Fluemønstre​

Har du et fluemønster, specielt eller velfangende, som du mener kan interessere andre medlemmer af foreningen, så send beskrivelse og billede til fluer.

Som du kan se her nedenunder, har vi allerede modtaget en del spændende mønstre, men vi vil gerne have endnu flere. 

Du kan også se flere spændende fluer på Fluemønstre 2 - Fluemønstre 3 - Fluemønstre 4 - Fluemønstre 5 - Michelsens fluer - Michelsens fluer 2 eller på den samlede oversigt over fluemønstrene.​​

Gult Minilyn til grønlænderne

Lidt inspiration til de vintertræge grønlændere:​

  • Krog: Db. laksenymfekrog str 14
  • Bindetråd: rød eller orange
  • Hale: Orange tippet
  • Krop: Holo sølv​
  • Undervinge: Purple SLF-hank + et par pearl-flash - gerne "riflede"
  • Vinge: Kaninstrip i "Gult Lyn-farve"
  • Hackle: Først en omgang Sunburst, derefter en omgang hot orange​

Der findes et utal af varianter over KB's Gule Lyn. Denne version har fået hale, da det er en krogflue, og jeg synes, at det lilla indslag ser dejligt frækt ud sammen med det gule og orange. Alt i alt en rigtig lille frækkert til det kolde åvand her først på sæsonen.

K&B JB​

Greenlander Ghost

Sad en af dagene op til å-premieren og kom i tanke om min gamle grønlænderfavorit, Black Ghost. Da jeg var knægt, troede de lokale nede ved Simested å, at ham den bette fra vandmøllen (mig) var lidt "fra den" - fiske med flow til premieren!!! Man skulle da hierlt nier te dæm med æ worm!!! Flere gange var det dog den bette og det sorte spøgelse, der tog stikket hjem!

Black Ghost - streamerkrog, sort krop m sølvrib, hale af gule hacklefibre, hackel af gul hane og vinger af hvide hacklefjer.

God gammeldags streamer med fangstpotentiale!

Jeg binder den lidt anderledes i dag: Kraftig (tung) db. laksenymfekrog str 12 og 14, hale af skrap lysegrøn SLF-hank (chartreuse), krop af sort (m. grønt skær) dubbing, undervinge som hale, vinge hvid minkstrip + lidt pearl-angelhair, fronthackle af chartreuse høne. Garanterer, at den tar' fisk!!! 4-cast sinktip (4-5m synke 4-5-spids) - så kommer vi ned!

Knæk & bræk derude.

JB

Black and Purpel Zonkerstrip

Eget mønster til klar vand og nætter med mørk truende himmel. Mønster fra 2010​

  • Krog: Fx Partridge Salar str. 5-9
  • Tråd: Sort Benecchi 12/0
  • Tag: Sølv Salt - water Flashabou (meget blank sølvflash der nærmest er blank som krom. Fås bla ved Salmon Fly)
  • Hale: Hvid Fluoro Fibre Hanks
  • Butt: Hvid superchenille
  • Krop: Sort Largatun Flatbraid
  • Rib: Medium oval sølvtinsel
  • Fronthackle: Purple hanehackle, to stk. af tre tørn
  • Vinge: Purple Rabbit Strips S-cut 3mm. Over vingen fordeles et strå Krinkle Mirror Flash i pearl og to strå The Fly Co. Purple flash. Flashmaterialerne bindes ind i løkke. Det betyder at flashen bindes ind med ender der er lidt længere end den underliggende vinge. Derpå bøjes de fremadrettede lange ender af flashmaterialerne bagover og bindes fast. Enderne afklippes efterfølgende lidt længere end de første. Ovenpå flashmaterialerne bindes en meget sparsom sort overvinge af sort sølvræv med ender lidt længere end zonkerstripvingen og flashmaterialerne. På toppen indbindes bløde fine hår som fx Crossbreed Fox Tail eller tilsvarende. Hårbundtet fordeles rundt om selve vingen og skal gå ned til enden på krogen. Denne vingesektion giver den færdige flue en dråbeprofil og beskytter flashmaterialerne mod slid.
  • Sides: Opdrættet Jungle cock (kan udelades)​

  • Bindevejledning: Tag og hale bindes ind. Tråden tørnes op til lidt bag krogøjet med det overskydende materiel fra halen og tagen langs krogen (det er en god ide at lave lidt mere plads forrest på krogen end vanlig da der skal være god plads til både hackle, flash og andre elementer i vingekonstruktionen). Et stykke hvid chenille bindes ind på undersiden af krogen. Tråden tørnes tilbage hvor chenillen bindes ind langs undersiden af krogen. Nede ved halen tørnes en butt med chenillen. Derfor samme procedure hvor tråden nu tørnes frem mod udgangspunktet med endestykket af chenillen nedenunder krogen. Overskydende afklippes. Nu indbindes den ovale sølvtinsel på undersiden af krogen. På samme måde tørnes tråden med ribben under krogen ned mod butten. Lidt før butten trækkes sølvribben lidt væk fra en selv over mod bagsiden af krogen. Et par stramme tørn og tråden tørnes tilbage mod krogøjet. Her indbindes igen på undersiden sort Flatbraid. Materialet tørnes tilbage over kroppen og frem igen flere gange til en tilpas tyk taperet krop er lavet. Afsluttes på undersiden. En knude og nu påføres kroppen et lag klar lak eller epoxy.

Så indbindes kaninstripvingen længst fremme mod hovedet. Vingen holdes ned langs ryggen. Ribben tørnes op gennem vingen og låser den fast. Over vingeroden tørnes det første purple hanehackle med tre tørn hvor fjeren bindes ind på undersiden af krogen i spidsen. Derpå indbindes flashmaterialerne med ender der når til enden på vingen. Ovenpå et tynd hårbundt fra sort sølvræv. Derpå tørnes hackle nr. 2 på samme måde som første gang. Fibrene skal være lidt længere på dette hackle end på det første. Øverst fordeles et lille bundt af de sorte fine hår. Tips: Bundtet spredes ud mellem fingrene før det bindes ind. De længste hår fjernes så enderne er omtrent lige lange men med de længste hår midt på hårbundtet (hårbundtet har form som en kegle/en pilespids). Derpå lægges det hen over vingen og foldes rundt om hele vingesektionen. De længste hår er derved på toppen af vingen. På siderne indbindes eventuel Jungle Cock.

Black Light Zonkerstrip

Eget mønster til klar vand og mørke nætter med klar stjernehimmel,. Efter inspiration fra ”Plasticfluen” – en storfanger til Lindenborg Å. Mønster fra 2010.​​

