandt bidrog i NL-fiskeren nr. 4 2002 med denne flue

Der er ikke længe til januar, hvor åen disker op med små blanke vildbasser. Det kan være en kold fornøjelse, men der vil ind imellem dukke rare, lune dage op. Hvis ikke der er alt for meget - eller alt for farvet vand i åen, er det en herlig beskæftigelse at udfordre grønlænderne med det helt lette fluegrej. Det kan være en klasse 5-6 stang med tilsvarende sinktip-line. Månedens flue er specielt velegnet til denne form for fiskeri, og jeg kan garantere for, at dette misfoster af en rognflue kan fange fisk!

Hot Kaviar 

  • Krog: En let, spinkel krog. F.eks. trad. Bartleet eller Salar i sølv-finish – begge fra Partridge. (Salar er lidt kraftigere i godset).
  • Bindetråd: Rød.
  • Tag: Sølvmylar overtrukket med pearlmylar.
  • Butt: Fluo-laxerød chenille – bundet i kuglefacon.
  • Hackle: Én omgang knaldrød hanehackle.
  • Resten af fluen: Gentag ovenstående.

Det er vigtigt, at fluen dresses meget sparsomt. Ofte binder jeg et par pearl-flash ind umiddelbart foran rognene, således, at de stritter skråt op og lidt ud til siderne.

Hot Kaviar skal fiskes meget langsomt og helt nede ved bunden. Det er ofte nødvendigt at ”bakke” fluen ned ad strømmen. Fluen må gerne tilføjes en smule liv – men ikke for meget. Grønlænderne tager ofte meget forsigtigt ved denne affiskningsteknik, så modsat almindeligt havørredfiskeri skal lineopstramningen falde i samme øjeblik, der fornemmes puslen om krogen! Louisendal og ”det flade” er oplagte strækninger til dette fiskeri. På dage, der synes håbløse, har rognfluen givet kontakt til mange grønlændere, alt imens lidelsesfælderne op og ned ad åen intet mærkede. – Og så er det jo rigtigt skægt!

Knæk & bræk - JB

B.K.I.-rørflue

Finn Nielsen bidrog i Nl-fiskeren nr. 3 2001 med dette fluemønster.

Kan fisk se farver eller kan de ikke? Et spørgsmål der ofte er oppe til diskussion blandt lystfiskere og såmænd også biologer. Nogle ikke alt for veldokumenterede forsøg med fisk i glas, der udsættes for forskellige farver, danner grundlag for den viden man har i dag. Jeg skal såmænd ikke spæde til denne diskussion, blot konstatere, at jeg hører til den gruppe af lystfiske- " der mener, at fisk kan se og skelne farver, Hvorfor skulle hanfisken hos havørreder og laks ellers få orange og røde aftegninger, når de er i yngledragt. 


Jeg oplever altid omkring efterår og vinter - i åen vel at mærke - at fluer og sågar andre former for agn fanger bedre med den røde farve. Hvorfor sætter ormefiskere eks. altid en rød uldtråd på ormetacklet - hvorfor ikke en grøn eller gul - det taler vist for sig selv.
Min egen kreation, Rapala-fluen, har efterhånden landet ikke så få havørreder i efterårs- og vintermånederne. Den røde farve lokker simpelthen flere fisk til hug i denne
tid. Her i efteråret fisker jeg dog ofte med fluer, hvor flere af de "lokkende" farver er med. Farver som gul, orange og rød, gerne tilsat lidt guld, brunt eller sort. Derforuden fisker jeg gerne med store t1uer, eks. rørfluer med eller uden belastning i form af coneheads (messinghoveder). Jeg plejer altid at sige det sådan: "Jeg reklamerer ikke for et bestemt kaffemærke, når jeg har døbt fluen B.K.I.-rørflue". Men faktisk er der tale om materialet fra de røde kaffeposer fra B.K.1. kaffe. Den røde pose er simpelthen skåret i små strimler og lagt på som krop. Disse store og "røde" fluer kan ophidse de sidste fisk i åen, som er revir- hævdende. og derfor aggressive når en "konkurrent" nærmer sig. Prøv dem her til de sidste havørreder inden fredningen. Er der meget lavt vand, så lav dem med belastning. Kom ned til fisken, så kommer hugget også.


Bindemønster:

  • Krog: Loop, dobbeltkrog til rørfluer
  • Rib: Guldtinsel oval, medium
  • Krop: Strimler fra den røde B.K.!. kaffepose eller andet
  • Hackle: Fronthackle af orange hane eller Mørrumsorange badgerhane, nedbundet
  • Vinge: Undervinge af gul polarræv, herefter en vinge af Morrums- orange polarræv eller alm. orange. 2 strå blå og rød flashabou. Til sidst en vinge af brun eller sort polarræv
  • Cheeks: Jungle Cock
  • Hoved: Sort bindetråd og lak
  • Finn Nielsen

Bundet af HJ

Egg Sucking Leech

Finn Nielsen bidrog med dette fluemønster i NL-fiskeren nr. 4 2000

For nogle år siden var der en artikel i Sportsfiskeren om en flue kaldet Egg Sucking Leech. 


