Krogsgaard nr. 2 og 9
Poul Naundrup bidrog i NL-fiskeren nr. 2 1993 med disse fluemønstre.
Når det drejer sig om fluer til bækørred, kommer mønstrene oftest fra England. Populære bækørredfluer som f.eks. Grey Darke, Coachman, Hardy's Favourite, Red Tag og March Brown har alle deres oprindelse der.
Da jeg for mange år siden besluttede at spendere den for en studerende fyrstelige sum af 230 kr. på fluestang, -hjul og -line, var det hovedsageligt bækørreden, der spøgte i hovedet på mig.
Jeg kendte ingen fluefiskere og mødte aldrig nogle, hvor jeg fiskede, så for at få råd og vejledning måtte jeg ty til diverse biblioteksbøger (hovedsageligt oversatte fra engelsk) om emnet og så selvfølgelig min daværende "Lommebibel", Politikens "Jeg er lystfisker" - 1972.
I sidstnævnte anbefaler, så vidt jeg husker, Paul Wellendorf en række fluemønstre som velegnede til bækørred - bl.a. de tidligere nævnte, og så "måske bedst af alle Krogsgaard farve 2 og farve 9."
Følgelig anskaffede jeg mig en pæn håndfuld af de anbefalede fluer.
Den første vådflue, jeg fumlede på forfanget, var en Krogsgaard 2, og med udtrykket "måske bedst af alle" i baghovedet lagde jeg det første kast ud og miraklet skete: fast fisk.
Siden har Krogsgaard 2 været min absolutte favoritflue, når det drejer sig om vådfluefiskeri efter bækørred. I ved - "den første kærlighed." Og jeg har uden tvivl af denne grund uretfærdigt ladet mange andre fluemønstre uprøvede.
Når jeg på trods af sidste bemærkning alligevel i det følgende vil gøre opmærksom på Krogsgaardfluerne og specielt Krogsgaard 2 og 9, skyldes det min fornemmelse af, at disse mønstre er gået lidt i glemmebogen ved Lindenborg å, hvilket er en skam - også fordi vi her taler om nogle af de første fluemønstre af dansk "oprindelse"
Som navnet antyder, blev Krogsgaardfluerne til på initiativ af Olav Krogsgaard, tandlæge, der døde den 8. januar 1970. Krogsgaard ønskede at skabe en serie bækørred- og stallingfluer specielt tilpas- set danske (jyske) forhold. Han valgte derfor naturligt nok at arbejde ud fra imitationsprincippet - fluerne skulle imitere hyppigt forekommende og dermed væsentlige fødeemner for dansk ørred og dansk stalling. Og da Krogsgaard var fluefisker, tænkte han her selvfølgelig på insekter.
Han kontaktede en af datidens eksperter på området insekter i, på og ved vandløb, skoleinspektør J. Kr. Findal. Findal havde gennem mange år foretaget indsamlinger og registreringer langs adskillige jyske åer, og han havde herudfra opbygget en omfattende insektsamling. Sine iagttagelser havde han bl.a. offentliggjort i tidsskriftet "Flora og Fauna" - første gang i 1915. Af Findals samling udvalgte Krogsgaard 7 insekter som "stameksemplarer" for ørred og 6 for stalling, og de blev nummererede fra 1 til 9, således at hvor der var sammenfald mellem eksemplarer af væsentlig betydning for både ørred og stalling, fik disse samme nummer. De nummererede eksemplarer blev sendt til Hardy Bros. i Alnwick, England, der så lavede bindemønstrene. Disse fik betegnelserne Krogsgaard 1 til 9. Oprindelig blev de bundet som vådfluer, men de er senere også kommet i tørflueudgaver, hvilket vist nok aldrig havde været Krogsgaards hensigt. Fluerne viste sig at være velfangende, og de blev særdeles populære.
At de stadigvæk nyder denne popularitet hos mange fluefiskere kan man se af, at "Stef 's fluebinding" forhandler et specielt Krogsgaard materialesæt. Flere af mønstrene blev også populære til havørredfiskeri, således 2, 9 og 4 i store krogstørrelser. Som en pudsighed skal nævnes, at sidstnævnte (en helt sort flue) viste sig velegnet til nattefiskeri med flydeline efter havørred, selvom den oprindelig var kreeret til stalling!
Nu vil det føre for vidt at beskrive alle bindemønstrene her - de kan fås hos Stef - men 2'eren og 9'eren skal vi lige ha':