  • Krog: Fx Partridge Salar str. 5-9
  • Tråd: Sort Benecchi 12/0
  • Hale: Hvid og Blue Dun Fluoro Fibre Hanks blandet sammen til en farve, 50% af hver farve
  • Butt: Sort uldgarn
  • Krop: Flad sølvtinsel dækket af klar plaststrimmel
  • Rib: Medium oval Lagartun sølvtinsel
  • Fronthackle: Sort hanehackle, tre tørn
  • Vinge: Sort Rabbit Strips S-cut 3mm. Over vingen fordeles en lille smule Black Ice Angel Hair Flashmaterialerne bindes ind i løkke. Det betyder at flashen bindes ind med ender der er lidt længere end den underliggende vinge. Derpå bøjes de fremadrettede lange ender af flashmaterialerne bagover og bindes fast. Enderne afklippes efterfølgende lidt længere end de første. Ovenpå flashmaterialerne bindes en meget sparsom sort overvinge af bløde fine hår som fx Crossbreed Fox Tail eller tilsvarende. Hårbundtet fordeles rundt om selve vingen og skal gå ned til enden på krogen. Denne vingesektion giver den færdige flue en dråbeprofil og beskytter flashmaterialerne mod slid.
  • Sides: Opdrættet Jungle cock (kan udelades)
  • Hoved: Klar lak​
  • Bindevejledning: Halen bindes ind. Tråden tørnes op til lidt bag krogøjet med det overskydende materiel fra halen langs oversiden af krogen (det er en god ide at lave lidt mere plads forrest på krogen end vanlig da der skal være god plads til både hackle, flash og andre elementer i vingekonstruktionen). Et stykke sort uldgarn bindes ind på undersiden af krogen. Tråden tørnes tilbage hvor uldgarnet bindes ind langs undersiden af krogen. Nede ved halen tørnes en butt med garnet. Derfor samme procedure hvor tråden nu tørnes frem mod udgangspunktet med garnenden nedenunder krogen. Overskydende afklippes. Nu indbindes den ovale sølvtinsel på undersiden af krogen. På samme måde tørnes tråden med ribben under krogen ned mod butten. Lidt før butten trækkes sølvribben lidt væk fra en selv over mod bagsiden af krogen. Et par stramme tørn og tråden tørnes tilbage mod krogøjet. Her indbindes igen på undersiden flad sølvtinsel. Tinselen tørnes tilbage over kroppen og frem igen. Afsluttes på undersiden. Så indbindes en tynd stribe klar plast fra fx en frysepose. Nu dannes på samme måde selve kroppen hvor materialet tørnes frem og tilbage til en spoleformet krop opstår. Afsluttes på undersiden. En knude og nu påføres kroppen et lag klar lak eller epoxy. Lad det hele tørre mens du snupper en håndbajer! Så indbindes kaninstripvingen længst fremme mod hovedet. Vingen holdes ned langs ryggen. Ribben tørnes op gennem vingen og låser den fast. Over vingeroden tørnes det sorte hanehackle med tre tørn hvor fjeren bindes ind på undersiden af krogen i spidsen. Derpå indbindes Angel Hair med ender der når til enden på vingen. Øverst fordeles et lille bundt af de sorte fine hår. Tips: Bundtet spredes ud mellem fingrene før det bindes ind. De længste hår fjernes så enderne er omtrent lige lange men med de længste hår midt på hårbundtet (hårbundtet har form som en kegle/en pilespids). Derpå lægges det hen over vingen og foldes rundt om hele vingesektionen. De længste hår er derved på toppen af vingen. På siderne indbindes eventuel Jungle Cock.
  • Tekst og foto: Anders Toft Jensen​

Bornholmeren

  • Tråd: Sort UNI 6/0
  • Krog: Streamerkrog størrelse 4-8
  • Hale: Grey Mallard
  • Krop: Flad UNI Mylar sølvtinsel dækket af Vinyl Body Rib i farven amber
  • Falsk hackle: Grey Mallard
  • Vinge: To-delt vinge af enten polarræv eller tempelhund. Nederst golden olive og øverst sort. Eventuelt et par strå pearlflash
  • Hoved: Hvis det ønskes kan hovedet opbygges med bindetråden og 3 mm epoxy øjne i ønsket farve hvorefter hele hovedet gives et lag epoxy​
  • Kildehenvisning: Jensen, Henrik Agerskov. Bornholmeren. Fiskeavisen 2003: 15. årg,.nr 1, s. 16.

Denne flue er fra 1980’erne hvor Henrik og nogle fiskekammerater var på fisketur til Bornholm hvor de fiskede i Salene Bugt ved Gudhjem. Den første dag fangede gruppen intet og fluestikkene kom frem om aftenen. Næste dag fangede de tilsammen 20 havørreder hvor halvdelen faldt for Bornholmeren. De første eksemplarer bandt Henrik med vinge af olivenfarvet egernhale men har senere skiftet vingen ud med det nuværende materiale, da egern i denne farve kan være meget svært at opdrive. Glimrende flue til de friske havørreder – også i åen.

Hagebrofluen variant 1 og 2

(Baggrundsmotivet er efter bladet ”Lystfiskeren” nr. 2. dec. 1957. 1. årg, s. 9.)​

I den dejlige bog ”Langs Karup Å” af Niels Mogensen fortæller Poul Falkenberg at Hagebrofluen blev skabt i vinteren 1952-53 hvor han selv og C. H. Petersen ledede et fluebindingskursus i Skive Lystfiskerforening. Mønsteret blev til ved leg med lidt overskudsmaterialer. Den kendte fluebinder og lystfisker, Poul Falkenberg, bandt herefter utallige eksemplarer af fluen, som han forærede til medlemmerne af fiskeforeningen som julegave. En klassiker blev hermed født og opkaldt efter vejbroen Hagebro, det gamle vadested over Karup Å. Det oprindelige mønster foreskrev en vådfluekrog af mærket Mustad i størrelse 2-6. Desuden brugte de enten hvid svane eller gås som vingemateriale. Kroppen angives i nyere bøger (se kildehenvisning) værende opbygget af rødt uldgarn. I det mest uddybende og grundige kildemateriale om Poul Falkenbergs fluer (Mogensen, ”Langs Karup Å”) fortæller Hr. Falkenberg, at fluen oprindeligt havde sølvrib. I samme bog men nogle sider senere angives Hagebrofluen bundet med flad rund guldtindsel, smalt (oval gultinsel – small). Hvad der så er sandheden må stå hen i det uvisse, og må som sådan af læseren opfattes på nogenlunde den måde, at fluen kan bindes med begge farver.

Mønsterbeskrivelse fra 1958, af Ipse Dixit (se kildehenvisning). 

  • Ophavsmænd: Poul Falkenberg og C. Høegh Petersen
  • Krog: Enkeltkrog størrelse2/0-6
  • Tråd: Sort
  • Hale: Fibre fra guldfasan tippet
  • Krop: Højrød floss silke af typen fra Den Kongelige luftbårne Statstelegrafs festbeskeder tørnet i cigarform, eller rødt uldgarn
  • Rib: Flad eller oval sølvtinsel i fem tørn
  • Fronthackle: Stort blødt rødbrunt hanehackle
  • Vinge: Brede sektioner af vingefjer fra hvid svane eller gås
  • Hoved: Sort


Variant 1

  • Krog: Tiemco Single Salmonkrog størrelse 2-4
  • Tråd: Sort UNI 6/0
  • Hale: Fibre fra guldfasan tippet
  • Krop: Dubbing-krop af rødt sæluld og rødt Partridge SLF Dubbing. Halvt af hver
  • Rib: Flad Lurex sølvtinsel
  • Fronthackle: Rødbrunt hanehackle
  • Vinge: Nederst et lille bundt hvid polarræv. Herover to strå selvlysende ”Luminous” Lureflash. Ovenpå igen et lille bundt hvid polarræv efterfulgt af fire strå selvlysende ”Luminous” Lureflash. Øverst et lille bundt hvid polarræv.
  • Hoved: Sort

Variant af Hagebrofluen med selvlysende vinge! Fluen bliver svagt selvlysende efter et par minutter i solen eller under en lampe. Alternativt kan fluen oplades med blitzen fra kameraet som udløses nede i fisketasken lige før fluen tages i brug. En kulsort nat med farvet vand er det en dødelig flue.


Variant 2

  • Krog: Tiemco Single Salmonkrog

størrelse 2-4

  • Tråd: Sort UNI 6/0
  • Hale: Fibre fra guldfasan tippet
  • Krop: Rødt Glo Bug Garn
  • Rib: Medium oval UNI sølvtinsel
  • Fronthackle: Brunt hønehackle tørnet over vingeroden
  • Vinge: Hvid polarræv eller kalvehale
  • Hoved: Sort

Det store pulserende hackle giver ekstra liv til fluen og kan med fordel bruges om sommeren på en flydeline hvor den da vil bule lige under overfladen og dermed fremstå ekstra synlig for fisken. Ved stærk strøm kan hacklet bindes med fjer fra hanen der er betydeligt stivere i fibrene hvor vingen med fordel kan udskiftes med en af kalvehale hår, der ikke klapper sammen i strømmen.