Frist oversat til dansk: Rognsugende igle! Min gode fiskekammerat Kjeld tog dette mønster op og præsenterede efterårets havørreder i Voer A for denne flue. Det var en stor succes, og siden har fluen oftest siddet som endeflue under fiskeriet om efteråret i Voer Å og Lindenborg Å for os begge. Således også i 2000 og den svigtede ikke, fine fisk i begge vandløb måtte overgive sig. Hvorfor den er så populær hos fiskene var lidt af en gåde. Fluemønstret var fra USA, og mig bekendt havde vi ikke rognsugende igler i Danmark - og dog. En anden god fiskekammerat kunne fortælle mig, at der faktisk var en del igler i eksempelvis Voer Å - ikke rognsugende - men trods alt sorte igler, altså var fiskene ikke fremmede over for denne efterligning.

Fluefiskeri efter grønlændere er praktiseret med stort held igennem mange år i Lindenborg Å. Når jeg bringer den ind i grønlænderfiskeriet, så er det fordi den af omtale skulle være god til grønlænderne, og fordi den allerede har bevist det til fulde. Kjeld og jeg gik en mild vinterdag ved åen for nogle år siden. Der var meget vand i åen. Ingen af os havde rigtig mærket noget efter to timers fiskeri. Jeg tænkte at Egg Sucking Leech måtte stå sin prøve. I de næste syv kast fik jeg fem grønlændere (to over målet). Nu kunne det jo være en tilfældighed, eller blot det at man havde fundet en stime. Men - nej, den var god nok, tiden og årene efter har givet mange fine grønlændere. Dog oftest når vejrliget har været på den rigtige side af 0 grader. Fluen er meget svær at gengive på billeder, da den fuldstændig skifter udseende i vandet. Når fluen er i vandet bliver den til en lang sort streg og et rødt hoved, det er næsten umuligt at vise på billedet, når man også skal kunne se hvad fluen består af. Husk at fluen også er utrolig god til efterårets fiskeri j åen, gerne når der er meget vand og det er farvet. Fluen er utrolig simpel at binde og med få materialer.

Bindemønster 

  • Krog: Sprite str. 6-4-2 dobbeltkrog.
  • Hale: Sort marabou lige så lang som krogen, gerne et kraftigt bundt.
  • Krop: Sort uldgarn, superchenille eller andet - kraftig og fyldig bundet.
  • Vinge: Overvinge af sort marabou og undervinge (falsk hackle) af sort marabou. Igen kraftig og fyldig bundet. Skal nå tilbage til halen.
  • Hover: Rød superchenille. Stort og fyldigt, skal efterligne et rognkorn. Orange kan også bruges, specielt om efteråret.
  • Knæk og bræk derude i 2001
  • Finn Nielsen

Bundet af HJ

Jydsk Carron

Denne flue blev bragt i NL-fiskeren nr. 3 2000. Der var ingen ophavsmand nævnt til den, men et godt gæt er Finn Nielsen.

"Du skal bruge en brun flue, når vandet er brunt og beskidt", sagde fluefiskeren til mig. Jeg kiggede desorienteret på ham og tænkte; brun flue til brunt vand - enten var manden bindegal, eller også lavede han grin med mig. Nu var det imidlertid en af Lindenborgs Å's veteraner inden for fluefiskeri, som kiggede mig over skulderen. Ovenstående udspillede sig for knap 10 år siden, vi gik sammen og fiskede en lun septemberaften, der var fisk i åen og de viste sig, men de huggede ikke. Jeg dristede mig til at lyse ned i vandet efter de første stræk var gennemfisket. Vandet var brunt og beskidt, ikke som vi gerne ser det, farvet som cognac. Det var denne aften, jeg lærte noget om fluers farver under forskellige forhold i vandløbene. Fluefiskeren havde ret, fluen med brun farve viste sig meget tydeligere i det beskidte vand. Aftenen sluttede med en fin fisk på en brun flue.

I mange år har jeg fisket i Voer å, hvor vandet som regel altid i efteråret har denne dejlige farve kaldet humus, som man eks. også kender fra Mørrums-åen i Sverige. Denne farve indbyder altid til fluer med farverne brun, orange og guld til dagsfiskeriet. Det tog mig ikke lang tid at finde en flue, som passede til dette fiskeri. Fluen blev til ved at kigge på andre kendte mønstre, og så lavede jeg en variant. Mange kender sikkert Spey-fluerne med deres lange og levende hejrehackler, de er meget levende i vandet, men ikke særligt holdbare. Min variant fik i stedet for en hale og et fronthackle af guldfasan, som er langt mere holdbar, og fiskene viste sig ligeglade med, at det ikke var hejre. Kroppens farve valgte jeg ud fra mønstret Carron, også en Speyflue. Vingen blev i farverne brun og orange. Noget skulle jeg jo kalde den, så det blev til Jydsk Carron.
Fluen fiskede godt i Voer å, og for nogle år siden tog jeg den med i Lindenborg A om efteråret. Straks tog de farvede efterårsfisk dette mønster til sig, og lod sig derved overliste. Siden da har jeg brugt den om efteråret med stor held i Lindenborg Å. Fluen er stor, den er busket - vild i sit udseende, men tag ikke, forkert af det. Ofte er vandet jo så farvet, at fluerne er lidt svære at se. Dette tager Jydsk Carron højde for. Fluer er også meget levende i vandet. Husk nu kun at bruge underulden i forskellige længder til vinge og ikke dækhårene, de smides blot væk. Det er derfor vingen er så levende i vandet. Knæk og bræk derude med de sidste store træk af efterårsfisk, mon ikke en eller anden af dem falder for en Jydsk Carron - jeg tror det.


Bindemønster. 

