Fluemønstre​ 3

Jock Scott Havørred

Finn Nielsen bidrog i NL-fiskeren nr. 1 2000 med dette mønster

At skulle vælge et emne til sæsonens flue, når vi nærmer os tiden midtvejs mellem starten på grønlænderfiskeriet og så de nye opgangsfisk, det kan af og til være svært. De gange, vi har en mild vinter med lidt sne, kulde og frost, så bliver det svært. Men når vi som i slutningen af 1999 og starten af 2000 - ganske enkelt ingen vinter har - så bliver det meget svært! For når dette blad udkommer i den sidste halvdel af marts, og med ovennævnte "in mente", så tror jeg ikke på, at der er ret mange grønlændere tilbage i åen. Nu er det jo altid svært at vurdere, når man skriver artiklen i februar og bladet kommer i marts, men nej - jeg tror ikke på de store fangster. Er vi heldige, at der kommer nogle perioder med megen nedbør og deraf vandstigning i åen, og skulle der samtidig komme lidt kulde, så er det med at komme af sted - så er chancen der trods alt.

Når jeg nu er færdig med al min ynk, så var det jo et fluemønster vi kom fra. Jeg har trods bekymringerne valgt en allround flue. Så kan man jo bruge den på et andet tidspunkt af sæsonen, hvis alle grønlænderne er stukket til havs.

​

Fluen er sikker træffer i de fleste vandløb. Men mærkeligt nok, så ser jeg den sjældnere og sjældnere. Den er god til grønlænderne. Den er god til de første opgangsfisk - gerne fisket tidligt om aftenen. Sidst, men ikke mindst, kan den også fiskes, når åen farves af de første flomme i efteråret. Fluen er såmænd en Jock Scott Havørred, et lille fint mønster. De 52 dele fra den klassiske udgave er blevet til langt færre dele på havørredudgaven - men det gør den nu ikke ringere - tværtimod, og så holder den også til at blive fisket med.​

Lindenborg Demon

Jørgen Brandt bidrog i NL-fiskeren nr. 2 2004 med denne flue

​

Åens bedste standpladser er nu optaget af årets tidlige opgangsfisk. Blandt de første ørreder findes et pænt antal fisk af den helt rette kaliber – bredryggede kraftkarle med sølvblanke flanker på størrelse med et mindre køkkenbord! Sådanne trofæ-fisk bider naturligvis ikke på hvad som helst, men en Lindenborg Demon, (eller måske rettere en Spey Demon), kan de med garanti ikke stå for!

​

J. Grünwald er ophavsmanden til laksefluen Spey Demon. I en let ændret version, (som jeg kalder Lindenborg Demon), har jeg haft ret gode erfaringer med fluen – ikke mindst i Lindenborg Å. Den har især været sikker, når der er ”kulør på vandet” efter en våd periode. Også på nætter, hvor de normale sorte rørfluer af en eller anden grund ikke har virket, har Lindenborg Demon med succés overtaget pladsen i enden af forfanget. Fluens orange, brune og sorte farver gør den desuden til et godt valg hele efteråret. Kort sagt er fluen en rigtig allround havørredflue.

​

Lindenborg Demon

Normalt skal fluebinderen holde sig fra at klippe i en vinge! Men med de nævnte vingematerialer kan det dog sagtens lade sig gøre at studse vingen i facon.

Fisk fluen laaangsomt lige over bunden!

​

Knæk & bræk
JB

Hairy Mary

Jørgen Brandt bidrog i NL-fiskeren nr. 4 2003 med denne flue

Hårvingede fluer fik for alvor ”vind i sejlene” for ca. 40 år siden. Indtil da måtte fluebinderne udstyre deres kreationer med de noget mere genstridige fjervinger. Resultaterne blev ikke altid lige efter hensigten. Da enhver fluebinder, selv med ti tomler, kan indbinde en nydelig hårvinge, og hårvingerne desuden ikke fangstmæssigt står tilbage for fjervingerne, er det kun naturligt, at den nye trend slog an. I dag er de fleste klassiske mønstre blevet udstyret med hår i stedet for fjer.