Kildehenvisning:

  • Ipse, Dixit. Månedens flue. ”Lystfiskeren” 1958: 2. årg.,.nr 11, s. 23.
  • Mogensen, Nils. ”Langs Karup Å”. 3. udg. 1. oplag. Forlaget Svalebøgen, 1994, s. 110 + 115.
  • Friis, Poul. ”Danske fluer”. 1. Udg, 1, oplag. Tarm: Tarm Bogtryk A/S, 2005, s. 22.

Karups Spey - T & L

Lokalt fluemønster til Karup Å, men ligeså giftig andre steder.​

  • Krog: Partridge Bartleet Single Salmonkrog størrelse 2-6
  • Rør: 1½” plast eller aluminiums rør
  • Tråd: Sort UNI 6/0
  • Tag: Small oval UNI guldtinsel
  • Hale: Crest fra guldfasan
  • Krop: Bagerste ½-del gul og forreste ½-del sort UNI floss silke
  • Rib: Medium oval UNI guldtinsel over den forreste sorte del der tørnes på traditionel vis op igennem hejrehacklet som derved bliver låst fast
  • Palmerhackle: Orange hejre eller erstatning over den sorte kropsdel
  • Fronthackle: Blå perlehøne
  • Vinge: Nederst orange polarræv. I midten blå polarræv og øverst sort tempelhund / polarræv eller erstatning med et lille bundt black & pearl Angel Hair øverst
  • Sider: Jungle cock
  • Hoved: Sort​​

Rørflueudgaven bindes med flad guldtindsel som tag, og med gul polarræv som
Hale. The Thunder and Lightning er et gammel mønster fra 1850 af Mr. James Wright og er et eksempel på en klassisk lakseflue opbygget med en såkaldt Simple Strip Wing (enkelt vinge) af brown mallard, der er velfangende alle steder hvor der er fedtfinner i
farvandet. Kroppen på det oprindelige mønster er sort silke. Farvekombinationen af sort, orange, brun og guld giver tilsammen en effektiv flue til mørkt og overskyet vejr og er særdeles effektiv hvis vandet også har fået farve af regnvandet og ikke kun ved Karup Å.

Garry Dog (Yellow dog) Speyhacklet variant

Egen variant Anders Toft Jensen​

  • Krog: Partridge Bartleet Single Salmonkrog størrelse 2-6
  • Rør: 1½” plast eller aluminiums rør
  • Tråd: Sort UNI 6/0
  • Tag: Small oval UNI guldtinsel
  • Hale: Crest fra guldfasan
  • Krop: Bagerste ½-del gul og forreste ½-del sort UNI floss silke
  • Rib: Medium oval UNI guldtinsel over den forreste sorte del der tørnes på traditionel vis op igennem hejrehacklet som derved bliver låst fast
  • Palmerhackle: Orange hejre eller erstatning over den sorte kropsdel
  • Fronthackle: Blå perlehøne
  • Vinge: Nederst orange polarræv. I midten blå polarræv og øverst sort tempelhund / polarræv eller erstatning med et lille bundt black & pearl Angel Hair øverst
  • Sider: Jungle cock
  • Hoved: Sort​​

Det oprindelige mønster af James Wright har en hale af crest og rød Ibis (totalfredet fugl) og et fronthackle af lys blå perlehøne.


Desuden består vingen af rød og gul bucktail og har ikke sider af  jungle cock. Tip, tag, krop og rib er på min variant identisk med originalmønsteret.

Fluen er meget effektiv i stærkt farvet vand og har de hidsige provokationsfarver, der er effektive om efteråret og om vinteren til grønlænderfiskeriet. Rørflueudgaven bindes med en hale af nederst rød og øverst gul polarræv eller tempelhund. Tip og tag er bundet ovenpå den del af silikoneslangen, der går opover røret. Vingen på rørfluen er opbygget som den almindelige udgave bortset fra, at der er lagt et bundt rødt Angle Hair over den røde undervinge og både undervingen og det røde Angle Hair er bundet dobbelt (forklaring senere i teksten). 


Fluen er en rigtig provokations flue med sine kradse farver og det store pulserende Spey hackle. Mønsteret har i mange år været en storfanger til laks, men havørreder finder også denne flue meget spændende. Om efteråret er det mest givende fiskeri ofte henlagt til døgnets lyse timer. Da kommer de forskellige farver i fluerne rigtigt til deres ret. Om natten er det ofte mere vigtigt at have en flue hvor der er indbygget en god kontrast imellem de forskellige farver fluen er sammensat af. I små størrelser er fluen glimrende til grønlænderfiskeriet samt til stealheads – de havgående regnbueørreder, som elsker fluer med røde og gule farver. Prøv fluen til dette fiskeri ligeså. Der opstår indimellem forhold hvor der virkeligt er brug for at få fluen hurtigt ned igennem en kraftig overfladestrøm. Til det formål er de koniske messinghoveder, der limes forrest på røret på rørfluen særdeles velegnede. Coneheads, som de kaldes, fås i forskellige størrelser og både i metal og farvede udgaver. En stor fyldig rørflue på et plasticrør kan være umulig at få ned i vandet i hård strøm så et conehead kan være løsningen. 


Fluen laves på følgende måde: Jeg binder de fleste rørfluer til det hjemlige havørredfiskeri på vatpinderør eller 2 mm plastrør da de er meget tynde og jeg derfor kan lave en relativt tynd og slank krop på fluen. Alternativt bruger jeg også F.I.T.S. rør, som er lavet til at krogen kan gå direkte op i enden på røret uden brug af silikoneslange. Drejer det sig om fluer med coneheads binder jeg dem på et færdigt sæt med et 2 mm inderrør, der passer til diameteren på hullet i coneheaden. Et stykke inderrør på et par cm påføres sekundslim og skubbes herefter 1 cm ind i yderrøret. Fluen bindes som normalt og til slut skubber jeg det tunge hoved ned over det tynde stykke af inderrøret der stikker ud og varmer med en lighter en lille krave, der holder hovedet på plads. De helt mindste størrelser af coneheadfluer binder jeg direkte på et 2 mm plastikrør.​

Garry rørflue varianter​

To udgaver af Garry hvor fluen øverst på billedet har tempelhund som vinge og er bundet som beskrevet på forrige side. Den nederste flue er bundet med en to-farvet vinge af bucktail hår, der er fordelt hele vejen rundt om røret. Halen og det lange gule palmer hackle er undladt på denne udgave. Siderne af jungle cock bindes ind efter at vingen er færdig. Hacklet af blå perlehøne er bagefter bundet som et collar over vingen og bundet ned over vinge. Fluen er på sædvanligvis udstyret med et conehead. Denne udgave er god at have i kassen til ekstrem vandstand, da den strømlinede form hurtigt kommer dybt ned i vandet. Opbygningen med hår fordelt hele vejen rundt om røret og fronthackle er den klassiske og måske også mest udbredte måde at forenkle de klassiske fluer til moderne rørflue varianter.

Det gule lyn (var.)​

Atter bringes en flue, der først og fremmest er tiltænkt laksen, men som også vil kunne lokke Lindenborgs havørreder over evne.

Fluebindingens verden er bestemt underlagt diverse modeluner. De seneste år er et af de heftigste og mest populære modeindslag, at havørred- og laksefluer skal have vinger af skindstrimler – ofte de såkaldte kaninstrips. Ud over kanin bruges skind fra ræv, mink, egern samt ikke mindst det lækre, bløde bisamrotte-skind. Strimlerne skæres som regel tilspidsede, således at strimlen er bredest foran ved nedbindingsstedet. De bindes kun fast foran – og altså ikke i matuka-stil. Ved selve indbindingen skal strimlen gå et stykke ud over krogøjet, således at der kommer maximal fylde i vingens forreste del. På den måde opnås en vingeprofil i udpræget dråbefacon, hvilket, i kombination med det bløde materiale, giver en særdeles levende flue.