  • Krog: Sprite str. 4-2
  • Hale: Mellemstor rød brystfjer fra guldfasan
  • Rib: Oval guldtinsel, medium
  • Krop: Orange SLF-dubbing, børstet
  • Fronthackle: Stor rød brystfjer fra guldfasan
  • Vinge: Delt i 3, en lille undervinge af Fierry Brown polarræv, en lille mellemvinge af orange polarræv, herefter nogle strå Lite-Brite i rødlig eller orange nuancer, til sidst en kraftig overvinge af Fierry Brown polarræv
  • Cheeks: Jungle Cock, kan udelades
  • Hoved: Sort bindetråd og lak.

Bundet af HJ

Coachman

Finn Nielsen bidrog i NL-fiskeren nr. 2 2000 med dette fluemønster.


I skrivende stund har vi den 20. maj, og de første meldinger om blankfisk fanget i Lindenborg Å er allerede indløbet. Godt nok er de ikke fanget på vores domæne. De er fanget længere oppe i systemet, men det gør jo ikke nystegne blankfisk på 4 og 6,5 kg ringere.
Ved denne tid plejer der såmænd også at blive fanget et par fine opgangsfisk nede på vores stykker, så de første meldinger er sikkert lige om hjørnet.
For de lystfiskere, der ikke har deltaget i kystens og Limfjordens fine havørredfiskeri her i foråret, kribler det sikkert gevaldigt for at komme ud til åen med fluestangen. Opgangen af nye blankfisk er nu for alvor ved at nærme sig, ja måske er den allerede i fuld gang, al ting har jo været tidligt på færde i dette år, uden nogen nævneværdig vinter.


Mange har sikkert også brugt tiden til at fylde flueæskerne op. Det er efterhånden ikke så lidt nyt materiale, der ser dagens lys og tilbydes forventningsfulde fluefiskere. Mange nye fluemønstre dukker også op, og favoritfluerne udvælges nøje og bindes med de sidste nye materialer. Sådan er jeg såmænd også selv. En gang imellem ærgrer det mig bare lidt, at de "gamle" fluer let går i glemmebogen, eller tilsidesættes for alt det nye. De er jo ikke blevet ringere til at fange fisk, trods det at de har fået lidt flere år på bagen.
Heldigvis ser jeg dog af og til de samme Lindenborg Å-fiskere, som endnu sætter de gamle fluemønstre på forfanget, og ikke mindst ser jeg dem fange fine fisk på samme. En af disse fluefiskere har næsten altid en Coachman siddende som ophænger på forfanget. Dette gamle velrenommerede mønster, som var meget brugt blandt de første natfluefiskere ved åen, kan stadigvæk lande nogle flotte havørreder. Flere gange har jeg set ham lande fisk bag de andre fiskere langs brinkerne. Han er en dygtig og snu havørredfisker, som kender åen og ved hvor fiskene står. Det har selvfølgelig meget at sige i det samlede billede, men han ved også, at han kan stole på sine gamle fluemønstre. Ofte har jeg set ham befri en flot havørred fra krogen, altså ophængeren - en Coachman. Derfor er mit bud til sæsonens flue denne gang en Coachman, en let bunden flue, som fisker godt fra "den gyldne time" og så frem til daggry.

Bindemønster

  • Krog: Sprite enkeltkrog str. 4-2
  • Krop: Påfugleherl, gerne bundet kraftigt, 10-15 stråler, må godt fylde noget
  • Fronthackle: Brun hane, kan bindes på jysk (foran vingen)
  • Vinge: Hvid polarræv
  • Hoved: Sort bindetråd og lak
  • Knæk og bræk derude med de nye opgangsfisk
  • Med venlig hilsen
  • Finn Nielsen

Bundet af HJ

Grenadier Variant

Denne flue blev bragt i NL-fiskeren nr. 4 1999. Der var ingen ophavsmand nævnt til den, men et godt gæt er Finn Nielsen.

I skrivende stund har vi lige taget hul på julemåneden, og hvor børnene sukker efter sne, så kan vi andre opleve temperaturer, som var det forår. Godt nok er der rusk i de nøgne træer, faktisk er der lige meldt storm til weekenden, men de overraskende temperaturer har gjort det muligt at fiske ved kysten. 


Faktisk er det mindre end en uge siden, at jeg halede fine blanke grønlændere op af Mariager Fjord. 


Det er en skøn oplevelse, når man ellers er vant til at skulle vente til den 16. januar, og først der får dyppet fluen igen. 


Vinteren - den bliver mild eller hård og streng - ja, det må tiden vise, men den skal være meget hård for at stoppe lystfiskerne på premieredagen. 


Kommer man for andet end de "gule ærter" og den hyggelige snak: med fiskekammeraterne, så er det også dagen, hvor de sølvblanke grønlændere ikke har set agn i lang tid. Dette er som regel udslagsgivende i mange hug og fisk de første dage.
Fluefiskeri om vinteren er af mange udset til, at være noget som er totalt håbløst - kun rogn eller orm dur - mener de, men sådan er det nu ikke, langtfra endda. Fisker man efter forholdene, så er fluen absolut lige så god som andre agn - nogle gange endda bedre. 


Fluen jeg har valgt til premieren er "noget af det mest simple der findes, men samtidig særdeles effektiv". 