Denne måned’s flue var en af pionerene i denne proces. Som i sidste måned skal vi til Skotland. Atter drejer det sig om en grejhandler, John Reidpath, og igen var fluen tiltænkt laksene. Hvor materialet til vingen denne gang stammer fra, skal jeg ikke kunne sige, men man kan jo tænke sit!

​

Hairy Mary, der i virkeligheden var en radikal forenkling af den fulddressede lakseflue Blue Charm, gik hurtigt sin sejrsgang verden rundt. Det er en virkelig allround-flue, der fanger laks og diverse ørreder under de fleste forhold.

Green Butt

Jørgen Brandt bidrog i NL-fiskeren nr. 1 2002 med denne flue

​

Marts måned betyder premiere i mange af vores åer. Ved enkelte af åerne dyrkes stadigvæk et målrettet fiskeri efter de store nedgængere, men for de fleste lystfiskere er premierefiskeri naturligvis synonymt med grønlænderfiskeri. Netop til dette formål er månedens flue et godt valg. I de større krogstørrelser har fluen desuden alle forudsætninger for at blive en storfanger, når de store havørreder skal lures i de lyse sommernætter.

​

Green Butt

Det er tydeligvis ikke den udgave af Green Butt mange laksefiskere kender. Denne model er oprindeligt en amerikansk steelhead-flue, men det ved de danske grønlændere heldigvis ikke!

B.K.I.-rørflue

Finn Nielsen bidrog i Nl-fiskeren nr. 3 2001 med dette fluemønster.

​

Kan fisk se farver eller kan de ikke? Et spørgsmål der ofte er oppe til diskussion blandt lystfiskere og såmænd også biologer. Nogle ikke alt for veldokumenterede forsøg med fisk i glas, der udsættes for forskellige farver, danner grundlag for den viden man har i dag. Jeg skal såmænd ikke spæde til denne diskussion, blot konstatere, at jeg hører til den gruppe af lystfiske- " der mener, at fisk kan se og skelne farver, Hvorfor skulle hanfisken hos havørreder og laks ellers få orange og røde aftegninger, når de er i yngledragt. 

Jeg oplever altid omkring efterår og vinter - i åen vel at mærke - at fluer og sågar andre former for agn fanger bedre med den røde farve. Hvorfor sætter ormefiskere eks. altid en rød uldtråd på ormetacklet - hvorfor ikke en grøn eller gul - det taler vist for sig selv.
Min egen kreation, Rapala-fluen, har efterhånden landet ikke så få havørreder i efterårs- og vintermånederne. Den røde farve lokker simpelthen flere fisk til hug i denne
tid. Her i efteråret fisker jeg dog ofte med fluer, hvor flere af de "lokkende" farver er med. Farver som gul, orange og rød, gerne tilsat lidt guld, brunt eller sort. Derforuden fisker jeg gerne med store t1uer, eks. rørfluer med eller uden belastning i form af coneheads (messinghoveder). Jeg plejer altid at sige det sådan: "Jeg reklamerer ikke for et bestemt kaffemærke, når jeg har døbt fluen B.K.I.-rørflue". Men faktisk er der tale om materialet fra de røde kaffeposer fra B.K.1. kaffe. Den røde pose er simpelthen skåret i små strimler og lagt på som krop. Disse store og "røde" fluer kan ophidse de sidste fisk i åen, som er revir- hævdende. og derfor aggressive når en "konkurrent" nærmer sig. Prøv dem her til de sidste havørreder inden fredningen. Er der meget lavt vand, så lav dem med belastning. Kom ned til fisken, så kommer hugget også.

Bindemønster:

Egg Sucking Leech

Finn Nielsen bidrog med dette fluemønster i NL-fiskeren nr. 4 2000

​

For nogle år siden var der en artikel i Sportsfiskeren om en flue kaldet Egg Sucking Leech. 

Frist oversat til dansk: Rognsugende igle! Min gode fiskekammerat Kjeld tog dette mønster op og præsenterede efterårets havørreder i Voer A for denne flue. Det var en stor succes, og siden har fluen oftest siddet som endeflue under fiskeriet om efteråret i Voer Å og Lindenborg Å for os begge. Således også i 2000 og den svigtede ikke, fine fisk i begge vandløb måtte overgive sig. Hvorfor den er så populær hos fiskene var lidt af en gåde. Fluemønstret var fra USA, og mig bekendt havde vi ikke rognsugende igler i Danmark - og dog. En anden god fiskekammerat kunne fortælle mig, at der faktisk var en del igler i eksempelvis Voer Å - ikke rognsugende - men trods alt sorte igler, altså var fiskene ikke fremmede over for denne efterligning.

