Michelsens fluer

E.G. Michelsen er en af legenderne i dansk fluefiskeri og ikke mindst hvad angår fluebinding. I 2004 udgav Nordjysk Lystfiskeriforening et specialnummer af NL-fiskeren med Michelsens fluemønstre og fluebindingsmetoder.

Indholdet af dette nummer bliver aldrig forældet, og derfor gengiver vi vejledningerne og  fluemønstrene her.

 

 

 

 

 

 

 

Forord

Fluerne jeg har beskrevet er alle nogle som trofast har fulgt mig gennem et langt liv med stangen i hånden, og som jeg stadig bruger, og de har alle vist deres værdi ved at fange havørred, og derigennem givet mig utallige oplevelser og glæder.
En del af fluerne er gamle kendte navne, andre er variationer over kendte mønstre og resten er mine egne kreationer.
Mit ønske er, at en eventuel læser må finde inspiration til dels at binde sine egne fluer, og dels at gå ud og prøve dem under de forskellige forhold, og får han blot en brøkdel af den glæde det har givet mig, vil han alligevel være en lykkelig mand.


Pøj -pøj
E. G. M.

 

Vejledninger

At binde en havørredflue

Trekroge til fluer Sådan bindes en Red Tag Palmer

.

Fluemønstrene

Albert Smiths Favorit

Alexandra

Beauforth Moth
Bivisible

Black Bear Red Butt

Black Pennel

Bloody Butcher

Blue Moon

Bræen

Camasunary Killer

Cigaren

Claret and Mallard

Flou Grizzly

Gedehamsen

Goats Toe (Gedens Tå)
God Nat

Grey Dark

Guløje

Hagebro Fluen

Hairy Mary

Heckhams Red

Hundestejlen

Isbjørnen

Jock Scott

Lures Dobbelt
Lys Sommerflue
Mao

Matuka

Mickey Finn

Min Favorit

Muddler Minnow
N.L.Jubi

Nat Muddler

Night Heron

Peter Ross

Red Devil

Red Tag Palmer
Rusty Rat

Ræven

Sandrejen

Silver Doctor

Silver Wilkingson

Skellet 1

Skellet 2

Skjern Fluen

Skyggen

Soldier Palmer
The Dee

The Shrimp

Thunder and Lightning
Tobis

Uldsokken

Vandrotten

Wickhams Fancy

Worm Fly

 

 

                                                                                                                                                                                      

At binde en havørredflue
De krav man skal stille til fluen er;
1. At den har en form, farve og gang i vandet som vil lokke fisken til at tage den (selvfølgelig).
2. At den er bundet på en krog der er egnet til formålet, så den både kroger let og holder til selv hård belastning.
3. At den er så solid at den ikke falder fra hinanden den første gang en undermålsfisk bider I den.

 

Ad 1. En betingelse for at en flue virker levende og dermed lokkende er, at man ikke overlæsser den, hvad man nemt kan gøre f.eks. med hårvinger. Et værktøj, som jeg ikke vil undvære, er en tættekam hvormed ulden, som ellers vil gøre vingen kompakt og stiv, let at fjerne. Den bruges også til at rede uldhaler ud med, så de bliver luftige
og bevægelige, og ikke en stiv stub, som hvis man binder et stykke uldgarn på for derefter at klippe det til I længden. Til de lidt langsomt strømmende vande, som de fleste af vore havørred-åer, bør man vælge ret bløde hår, såsom ræv, polarræv, egern og ged. Bucktail og grævling er stivere og egner sig bedste til de hurtigere strømme.

 

Ad 2. Krogen skal selvfølgelig kunne holde, alt for mange af de fluer der tilbydes i forretningerne er bundet på en tynd Round-bend-krog som uvægerligt vil rette sig ud eller brække, hvis de kommer ind mod noget solidt, f.eks. et kæbeben, i en tung fisk, eller en streamerkrog med et langt skaft og et ganske lille kroggab, som får for dårligt hold og let vrides ud. Af kroge jeg har prøvet og kan anbefale kan jeg nævne følgende:
Sprite laksekroge, enkelt eller dobbelt og både i LowWater og Standard er fine, stærke kroge, kroger godt og har en god facon til at binde på. Kamazan L.W. laksekroge enkelt eller dobbelt er lidt lettere, men rimeligt stærke og meget skarpe. Mustads laksekroge er gode, de er stærke og kroger godt, men kan virke lidt klodsede. Mustads bronzerede Limerick kroge er pålidelige og velegnede til mindre fluer. Til små fluer er Mustads dobbelt bronzerede ørredkrog et godt valg, de er stærke og kroger godt, og til tandemfluer som f.eks. WormFly er Mustads brunerede Sproat krog i str. 10 velegnet.


Ad 3. For at få en flue til at holde til mest muligt slid, er der en række fiduser man kan benytte sig af. Når man starter sin bindetråd og vinder den ned over krogskaftet og når man efter at have fæstnet hale og eventuelle andre materialer går fremad igen, skal alle vindingerne ligge helt tæt og stramt, fordi hvis der er mellemrum kan tråden
senere forskubbe sig og fluen går i stykker, og fordi man ikke kan lave en pæn krop på et dårligt underlag. En anden fast regel er, at når man er begyndt at binde sin flue med tråd og materialer i en retning rundt, skal man holde den retning hele vejen igennem, der må aldrig vindes noget i modsat retning.

 

Når man lægger bindetråd og andre materialer stramt og fast, som man skal, indbygger man heri en spænding der holder sammen på det hele. Vinder man nu noget, f.eks. en rib i modsat retning, ødelægges denne spænding, kroppen bliver løs og går let i stykker. Når man dernæst vil fæstne den modsat vundne rib med bindetråden, vil den vilkårligt blive tvunget lidt baglæns og derved løsnet.


Hvor der på en bindeopskrift står floss-silke erstatter jeg det gerne med det tilsvarende gavebånd, det er langt stærkere, og så holder det farven hvor silken hurtigt bliver misfarvet og kedeligt. Kroppe af herl, som påfugl eller lignende, er ret sarte og bør altid forsynes med en rib. Står der en sådan i opskriften er det OK, hvis ikke kan man
bruge tynd kobbertråd eller tynd nylonline, som er næsten usynlige.


Når jeg har fastgjort hale, rib og kropsmateriale g er klar til at vinde dette, giver jeg først bindetråden å krogskaftet en gang lak, dels for at vejse materialerne sammen og dels for at lukke f så der ikke kan trænge vand ind til krogskaftet g få dette til at ruste inden under klædningen.


Når jeg skal montere hacklet binder jeg fjeren ast og tager så krogen ud af stikket og holder en mellem højre hånds tommel- og pegefinger åledes at neglene er henholdsvis over og under et sted hvor hacklet skal være, nu tørner jeg fjeren ver neglene så den glider ned over disse og ver gang dumper ned på samme sted, på denne åde bliver en hackle virkelig pæn og tæt og eget stærk uden at en eneste fiber er blevet bunder ned med en påfølgende vinding. Når hacklet har en passende fylde lader man bindetråden følge samme rute over neglene hvorved den låser det hele fast og sikkert sammen.


Til sidst mangler man kun at slutte af med et pænt hoved, en Whip-Finish og en gang lak. Mange ønsker at gøre afslutningen ekstra fin med et lag farvet lak, f.eks. sort eller rød, og det ser godt ud hvis det gøres rigtigt, men husk først at give en gang klar lak og lade det tørre, ellers kan den farvede lak suges op i hackle og vinger og helt ødelægge dem.


E.G.M.