Fluen er en variant af mønstret Grenadier af den engelske Dr. Bell. Det er et flue-mønster, som mange nybegyndere stifter kendskab med, når de skal binde deres første flue på fluebindingskurserne - let og enkel, men alligevel drøn effektiv over for grønlænderne. 


Jeg binder og fisker med to variationer af fluen. En meget let bundet variant til fiskeri under milde forhold med rimelig klar vandstand.
Herforuden en mere fyldig og "spraglet" udgave til den koldeste tid, og med farvet og høj vandstand. 


Fluerne fiskes langsomt og dybt fra bred til bred, træk gerne lidt i linen og lad så fluen falde tilbage igen, dette udløser ofte hugget. 


Vel mødt, samt knæk og bræk på premieredagen og tiden derefter.

Grenadier Variant. 

  • Krog: Sprite, enkelt- eller dobbeltkrog str, 8-6-4
  • Hale: Fibre fra brun hane
  • Rib: Oval guldtinsel, medium
  • Fronthackle: Fasan, hacklet er bundet ind i spidsen
  • Hoved: Sort bindetråd og lak.
  • Krop: Rød superchenille

Bundet af HJ

Fasanen

Finn Nielsen bidrog i NL-fiskeren nr. 1 1999 med dette fluemønster

For nogle år siden havde et par af vores venner lånt et sommerhus, hvis beliggenhed var lige op ad Jordbro å og Fiskebækken. To små vandløb der løber ud Hjarbæk Fjord. Vi skulle være der en forlænget weekend og naturligvis var fiske- stængerne med, vi var jo mindre end 25 km fra Karup å, så det skulle selvfølgelig udnyttes.


Under en kaffepause ved kanten af Karup å, kom vi i snak med et par af de lokale, det var et par ældre herrer, som havde fisket mange år ved Karup å. Snakken faldt selvfølgelig på valget af fluer, mange synspunkter blev diskuteret og vi sugede alle de guldkorn til os, som de øste ud af. Pludselig siger den ene: "Når nu I til dag- lig fisker i det nordjyske, så må i da også fiske meget efter grønlændere, når tiden er til det" - "ork ja, det er en stor del af vinterfiskeriet oppe ved os", svarede jeg. Resolut hev han flueæsken frem og sagde "kender du den? Hernede kalder vi den for fasanen" - "Næh, ikke helt" fremstammede jeg, for faktisk havde jeg set noget, der lignede den til forveksling på et tidligere tidspunkt, da en af mine fiskekammerater havde haft et eksemplar, der lignede med hjem, fra netop Karup å for flere år siden. "Tag du den med hjem, og se om den ikke også kan fange grønlændere i det nordjyske" sagde han, mens han rakte et eksemplar af fluen over til mig. Jeg takkede ham og sagde til ham, at den nok skulle komme til at stå sin prøve i den kommende grønlænder sæson. "Ja, det er godt min ven, men jeg mangler at sige en ting til dig. Den skal først bruges, når sne og is render af kanterne, altså først når vi kommer hen sidst i februar og marts, hvor der er lidt mere lune i luften - da er den bare god" afsluttede han. 


Jeg huskede ordene og ventede til den kommende vinter, som selvfølgelig blev hård og streng, men til sidst fik den chancen - og den virkede helt efter hensigten. Vi har i år haft en rimelig mild vinter, og derfor tror jeg på, at denne flue kan give en grønlænder eller to, her inden grønlænder- sæsonen lakker mod enden. 


Fluens hackler, som er af fasan saddelfjer, findes i rigelige mængder overalt, men jeg vil give et lille fif. Mange af de fasaner, vi normalt kommer i kontakt med, er efterhånden efterkommere af de mange udsatte fasaner, der er opdrættet i fangenskab og udsat i jagtøjemed. Vi har stadigvæk rigtige skovfasaner, og kender i jægere som skyder sådan et eksemplar, så få fat i fjerene fra disse fugle, de er meget mere kontrastrige i deres mønstre og derfor bedre egnede til fluebinding, men der er ikke noget til hinder for at bruge de almindelige.

  • Krog: Sprite enkelt eller dobbelt str. 8- 6-4
  • Hale: Fasan saddelfjer. bindes som krave
  • Rib: Oval guldtinsel, medium
  • Krop: Dubbing, mixed af farverne, varm gul, orange og brun, gerne SLF-dubbing, børstes kraftigt op
  • Hackle: Fasan saddelfjer. bindes som krave, gerne stor og kraftig
  • Hoved: Sort bindetråd og lak
  • Knæk og bræk derude med de sidste grønlændere.
  • Finn Nielsen

Bundet af HJ

Haslam

E.G.M. bidrog i NL-fiskeren nr. 2 1997 med dette fluemønster.

Så er atter en vinter/forårssæson gået, på godt og ondt.
Det startede så flot med en hel del virkelig flotte fisk i de første par dage, men så ebbede det faktisk ud, og resten af tiden har vi haft en af de dårligste bestande af grønlændere, jeg kan mindes, med få fisk og de fleste under målet.
Antagelig en følge af den ringe nedbørsmængde.
Nu har vi kun at håbe, at vejrguderne vil forunde os tilstrækkelig med vand til, at vi kan få en god opgang af store, blanke sommerfisk. Til det formål har jeg fundet en virkelig både smuk og effektiv flue, som man jo kan bruge ventetiden på at binde.
Haslam er et gammelkendt havørredmønster fra Wales, som jo er verdenskendt for sit havørredfiskeri.
Fluen er særlig effektiv, når vandet efter et kraftigt regnvejr med tilhørende flom, begynder at klare op.