​

Fluefiskeri efter grønlændere er praktiseret med stort held igennem mange år i Lindenborg Å. Når jeg bringer den ind i grønlænderfiskeriet, så er det fordi den af omtale skulle være god til grønlænderne, og fordi den allerede har bevist det til fulde. Kjeld og jeg gik en mild vinterdag ved åen for nogle år siden. Der var meget vand i åen. Ingen af os havde rigtig mærket noget efter to timers fiskeri. Jeg tænkte at Egg Sucking Leech måtte stå sin prøve. I de næste syv kast fik jeg fem grønlændere (to over målet). Nu kunne det jo være en tilfældighed, eller blot det at man havde fundet en stime. Men - nej, den var god nok, tiden og årene efter har givet mange fine grønlændere. Dog oftest når vejrliget har været på den rigtige side af 0 grader. Fluen er meget svær at gengive på billeder, da den fuldstændig skifter udseende i vandet. Når fluen er i vandet bliver den til en lang sort streg og et rødt hoved, det er næsten umuligt at vise på billedet, når man også skal kunne se hvad fluen består af. Husk at fluen også er utrolig god til efterårets fiskeri j åen, gerne når der er meget vand og det er farvet. Fluen er utrolig simpel at binde og med få materialer.

​

Bindemønster 

Coachman

Finn Nielsen bidrog i NL-fiskeren nr. 2 2000 med dette fluemønster.

I skrivende stund har vi den 20. maj, og de første meldinger om blankfisk fanget i Lindenborg Å er allerede indløbet. Godt nok er de ikke fanget på vores domæne. De er fanget længere oppe i systemet, men det gør jo ikke nystegne blankfisk på 4 og 6,5 kg ringere.
Ved denne tid plejer der såmænd også at blive fanget et par fine opgangsfisk nede på vores stykker, så de første meldinger er sikkert lige om hjørnet.
For de lystfiskere, der ikke har deltaget i kystens og Limfjordens fine havørredfiskeri her i foråret, kribler det sikkert gevaldigt for at komme ud til åen med fluestangen. Opgangen af nye blankfisk er nu for alvor ved at nærme sig, ja måske er den allerede i fuld gang, al ting har jo været tidligt på færde i dette år, uden nogen nævneværdig vinter.

Mange har sikkert også brugt tiden til at fylde flueæskerne op. Det er efterhånden ikke så lidt nyt materiale, der ser dagens lys og tilbydes forventningsfulde fluefiskere. Mange nye fluemønstre dukker også op, og favoritfluerne udvælges nøje og bindes med de sidste nye materialer. Sådan er jeg såmænd også selv. En gang imellem ærgrer det mig bare lidt, at de "gamle" fluer let går i glemmebogen, eller tilsidesættes for alt det nye. De er jo ikke blevet ringere til at fange fisk, trods det at de har fået lidt flere år på bagen.
Heldigvis ser jeg dog af og til de samme Lindenborg Å-fiskere, som endnu sætter de gamle fluemønstre på forfanget, og ikke mindst ser jeg dem fange fine fisk på samme. En af disse fluefiskere har næsten altid en Coachman siddende som ophænger på forfanget. Dette gamle velrenommerede mønster, som var meget brugt blandt de første natfluefiskere ved åen, kan stadigvæk lande nogle flotte havørreder. Flere gange har jeg set ham lande fisk bag de andre fiskere langs brinkerne. Han er en dygtig og snu havørredfisker, som kender åen og ved hvor fiskene står. Det har selvfølgelig meget at sige i det samlede billede, men han ved også, at han kan stole på sine gamle fluemønstre. Ofte har jeg set ham befri en flot havørred fra krogen, altså ophængeren - en Coachman. Derfor er mit bud til sæsonens flue denne gang en Coachman, en let bunden flue, som fisker godt fra "den gyldne time" og så frem til daggry.

​

Bindemønster

Haslam

E.G.M. bidrog i NL-fiskeren nr. 2 1997 med dette fluemønster.