Ophavsmanden til Det gule Lyn er K. B. Jakobsen, der er en af landets skrappeste fluebindere. De, der følger lidt med på ”nettet”, vil også vide, at han forstår at bruge sine fluer. I hans hjemmevand Storåen er det bl.a. blevet til en vaskeægte storlaks.

Netop hans gule lakseflue er blevet kult i brede kredse. Så meget kult, at det originale vingemateriale har været umuligt at opdrive, men det skulle være på hylderne igen. Der er dog stor kvalitetsforskel på skindene/strimlerne, så man skal se sig for. Nu om dage er fluemønstre ikke noget, der altid følges slavisk. Det aktuelle mønster er set i utallige variationer – først og fremmest er vingen p.g.a. leveringsproblemerne set i forskellige fremtoninger. Det originale skind er gult med orange tværstriber. Som erstatning bruges et gult skind med orange spidser og sorte striber. Det giver fluen et noget mere orange udtryk, men fangstegenskaberne er stadigvæk i behold. Det er den orange version, der er vist her.​

  • Krog: Som regel bindes på rør.
  • Tag: Fl. orange.
  • Hale: Ingen – evt. gule eller orange kunstfibre.
  • Krop: Bagerst Mirage tinsel, forrest orange dubbing.
  • Rib: Ingen.
  • Hackle: Før vingen - orange speyhackle (alt. guldfasan) og foran vingen - gul softhackle.
  • Vinge: Undervinge af gule eller orange transparente kunsthår, (f.eks SLF-hanks). Kaninstrip som beskrevet ovenfor. Enkelte strå Angelhair kan tilføjes.
  • Cheeks: Ingen – evt. junglecock.
  • Conehead/turbocone: Passende farve.

Som sagt findes fluen i mange varianter. Et blåt perlehønehackle foran det gule softhackle tager sig godt ud. Selv har jeg haft held med en variant med den oprindelige gule vinge, men hvor dubbingen på forkroppen samt undervingen er i farven purple (lilla). Dét ser frækt ud, kan jeg love!

Knæk & bræk - JB​

Beiss-flue

Ulf Sill er tysker, men han har, forståeligt nok, slået sig ned ved Mörrumsåen i Blekinge. Han er kendt viden om for sine imponerende laksefangster, for sin enestående fluebindingsteknik og for at være Beissfluernes far. I DVD’en ”Laxflugor med liv” beskrives 5 forskellige Beissfluer. Det eneste de har tilfælles er den sorte krop, og desuden har fire af de beskrevne fluer rød butt. Når de alligevel bærer samme navn, skyldes det, at farvespektret i vinger og hackler er begrænset til nuancer af beige og brunt – til tider med gule, orange eller grønne toner. For at sige det ligeud betyder ”beiss”, oversat til dansk, lort, og de første Beissfluer var efter sigende lortefarvede. Mere anstændige fluebindere havde måske valgt at sige jordfarvede, men ”jordfluen” kan på samme måde som ”havefluen” jo let give anledning til alvorlige misforståelser!


Beiss er i dag ikke kun en af de absolut mest anvendte fluer i Mörrum. Også i vores egne lakseførende åer er fluen en favorit. I Skjern Å er en version med vinge i farven ”sunburst” (varm gul-orange) næsten obligatorisk i april/maj. Senere dæmpes farverne lidt. Fluen fungerer fint i alle størrelser fra de helt store flomfluer til de mindste ”hedebølgefluer”.

I Lindenborg Å kan havørrederne sagtens fristes af kreationen. Farverne kan som sagt varieres. Nedenstående er mit valg til højt, farvet vand og ruskvejr. Det er den flue, som Ulf Sill i sin DVD kalder Beiss 2 – i øvrigt den eneste, der er udstyret med hale. Det skal tilføjes, at jeg ikke slavisk har fulgt hans materialevalg, men helhedsindtrykket er tæt på originalen. Det mest almindelige er at binde fluen på rør, men den fungerer naturligvis også godt som krogflue.​

  • Krog/rør: Frit valg – her db. Bartlet Supreme str. 6 fra Partridge.
  • Bindetråd: Sort eller brun.
  • Butt: Fl. rød mini flatbraid.
  • Hale: Rød polarfiber.
  • Krop: Sort dubbing.
  • Hackle: Indfarvet ginger hanesaddel.
  • Vinge: Dråbeformet tanuki eller ræv – golden-brown med angelhair i guld/oliven/kobber.
  • Cheeks: Evt. junglecock.


Knæk & bræk

Brandt​

Den gule satan

Eget Lindenborg Å-mønster

  • Rør: FITS. nr. 3 i klar
  • Krog: Partridge Salar størrelse 5-9 eller fx Wilson i enkel eller dobbelt størrelse 6-10
  • Tråd: Sort Benecchi 12/0
  • Tip: Sølv Largatun Mini-Flatbraid
  • Tag: Fluorescens rød Largatun Flatbraid
  • Hale: Nederst gul Fluoro Fibre Hanks. Øverst rød Fluoro Fibre Hanks
  • Butt: Sort Flashabou dubbing
  • Krop: Bagerste 2/3-dele fluorescens gul Largatun Flatbraid. Forreste 1/3-del sort uldgarn
  • Rib: Medium oval Largatun sølvtinsel
  • Palmerhackle: Kan laves på to måder. Første model: Klar gul hanehackle over kroppens forreste sorte del. Fjeren fæstnes i den tykke del foran den sorte forkrop på undersiden af røret eller krogen. Fjeren peger derved bagud med spidsen af fjeren bagerst. Når den er bundet fast fugtes fjeren og fibrene trækkes over på den ene side af fjerstammen. Så tørnes den tilbage over den sorte forkrop og låses fast med ribben som tørnes opover hele kroppen. Derved er der dannet et palmerhackle over den sorte forkrop.
  • Anden model: På små udgaver af fluen tørnes det gule hackle umiddelbart efter den gule bagkrop som et collarhackle. Fjeren indbindes i spidsen på undersiden af krogen eller røret med fjerens tykke del pegende bagud. Fjeren fugtes og tørnes i fire eller fem tørn frem mod hovedet. Indbindes på undersiden og overskydende klippes af. Et par knuder og en dråbe lak. Alternativ kan fjeren bindes ”jysk”: Fjeren bindes ind i den tykke del, tørnes bagud og tråden krydses op gennem hacklet. Hacklet adskiller derved de to kropsfarver. På begge udgaver tiltager hacklefibrene i længde frem mod hovedet på fluen. Derved understøtter de bagerste fibre de foran liggende hvorved hacklet ikke klapper sammen i strømmen. Efter det gule hackle laves forkroppen af sort uldgarn med ribben der følger efter
  • Fronthackle: Et eller to sorte hanehackler en anelse længere i fibrene end kropshacklet. Fjerene fæstnes på samme måde på undersiden af krogen eller røret men i den tynde fjerspids. Fjeren fugtes, friseres og tørnes frem mod krogøjet/rørets forende hvor den igen afsluttes på undersiden af enten krogen eller røret
  • Vinge: Nederst lidt sort bucktail eller bjørn og kortere end krogens længde. Ovenpå en lidt længere vinge af sort polarræv bundet fladt. Derover et enkel strå Krinkle Mirror Flash i pearl, gul og rød. Flashmaterialerne bindes ind i løkke. Det betyder at de tre forskellige farver flash bindes ind med ender der er lidt længere end det underliggende polarræv. Derpå bøjes de fremadrettede lange ender af flashmaterialerne bagover og bindes fast. Enderne afklippes efterfølgende lidt længere end de første. Derved bliver der seks strå flash i den færdige flue og materialet kan ikke gå løs under fiskeri. Ovenpå flashmaterialerne bindes en lidt længere og bred vinge af fx sort polarræv, tempelhund eller sølvræv alt efter om fluen bindes på små kroge eller fx på større rør.
  • Sider Jungle cook
  • Hoved: Sort

En flue opfundet til fiskeri om natten hvor månen oplyser åen og landskabet og hvor vandet er klar som sprit. Mønster fra august 2006 til Lindenborg Å. Efter debutfisken fik jeg gentagne gange fisk på fluen. Alle gangene når månen var stået op og lyste som en gadelampe over det natlige landskab.