Bindemønsteret er:

  • Tråd: Sort
  • Krog: L.W. laksekrog str. 6
  • Tag: Ovalt sølv
  • Hale: Guldfasan crest
  • Butt: Hvid uld
  • Krop: Flad sølv
  • Rib: Ovalt sølv
  • Hackle: Blå perlehøne
  • Vinger: Fasanhale
  • Horn: Blå/gul fjerstråle af ara
  • Hoved: Sort.
  • M.v.h. - E.G.M​

Bundet af HJ

Hacklet Wickhams

E.G.M. bidrog i NL-fiskeren nr. 1 1997 med dette fluemønster.


Fluen Wickhams Fancy bliver jo ikke en klassiker uden at den gennem lang tid har bevist sin fangstevne, og det er i høj grad tilfældet. Som navnet Fancy" siger, er der tale om en fantasiflue, den er altså ikke ment som en nøjagtig kopi af noget bestemt insekt, men den virker alligevel som efterligning af både visse døgnfluer og flere vårfluer, når blot størrelse afpasses efter de originale. 


Samtidig er den en fortrinlig allround havørredflue. F.eks. var den vor tidligere, mangeårige formand August Hansens favoritflue, og han var da ingen sinke til at fange fisk.

Fluen kan også bindes uden vinger som ”Hacklet Wickhams”.

Som sådan kan den ofte være god i lavt og klart vand, når den bindes på en let krog str. 8. Bindemønsteret er det samme som Wickhams Fancy, blot udelader man vingerne og gør fronthacklet lidt kraftigere.​

  • Krog: Til havørred str. 6-8, til bækørred nr. 12
  • Hale: Et bundt fibre fra mellembrun hane
  • Rib: Oval guld
  • Krop: Flad guld
  • Hackle: Bindes som palmer, mellembrun hane
  • Bindetråd: Sort
  • Hilsen E.G.M.

Bundet af HJ

Cock Robin

Keld Sørensen bidrog i NL-fiskeren nr. 1 1995 med dette fluemønster.


Februar og marts måned står stadigvæk i grønlænderfiskeriets tegn, når det gælder åen.
Det er tiden inden, vi skal en tur på kysten, mens vi venter på bækørredfiskeriet skal toppe i maj og første opgangsfisk viser sig i juni. 


Så derfor er fluerne stadigvæk baseret på det tidlige fiskeri i koldt vand og til tider også farvet vand. 


Jeg har 2 mønstrer, som gør sig godt til dette fiskeri, nemlig Jock Scott havørredmønster og Cock Robin, sidstnævnte til farvet vand. 


For de fleste fluebindere klinger navnet Jock Scott velkendt. Dette mønster kom til verden med de fulldressede laksefluer, og som med sine 52 forskellige dele af fjer, hår m.m. velsagtens blev disse fluers "konge". 


Siden er fluerne jo blevet mere enkle i deres udformning og dermed også levende
Således også havørredmønstret til Jock Scott. Alene brugen af hårvinger har gjort det nemmere at gøre fluen levende i strømmen, samt det at det er meget få af de eksotiske fjer, der lovligt kan skaffes til veje nu om dage.

Cock Robin er derimod ikke beslægtet med de fulldressede laksefluer, men er et farvestærkt hårvinget fluemønster, som med sine farver og kontraster gør sig godt i det kolde og farvede vand. Cock Robin er en flue, som kan vække slumrende grønlændere.

Cock Robin​

  • Krog: Laksekrog, enkelt str. 2-4-6-8- 10.
  • Butt: Guldtinsel
  • Krop: Bagerste halvdel gul uld, forreste halvdel rød uld
  • Rib: Oval guldtinsel
  • Hackle: Hvid ged, egern eller hacklefibre bundet falsk
  • Vinge: Et bundt hot orange, over et bundt noget mindre hvidt, øverst nok et bundt hot orange kalvehale eller bucktail
  • Hoved: Sort bindetråd
  • God fornøjelse med fluebindingen derude.
  • Keld Sørensen

Bundet af HJ

Chalmers

Poul Naundrup bidrog i NL-fiskeren nr. 3 1993 med disse fluemønstre.


Fluer med magenta. (ikke en madopskrift!)
På denne tid af året, hvor formeringsdrifterne så småt begynder at vågne hos vore kære hav- og bækørreder, har det vist nok altid været god latin at præsentere en flue, et blink eller en spinner i afvigende og iøjnefaldende farver. 


I lighed med omtalen Krogsgaard-fluerne, vil jeg gerne gøre opmærksom på 2 fluer, som tidligere var meget anvendt, men som nu sjældent - og ufortjent - ses brugt, måske fordi den iøjnefaldende farve hos begge, nemlig farven magenta, ser lidt mistænkelig ud i fluefiskerens øjne. 


Men mine egne erfaringer antyder, at netop før og lige efter fredningen - og i øvrigt i farvet vand - er denne farve slet ikke så suspekt for fedtfinnerne. 


Farven magenta kan på almindeligt dansk vel bedst beskrives som rød-lilla, den har forresten været hyppigt anvendt til frimærker i forskellige lande. 


Hos en velassorteret forhandler kan man købe magentafarvede hacklefjer, måske ikke i hele nakker, men så i poser med en snes stykker. Og han bør også have magentafarvet kropsmateriale i form af silke, kunstbast og/eller dubbingmateriale. 