 

.Til Mønstre

Trekroge til fluer
Der kan ikke være nogen tvivl om at en trekrog er den krogtype der har størst krogningseffekt, det er kun en lille procent
fisk der mistes derpå, til gengæld har den den ulempe, at mange undermålsfisk skades for slemt og går til.
Trekroge egner sig bedst til fluer uden vinger såsom Zulu, Red Tag, Soldier Palmer, Uldsokken osv., da det ved disse er
ligegyldigt hvilken side der vender opad.
Der er en del forskellige fabrikater flue-trekroge på markedet, så det er muligt at finde den der netop passer til ens
behov.
Mustads er en god, fornuftig krog, den er rimelig stærk, kroger godt og har en god længde at binde på. Kaamasan er en let
og fiks krog, den er lynende skarp, og er fin at binde på.
Esmond Drury er ret kraftig i Wiren og derfor meget stærk, den kroger særlig godt på grund af sin out-point form, men kan
være lidt vanskelig at binde en pæn flue på med sit noget korte skaft. Den er tungere og fisker lidt dybere end de andre mærker.
Partridge laver en hel række forskellige flue-trekroge med både forskellig længde fra ret korte til uItra lange og med
forskellig tykkelse wire. Nogle af disse er fortrinlige, men undgå de helt lette modeller, der er for spinkle i godset og holder ikke til en stærk fisk.
Krogstørrelser 6, 8 og 10 er de mest anvendelige til havørred, men somme tider kan en Red Tag på en Kamasan str. 12 redde
dagen.


.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Jock Scott

Fluen er, i sin originale udførelse, et typisk eksempel på de full-dressed, klassiske laksefluer. Korrekt bundet består den af 52 enkeltdele. Den var, og er stadig, en af de mest velfangende fluer til både laks og havørred. Det var med en Jack Scott jeg selv fik min første havørred på flue, og i lang tid var det den eneste jeg havde tiltro til og brugte, og derfor fangede mine fisk på. Nu kunne det ikke falde mig ind at binde en flue til at fiske med, som et overlæsset kunstværk, men da de store engelse grejfabrikker, som Allcock, Millwards og Hardy, i første halvdel af sidste århundrede bandt fluer kommercielt, tilbød de, i deres kataloger, de kendte laksefluemønstre i „Havørred binding”.
Det var forskellige og effektive fluer, stærkt forenklet, men som alligevel gav det samme generelle
indtryk i vandet, og det er disse mønstre jeg anvender. Jeg har bedst resultater på denne flue i vand
noget farvet efter regn eller snesmeltning, bundet på laksekrog str. 4, 6 og 8, enkelt eller dobbelt
efter forholdene.


Jock Scott Havørred
Hale: Guldfasan Crest.
Krop: 1/2 gul, 1/2 sort silke (plastic bånd).
Rib: Oval sølv.
Hackle: Perlehøne naturfarvet.
Vinge: Gråand flankefjer.
Topping: Guldfasan Crest.
Til stærkt farvet vand kan det være en fordel at tilføje et par sidevinger af Jungle Cock, hvis man
har nogle af disse.

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Silver Doctor

Denne flue var en af de første „spraglede” irske laksefluer der fik indpas i de engelske og skotske fiskevande, og som efterhånden helt fortrængte de hidtil anvendte, dæmpede farvede fluer. I „havørred-binding”, som „Silver Blue” med vinger fra gråand, eller som „Teal Blue and Silver” med vinger fra krikand, er den stadig regnet for en af de allerbedste fangere, navnlig i lyst og klart vejr.
Den er anvendelig i alle størrelser fra krog nr. 4 til 12. De største i stærk blæst og oprørt vand, og
gradueret nedad efter klarhed og gennemsigtighed.


Silver Blue

Krog: Enkelt Kamasan L.W. laksekrog.
Hale: Guldfasan Tippet.
Butt: Rød uld.
Krop: Flad sølvtinsel.
Rib: Oval sølvtinsel.
Hackle: Farvet lys blå hane.
Vinge: Gråand fasanfjer (Grey Drake).
Hoved: Rødt, enten uld eller lakeret.

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Thunder and Lightning

T&L er vel næsten den eneste af de klassiske laksefluer der har kunnet bevare sin stilling mellem top-favoritterne i konkurrence med de moderne rør- Brora- og Waddingtonfluer. Den er en af de få fluer som jeg ikke har kunnet forbedre, og som jeg stadig binder efter det originale mønster. Den har særligt virket godt på blæsende regnvejrsdage.


Thunder and Lightning
Krog: Str. 6-8 dobbelt Kamasan eller
Sprite L.W. laks.
Tag: Oval guld.
Hale: Guldfasan Crest.
Butt: Orange silke.
Krop: Sort.
Rib: Oval guld.
Hackle: Orange hane, palmered på forreste fjerdedel.
Fronthackle: Blå skovskade eller blå farvet perlehøne, bundet „falsk”.
Vinge: Guldfasan Tippet, derover Bronze Mallard.
Topping: Guldfasan Crest.
Sider: Jungle Cock.
Hoved: Sort, bindetråd lakeret.

 

Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Silver Wilkingson

Denne er også en efterkommer af de farverige irske laksefluer. Jeg har haft særlig gode resultater på den i august, september og oktober måneder, især i klart, blæsende vejr og med meget højt vand
 efter kraftig regn, og jeg bruger den kun i str. 6 dobbelt laksekrog.


Silver Wilkinson
Krog: Str. 6 Kamasan dobbelt laksekrog eller Mustad dobbelt standard laksekrog.
Tag: Oval sølv.
Hale: Guldfasan Crest.
Butt: Rød uld.
Krop: Flad sølv.
Rib: Oval sølv.
Hackle: Magenta hane.
Vinge: Inderst et par Jungle Cock, derover guldfasan tippet-fibre og gråand flankefjer øverst.
Topping: Guldfasan Crest.
Hoved: Sort.

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Hairy Mary

Hår som vingemateriale havde allerede været kendt, og meget anvendt i adskillige år i USA, da
Hardy først i trediverne lancerede Hairy Mary som en nyhed. Fluen, der egentlig blot er en forenkling af den velkendte Blue Charm, blev i begyndelsen tilbudt som „Low Water” lakseflue efter A.H.E. Woods’ opskrift, men det viste sig snart, at den også var meget velfangende, både til laks og havørred, i normal binding og i forskellige størrelser, afpasset efter forholdene. Den virker bedst let klædt og slankt bundet på lette enkeltkroge.


Hairy Mary
Krog: Kamasan L.W. laksekrog enkelt str. 4 til 10.
Hale: Fibre fra guldfasan sadel.
Krop: Sort silke (plastsnor).
Rib: Oval guld.
Hackle: Lys blå hane.
Vinge: Brun egernhale.
Hoved: Sort.

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Black Bear Red Butt (eller Green Butt)

BB er i Amerika, sammen med Rusty Rat, en af de mest brugte fluer til laks og steelhead, og vore hjemlige havørred synes også at kunne lide den. Især i mørkt gråvejr eller skumring. Fluen adskiller sig iøvrigt kun fra de mange kendte, helt sorte fluer, som f.eks. Stoats Tail o.lign., ved den fluorescerende butt, der, som navnet (navne) siger kan være enten rød eller grøn. I USA er der et lille flertal for udgaven med den grønne butt, medens jeg selv har haft mest held med den røde. Til syvende og sidst er det nok et spørgsmål om hvilken man bruger mest.


Black Bear Red Butt/Green Butt
Krog: Str. 6-8 Kamasan L.W. laks, gerne dobbelt.
Hale: Guldfasan Crest.
Butt: Fluorescerende uld, rødt eller grønt.
Krop: Sort uld.
Rib: Oval sølv, kraftig.
Hackle: Sort hane.
Vinge: Sorte hår (den originale er med sort bjørn).

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Rusty Rat 
Fluen er et typisk eksempel på den amerikanske stil på laksefluer: Slanke, let klædte og af letbevægelige materialer, i modsætning til de engelske, full-dressede fluer fra samme tid. Den er kreeret af og har fået navn efter den kendte fluebinder Ray Angus Thompson, som har lavet en hel serie fluer under navnet Rat, bl.a. Blue Rat og Silver Rat. De er alle gode og velfangende mønstre, men Rust y Rat overgår langt alle de andre i popularitet.
Jeg kan ikke give nogen bestemt anvisning på hvornår den er bedst, da jeg har fået adskillige gode fisk på den på alle årstider og under mange forskellige forhold. Man må nok nærmest kalde den en all-round, selvom den, selvfølgelig, ikke virker altid.


Rusty Rat
Krog: S tr. 6 Kamasan enkelt L.W. laks.
Hale: 3 stumper påfugle-herl, ca. l cm lange.
Krop: ½ gul silke ½ påfugle-herl.
Welling: Gul uld eller silke mellem de to halvdele.
Rib: Oval guld.
Vinge: Grå kanadisk ræv.
Hackle: Grizzly hane, bindes fuldt foran vingen.
Hoved: Rødt (bindetråden klar lak).