​

Så er atter en vinter/forårssæson gået, på godt og ondt.
Det startede så flot med en hel del virkelig flotte fisk i de første par dage, men så ebbede det faktisk ud, og resten af tiden har vi haft en af de dårligste bestande af grønlændere, jeg kan mindes, med få fisk og de fleste under målet.
Antagelig en følge af den ringe nedbørsmængde.
Nu har vi kun at håbe, at vejrguderne vil forunde os tilstrækkelig med vand til, at vi kan få en god opgang af store, blanke sommerfisk. Til det formål har jeg fundet en virkelig både smuk og effektiv flue, som man jo kan bruge ventetiden på at binde.
Haslam er et gammelkendt havørredmønster fra Wales, som jo er verdenskendt for sit havørredfiskeri.
Fluen er særlig effektiv, når vandet efter et kraftigt regnvejr med tilhørende flom, begynder at klare op.

​

Bindemønsteret er:

Hacklet Wickhams

E.G.M. bidrog i NL-fiskeren nr. 1 1997 med dette fluemønster.

Fluen Wickhams Fancy bliver jo ikke en klassiker uden at den gennem lang tid har bevist sin fangstevne, og det er i høj grad tilfældet. Som navnet Fancy" siger, er der tale om en fantasiflue, den er altså ikke ment som en nøjagtig kopi af noget bestemt insekt, men den virker alligevel som efterligning af både visse døgnfluer og flere vårfluer, når blot størrelse afpasses efter de originale. 

Samtidig er den en fortrinlig allround havørredflue. F.eks. var den vor tidligere, mangeårige formand August Hansens favoritflue, og han var da ingen sinke til at fange fisk.

​

Fluen kan også bindes uden vinger som ”Hacklet Wickhams”.

​

Som sådan kan den ofte være god i lavt og klart vand, når den bindes på en let krog str. 8. Bindemønsteret er det samme som Wickhams Fancy, blot udelader man vingerne og gør fronthacklet lidt kraftigere.​

Cock Robin

Keld Sørensen bidrog i NL-fiskeren nr. 1 1995 med dette fluemønster.

Februar og marts måned står stadigvæk i grønlænderfiskeriets tegn, når det gælder åen.
Det er tiden inden, vi skal en tur på kysten, mens vi venter på bækørredfiskeriet skal toppe i maj og første opgangsfisk viser sig i juni. 

Så derfor er fluerne stadigvæk baseret på det tidlige fiskeri i koldt vand og til tider også farvet vand. 

Jeg har 2 mønstrer, som gør sig godt til dette fiskeri, nemlig Jock Scott havørredmønster og Cock Robin, sidstnævnte til farvet vand. 

For de fleste fluebindere klinger navnet Jock Scott velkendt. Dette mønster kom til verden med de fulldressede laksefluer, og som med sine 52 forskellige dele af fjer, hår m.m. velsagtens blev disse fluers "konge". 

Siden er fluerne jo blevet mere enkle i deres udformning og dermed også levende
Således også havørredmønstret til Jock Scott. Alene brugen af hårvinger har gjort det nemmere at gøre fluen levende i strømmen, samt det at det er meget få af de eksotiske fjer, der lovligt kan skaffes til veje nu om dage.

​

Cock Robin er derimod ikke beslægtet med de fulldressede laksefluer, men er et farvestærkt hårvinget fluemønster, som med sine farver og kontraster gør sig godt i det kolde og farvede vand. Cock Robin er en flue, som kan vække slumrende grønlændere.

​

Cock Robin​

Chalmers

Poul Naundrup bidrog i NL-fiskeren nr. 3 1993 med disse fluemønstre.

Fluer med magenta. (ikke en madopskrift!)
På denne tid af året, hvor formeringsdrifterne så småt begynder at vågne hos vore kære hav- og bækørreder, har det vist nok altid været god latin at præsentere en flue, et blink eller en spinner i afvigende og iøjnefaldende farver. 

I lighed med omtalen Krogsgaard-fluerne, vil jeg gerne gøre opmærksom på 2 fluer, som tidligere var meget anvendt, men som nu sjældent - og ufortjent - ses brugt, måske fordi den iøjnefaldende farve hos begge, nemlig farven magenta, ser lidt mistænkelig ud i fluefiskerens øjne. 