Den "magentaflue", som jeg selv i mange år mest har brugt under de førnævnte omstændigheder, er en Freeman's Fancy. Mønsteret blev skabt af en englænder, Captain William Freeman, omkring århundredskiftet, og er egentlig såre simpelt.

Tør du konsekvent forsøge dig med magentafarven, ja så er valget klart: Du binder laksefluen Chalmers.


Jeg kender ikke mønsterets oprindelse, men her er det:

  • Krog: Lowwater - fx. Partidge str. 4 eller 6.
  • Tag: Sølvwire + gul silke.
  • Hale: GP crest.
  • But: Sort strudsherl (eller sort uld).
  • Rib: Oval sølv (kraftig).
  • Krop: MAGENTA silke eller kunstbast.
  • Hackle: Langfibret MAGENTA hane eller høne, bundet "throat", til krogspids.
  • Vinge: Mørkbroget kalkunhalefjer med hvide spidser. En noget stiv vinge, så i Lindenborg Å er en hårvinge nok anbefalelsesværdig: Hårvinge: Først et lille bundt silvertippet egern, derefter ovenpå et bundt brune hår fra mårhale eller lignende.
  • Sidevinger: Junglecock nakkefjer.
  • Topping: GP topping.
  • Hoved: Sort.

I begge tilfælde kan junglecock nakkefjer sikkert erstattes af striber af brude-and (wood duck) a lá Poul Jorgensen. 


Hvorfor ikke reintroducere et par gamle klassikere? 


Poul Naundrup

Bundet af HJ

Krogsgaard nr. 2 og 9

Poul Naundrup bidrog i NL-fiskeren nr. 2 1993 med disse fluemønstre.

Når det drejer sig om fluer til bækørred, kommer mønstrene oftest fra England. Populære bækørredfluer som f.eks. Grey Darke, Coachman, Hardy's Favourite, Red Tag og March Brown har alle deres oprindelse der. 


Da jeg for mange år siden besluttede at spendere den for en studerende fyrstelige sum af 230 kr. på fluestang, -hjul og -line, var det hovedsageligt bækørreden, der spøgte i hovedet på mig. 


Jeg kendte ingen fluefiskere og mødte aldrig nogle, hvor jeg fiskede, så for at få råd og vejledning måtte jeg ty til diverse biblioteksbøger (hovedsageligt oversatte fra engelsk) om emnet og så selvfølgelig min daværende "Lommebibel", Politikens "Jeg er lystfisker" - 1972. 


I sidstnævnte anbefaler, så vidt jeg husker, Paul Wellendorf en række fluemønstre som velegnede til bækørred - bl.a. de tidligere nævnte, og så "måske bedst af alle Krogsgaard farve 2 og farve 9." 


Følgelig anskaffede jeg mig en pæn håndfuld af de anbefalede fluer.
Den første vådflue, jeg fumlede på forfanget, var en Krogsgaard 2, og med udtrykket "måske bedst af alle" i baghovedet lagde jeg det første kast ud og miraklet skete: fast fisk. 


Siden har Krogsgaard 2 været min absolutte favoritflue, når det drejer sig om vådfluefiskeri efter bækørred. I ved - "den første kærlighed." Og jeg har uden tvivl af denne grund uretfærdigt ladet mange andre fluemønstre uprøvede. 


Når jeg på trods af sidste bemærkning alligevel i det følgende vil gøre opmærksom på Krogsgaardfluerne og specielt Krogsgaard 2 og 9, skyldes det min fornemmelse af, at disse mønstre er gået lidt i glemmebogen ved Lindenborg å, hvilket er en skam - også fordi vi her taler om nogle af de første fluemønstre af dansk "oprindelse" 


Som navnet antyder, blev Krogsgaardfluerne til på initiativ af Olav Krogsgaard, tandlæge, der døde den 8. januar 1970. Krogsgaard ønskede at skabe en serie bækørred- og stallingfluer specielt tilpas- set danske (jyske) forhold. Han valgte derfor naturligt nok at arbejde ud fra imitationsprincippet - fluerne skulle imitere hyppigt forekommende og dermed væsentlige fødeemner for dansk ørred og dansk stalling. Og da Krogsgaard var fluefisker, tænkte han her selvfølgelig på insekter. 


Han kontaktede en af datidens eksperter på området insekter i, på og ved vandløb, skoleinspektør J. Kr. Findal. Findal havde gennem mange år foretaget indsamlinger og registreringer langs adskillige jyske åer, og han havde herudfra opbygget en omfattende insektsamling. Sine iagttagelser havde han bl.a. offentliggjort i tidsskriftet "Flora og Fauna" - første gang i 1915. Af Findals samling udvalgte Krogsgaard 7 insekter som "stameksemplarer" for ørred og 6 for stalling, og de blev nummererede fra 1 til 9, således at hvor der var sammenfald mellem eksemplarer af væsentlig betydning for både ørred og stalling, fik disse samme nummer. De nummererede eksemplarer blev sendt til Hardy Bros. i Alnwick, England, der så lavede bindemønstrene. Disse fik betegnelserne Krogsgaard 1 til 9. Oprindelig blev de bundet som vådfluer, men de er senere også kommet i tørflueudgaver, hvilket vist nok aldrig havde været Krogsgaards hensigt. Fluerne viste sig at være velfangende, og de blev særdeles populære. 