Siden hen har fluen også fanget fisk under mere mørke forhold og med og uden en farvetone i vandet. Men skægt nok er det kendetegnende at fisken hugger meget voldsomt på fluen. Ikke så mange dikkedarer – bare en på hatten!
Fluen kan bindes med et eller to fronthackler. Det kan være enten hane eller høne eller en kombination af samme. Under alle omstændigheder tørnes det første sorte fronthackle lige efter kroppens afslutning og før undervingen bindes ind. Foto og tekst: Anders Toft Jensen

Den Gule Satan Zonkerstrip

Eget mønster fra 2010, variant over grundmønster fra 2006​

  • Rør: FITS. nr. 3 i klar
  • Krog: Partridge Salar størrelse 5-9 eller fx Wilson i enkel eller dobbelt størrelse 6-10
  • Tråd: Sort Benecchi 12/0
  • Tip: Sølv Lagartun Mini-Flatbraid
  • Tag: Fluorescens rød Lagartun Flatbraid
  • Hale: Nederst gul Fluoro Fibre Hanks. Øverst rød Fluoro Fibre Hanks
  • Butt: Sort Flashabou dubbing eller anden sort dubbing
  • Krop: Fluorescens gul Lagartun Flatbraid
  • Rib: Medium oval Lagartun sølvtinsel
  • Fronthackle: Et gul og et sort hanehackle​
  • Vinge: Sort Rabbit Strips S-cut 3mm eller fx mink til mindre størrelser Derover et enkel strå Krinkle Mirror Flash i pearl, gul og rød. Flashmaterialerne bindes ind i løkke. Det betyder at de tre forskellige farver flash bindes ind med ender der er lidt længere end det underliggende polarræv. Derpå bøjes de fremadrettede lange ender af flashmaterialerne bagover og bindes fast. Enderne afklippes efterfølgende lidt længere end de første. Derved bliver der seks strå flash i den færdige flue og materialet kan ikke gå løs under fiskeri. På toppen indbindes bløde fine hår som fx Crossbreed Fox Tail eller tilsvarende i sort. Hårbundtet fordeles rundt om selve vingen og skal gå ned til enden på krogen. Denne vingesektion giver den færdige flue en dråbeprofil og beskytter flashmaterialerne mod slid.
  • Sider Jungle cook
  • Hoved: Sort

Lidt mere markant profil i forhold til det oprindelige mønster. Lavet til virkelig blæsende aftener hvor en tydelig flue er ønskelig. Hacklerne tørnes over vingeroden med først et gul og derpå et sort hackle med fibre længere end det gule. Ovenpå flashmaterialerne og en topvinge plus sides af jungle cock.

Tekst og foto: Anders Toft Jensen​

Grey Darke og Chang​

Fluerne er bundet på Partridge Limerick J1A wet fly str. 2.
Baggrundsmotivet viser fluefiskeriet i ”den gyldne time” opstrøms Den skæve bro.

Ernst G. Michelsen fra Aalborg fortalte engang om en gammel Lindenborg Å flue, der hed Chang. Fluen var en variation over den velkendte Grey Drake. Fluen blev, efter Michelsens udsagn, navngivet efter en fodboldklub i Aalborg, der havde den sort/hvide spilledragt som kendemærke.


Ophavsmanden var den lokale lystfisker ved Lindenborg Å, Børge Vestergaard. Denne flue fangede Hr. Vestergaard mange havørreder på.

Grey Drake bindes igennem historien med forskellige materialer og farver til hackler, haler m.m. Ved Lindenborg Å ses fluen ofte bundet med følgende materialer: Hale: Fibre fra brunt hanehackle. Krop: Hvid floss silke (eventuelt gavebånd). Rib: Tynd sort rib af enten snoet floss silke eller en tyk sort tråd. Fronthackle: Brunt hane- eller hønehackle. Vinge: Grey mallard. Tråden er ofte brun.

Andre steder ses fluen ofte bundet med hale af grey mallard og et badger hønehackle. Et godt kildemateriale er fx : Poul Friis`s bog ”FLUER”. København: Chr. Erichsens Forlag, 1977, s. 53.

Chang er en variant af ovenstående men med en helt hvid vinge. Da Michelsen oplyste, at vingen blot var hvid, skal min gengivelse derfor ikke tages alt for bogstaveligt. Blandt læserne sidder der utvivlsomt en eller flere der kender sandheden. Måske var vingen af fx armsvingfjer fra and, gås eller høne. Under alle omstændigheder har man bundet fluen med gammeldags streamervinger af spidser fra hvide hanehacklefjer.​

Grøn Slørhale

Når regnen har pisket ned i længere tid, og vandstanden stiger i åen, bliver vandet letfarvet. Da kan det være effektivt at fiske en flue tæt ved bunden på en synkeline. Havørrederne kommer trækkende op i de dybe render og stiller sig de steder, hvor det kræver mindst energi at stille sig. Fluen må under disse forhold med grumset vand samt hård overfladestrøm gerne være bundet slank og med ekstra synlige materialer. Jeg bruger den under forhold med klar mørk nattehimmel. Den lyse farve gør den god til fiskeri i både månelys og i mørkere nætter, men hvor fluen fiskes tæt langs udhængende vegetation og grene, der dækker åen med mørke skygger. Måske fordi fisken der ser fluen ind mod en mørk baggrund og ikke kun op mod himmelen. 


Den Grønne Slørhale har indimellem givet mig en fisk under disse forhold. Så snart vandet på ny begynder at falde og blive klart, mister fluen sin tiltrækningskraft. Måske er det på grund af de mange reflekterende materialer, der godt kan virke mere skræmmende end tillokkende på ørrederne i klart vand. Fisken hugger ofte hårdt og kontant på yngelimitationer. Den seneste ørred, jeg tog på denne flue, blev samtidig så arrig, at den selv sprang på land. At vingen er lang gør ikke noget. Ofte tager havørrederne de store fluer på tværs i munden. Krogen er derfor normalt inde, hvor den skal være. Nemlig i munden på fisken. Mønsteret har jeg haft flere år i æsken. Den blev til under min søgen efter en farvesammensætning, der var synlig for fisken i beskidt vand. Desuden skulle den være god i de lyse nætter. De lyse farver var derfor et gennemgående tema for denne flue. Da den skulle navngives, tyede jeg igen til assistance fra min gode ven Ulla Hellemann, der mente, den lignede en akvariefisk. Efter hendes udsagn fik fluen derfor navnet Den Grønne Slørhale. Fluen fanger - også uden lidt kvindemagi - ganske godt, når der er tale om helt friske havørreder, der kommer direkte fra havets spisekammer. Den kan udmærket bindes på en streamerkrog, hvis en mindre flue er ønskelig.