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

The Shrimp

Dette er et af de tilfælde, som jeg har protesteret kraftigt imod, hvor nogen prøver at stjæle en andens ide, ved enten at sælge en flue med et kendt navn uden at følge det originale mønster, eller ved at tage et godt mønster og markedsføre det under et selvvalgt navn. Her er det det sidste der er tilfældet, idet en dansk forhandler i tresserne stærkt opreklamerede den under navnet ”Irlandsfluen”", således at mange herhjemme stadig tror, at det er fluens rigtige navn.
Jeg så selv The Shrimp beskrevet første gang i Hardys katalog i 1935, og den er stadig meget populær og kan købes ved næsten alle de engelske, walisiske, skotske og irske laksevande under det originale navn og i den oprindelige binding.
Til havørred har den flere gange vist sig meget effektiv i stærkt farvet vand efter et pludseligt, kraftigt regnvejr i sommertiden.

 

The Shrimp
Krog:  Mustad standard laksekrog str. 6, dobbelt i stærk strøm.
Hale/følehorn: Rød guldfasan brystfjer, bundet som hackle.
Krop: ½ gul og ½ sort silke.
Rib: Oval sølv.
Hackle: To stk. Badger, en mellem de to kropsfarver og en bundet full foran vingen.
Vinge: Originalt to Jungle Cock øjefjer, men da disse kom på den forbudte liste, har man erstattet den med et bundt guldfasan tippet fibre med godt resultat.
Bindetråd: Sort.

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Beauforth Moth

BM er et eksempel på de tidligste engelske laksefluer, som egentlig kun var ørredfluer i overstørrelse, i forholdsvis enkle farver og mønstre, og som brugtes indtil de sidst i attenhundredetal let blev fortrængt af de smukke, brogede, irske fluer.
Forøvrigt var BM, der blot er en forbedret model af en Coachman, den berømte skomager Baches
favoritflue i Skjernå.


Beauforth Moth:
Krog:  Str. 6 Kamasan enkelt L.W. laks.
Hale:  Guldfasan Crest.
Rib:  Oval sølv.
Hackle: Rødbrun hane.
Vinge:  Fire stk. hvide hane-hacklefjer.
Hoved:  Sort.

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Red Devil

Den røde djævel er den første af mine selvkomponerede fluer der har givet gode resultater. Den har gennem årene fanget virkelig mange fisk, ofte under forhold hvor alt andet har været virkningsløst.
Til at begynde med bandt jeg den kun på dobbelt ørredkrog str. 4, og brugte den udelukkende i højt og uklart vand. Senere fandt jeg ud af, at den kunne fange fisk under næsten alle forhold, selv i lavt klart sommervand, blot størrelsen var afpasset derefter, og binder den nu i alle de gængse størrelser.
Jeg bruger den kun på dobbeltkrog. De største på enten Mustad standardlaks, eller på Kamasan L.w. laks str. 6 og 8, afhængig af, hvor tung jeg ønsker den.
De mindre på Mustads kraftige, brunerede ørredkrog str. 8 og 10 og Kamasan L.w. str. 12.


Red Devil
Bind først på krogen en pæn, tenformet krop af bindetråd. Husk, der skal være plads foran til både hackle, vinge og hoved. Laker kroppen med postkasserød celluloselak og lad den tørre. Laker den igen og lad den tørre, og gentag dette til den er helt glat og blank.
Monter den så med en lys-rødbrun hanehackle og et par vinger, gerne bundet "rullet", på de store Grey Drake, og på de små Bronze Mallard.
Hoved sort.

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Ræven

Det morsomme er, at Ræven er en af de få fluer, jeg har bundet, som ikke er lavet efter nogen forudgående planlægning, og som jeg, til at begynde med, ikke havde nogen særlig fidus til, og dog
er det den, der har fanget flest fisk af alle mine fluer. Den blev til en dag i fredningstiden, hvor jeg var
ved et supplere mine flueæsker op. Der var fluer der skulle skiftes ud på grund af slid eller rust, og
der var nogle, som var forsvundet i løbet af året, der skulle erstattes, så det var et større program
at komme igennem. Da jeg var færdig, lå der en enkelt krog tilbage på bordet, og så bandt jeg en flue derpå af de materialer jeg havde liggende fremme.
En rød uldhale, en sølvkrop, en lys brun hackle og en vinge af natur ræv. Den første dag i den følgende sæson var jeg selvfølgelig ved åen. Jeg satte den flue, der plejer at være god til grønlændere, som endeflue, og da jeg ville give den nye flue en chance, kom den på som ophænger. Jeg havde kun fisket en kort tid, da den første fisk, en grønlænder på 43 cm huggede, på Ræven. Det kunne være en tilfældighed, så jeg fortsatte med de samme to fluer. Efter nogle få kast huggede den næste fisk, også på Ræven. Den var ganske vist lige under målet, men tendensen var tydelig. Nu blev Ræven flyttet ned som endeflue, medens jeg med mellemrum skiftede ophængeren, for at se om der var andet der kunne friste, men da dagen var omme var resultatet: Fire grønlændere over målet plus en del undermålere og et par ret store nedgængere genudsat, alle på Ræven og ikke et nap på noget andet. Næste dag var jeg igen ved åen, og da blev resultatet nøjagtig det samme: Fire grønlændere med hjem, og et par nedgængere og nogle undermålere genudsat. Alle på Ræven. Nu bandt jeg en del med små variationer, f.eks. gul eller rød hale, lysere eller mørkere hackle og forskellige størrelser, og det så ud som fiskene andet, så jeg besluttede at kombinere variationerne i een, og sådan har mønsteret nu set ud i godt tyve år.


Ræven
Krog: Alle str. fra 4 til 12 og både dobbelt og enkelt.
Hale: Gul og rød uld.
Krop: Flad sølv.
Rib: Oval sølv.
Hackle: To tørn orange og tre tørn med brun
hane.
Vinge: Natur ræv, ryghår.
Hoved: Sort.

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

N.L.Jubi

I anledning af Nordjysk Lystfiskeriforenings 75 års jubilæum i januar 1992, blev jeg opfordret til at komponere en ny flue for at markere begivenheden.
Min tanke var, at fluen både skulle se farvestrålende og festlig ud og samtidig kunne fange fisk.
Af rapporter fra fiskekammerater ved jeg nu, at den fanger havørred. Om så hensigten med udseendet er opnået, vil jeg overlade til andre at bedømme.


N.L. Jubi
Krog:  Kamasan L.W. laksekrog str. 6.
Hale:  Guldfasan crest.
Krop:  ½ flad sølv, ½ rød plastsnor.
Hackle: Perlehøne farvet blå.
Vinge:  Fishhair, lagdelt, rød-gul-sort.
Hoved:  Rødt, bindetråden med kJar lak.

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Gedehamsen

Fluen blev først bundet for nogle år siden, i en sæson hvor vandet, på grund af gravearbejde i åen, var meget farvet af mudder og slam. Tidligt om morgenen fik jeg enkelte fisk på en kraftig, helt sort flue, men op ad formiddagen, hvor forureningen tog til, synede denne åbenbart for lidt i vandet, hvorfor jeg bandt en med stærke kontraster, og den virkede! Senere har jeg flere gange fået fisk på den i stærkt misfarvet vand.


Gedehamsen
Krog: Kamasan L.W. laks, enkelt eller dobbelt.
Hale: Guldfasan saddelfjer-fibre.
Krop: Lys gul chenille med sort chenille vundet i åben spiral.
Hackle: Grizzly hane.
Vinge: Sorte hane-hacklefjer, dobbelt.
Hoved: Sort.

 

Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Skyggen

Skyggen bandt jeg en gang jeg syntes jeg manglede en flue i dæmpede farver til en gråvejrsdag, og den har da også virket efter hensigten. F.eks. fik jeg, første gang jeg prøvede den en februardag, en nedgænger på 72 cm og to grønlændere over målet på den. Det er dog særligt i sommer- og efterårsmånederne den har været effektiv, specielt i skumringen. Altså fra solen er gået ned og til det er helt mørkt, og, sjovt nok, er alle de fisk, jeg har fået på denne tid, kommet til fluen med en stor bølge og har taget den solidt.