Men mine egne erfaringer antyder, at netop før og lige efter fredningen - og i øvrigt i farvet vand - er denne farve slet ikke så suspekt for fedtfinnerne. 

Farven magenta kan på almindeligt dansk vel bedst beskrives som rød-lilla, den har forresten været hyppigt anvendt til frimærker i forskellige lande. 

Hos en velassorteret forhandler kan man købe magentafarvede hacklefjer, måske ikke i hele nakker, men så i poser med en snes stykker. Og han bør også have magentafarvet kropsmateriale i form af silke, kunstbast og/eller dubbingmateriale. 

Den "magentaflue", som jeg selv i mange år mest har brugt under de førnævnte omstændigheder, er en Freeman's Fancy. Mønsteret blev skabt af en englænder, Captain William Freeman, omkring århundredskiftet, og er egentlig såre simpelt.

​

Tør du konsekvent forsøge dig med magentafarven, ja så er valget klart: Du binder laksefluen Chalmers.

Jeg kender ikke mønsterets oprindelse, men her er det:

I begge tilfælde kan junglecock nakkefjer sikkert erstattes af striber af brude-and (wood duck) a lá Poul Jorgensen. 

Hvorfor ikke reintroducere et par gamle klassikere? 

Poul Naundrup

Krogsgaard nr. 2 og 9

Poul Naundrup bidrog i NL-fiskeren nr. 2 1993 med disse fluemønstre.

​

Når det drejer sig om fluer til bækørred, kommer mønstrene oftest fra England. Populære bækørredfluer som f.eks. Grey Darke, Coachman, Hardy's Favourite, Red Tag og March Brown har alle deres oprindelse der. 

Da jeg for mange år siden besluttede at spendere den for en studerende fyrstelige sum af 230 kr. på fluestang, -hjul og -line, var det hovedsageligt bækørreden, der spøgte i hovedet på mig. 

Jeg kendte ingen fluefiskere og mødte aldrig nogle, hvor jeg fiskede, så for at få råd og vejledning måtte jeg ty til diverse biblioteksbøger (hovedsageligt oversatte fra engelsk) om emnet og så selvfølgelig min daværende "Lommebibel", Politikens "Jeg er lystfisker" - 1972. 

I sidstnævnte anbefaler, så vidt jeg husker, Paul Wellendorf en række fluemønstre som velegnede til bækørred - bl.a. de tidligere nævnte, og så "måske bedst af alle Krogsgaard farve 2 og farve 9." 

Følgelig anskaffede jeg mig en pæn håndfuld af de anbefalede fluer.
Den første vådflue, jeg fumlede på forfanget, var en Krogsgaard 2, og med udtrykket "måske bedst af alle" i baghovedet lagde jeg det første kast ud og miraklet skete: fast fisk. 

Siden har Krogsgaard 2 været min absolutte favoritflue, når det drejer sig om vådfluefiskeri efter bækørred. I ved - "den første kærlighed." Og jeg har uden tvivl af denne grund uretfærdigt ladet mange andre fluemønstre uprøvede. 

Når jeg på trods af sidste bemærkning alligevel i det følgende vil gøre opmærksom på Krogsgaardfluerne og specielt Krogsgaard 2 og 9, skyldes det min fornemmelse af, at disse mønstre er gået lidt i glemmebogen ved Lindenborg å, hvilket er en skam - også fordi vi her taler om nogle af de første fluemønstre af dansk "oprindelse" 

Som navnet antyder, blev Krogsgaardfluerne til på initiativ af Olav Krogsgaard, tandlæge, der døde den 8. januar 1970. Krogsgaard ønskede at skabe en serie bækørred- og stallingfluer specielt tilpas- set danske (jyske) forhold. Han valgte derfor naturligt nok at arbejde ud fra imitationsprincippet - fluerne skulle imitere hyppigt forekommende og dermed væsentlige fødeemner for dansk ørred og dansk stalling. Og da Krogsgaard var fluefisker, tænkte han her selvfølgelig på insekter. 