Mønsteret med epoxyøjne er modellen til synkelinefiskeri.​

  • Rør : 1½ - 2 tommer tynd plastrør, fx fra en vatpind eller F. I. T. S rør nr. 3
  • Krogstyr: Klar silikoneslange til fluen på vatpindrør. på F.I.T.S. rør fikseres krogen direkte i rørets bagende
  • Tråd: Gul UNI 8/0 til første del af fluen med hale og krop. Sort UNI 6/0 til indbinding af "falsk" hackle, vinge og hoved
  • Hale: Røde Partridge SLF fibre
  • Krop: Nederst bindes de røde fibre til halen ind langs hele oversiden af rørets længde. Bagefter laves en krop af flad sølvtinsel, der indbindes bag hovedet og tørnes helt tilbage mod halen og frem igen. Overskydende bindes fast på undersiden af krogen, og der bindes et par knuder, hvorefter tråden klippes af. Et stykke pearl Mylarrør trækkes over krogen og bindes fast lige bagved halen med den hvide tråd med en lille bevikling og afsluttende knuder. Der efterlades en lille krave af det optrævlede Mylarrør. Røret trækkes frem mod hovedet, holdes stramt og bindes fast, lige hvor sølvtinselen slutter. En lille bevikling og et par knuder. Tråden klippes af. Nu skal der tegnes en streg med en gul sprittusch på begge sider af røret. Bagefter påføres røret et lag epoxy eller klar lak, der får lov at tørre, imens fluen drejes rundt. Når kroppen er tør, bindes den sorte bindetråd fast lige bag kroppen, hvorefter det falske hackle laves, før vingen og hovedet afslutter fluen
  • Fronthackle: Hvide hår fra fx polarræv bundet "falsk" i rørets længde
  • Vinge: Nederst hvide isbjørnehår. Bagefter et lille bundt electric yellow Angel Hair efterfulgt med green & pearl og peacock Fly Co. Flash. Øverst sort sølvræv. På toppen af den sorte topvinge indbindes lidt black & pearl Angel Hair
  • Hoved: Hvis det ønskes, kan hovedet påføres et par tre til fire millimeter epoxyøjne i ønsket farve og størrelse. Bagefter skal hovedet have et lag epoxy. Alternativt kan man nøjes med det sorte hoved og almindelig klar fluebindingslak.


Anders Toft Jensen​

Hansen-fluen

  • Krog: Kamasan Low-waterkrog størrelse 4
  • Tråd: Sort
  • Hale: Lille bundt brune fibre fra hanehackle
  • Krop: Nederst flad U I Mylar sølvtinsel. øverst dark amber transulent Swannundaze (farvel 7)
  • Fronthackle: Brunt hanehackle, fem tørn
  • Vinge: Natursorte egernhalehår
  • Hoved: Sort​​

Lokalt Lindenborg Å-mønster af Preben Boje Hansen

Som med mange andre fluer var mønsteret oprindelig ikke udrustet med vinge. Det første eksemplar var nymfe beregnet til bækørredfiskeri. Da sidegevinsten indimellem bestod af en blank havørred, udviklede,
fluen sig til den form, den har i dag.

Anders Toft Jensen​

"Ausland’s Special" / Bjerkreimsflua​

Denne gang skal vi se på en sydnorsk lakseflue, den såkaldte Bjerkreimsflue. Da færgen fra Hanstholm lægger til i Bjerkreimselvens udmunding i Skagerrak, er det mange nordjyders foretrukne lakseelv. En forlænget weekend er nok. Elvens fiskeri, (især efter små- og mellemlaks), har svunget sig flot op gennem de senere år, efter et storstilet kalkningsprojekt er sat i værk. En del af disse fisk har hugget på Halvor Ausland’s flue, der minimum har 30 år på bagen. Fluen minder i farverne om Silver Doctor, Teal Blue and Silver og Medicine – alle lyse fluer med indslag af sølv og blåt. Det får tankerne hen på "godt-vejrsfiskeri" og mindre fluestørrelser, og netop dette er en del af min plan for sommerens laksestrategi. Hvis timingen er perfekt, sidder fluebinderen i godt selskab ved Bjerkreimselvens bred med lakseskæl i håret og månedens flue på forfanget netop som NL-fiskeren udkommer!


I Lindenborg Å vil fluen helt sikkert kunne lokke havørrederne i lyst vejr og klart vand, så knæk og bræk til jer derhjemme!


Krog Valgfri laksekrog, evt. Salar i sølv (Partridge).
Hale Fibre fra brun hønehackle.
Krop Bagerste 5/8 sølv, forreste 3/8 sort floss. 


Rib Oval sølv.
Hackle Brun høne.


Vinge Blå og rød gåsefjer sammenstrøget. Grey mallard udenpå. (De blå og røde farver ses tydeligt I modlys).


Nu er sammenstrøgne gåsevinger og mallardfjer ikke noget, der altid retter sig efter fluebinderens hensigter. Derfor vil mine fiskefluer se sådan ud:

  • Rør Plast str. 0 eller 1, 1- 2 cm.
  • Krop Flatbraid i sølv eller pearl.
  • Hackle Brun høne.


Vinge Bundet "fremad" og bøjet bagud af conehead’en – derfor angives rækkefølgen "baglæns". Små bundter af:


Dækhår fra gråræv, hvid- rød- og blå polarfiber. Enkelte strå Fluorofibre i nævnte farver kan iblandes.


Hoved Sort conehead i samme str. som røret.
Krog Salar treble i sølv (Partridge).
Knæk & Bræk
JB

Baitfish​

Vinterfluen
Det er vinter, så nu skal der bindes fluer i alle afskygninger. Således kan den værste fiskefeber holdes nede i de kolde, mørke måneder, alt imens forventningerne til den kommende sæson bygges op. Det rusker rigtigt udenfor, men indenfor under lampens varme skær bliver tråd og fjer til små kunstværker med magiske egenskaber. En sjat Speyside singlemalt fuldender hyggestunden – nu, hvor tobakken er lagt på hylden, må man jo passe på ikke at blive for frelst! Apropos tobak og fluebinding, så har jeg altid haft en god undskyldning for manglende fangster, nemlig at fluebindingsmaterialerne havde suget årtiers tobakstjære til sig, da familien havde udnævnt netop "fluerummet" som husets rygerum. Her 21⁄2 år efter den sidste smøg har jeg på fornemmelsen, at fjerene ikke er helt afdunstede endnu. Nå, men jeg var heldigvis ikke den eneste, der havde en vigende sæson i år. MEN næste sæson – så skal der ske løjer!!


Det hele starter den 16. januar, hvis ikke en mild vinter har lokket fluebinderen ud på kysten fra den varme krog ved fluestikket inden da. Der skal fanges grønlændere og store, fede overspringere – i massevis! Det sjove ved disse fisk er, at de ved vintertide både kan fanges i åen og ude i det salte, og især at der er stor forskel på de fluer, der bruges, alt efter om vandet er salt eller fersk. I saltvandet bider disse ørreder på Grå Frede, Glimmerrejen, Kobberbassen og så dén med blodtuden, mens de i åen bider på Plastik-fluen, Ræven, Hagebro-fluen og den slags godter. Der er ikke mange, der har prøvet at bytte de to fluesortimenter ud med hinanden. Selv har jeg tidligere med stort held nuppet grønlændere i åen på typiske kystreje-fluer, og sidste januar/februar fik jeg mine fisk i åen på en typisk saltvandskreation – en såkaldt "Baitfish". (Jo, der findes enkelte fisk, der ikke tager på vej over duften af gammel tobak!)


Baitfish er herhjemme blevet til en fællesbetegnelse for yngelimitationer bundet på en kortskaftet krog. Dertil kommer et epoxy-hoved med indbyggede "3D-øjne". Selve fluen består af en vinge af bløde hår iblandet diverse flash. Oftest er hårene også syntetiske. Fluetypen stammer fra det tropiske amerikanske saltvandsfiskeri, og den bliver herhjemme mest brugt til kystens havørreder og, i store størrelser, til gedderne.