Skyggen
Krog: Kamasan L.W. laks str. 6.
Hale: Fibre fra guldfasan sadel.
Krop: Sort uld, slank.
Rib: Oval guld.
Hackle: Natur perlehøne, sparsomt bundet "falsk".
Vinge: Stålgrå ged over rød ged, slank.
Hoved: Sort.

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Guløje

Fluen er inspireret af .Black Bear", Flygtigt set ligner den en hel del, menjeg har udskiftet materialerne, og flyttet sigtepunktet, den fluorescerende uld-butt, frem til hovedet. Den er ofte god i helt uklart vand og regn- eller gråvejr.


Guløje
Krog: Kamasan L.W. laks str. 6 enkelt eller dobbelt.
Hale: Fibre fra guldfasan sadel.
Krop: Sort plastgavebånd.
Rib: Oval sølv.
Hackle: Sort hane.
Vinge: Sort-grøn metalglinsende fra en italiensk hanes halefjer.
Hoved: Lime-grøn fluorescerende uld.

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Blue Moon

BM er bundet til, og virker ofte godt, når vandet er lavt og klart, og en ret lille flue er det rigtige, men hvor kraftig vind og/eller regn gør et stærkt synligt mønster ønskeligt.


Blue Moon
Krog:  Kamasan L.W. laks enkelt str. 8.
Hale:  Guldfasan crest.
Butt:  Rød, fluorescerende uld.
Krop:  Kongeblå plast-gavebånd.
Rib:  Oval sølv.
Hackle: Grizzly hane.
Vinge:  Blåræv.
Hoved:  Sort.

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Lys Sommerflue

Fluen har adskillige gange givet pæne fisk i lyst og klart vejr i juni måned, blot med en let vind til at kruse overfladen.


Lys Sommerflue
Krog:  Kamasan L.W. laks str. 6.
Hale:  Guldfasan crest.
Krop:  Hvid plast-gavebånd med et tyndt lag pearl Flashabou over.
Rib:  Oval sølv.
Hackle: Grizzly hane.
Vinge:  Et par Grizzly hacklefjer.
Hoved:  Sort.

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Skjern Fluen

Skomager Bache var, selv uvidende derom, ophavsmanden til Skjern Fluen. Baches favoritflue var Beauforth Moth, og da de andre lokale fiskere så, at han tog laks på denne, og de ikke selv kunne skaffe den, fandt de på at købe en stor Red Tag Palmer og binde en hvid vinge derpå. Arrangementet virkede fint, og blev efterhånden kendt som "Skjern Fluen".
Til at begynde med var vingerne hvide høneh acklefj er, men man er senere gået over til at bruge hårvinger, og derfor ser mønstret således ud i dag.


Skjern Fluen
Krog: Laksekrog str. 4, 6 eller 8, enkelt eller dobbelt og let eller tung efter forholdene.
Hale :Rød uld.
Krop: Påfugl herl.
Rib: Oprindelig har fluen ingen rib, men da det gør en stor forskel på holdbarheden, giver jeg den en rib af tynd kobbertråd.
Hackle: Bundet "Palmer", lysebrun hane, gerne sadel.
Vinge: Hvide hår, ged, polarræv eller bucktail.
Hoved: Sort.

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Hagebro Fluen

Hagebro Fluen (eller Karup Fluen), er ligesom Skjern Fluen udviklet af lokale fiskere ved et bestemt vandløb, hvor den har vist sig eftektiv og derfor er blevet populær.
Da den også har bevist sin tiltrækning i de fleste andre havørredvande. er den nok værd at indlemme i samlingen. Som et mønster, der bindes af individuelle mennesker, vil man se mange variationer over emnet. F.eks. kan halen være enten guldfasan eller uld, kroppen kan være af uld eller silke, ribben sølv eller guld, og vingen enten fjer eller hår, men den gennemgående farvevirkning er den samme.
Nedenstående bindemønster er så vidt jeg har kunnet konstatere, det mest brugte, og i det mindste så virker det.


Hagebro Fluen
Krog:  Alle typer efter forholdene i str. 4 til 10.
Hale: Gul uld, let og luftig.
Krop: Rød uld.
Rib: Oval guld.
Hackle: Lys brun hane.
Vinge: Hvide hår. ged, ræv, bucktail eller kalvehale.
Hoved: Sort.


 .Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Bræen

Denne flue er bundet specielt til når vandet efter snesmeltning eller kraftig regn, er ekstra højt, men begyndt at klare op, og den har her givet rigtig mange fisk.

 

Bræen

Krog: Mustad dobbelt, standard laks str. 6.
Hale: Fibre fra guldfasan sadel.
Butt: Sort superchenille.
Krop: Orange gavebånd.
Rib: Oval sølv, kraftig.
Hackle: Grizzly hane.
Vinge: Nederst hvid, øverst sort ræv.
Hoved: Sort.

 

Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Flou Grizzly

Som alle fluer med fluorescerende farver, skal man være varsom med at bruge denne, idet jeg har indtrykket af, at den ved normal belysning, virker mere skræmmende end lokkende, men i meget farvet vand og ved dårligt lys, enten på grund af skyer eller tusmørke, er den helt rigtig, og har gennem årene bragt flere "pokalfisk" på land.


Fluo Grizzly
Krog:  Kamasan L.W. laks str. 6 enkelt eller dobbelt.
Hale: Guldfasan sadel.
Krop: Fluorescerende ambulancerød uld.
Rib: Oval sølv, kraftig.
Hackle: Grizzly hane.
Vinge: Grizzly hacklefjer.
Hoved: Sort.

 

Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Min Favorit

Fluen er så simpel, at man kan være tilbøjelig til at overse den, men den bliver bare ved med at fange fisk, og efterhånden er den blevet en af de "sikre", som jeg først griber til, og så er den så dejlig nem at binde. Den kan, efter forholdene, anvendes i alle gængse krogstørrelser og typer, men i de senere år har jeg mest brugt den som her beskrevet.


 

Min Favorit
Krog:  Kamasan L.W. laks dobbelt str. 8.
Hale:  Rød uld.
Krop:  Flad sølv.
Rib:  Oval sølv, medium.
Hackle: Lys brun hane.
Vinge:  Lys Mallard flankefjer, gerne bundet "rullet".
Hoved:  Sort.

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Camasunary Killer (Navnet staves sommetider med K).
Det eneste sted, jeg har set dette mønster beskrevet er hos John Veniard, han giver en meget nøje bindeanvisning, så der er ingen undskyldning for de sølle, pjevsede eksemplarer, man har set fra nogle lokale "eksperter".
Min erfaring med den er, at den, ved normal belysning, er komplet ubrugelig, men kommer man ud i en rigtig skummel gråvejrsdag, gerne med en let støvregn, kan den være meget velfangende.


Camasunary Killer
Krog: Kamasan L.W. laks str. 8-10 enkelt eller dobbelt.
Hale: Kongeblå uld.
Krop: I to halvdele, bagerste kongeblå uld eller silke (jeg bruger plast-gavebånd), forreste fluorescerende ambulancerød uld.
Rib: Oval sølv, kraftig.
Hackle: Sort hane, fyldig.
John Veniard skriver: Take plenty af
turns, if you do not have a feather
lang enough, take two.
Hoved: Sort.

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Uldsokken

Uldsokken blev først bundet og fejrede sine første triumfer ved laksefiskeri på Holmefoss i Numedalslågen i Norge. Svenske fiskere bragte den hjem og brugte den navnlig i Put and Take fiskerier efter store regnbueørreder. hvor den iøvrigt, fejlagtigt blev solgt under navnet Brown Bomber. Herfra blev den, af danske fiskere, taget med og prøvet til havørred, hvor den viste sig som en fortræffelig fanger på alle årstider.
Den kan, efter forholdene, anvendes i alle krogstørrelser fra 6 til 12, både i enkelt og dobbelt. Desuden er det et af de mønstre der særligt egner sig til også at blive bundet på 3-grenet Esmond Drury krog.