At de stadigvæk nyder denne popularitet hos mange fluefiskere kan man se af, at "Stef 's fluebinding" forhandler et specielt Krogsgaard materialesæt. Flere af mønstrene blev også populære til havørredfiskeri, således 2, 9 og 4 i store krogstørrelser. Som en pudsighed skal nævnes, at sidstnævnte (en helt sort flue) viste sig velegnet til nattefiskeri med flydeline efter havørred, selvom den oprindelig var kreeret til stalling!

Nu vil det føre for vidt at beskrive alle bindemønstrene her - de kan fås hos Stef - men 2'eren og 9'eren skal vi lige ha':​

Krogsgaard nr 2:

  • Krop: Brun floss ribbet med oval guld.
  • Hackle: Ginger (lys orangebrun) høne.
  • Vinge: Dobbelt fjervinge. Inderst hvid høne- eller gås e vingefjer og yderst, en anelse smallere, cinnamon (kane1farvet) høne- eller kalkunvingfjer.
  • Hoved: Sort.
  • (Jeg ribber selv ofte Krogsgaard 2 med kobbertråd. Jeg bilder mig ind, at det er bedre til klart vand, og så giver det en anelse mere tyngde til fluen.)

Krogsgaard nr. 9:

  • Krop: 4-delt. Gul og brun floss. Man starter bagerst med gul.
  • Hackle: Ginger høne.
  • Vinge: Lys grå kalkunvingefjer - alt. fasanhøne.
  • Hoved: Sort.

Specielt om hackle:
I de originale mønstre er hacklet placeret hovedsageligt under krogen, men ofte bindes det ind på "jysk" maner - dvs. kraftigt og tørnet foran vingen.


Prøv en 2'er og en 9'er til bækørreden - og til havørreden under sommerdagfiskeri - og send salig Olav Krogsgaard en venlig tanke.


Knæk og bræk,
Poul Naundrup

Krogsgaard nr. 2

Bundet af HJ

Krogsgaard nr. 9

​Bundet af HJ

Favorit

Denne flue stammer lige som Lindenborg 1 og 2 fra Lindenborg Å. Mønstret er designet af vort mangeårige medlem Ove Nielsen i tiden lige efter 2. verdenskrig. Efterfølgende er mønstret blevet et af de kendte blandt de jyske havørredfluer, på samme måde som Lindenborg-fluerne. 

Ove Nielsen fortæller at det var en af de typer fluer de selv bandt umiddelbart efter 2. verdenskrig, da det var nærmest umuligt at få importeret fluer til Danmark.​

  • Krog: 2 Limerick
  • Hale: Rød uldtråd
  • Krop: Flad sølvtinsel
  • Hackle: 3-4 hvide fronthackler
  • Hoved: Sort

Bundet af HJ

Den Lille Brune

Tørfluefiskeri efter bækørred


I NL-fiskeren nr. 2 1993 bad redaktionen en af foreningens dygtige ”juniorfiskere” Lars Bølling, skrive om tørfluefiskeri efter bækørred. LB er nu mangeårigt bestyrelsesmedlem.


Lars har neglet mangen en god bækørred- og også havørred (!) - på sine hjemmegjorte tørfluer, og det er slet ikke så indviklet, si'r han: 


Tørfluefiskeri er nok den sjoveste måde at fiske med flue på, da man stille og roligt kan udvælge sig en passende fisk, som man vil forsøge at fange. Det bedste tids punkt at fiske med tørflue på er fra maj til september, da der så er flest insekter i luften. 


For det meste er det bækørreder. man får på tørflue, men der er også af og til havørreder, der falder for fluen. For at man kan fiske med tørflue. så kræver det faktisk kun, at man har en flydeline, et tyndt forfang (max. 0,25) og så selvfølgelig nogle tørfluer. Det bør dog nævnes, at en AFTM 5 er sjovere at gå med end en AFTM 8, da fisken føles større i de små klasser. 


Fluerne til tørfluefiskeriet bør være i str. 12-14-16, men man kan sagtens bruge mindre fluer. Der er så bare større risiko for at miste en fisk, da krogen ikke kan holde til så stor en belastning. Fluerne behøver ikke at være så indviklede at binde, for at de kan fange fisk. Der kan dog være enkelte dage, hvor tørfluer med vinger er det eneste nogle fisk vil tage, men for det meste gælder det bare om at få fluen til at lande rigtigt og fiske med den rigtige farve.

En meget effektiv tørflue ved Lindenborg å er en lille brun eller sort str. 16 flue.

Mønsteret er:​

  • Tråd: Gul
  • Krog: Str. 12-14-16, Mustad Viking, opadbøjet øje anbefales
  • Hale: Brune hacklefibre
  • Krop: Brun uld, almindeligt uldgarn der klippes i stykker og bruges som dubbing er udmærket
  • Hackle: Brun hanenakkefjer, husk! fibrene skal pege fremefter
  • Hoved: Bindetråd

Mønstrets farve varieres, så fluen evt. er hel ensfarvet f.eks. sort eller tofarvet.


Når man står ved åen og skal til at fiske, så skal man sørge for at gå imod strømmen, så man står bag den fisk, man vil kaste til. Når man så kaster til fisken, så skal fluen lande ca. 1-2 meter foran stedet, hvor man så fisken ringe. Derefter lander man fluen drive ned over fisken, og når den så tager fluen, så skal man sørge for at give tilslag øjeblikkeligt, da fisken ellers vil spytte fluen ud. Når man så har givet tilslaget, så skal man bare fighte fisken ind, men husk endelig på, at det er en lille flue og et tyndt forfang, så man skal ikke presse grejet for meget.
Et meget godt tørfluestræk til bækørred ved Lindenborg å er Louisendal ved Gudumlund. Tag f.eks. derud en sommeraften og fisk med tørflue på vej opad åen, og når det så bliver mørkt så skift til vådflue og fisk nedstrøms, så slår man to fluer med et smæk. 