Baitfish til Lindenborg Å​

  • Krog: Kortskaftet saltvandskrog str. 10-4. (Så kan den passende ved lejlighed bruges på kysten). Her er brugt Mustads Shrimp/3x short (C47S D).
  • Bindetråd: Hvid.
  • Vinge: Polarfibre iblandet diverse flash i matchende farver. (Fluoro-fibre, Chrystal-flash (fine), lidt Angelhair ol. er godt. Ikke for meget Mirror- eller holografisk flash – det virker "for hårdt" i reflekserne). Ofte bruges hvid eller lys grå nederst i vingen. Derover lidt kulør og øverst et lille bundt sort som ryg. Polarfibrene har mange fordele: De er transparente, hvilket virker godt i modlys. De er meget levende i vandet. De kan, modsat naturhår, studses lidt i spidserne. (På denne flue plejer jeg at bruge saksen lidt i "bunden af vingen"). Som pynt kan en tynd "rygrad" af Polarfibre i kontrastfarve (evt. rød) anbringes midt inde i vingen. Alternativt kan et flash-strå i kontrastfarve på hver side af vingen illuderer sidelinjen. Endelig kan hovedet udstyres med "kinder", der kan gøre det ud for gællelåg eller bare se godt ud.
  • Øjne: 3D-øjne i enten kontrast- eller matchfarve til vingen. Inden montering friseres vingen grundigt med en lille børste. (Gammel tandbørste el.).​

  • Hoved: 5-min.-epoxyen påføres forsigtigt i et rigeligt lag. Fluen drejes indtil materialet ikke løber mere – det går ret hurtigt. Efter 2 – 3 fluer er øvelsen ved at være der. Oftest vil det pynte på fluen at give den et tyndt 2.-lag. For tiden bruger jeg en epoxy ved navnet "Z-poxy" (5 min.). Det er indtil nu, det bedste jeg har prøvet. Især fordi emballagen består af to separate flasker. Tidligere har min epoxy været emballeret i to sammenhængende sprøjter. Det duer bare ikke til de små mængder, der bruges til vores formål.


Husk god udluftning, og smid straks tiloversblevet epoxy ud af huset. Det er givetvis lige så usundt som tobak og single malt tilsammen!! - (men det smager heldigvis ikke lige så godt!!).


Knæk & bræk
Brandt

Grey & Green

Efterårsfluen

Indian summer – fænomenet, der til stor glæde og fornøjelse for alle os der foretrækker udendørs sysler, gennem de senere år ofte har præget efteråret med masser af varme og solrige dage. Om vi har sol og varme til gode efter den nys overståede tropesommer er nok et spørgsmål – men vi har da lov at håbe. Luften er klar, vandet ligeså og solen bader ådalen i skarpt lys. Enkelte kridhvide skyer driver adstadigt over den høje blå efterårshimmel. Det kan være vanskelige forhold, men åen er fuld af fisk, og flere af dem er forhåbentligt rimeligt ”friske”. Grejet er let – måske kun klasse 6 og forfangspidsen er 0,23 af bedste kvalitets fluorocarbon. Det gælder om ikke at skræmme fisken. Fluer er en diskret sag i str. 10 eller 12. Diskret? Ja, der indgår ganske vist elementer af fluo –limegrøn, men under vandet mellem pindsvineknop og vegetationen på bredden virker den ret afdæmpet. Det gråspættede hackel og de grå rævehår omslutter og dæmper yderligere. Grey & Green er mange moderne lakse- og havørredfiskeres førstevalg på de svære solrige og klarvandede fiskedage. Den har henvist den legendariske storfanger Green Highlander til en lidet flatérende position i et glemt hjørne af flueæsken!

Grey & Green​

  • Krog: Sølv Salar fra Partridge. Enkelt eller dobbelt i mindre størrelser. (Evt. kroge i guld) / Rør: FITS x-small + medium (1 – 3cm), 3-krog og cone-head i sølv. (Evt. guld. Der kan også vælges cone-head i fluo-limegrøn).
  • Bindetråd: Benecchi 12/0, hvid – eller anden tynd tråd. Hovedet afsluttes med fluo-limegrøn på krogfluer.
  • Hale: Fluo-limegrøn SLF-hank eller lignende. På rørfluer kan halen udelades.
  • Krop: (Bagfra) ½ Mirage saltvandsflash - ½ grøn-oliven dub.
  • Rib: Oval sølv.
  • Palmerhackle: Oliven hane.
  • Vinge: Bløde hår (tempelhund, tanuki, polarræv ol.) Nederst korte oliven hår. I midten lidt længere oliven hår . Øverst grå hår. Angel Hair i gule, grønne og oliven nuancer fordeles mellem hårbundterne. De enkelte hårbundter bindes ”bredt” ind, således at der ikke kun er hår oven på krogen/røret, men også på siderne. Hårbundterne taperes inden indbinding ved at trække lidt i hårene midt i bundtet. Hårlængden øges for hvert bundt, der indbindes. Det giver den udprægede dråbeformede vinge, der er så levende i vandet.
  • Fronthackle: Teal.
  • Overvinge: Grå hår (lange) + nogle strå påfugle- herl. Ønskes kraftigt dressede fluer til hurtig strøm eller natfiskeri, kan vingen tilføres et par ekstra grå hårbundter – men nu med kortere og kortere hårlængde. (Grey & Geen bliver dog nok aldrig en hot nat-flue)
  • Sider: Junglecock.
  • Hoved: Fluo-limegrøn bindetråd / conehead FITS str. 1 i sølv ( evt. guld eller limegrøn). Skulle efterårets Indian summer mod al forventning udeblive, så kan de nybundne Grey & Greens gemmes ved siden af den gamle pjuskede Green Highlander. Husk blot at få dem dyppet allerede i den kommende sæsons sommermåneder, hvor fluen nok har sin helt store glansperiode.
  • Knæk og bræk
  • Brandt

Den Røde

Vinterfluen

Sæsonen er slut – nu er det tid til at efterse grejerne og forkæle hjulenes ædlere dele med syrefri olie og fedt af god kvalitet. Der skal ryddes op i de mange æsker og i vestens utallige lommer. SHIT! – i den inderste lomme dukker en lille æske op, hvis indhold bærer præg af, at have været temmelig vådt inden låget blev lukket sidst engang i september. Krogenes metal lider svært af rustangreb. Især én af æskens fluer - en knaldrød djævel – er i en ussel forfatning. Netop denne flue var hin septemberdag blevet grundigt gennemgnasket af en arrig Simested-ørred. Der er ingen vej udenom – der skal produceres nogle nye! Det skal være snart. Fluen er nemlig ikke kun effektiv i efteråret, til grønlænderfiskeriet er den næsten uundværlig! Hvad hedder så denne knaldrøde fjertot? Tja – Den kunne jo hedde Cardinal, efter den nu næsten helt glemte vådflue, der i 70’erne ofte sad i enden af mit forfang. Rød hale, rød flosskrop med guldrib, rødt hackle og rød fjervinge. I små størrelser var den dødelig for mangen en bækørred. I de følgende år eksperimenterede jeg en del med hårvingede fluemønstre i hidsige orange og røde kulører. Jeg flirtede en del med de nye hidsige fluoriserende farver – især den orange som blev iblandet elementer af guld. Der var jo en kendt wobler, der fejrede store triumfer i netop denne farvepragt. Nogen større succés fik jeg dog aldrig med mine eksperimenter – måske ikke så underligt, da mit hjemmevand, Simested Å, dengang stort set var lukket land for havørrederne, pga. Virksunddæmningen. Jeg havde helt glemt den gamle Cardinal og droppet mine hårvingede orange prototyper, da jeg skiftede adresse, og Lindenborg Å blev mit nye hjemmevand. Her erfarede jeg, at en nordjyde - Finn Nielsen - kendt bl.a. fra nærværende skrift, med noget større held havde gået i nogenlunde samme tanker som jeg. Finn havde skabt Rapala-fluen – og den var (og er) en storfanger. Finn’s flue blev hurtigt fast beboer i mine flueæsker. Efterhånden har jeg ændret lidt her og der, så at kalde fluen herunder for Rapala-fluen, vil ikke være helt korrekt. Jeg kalder den simpelthen for Den Røde.