 

Uldsokken
Krog:  Efter behov.
Hale:  Rød uld.
Krop:  Sort chenille i tre dele (original sort uld).
Hackle: Tre stk. lys brun hane.
Hoved: Sort.

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Matuka

Navnet gælder ikke nogen bestemt flue, idet mønstret kan varieres i det uendelige, det er bindestilen som er speciel.
Matuka er New Zealands nationalflue, og navnet stammer fra en lokal fasan-stor fugl, som først leverede fjer dertil. Da denne snart var nær ved udryddelse, blev den totalfredet, og man har siden bundet fluen med et utal af andre, forskellige fjer. Mest almindeligt er fasan ryg- og brystfjer og høne- og hanehackler. Husk at fasan- og hønefjer skal bindes som et par lagt ryg mod ryg, medens der af hanehackler skal bruges fire, altså lagt to og to mod hinanden.
Kun ens fantasi sætter grænse for mulighederne i farvekombinationer. Almindeligvis anvender man vinger i to gange krogen s længde. Kropsmaterialet kan være tinsel, silke, uld eller chenille. Til rib kan bruges wire, rund tinsel, silke eller nylon.
Hacklet kan bindes som et let palmer, men oftest binde det "falsk" og ret sparsomt.
Giver man fluen et par Jungle Cock sider hedder den "Royale".
El haverred er den bedst i krog str. 4, 6 og 8, og gerne på en ret kraftig krog, f.eks. Mustad standard laks.


 Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Mickey Finn

Mickey Finn er vel den eneste af de stærkt farvede amerikanske Bucktail-fluer der rigtig er slået an herhjemme.
Den er opkaldt efter en tidligere meget populær bokser, der vandt alle sine kampe (undtagen den sidste) på knock-out. Navnet bruges forøvrigt også i USA som betegnelse for en drink med knock-out-dråber i.
Fluen kan undertiden være velfangende, særligt i lidt farvet vand. Den er desuden også ofte fortrinlig på kysten.
Oprindelig bindes den på langskaftet streamerkrog, men da jeg ikke stoler på denne, binder jeg den på L.w. laksekrog str. 6. Den har heller ikke nogen hale eller rib, men jeg gør nu lidt mere ud af den, så mit mønster ser således ud.


Mickey Finn
Krog:  Kamasan L.W. laks str. 6.
Hale:  Rød uld, let og luftig.
Krop:  Flad sølv.
Rib:  Oval sølv.
Vinge:  Oprindelig Bucktail, men jeg bruger gern/f ged, tre dele i lag over hinanden, gul-rød-gul.
Hoved:  Sort.

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

God Nat Fluen
God Nat fluen er nok den bedst kendte danske havørredflue. Ikke mindst takket været den strålende fortæller og fisker Poul Wellendorfs navn.
Desværre ser man flere "professionelle" danske fluebindere tilbyde fluer under dette navn, uden at følge bindemønstret helt, og bliver man præsenteret for en "God Nat" med kun en helt hvid vinge og et helt sort hackle, bør man afvise den, idet selve ideen med fluen er spoleret.
Alle de foreskrevne ingredienser i fluen tjener et formål, og ingen kan undværes. Hele tanken bag er jo, at fisken skal se en hel flue uanset baggrunden. Altså en hel sort flue mod den lyse himmel, og en helt hvid flue mod en mørk brink.


God Nat Fluen
Bindetråd: Sort.
Krog:  Str. 4-6-8 laksekrog eller Limerick.
Hale:  Røde fibre af farvet hanehackle.
Krop:  I fire dele, sort-hvid-sort-hvid, uld eller silke.
Hackle: En sort og en hvid hanehackle bundet sammen.
Vinge:  En hvid vinge af gås med ½ sort af høne eller rågevinge på hver side.
Hoved:  Sort, bindetråd + lak. 

 

Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Wickhams Fancy

Som navnet, Fancy, siger, er der her tale om en flue der ikke er tænkt som en imiation af noget bestemt insekt, men den virker tilsyneladende udmærket som efterligning af flere forskellige døgn- og vårfluer, blot størrelsen er rigtig, og i de lidt større krognumre er den en fortrinlig havørredflue i sommermånederne.
I særlig lavt og klart vand, har jeg haft held med den ved at gå ned i krogstørrelse til nr. 8 eller 10, og binde den som "Palmer", altså at udelade vingerne.


Wickhams Fancy
Bindetråd: Sort.
Krog:  Str. 6-8-10 L.W. eller Limerick.
Hale:  Brune hacklefibre.
Krop:  Flad guld.
Rib:  Oval guld.
Hackle: Brun hane, palmered.
Vinge:  Gråand vingefjer.
Hoved:  Sort.

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Red Tag Palmer

meget populær engelsk flue, og som jo ikke har noget kropshackle, er blevet tilpasset vore langsommere flydende vandløb.
.Hedefluen", som man ofte hører den benævnt i vestjylland, er vel en af de mest allround anvendelige fluer vi har, og jeg kender flere fiskere, der aldrig bruger andet, og de ser ikke ud til at få færre fisk end andre.
Fluen kan bruges hele året, og jeg binder den helst på en dobbeltkrog fra str, 4 til 12, eller, hvis vandstanden tillader det, en Esmond Drury trekrog nr. 8-10.


Red Tag Palmer
Bindetråd: Sort.
Krog: Str. 4 til 12, art og vægt efter forholdene.
Hale: Rød uld.
Krop: Påfugle herl.
Jeg ved godt at RTP efter bogen ikke skal have en rib, men da det gør en stor forskel på holdbarheden, bruger jeg en rib af tynd kobbertråd. Ønsker man ribben usynlig, kan man bruge klar nylon.
Hackle: lys brun hane. Front, medium brun høne.
Hoved: Sort.

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Soldier Palmer

Dette er et meget gammelt mønster, og navnet henviser til de gamle engelske infanteristers røde frakker og guldtresser.
Jeg har set Soldier Palmer i engelske bøger og tidsskrifter omtalt som "En af de bedste, om ikke den allerbedste, af alle havørredfluer", og selv om dette måske er noget overdrevet, er der ingen tvivl om, at vi her har en virkelig velfangende flue under mange forskellige forhold.

 

Soldier Palmer
Bindetråd: Sort.
Krog:  StI'. 6-8-10 enkelt eller dobbelt efter forholdene.
Hale: Rød uld.
Krop: Rød sæluld.
Rip: Oval guld.
Hackle: Lysebrun hane, palmered.
Hoved: Sort.

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Heckhams - Serie

Denne gamle serie engelske fluer er de eneste jeg kender, hvor der som vinger er brugt den del af gråandens blå spejlfjer, der har hvid spids.
Fluen ses særligt godt, selv i lidt farvet vand, uden at virke for afstikkende, og den har givet mig adskillige fisk gennem årene. Især i august-september.
Den forekommer i en række forskellige udgaver, hvor navnet er kroppens farve: Heckhams Red, Silver, Green, Black, Yellow O.S.V. De mest populære er: Silver med sølvkrop. Red med rød krop og Peckham med teglstensfarvet krop.
løvrigt bindes de alle som følger.


Heckhams
Krog:  Str. 6-8.
Bindetråd: Sort.
Hale: Guldfasan halsfjer (Tippet) stråler.
Krop: Efter navnet, sølv af flad tinsel, tofarvede af sæluld.
Rip: Oval guld (undtagen H. Silver, hvor det er sølv).
Hackle: Lys brun hane.
Vinger: Gråandens blå spejlfjer med hvid spids.
Hoved: Sort.

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Peter Ross

Peter Ross er en af de fluer, som nogle fiskere værger til og andre sværger ad. Courtney Williams var begejstret for den og skriver: Med denne flue har Mr. Ross omskabt Teal & Red fra at være en god flue til en framragende!
Peter Ross er en ret iøjnefaldende flue, og den har før reddet daget for mig om efteråret på dage med høj himmel og en god kraftig vind.


Peter Ross
Bindetråd: Sort.
Krog:  Str. 6 L.w.
Hale:  Fibre fra Guldfasan halsfjer (Tippet).
Krop: I to dele, ½ flad sølv og ½ sæluld.
Rip: Oval sølv.
Hackle: Sort Hane.
Vinger: Teal (krikand), på store gråand flankefjer.
Hoved: Sort.