Knæk og bræk

Lars Bølling​

Geddeflue

E.G.M. bidrog i NL-fiskeren nr. 2 1993 med dette fluemønster. Den brignes som en ny inspiration til at vi igen kan få Geddepokalen i omløb.


Som det fremgår af SB's artikel i martsnummeret, og yderligere bekræftet ved el-fiskeri her i foråret, hvor der blev opfisket ca. 100 gedder, som nu går og hygger sig i nogle søer ved Brønderslev, er bestanden af gedder i Lindenborg å blevet rigelig stor. Så lad os gøre noget ved det! 


Man kan slå flere fluer med et smæk ved at bruge en geddeflue.
For det første giver en stor gedde en virkelig god fight på en fluestang. For det andet, gør man en god gerning ved at fjerne den fra åen. Og endelig er en gedde fra et rent vand som vores å, trods manges skepsis, en herlig spisefisk. 


En kogt gedde med pillekartofler, smeltet smør og reven peberrod er en herreret, og man får ikke bedre frikadeller end dem af geddefars. 


Flue til gedder skal helst fylde godt i vandet, den må gerne være i kraftige, iøjnefaldende farver, og helst være af materialer som virker levende og bevægelige i vandet.
Og det er værd at huske, at gedden synes at foretrække mønstre der virker stribede eller plettede. 


Der er her rig mulighed for enhver »hjemmebinder« til at udnytte sin fantasi, og selv kreere alle tiders geddefanger.


Nedenstående mønster har jeg selv haft gode resultater med, og kan derfor anbefales.

  • Bindetråd: Gul
  • Krog: Str. 2 langskaftet streamerkrog
  • Hale: Røde fibre fra hanehackle
  • Krop: Flad sølv (det skal være metaltinsel, plasttinsel holder ikke til geddetænder).
  • Rib: Sølvwire
  • Hackle: Rød hane, bundet »falsk«
  • Krop: 4 orange hanehackler, med en lidt kortere Grizzly på hver side
  • Hoved: Bygges lidt kraftigt op af bindetråden og lakeres

Fluen skal fiskes langsomt, og især føres i små nøk op tæt langs bredder og grøde- kanter, det er her gedden står.


Så skal man i øvrigt ikke blive alt for forbavset hvis en stor havørred falder for fristelsen og hugger på geddefluen, men i så fald koster det en bøde på mindst en omgang øl til undertegnede.
E.G.M.

Freeman's Fancy

Nogen fluer har en særlig evne til at sætte et blivende aftryk i fluefiskerhjernens billedarkiv. Hvad er det, der afgør om billedet af en flue enten fæstner sig – og ikke hurtigt forsvinder i glemslens tåger? Det kunne være en mindeværdig fangst på mønsteret, man kunne have fået fluen ved en særlig lejlighed eller måske har fluen af uransagelige grunde givet beskueren lovning på storfangst så såre, som fluen blev dyppet. At denne flue satte sig fast i en ung knægts hoved skyldes helt sikkert den noget aparte farve, der prydede hacklet – magenta! Dengang havde fluebinderens palét naturens nuancer – slet ikke som i dag, hvor fluemønstrene nærmest konkurrerer i mest fantasifuld farvepragt! Og sandheden må frem – jeg har endnu ikke fanget en storfisk på fluen. Dog ved jeg, at andre har været dygtigere i deres anvendelse af den smukke skabning.


Freeman’s Fancy

Erfarne fluefiskere har naturligvis for længst genkendt fluen som Freemans Fancy. Det magentafarvede hackle afslører den straks. Fluens oprindelse skal søges i det britiske. Som mange andre af de klassiske vådfluer, fungerede Freemans som en af søfiskernes favoritter. Senere har den været bundet som både havørred- og lakseflue. Her i det jyske var den engang særdeles udbredt netop til havørrederne. I dag ses den kun sjældent i brug, hvilket er lidt synd, da fluen, trods den modige farvesammensætning, tager sig ret godt ud. Den vil være et godt valg i den gyldne time når sommeren atter er over os. Vælg den f.eks. i str. 8 eller 10 og snig dig ind på byttet. Hen over efteråret vil den også være et godt valg – måske i en lidt større udgave.​

  • Krog: Valgfri str. 10 – 4.
  • Bindetråd: Sort.
  • Hale: Orange hacklefiber. (Den ses også med tippet – det originale er toucan).
  • Krop: Guld – evt. med guldrib.
  • Hackle: Magentafarvet hane.
  • Vinge: Bronze mallard.
  • Cheeks: Junglecock.
  • Knæk & bræk
  • JB

​Næste aktiviteter

Fisketræf

Søndag den 1. oktober

Juniortur til Sæby

Lørdag den 14. oktober

Seneste ændringer

Nordjysk Lystfiskeriforeningn af 1917

Copyright © Nordjysk Lystfiskeriforening

Besøg os på Facebook​

Mangler du noget?​

Skulle der være noget information du ikke lige kan finde, så brug vores søgefunktion her.​