Bundet på en saltvandskrog er Den Røde ikke noget dumt valg i Mariager Fjord ved vintertide – enten i enden af flueforfanget eller som ophænger over kystblinket. - Og indrømmet: Den er voldsomt meget knaldrød!!


Knæk og bræk - Brandt
Den Røde

  • Krog: Guld Salar fra Partridge. Enkelt eller dobbelt. (Evt. kroge i sort). Rør: FITS x-small + medium (1 – 4 cm), 3-krog i guld og conehead i rød, orange eller guld.
  • Bindetråd: Benecchi 12/0, rød evt. fluo.
  • Hale: Ingen.
  • Krop: (Bagfra) 2/3 guld (mini flatbraid, large oval tinsel eller alm. flad tinsel). 1/3 knaldrød dubbing, der børstes godt op. På guldkrogene kan bagkroppen udelades, så kroger står bar.
  • Rib: Oval guld over forkroppen. (Hvis bagkroppen er bundet af flad tinsel, kan den også ribbes).
  • Palmerhackle: Knaldrød hane over forkrop.
  • Vinge: Bløde hår (tempelhund, tanuki, polarræv ol.) Nederst korte orange eller knaldrøde hår. I midten lidt længere røde hår. Øverst endnu længere røde hår. Angel Hair i rød og guld fordeles mellem hårbundterne. De enkelte hårbundter bindes ”bredt” ind, således at der ikke kun er hår oven på krogen/røret, men også på siderne. Hårbundterne taperes inden indbinding ved at trække lidt i hårene midt i bundtet. Hårlængden øges for hvert bundt, der indbindes. Det giver den udprægede dråbeformede vinge, der er så levende i vandet.
  • Fronthackle: Knaldrød. Indbindes lige før det øverste hårbundt i vingen.
  • Sider: Junglecock. (Kan undværes).

Bloody Butcher

Vinterfluen

Sæsonen er gået på hæld, de lyse timer er blevet færre og hensynet til de farvede fisk’s blufærdighed i brudesengen har for en stund lukket vores fiskevand. Grejet er stuvet af vejen for i år, hvis ikke den gæve stangsvinger har fundet mere salte fiskemarker. Fra midten af januar kan der atter med lidt held fanges en anstændig havørred i vores vand - især hvis grønlænderne indfinder sig. Nedenstående flue kan være helt suveræn til dette tidlige fiskeri, men kan i øvrigt anvendes med held året igennem. Kreationen har om nogen mange år - (og fisk) – på bagen. Det er en variant af den over 200 år gamle Butcher, der tilskrives slagter Moon og vennen mr. Jewhurst, der i engelske Kent bedrev fiskeriets lyksaligheder. Den originale flue havde sort hackle samt vinge fra andens sortblå spejlfjer samt hale af rød ibis.


Bloody Butcher

Krog Valgfri str. 12 – 6. (Her Partridge Salmo i sølv).


Tag Tynd oval sølv.

Hale Røde hacklefibre. (Her suppleret med fibre fra påfuglens grønt-skinnende sværdfjer).


Krop Sølv mini flatbraid. (Alm. Sølvtinsel med sølvrib er dog det normale).
Hackle Rød hane.


Vinge Sort Tanuki (eller andre bløde hår) iblandet lidt mørkegrønne og røde angelhair. Evt. afslutning med junglecock. Vingen skal på sædvanlig vis bindes bred og dråbeformet for maximal livlighed.


Naturligvis kan fluen også bindes på rør. Pas dog på ikke at binde den for stor, da de store nedgængere har umanerligt svært ved at lade de største Bloody Butcher’s være i fred. Endelig kan det tilføjes, at kystfluefiskerne har taget mønsteret til sig med særdeles gode resultater til følge.

Knæk & bræk - JB​

Black, Silver & Blue

Det kan nok være, at der skete ting og sager langs Lindenborg Å’s bredder i de sidste dage af maj måned i fjor. Vores nye æresmedlem, agtværdige S. Braagaard slog tonen an, da han med en Valdemar (NL-Fiskeren no 2 – 2002) krogede og landede en havørred af anseelige dimensioner. Det blev startskuddet til et par hektiske uger, hvor adskillige storfisk kom på land. Det kan være farligt at give garantier i forbindelse med vor kære hobby, men én ting tør jeg godt garantere - der bliver trængsel ved åen, når maj lakker mod enden! Så gælder det bl.a. om, at være udstyret med den bedste flue, og det kunne med god sandsynlighed være nedenstående skabning. Der har gennem de seneste år, især blandt de flittigste brugere af vores vand, været en udbredt enighed om, at beskrivelsen af en god Lindenborg Å – flue lyder som følger: ”Når bare den har sort vinge og sølvkrop – så…!” Beskrivelsen passer i øvrigt på begge NL-fluer i 2007.


Alligevel er de meget forskellige, og dette nummers flue ligner ikke de to foregående fluer, trods ens vinger og kroppe. På nettet faldt jeg over ”Den Blå Kanin” på denne Brian Størups hjemmeside. Brian , der i øvrigt ofte fisker i Lindenborg, har en fin side, der bør besøges af alle med interesse i fluebinding, da der er særdeles flotte og spændende fluer derinde. Om ”Den Blå Kanin” skriver Brian bl.a.: ”Den farligste Karup Å flue jeg har, første gang den ramte vandet gav den en havørred på 8,7 kilo.”
I Henrik Kure Nielsens flotte rørfluebog findes en flue med samme farvesammensætning. Det er ”Kure’s den Blå”, hvorom forfatteren skriver: ”Det er den bedste rørflue, jeg til dato har kreeret”. Nordmændene er ligeledes faldet for farvekombinationen – søg blot på ”Officielle Gaulaflua” på Google. Dertil kan lægges adskillige andre fluemønstre, der ikke skiller sig væsentligt ud fra de her nævnte.
Black, Silver & Blue, som jeg har kaldt fluen, er næsten en kopi af Brians flue, men da vingen ikke er lavet af kaninstrip, kan den dårligt hedde noget med ”kanin”. Hvilken udgave man vælger er smag og behag, jeg tror, at de fisker nogenlunde lige godt.


Black, Silver & Blue

  • Krog: Valgfri str. 10 – 4. (Her Partridge Salmo i sølv) Fluen kan naturligvis også bindes på rør.
  • Tag: Limegrøn mini-flatbraid. (Her kan jo eksperimenteres med farverne).
  • Krop: Sølv mini flatbraid. (Eller alm. sølvtinsel med sølvrib).
  • Palmerackle: Sort hane.
  • Vinge: Sort Tanuki (eller andre bløde hår) iblandet lidt blå og pearl angelhair. Evt. afvlutning med junglecock. (Junglecockken kan suppleres eller erstattes af isfugl). Vingen skal på sædvanlig vis bindes bred og dråbeformet for maximal livlighed.
  • Fronthackle: Kingfisherblue hane. Indbindes når det meste af vingen er monteret – og før det sidste bundt vingemateriale. I min flueæske sidder et par eksemplarer med henholdsvis sort og purple fronthackle. De skal afprøves som natfluer i denne sæson. Jeg kan næsten ikke vente!
  • Fluen vil kunne ses i farver på hjemmesiden.
  • Knæk & bræk - JB

​Næste aktiviteter

Fisketræf

Søndag den 1. oktober

Juniortur til Sæby

Lørdag den 14. oktober

Seneste ændringer

Nordjysk Lystfiskeriforeningn af 1917

Copyright © Nordjysk Lystfiskeriforening

Besøg os på Facebook​

Mangler du noget?​

Skulle der være noget information du ikke lige kan finde, så brug vores søgefunktion her.​