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Albert Smiths Favorit

Dette er et mønster der fortjener at være bedre kendt. Fluen er "opfundet" og bundet af ML Albert Srnith, der op til 1940' erne havde en mindre eksklusiv sportsforretning i London, og som selv bandt nogle af verdens fineste fluer. Den dengang kendte jæger, fisker og forfatter Svend Lauersgaard købte næsten alt sit grej hos Albert Smith, og da jeg efter hans død i 1940 købte hans fluegrej af enken, kom jeg i besiddelse af nogle stykker af "Favorit" heldigvis i originalpakning, der opgav navnet på fluen. Jeg har siden, efter bedste evne, kopieret mønstret, og i tidens løb har den fanget mange fine fisk på alle årstider, navnlig i solskin, og aldrig større krog end nr. 10.


Favorit
Bindetråd: Sort
Krog: Limerick str. 10.
Hale: Rød uld.
Krop: Flad sølv.
Rib: Oval sølv.
Weiling: Tippet fjerstråler.
Hackle: Koksgrå Blue Dun høne.
Hoved: Sort.

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

 

Black Pennel

Fluen tilskrives den legendariske fisker Cholmondely Pennel fra Devon, som også har lagt navn til en spinner, et specielt flåd og et krogsæt til orm.
At Black Permel stadig har bevaret sin popularitet er et godt bevis på dens fangevne, og man ser ikke en britisk liste over havørredfluer uden at Black Pennel er mellem de øverste.
Jeg har selv haft gode resultater med den på sommerdage med kraftigt skydække og kun svag vind, ofte med optræk til torden, og da i små størrelser, 8-10, og slank og let bundet.
løvrigt kan den, uden at gå bort fra mønstret, varieres meget, fra det helt lette "alfeagtige" til det kompakte massive, ved at vælge forskellige materialer til krop og hackle.


Black Pennel
Krog:  Str. 6 til 12 efter forholdene.
Bindetråd: Sort.
Hale:  Fibre af guldfasan halsfjer (Tippet).
Krop:  Sort, silke eller uld.
Rib:  Oval sølv.
Hackle: Sort, hane eller høne.
Hoved:  Sort.

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Bloody Butcher

Der er her tale om et meget gammelt mønster, hvis oprindelse fortaber sig i fortiden, men som stadig, sammen med varianten Bloody Butcher med det blodrøde hackle, er en sikker fanger under de fleste forhold. Efter omstændighederne er den anvendelig fra krog str. 4 til 10, bedst på enkeltkrog. Limerick eller L.w. laksekrog.
Det korrekte mønster foreskriver til vinge den blåsorte, metalglinsende fjer fra gråandens vingespejl, men da disse ikke fås større end til krog 8, må man, til de større numre ty til skadehalefjer eller fjer fra en hanehackle, der begge er sorte med et grønt metalskær, eller man kan snyde og bruge en sort hårvinge.

 

Bloody Butcher
Krog: Efter behov.
Bindetråd: Sort.
Hale: Snip af farvet rød gåsefjer.
Krop: Flad sølv.
Rib: Oval sølv.
Hackle: Sort hane (på Bloody Butcher blodrød hane).
Vinge: Spejlfjer fra gråandrik.
Hoved: Sort.

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Claret & Mallard

Dette er også et af de gamle engelske, klassiske fluemønstre til både bækørred og havørred. Den er ikke tænkt som en kopi af noget bestemt insekt, men mere som en allround-flue, og som sådan virker den også fint, idet den kan fange fisk under mange forskellige forhold.
Jeg har selv haft bedst held med den til havørred i forholdsvis små størrelser på dage med køligt
vejr, ikke for meget vind og ret klart vand, og den er en storfanger i saltvand.


Claret & Mallard
Bindetråd: Sort.
Krog:  L.W. laksekrog str. 8 eller Mustad Limerick str. 6 og 8.
Hale: Guldfasan Tippet.
Krop: Dybrød (Claret) sæluld.
Rib: Oval guld.
Hackle: Medium brun hane (eller høne efter ønske).
Vinge: Bronze Mallard.
Hoved: Sort.

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Grey dark

Grey Drake er et af disse fluemønstre, der er så gammelt at man ikke kender ophavsmanden dertil, den er bundet for at efterligne den store maj flue, Emphera Danica, i dennes sidste stadie (Spinner), som sådan har den aldrig været særlig populær, men til gengæld har den, i lidt større størrelser, vist sig som en fortrinlig havørredflue.
For mig har den virket bedst i lidt lyst vejr med en kraftig vind til at kruse overfladen, og gerne lidt farvet vand, den er også særdeles brugbar til nattefiskeri.
Jeg har et par kammerater der ikke bruger anden flue hele sæsonen igennem, og de får deres part af fiskene.


Grey Drake
Bindetråd: Sort.
Krog:  Laksekrog standard eller L.W. og enkelt eller dobbelt 4-6.
Hale: Fibre som hackle.
Krop: Hvid flossilke (gavebånd).
Rib: Sort silke.
Hackle: Brun hane.
Vinge: Lys spættet gråandeflankefjer (deraf navnet).
Hoved: Sort.

 

Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Alexandra

Her er igen et af disse mønstre hvis oprindelse fortaber sig i det uvisse, flere af de kendte fluebindere fra omkring århundredeskiftet har påberåbt sig faderskabet, og man har forsøgt at kæde navnet sammen med den engelske dronning Alexandra, men fluen kan findes omtalt adskillige år før nogen af disse eksisterede.
Så vidt man ved er fluen tænkt som en efterligning af en hundestejlehan i parringsdragt, om dette passer skal jeg ikke kunne sige, men den virker tilsyneladende udmærket også udenfor hundestejlens parringstid og på steder hvor denne slet ikke findes.
Alexandra fanger som regel godt under forhold hvor man gerne vil have en flue der ses godt uden alt for skrappe effekter, og den kan somme tider være meget tillokkende for grønlændere.
Der er igennem årene kommet flere forskellige udgaver af denne flue, men nedenstående er den ældste og dermed sandsynligvis den originale.


Alexandra
Krog:  L.w. laksekrog str. 6-8 enkelt eller dobbelt, eller Mustad Limerick str. 6.
Hale: En stump blodrød fjerfane.
Krop: Flad sølv.
Rib: Oval sølv.
Hackle: Sort hane.
Vinge: Stråler fra påfuglesværd med en stribe rød fjerfane på hver side.
Hoved: Sort.

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Mao

Jeg kaldte fluen sådan fordi den er en lille gul der er rød!
Den blev bundet en sommer efter langvarig tørke hvor vandet i åen var lavt og krystalklart, og ideen var at lave en lille flue som virkede både farverig og samtidig ret dæmpet i udseendet. At den virker viser min fangst journal, idet den, den første sommer gav 13 fisk over målet med den største på 3 ½ kg under de beskrevne forhold.
Jeg har siden afprøvet fluen i større størrelser under forskellige omstændigheder uden særlige resultater, men den virker stadig fint i den oprindelige udgave på en rigtig sommerdag når den fiskes på et forfang på ikke under 5 m. ca. 0.23 mm i spidsen og man bevæger sig skjult og forsigtigt og er lidt dæmpet påklædt.


Mao
Bindetråd: Sort.
Krog: L. W. laksekrog dobbelt str. 12 eller Mustads dobbelt brunerede ørredkrog str. 10 eller 12.
Hale: Et bundt fibre som hacklet.
Krop: Bagerste halvdel gul, forreste halvdel rød sæluld.
Rib: Oval guld.
Hackle: Fibre fra gråand (ikke andrik) brystfjer bundet falsk.
Vinge: Vatrede grå andrik skulder, rullet.
Hoved: Sort. 