Han kontaktede en af datidens eksperter på området insekter i, på og ved vandløb, skoleinspektør J. Kr. Findal. Findal havde gennem mange år foretaget indsamlinger og registreringer langs adskillige jyske åer, og han havde herudfra opbygget en omfattende insektsamling. Sine iagttagelser havde han bl.a. offentliggjort i tidsskriftet "Flora og Fauna" - første gang i 1915. Af Findals samling udvalgte Krogsgaard 7 insekter som "stameksemplarer" for ørred og 6 for stalling, og de blev nummererede fra 1 til 9, således at hvor der var sammenfald mellem eksemplarer af væsentlig betydning for både ørred og stalling, fik disse samme nummer. De nummererede eksemplarer blev sendt til Hardy Bros. i Alnwick, England, der så lavede bindemønstrene. Disse fik betegnelserne Krogsgaard 1 til 9. Oprindelig blev de bundet som vådfluer, men de er senere også kommet i tørflueudgaver, hvilket vist nok aldrig havde været Krogsgaards hensigt. Fluerne viste sig at være velfangende, og de blev særdeles populære. 

At de stadigvæk nyder denne popularitet hos mange fluefiskere kan man se af, at "Stef 's fluebinding" forhandler et specielt Krogsgaard materialesæt. Flere af mønstrene blev også populære til havørredfiskeri, således 2, 9 og 4 i store krogstørrelser. Som en pudsighed skal nævnes, at sidstnævnte (en helt sort flue) viste sig velegnet til nattefiskeri med flydeline efter havørred, selvom den oprindelig var kreeret til stalling!

Nu vil det føre for vidt at beskrive alle bindemønstrene her - de kan fås hos Stef - men 2'eren og 9'eren skal vi lige ha':​

Specielt om hackle:
I de originale mønstre er hacklet placeret hovedsageligt under krogen, men ofte bindes det ind på "jysk" maner - dvs. kraftigt og tørnet foran vingen.

Prøv en 2'er og en 9'er til bækørreden - og til havørreden under sommerdagfiskeri - og send salig Olav Krogsgaard en venlig tanke.

Knæk og bræk,
Poul Naundrup

Den Lille Brune

Tørfluefiskeri efter bækørred

I NL-fiskeren nr. 2 1993 bad redaktionen en af foreningens dygtige ”juniorfiskere” Lars Bølling, skrive om tørfluefiskeri efter bækørred. LB er nu mangeårigt bestyrelsesmedlem.

Lars har neglet mangen en god bækørred- og også havørred (!) - på sine hjemmegjorte tørfluer, og det er slet ikke så indviklet, si'r han: 

Tørfluefiskeri er nok den sjoveste måde at fiske med flue på, da man stille og roligt kan udvælge sig en passende fisk, som man vil forsøge at fange. Det bedste tids punkt at fiske med tørflue på er fra maj til september, da der så er flest insekter i luften. 

For det meste er det bækørreder. man får på tørflue, men der er også af og til havørreder, der falder for fluen. For at man kan fiske med tørflue. så kræver det faktisk kun, at man har en flydeline, et tyndt forfang (max. 0,25) og så selvfølgelig nogle tørfluer. Det bør dog nævnes, at en AFTM 5 er sjovere at gå med end en AFTM 8, da fisken føles større i de små klasser. 

Fluerne til tørfluefiskeriet bør være i str. 12-14-16, men man kan sagtens bruge mindre fluer. Der er så bare større risiko for at miste en fisk, da krogen ikke kan holde til så stor en belastning. Fluerne behøver ikke at være så indviklede at binde, for at de kan fange fisk. Der kan dog være enkelte dage, hvor tørfluer med vinger er det eneste nogle fisk vil tage, men for det meste gælder det bare om at få fluen til at lande rigtigt og fiske med den rigtige farve.

​

En meget effektiv tørflue ved Lindenborg å er en lille brun eller sort str. 16 flue.

Mønsteret er:​

Mønstrets farve varieres, så fluen evt. er hel ensfarvet f.eks. sort eller tofarvet.