 

Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Muddler Minnow

Mudler Minnow blev først lavet i begyndelsen af 30erne af den amerikanske fluebinder Dan Gapen som en efterligning af den, af ørreder meget eftertragtede lille ferskvandsulk der i Amerika går under navnet Bullhead (tyrehoved) og i England kaldes Millars Thumb (møllerens tommelfinger).
Den blev straks det store hit i USA, men det varede længe før vi i Europa begyndte at bruge den og først sidst i 50'erne slog den rigtigt igennem her.
Den viste sig hurtigt som en rigtig storfanger til alle slags rovfisk og specielt til havørred, både om dagen og om natten.
Fluens specielle hoved af hjortehår, som jo er luftfyldte og derfor har en del opdrift, gør at man kan binde den til at fiske i næsten hvilken dybde man ønsker, dels ved at vælge kroge i forskellig vægt, og dels ved at klippe hovedet forskelligt.
Klipper man hovedet i nærmest kugleform, vil det løfte fluen i vandet og kan med en let krog få den til at gå helt op under overfladen. Klipper man det i en jævnt tilspidset kegle, vil det omtrent virke neutralt, og klipper man oversiden i en svag hulning, vil vandstrømmen tvinge fluen dybere ned.
Der er efterhånden lavet uendelig mange variationer over det oprindelige tema med det karakteristiske hoved, hver til sig særlige formål, og alle benævnes de "Muddlers", men det originale mønster, som stadig er en formidabel fanger ser sådan ud.


Muddler Minnow
Bindetråd: Sort.
Krog:  L.w. laksekrog str. 4-6.
Hale: En stump fjerfane af gråspættet kalkun.
Krop: Flad guld.
Vinge: Inderst et bundt hår af grå egernhale, udenpå et par stykker fane af gråspættet kalkun.
Hoved: Naturfarvet hjorte-kropshår, hvoraf nogle efterlades som hackle.

 

Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Isbjørnen

Der er her en af mine mere heldige kreationer, ideen var at skabe en kopi af tobisen ved at udnytte isbjørnehårenes delvise gennemsigtige glans. Om havørreden gik på tobis-ideen skal jeg ikke kunne sige, men fluen lokkede virkelig mange, og også store, fisk til fordærv. Den blev ret hurtigt kendt, og da jeg ikke selv kunne følge med efterspørgslen, blevet eksemplar sendt til Allcocks i England, som så bandt den og sendte den på markedet.
Fluen gav fisk i så godt som alle danske fiskevande, navnlig i perioder efter kraftig regn eller snesmeltning med meget højt og farvet vand, og bl.a. var den i flere år topfanger i Gelså og Ribe Å.


Isbjørnen
Bindetråd: Sort.
Krog: Langskaftet stærk limerick krog, f.eks. Partridge C.S. 17 str. 4.
Hale: Rød uld.
Krop: Flad sølv.
Rib: Oval sølv.
Hackle: Lysblå, bindes falsk.
Vinge: Nederst isbjørn, øverst oliven bucktail, slank.
Hoved: Bindetråden vindes i ottetaller til et stort, lidt fladt hoved som lakeres sort og påmales et par hvide øjne.

 

Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

The Dee

Fordelt over de britiske Øer er der flere kendte lakse- og ørredvande med navnet The Dee. Sammen med den skotske Aberdeenshire Dee var den walisiske Dee den mest berømte og den var navnlig kendt for speciel kraftig og hurtig strøm.
For at få fluen til at fiske korrekt og ikke gå op og stribe i overfladen, fandt man efterhånden frem til en bestemt stil med slankt klædte fluer på en stærk, lidt lang enkeltkrog. Dette fik Allcock til, først i trediverne, at markedsføre deres egen version under navnet .The Dee". Det viste sig hurtigt at den, foruden til laks, var en glimrende havørredflue. specielt i højt, lidt farvet og oprørt vand.

 

The Dee
Bindetråd: Sort.
Krog: Partridge c.c. 17 str. 4.
Tag: Oval sølv.
Hale: Guldfasan crest.
Butt: Rød. På de første var den støbt af rød lak, men senere er man gået over til chenille.
Krop: Flad sølv.
Rib: Oval sølv.
Hackle: Lys blå hane.
Vinger: Fasan hale med gråand flanke over.
Topping: Guldfasan crest.
Hoved: Sort.

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Skellet 1

Denne bindestil er lavet specielt til ekstremt lavt og klart vand, hvor en normal bundet flue, selv i ganske små krogstørrelser. virker alt for klodsede, og den har givet ikke så få fisk under ellers helt umulige forhold. De fleste havørredfluer vil kunne bindes i denne stil, men de to mønstre, jeg her viser, har kunnet dække mit behov.
Det eneste vanskelige ved fremstillingen er at bruge lidt nok materiale i vinger og hackle.
Fisk fluen på en flydeline med et forfang på ikke under 5 meter taperet til 0,25 mm, og gå forsigtigt og i skjul ved åen. Nr. l anvendes i klart vand og klart og stille vejr, og nr. 2 under samme forhold, men med lidt vind til at kruse overfladen.

 

Skelet 1
Krog: L.w. enkelt s tr. 6.
Bindetråd:Sort.
Krop: Begge flad sølv Lurex som fæstnes fortil på krogen og vindes over det nøgne skaft til krogbøjningen og frem igen.
Hackle: Grå andeflanke kun ca. 4 mm bundet falsk. 
Vinge : Nogle få hår fra alm. rød ræv. 
Hoved: sort. 

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Skellet 2

Denne bindestil er lavet specielt til ekstremt lavt og klart vand, hvor en normal bundet flue, selv i ganske små krogstørrelser. virker alt for klodsede, og den har givet ikke så få fisk under ellers helt umulige forhold. De fleste havørredfluer vil kunne bindes i denne stil, men de to mønstre, jeg her viser, har kunnet dække mit behov.
Det eneste vanskelige ved fremstillingen er at bruge lidt nok materiale i vinger og hackle.
Fisk fluen på en flydeline med et forfang på ikke under 5 meter taperet til 0,25 mm, og gå forsigtigt og i skjul ved åen. Nr. l anvendes i klart vand og klart og stille vejr, og nr. 2 under samme forhold, men med lidt vind til at kruse overfladen.

 

Skelet 2
Krog: L.w. enkelt s tr. 6.
Bindetråd: Gul.
Krop: Flad sølv Lurex som fæstnes fortil på krogen og vindes over det nøgne skaft til krogbøjningen og frem igen.
Hackle: Orange hane bundet som nr. 1.
Vinge : Bronze mallard ca. 2 mm bred.
Hoved: Gult.

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Worm Fly

Dette er en meget gammel flue-type. Man er ikke enig om, hvad den egentlig ligner, nogen siger tanglopper i parring, mens andre siger gåsebiller eller noget helt tredie. En kendsgerning er det imidlertid, at selvom fluen egentlig er lavet til bækørred, kan den være særdeles effektiv til havørred på en stille, overskyet dag med ret klart vand, og den er bare sagen en forårsdag på kysten når børsteormene sværmer.
Krogsættet, som laves før de to fluer bindes på hver sin krog, består af to Mustad brunerede Sproat-kroge str. 10, ca. 15 cm nylon 0,40 mm og sort bindetråd, monteres som følger: Klip øjet af den krog der skal være bagerst og sæt den i fluestikket, læg nylon med midten oven på og læg en tæt stram bevikling derom fra forrest på krogskaftet til lidt før krogbøjningen. bøj nu den bagudvendende ende nylon fremover og vind tråden, igen tæt og stramt, frem herover til startstedet, slut af med en Whip-finish og laker beviklingen.
Sæt den forreste krog (den med øje) i stikket og læg de to stykker nylon ovenpå således at spidserne vender fremad og den bageste krog når næsten til krogbøjningen og har spidsen opad, altså modsat den anden. Læg nu en tæt bevikling over nylon og krogskaft frem til lidt bag øjet, bøj de to nylonspidser tilbage på hver sin side og vind bagud over alle parter til midt på krogen, her klippes de overskydende nylon-ender af, og der sluttes af med en Whip-finish og lakeres.

 

Fluerne er to små Red Tag:
Hale:  Rød uld.
Krop:  Påfugleherl.
Hackle: Lys brun høne.
Hoved:  Sort.