Når man står ved åen og skal til at fiske, så skal man sørge for at gå imod strømmen, så man står bag den fisk, man vil kaste til. Når man så kaster til fisken, så skal fluen lande ca. 1-2 meter foran stedet, hvor man så fisken ringe. Derefter lander man fluen drive ned over fisken, og når den så tager fluen, så skal man sørge for at give tilslag øjeblikkeligt, da fisken ellers vil spytte fluen ud. Når man så har givet tilslaget, så skal man bare fighte fisken ind, men husk endelig på, at det er en lille flue og et tyndt forfang, så man skal ikke presse grejet for meget.
Et meget godt tørfluestræk til bækørred ved Lindenborg å er Louisendal ved Gudumlund. Tag f.eks. derud en sommeraften og fisk med tørflue på vej opad åen, og når det så bliver mørkt så skift til vådflue og fisk nedstrøms, så slår man to fluer med et smæk. 

Knæk og bræk

​

Lars Bølling​

Geddeflue

E.G.M. bidrog i NL-fiskeren nr. 2 1993 med dette fluemønster. Den brignes som en ny inspiration til at vi igen kan få Geddepokalen i omløb.

Som det fremgår af SB's artikel i martsnummeret, og yderligere bekræftet ved el-fiskeri her i foråret, hvor der blev opfisket ca. 100 gedder, som nu går og hygger sig i nogle søer ved Brønderslev, er bestanden af gedder i Lindenborg å blevet rigelig stor. Så lad os gøre noget ved det! 

Man kan slå flere fluer med et smæk ved at bruge en geddeflue.
For det første giver en stor gedde en virkelig god fight på en fluestang. For det andet, gør man en god gerning ved at fjerne den fra åen. Og endelig er en gedde fra et rent vand som vores å, trods manges skepsis, en herlig spisefisk. 

En kogt gedde med pillekartofler, smeltet smør og reven peberrod er en herreret, og man får ikke bedre frikadeller end dem af geddefars. 

Flue til gedder skal helst fylde godt i vandet, den må gerne være i kraftige, iøjnefaldende farver, og helst være af materialer som virker levende og bevægelige i vandet.
Og det er værd at huske, at gedden synes at foretrække mønstre der virker stribede eller plettede. 

Der er her rig mulighed for enhver »hjemmebinder« til at udnytte sin fantasi, og selv kreere alle tiders geddefanger.

Nedenstående mønster har jeg selv haft gode resultater med, og kan derfor anbefales.

Fluen skal fiskes langsomt, og især føres i små nøk op tæt langs bredder og grøde- kanter, det er her gedden står.

Så skal man i øvrigt ikke blive alt for forbavset hvis en stor havørred falder for fristelsen og hugger på geddefluen, men i så fald koster det en bøde på mindst en omgang øl til undertegnede.
E.G.M.

Freeman's Fancy

Nogen fluer har en særlig evne til at sætte et blivende aftryk i fluefiskerhjernens billedarkiv. Hvad er det, der afgør om billedet af en flue enten fæstner sig – og ikke hurtigt forsvinder i glemslens tåger? Det kunne være en mindeværdig fangst på mønsteret, man kunne have fået fluen ved en særlig lejlighed eller måske har fluen af uransagelige grunde givet beskueren lovning på storfangst så såre, som fluen blev dyppet. At denne flue satte sig fast i en ung knægts hoved skyldes helt sikkert den noget aparte farve, der prydede hacklet – magenta! Dengang havde fluebinderens palét naturens nuancer – slet ikke som i dag, hvor fluemønstrene nærmest konkurrerer i mest fantasifuld farvepragt! Og sandheden må frem – jeg har endnu ikke fanget en storfisk på fluen. Dog ved jeg, at andre har været dygtigere i deres anvendelse af den smukke skabning.

Freeman’s Fancy

Erfarne fluefiskere har naturligvis for længst genkendt fluen som Freemans Fancy. Det magentafarvede hackle afslører den straks. Fluens oprindelse skal søges i det britiske. Som mange andre af de klassiske vådfluer, fungerede Freemans som en af søfiskernes favoritter. Senere har den været bundet som både havørred- og lakseflue. Her i det jyske var den engang særdeles udbredt netop til havørrederne. I dag ses den kun sjældent i brug, hvilket er lidt synd, da fluen, trods den modige farvesammensætning, tager sig ret godt ud. Den vil være et godt valg i den gyldne time når sommeren atter er over os. Vælg den f.eks. i str. 8 eller 10 og snig dig ind på byttet. Hen over efteråret vil den også være et godt valg – måske i en lidt større udgave.​