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Lures

Ordet Lure betyder egentlig lokker og har gennem tiderne været brugt på mange forskellige former for kunstagn, men er efterhånden blevet betegnelsen for fluer med flere kroge i tandem.
Man kan binde næsten enhver flue som lure, der er ingen begrænsning ud over ens fantasi, men jeg har selv haft mest held med dem i slanke fiskelignende udgaver med sølv- eller guldkrop, gerne med en lille rød eller gul uldhale og med lette, bevægelige vinger, varierende over sort, brunt, lysegråt og indfarvede i rødt eller gult, af bløde hår, fjerfaner eller hacklefjer.
Lures virker ofte godt hvor forholdene gør at man gerne vil have en flue der ses godt i vandet uden at være så klodset som en der er bundet på en tilsvarende stor krog, og specielt på dage om vinteren hvor grønlænderne kan have den irriterende vane kun at nappe en almindelig flue i halen.
Krogsættet laves som beskrevet under Worm Fly, dog skal krogene begge vende spidsen nedad, så fluen ikke vælter i vandet, og sørg for at vingen ikke når ud over den bageste krog.
Hvis luren er bundet med bløde vinger, som kan være tilbøjelige til at hægte sig under den forreste krog, klipper jeg gerne denne af uden at det synes at gå ud over krogevnen.
Ønsker man at luren skal fiske lidt dybere, kan man benytte en lille dobbletkrog bagerst.

 

 

 

 

 

 

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

 

 

Bivisible

At binde en flue som Bivisible er en nem måde at gøre en forholdsvis simpel flue mere synlig, og derved forøge dens fangevne, simpelthen ved at tilføje et hvidt fronthackle.
Det er lykkedes særligt fint i den her beskrevne model, idet den er en af de bedste fluer til natfiskeri.

 

Sort Bivisible
Bindetråd: Sort.
Krog: L.w. laksekrog enkelt str. 4-6.
Hale: Rød uld.
Krop: Sort uldgarn.
Rib: Oval sølv.
Kropshackle: Sort hane.
Fronthackle: Hvid hane.
Hoved: Sort.
Til dagfiskeri kan det være en god ide at variere mønstret med krop af påfugleherI og kropshackle af brun hane.

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Night Heron

"Nathejren" stammer fra de kendte walisiske havørredvande, hvor den er meget populær, den syner ikke af ret meget, og mange danske fiskere tror ikke rigtig på den før de har prøvet den, men den kan være særdeles effektiv på en nat med klart vand og en lys himmel.
Den kan være lidt finurlig at binde, men til gengæld er den næsten umulig at splitte ad.
Mønstret er ganske enkelt.


Night Heron
Krog:  L.w. laksekrog enkelt str. 2-4-6.
Bindetråd: Sort.
Krop:  Sort silke eller gavebånd, tykkest mod midten og tilspidset mod begge ender, lakeres med klar lak.
Hackle: Midt mellem de to kropshalvdele, grå hejre-brystfjer. (Kan man ikke skaffe hejrefjer på grund af fredningen, kan en bluedun hønefjer. som på fotoet, bruges).
Det er nemmest at lave bagerste kropsdel først og lakere denne før man binder hackle og forkrop. Pas på der ikke kommer lak på hacklet.

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Nat Muddler

Denne variant af Muddler-Minnow er særlig velfangende på en mørk overskyet sommernat med bogstavelig talt ingen vind, så overfladen ligner et olieagtigt spejl. Den skal fiskes højt i vandet, og gerne så den laver en bule på overfladen nedefra.

 

Nat Muddler
Krog:  L.w. laksekrog str. 2-4.
Bindetråd: Sort.
Hale:  Hvide hår (som vingen).
Krop:  Sort uldgarn.
Rib:  Oval sølv.
Hoved:  Natur hjort.
Hackle: Natur hjort.

Hovedet må gerne være forholdsvis stort og klippes kuglerundt for at få fluen til at gå højt i vandet.

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Cigaren

Det kan give nogle fantastisk spændende oplevelser at fiske "Cigaren" en stille sommernat uden måne. Den skal fiskes på flydeline som det englænderne kalder .Wake Lure", altså bevæges mod strømmen så den danner en bølge eller stribe i overfladen til at lokke fisken frem.
Ser man bølgen af en fisk på vej mod fluen, skal man frem for alt vedblive at holde fluen igang, hvis striben forsvinder taber ørreden straks interessen.
Man vil blive forbavset over hvor mange store fisk der viser interesse for denne sære tingest, mange vil dreje af i sidste øjeblik, og andre vil måske ligefrem springe over fluen uden at røre den, men de der tager den gør det til gengæld så det mærkes.
Binder man fluen på en almindelig langskaftet krog, har den meget dårlig krognings-effekt, hvorfor en langt bedre løsning er at lave den på en Waddington Shank på ca. 1½ tomme og med en let trekrog.
Fluen bindes med en stærk, sort bindetråd af natur hjortehår direkte på det nøgne krogskaft og klippes til i cigarform, men efterlad en lille, strittende krave af hår forrest, det giver ekstra bølgeeffekt.
For at bevare flydeevnen er det klogt at give fluen en gang tørfluespray.

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Vandrotten

Dette er en anden form for Wake Lure, den kan anvendes under de samme forhold, og på samme måde som Cigaren, og kan somme tider, med sine særlige bevægelser, lokke en særlig træg fisk frem som har ignoreret andet.
Når den trækkes mod strømmen arbejder den som en travl brystsvømmer.
Ideen har jeg lånt fra en amerikansk bass-bug.


Vandrotten
Krog: L.w. laksekrog enkelt str. 2-4.
Bindetråd: Sort.
Hale: Grizzly hackle-fibre.
Brop: PåfugleherI.
Rib: Rund sølv.
Hackle: Grizzly hane.
Vinger: Isbjørn, grævling eller svinebørster.
Vingerne monteres så de rager vandret frem foran øjet og danner en vinkel på ca. 60°, og skal bindes ind før krop og hackle.

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Hundestejlen

Der er lavet mange fluer som skal imitere hundestejlen, og de fleste af dem virker, dette er min løsning. Den har fanget godt på kysten og den har flere gange været meget lokkende til grønlændere i det tidlige forår, specielt i de alleryderste stykker å, hvor vandet kan være brak.


Hundestejlen
Krog: Mustad bronzeret Limerick str. 6.
Bindetråd: Sort.
Hale: Røde fibre fra guldfasan bryst.
Krop: Flad sølv.
Rib: Oval sølv.
Hackle: Gule fibre fra guldfasan sadel, bundet falsk.
Vinge: Et bundt røde fibre fra guldfasan bryst over et bundt gule fibre fra guldfasan sadel.
Øjne: Kuglekæde.
Hoved: Sort.
Jeg binder fluen "upside down", med øjnene på oversiden af krogen og vingen på undersiden, så den svømmer med krogspidsen opad.

 

Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Tobis

Det har endnu ikke været muligt at genfinde EGMs bindemønster til denne flue.

HJ

 

 

 

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Sandrejen

Sandrejer er et af havørredens foretrukne bytter, så en acceptabel imitation heraf er næsten altid et sikkert valg på kysten om sommeren og efteråret, men den kan også give gode resultater i klart vand i åen.
Dette mønster har ofte virket efter hensigten.


Sandrejen
Krog: L.w. laksekrog str. 8 eller Mustad bronzerede Limerick str. 6.
Bindetråd: Sort.
Hale (ben): Ret lange lysebrune hane hacklefibre med et lille bundt guldfasan tippet over.
Øjne: Et lille stykke nylon 0,50 mm, svedet over en flamme så der er dannet to små sorte kugler.
Krop: Lys brun uld.
Rib: Kobbertråd.
Hackle: Lys brun eller grizzly hane som palmer.
Rygskjold: Klar plasticfolie, fæstnes med ribben. 

 

Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

Goats Toe ( Gedens Tå)

Dette er en ret ny tilgang til mine fluer. Jeg har igennem flere år med mellemrum set den omtalt i de engelske tidsskrifter i forbindelse med deres "Stillwater Fishing" og regnet den for en af de sædvanlige uhyrligheder til regnbuer i Put and Take fiskeri, indtil jeg tilfældigt så den beskrevet som en højt estimeret havørredflue fra det vestlige Irland. Så bandt jeg nogle stykker og prøvede den, og den har faktisk overrasket ved sin fangstevne, især i nogenlunde rent vand og med gråt, hængende vejr.
Det anbefales i den irske opskrift at binde den på dobbeltkrog, det har jeg prøvet og også med held, men den er faktisk ideel at binde på en trekrog, så det bruger jeg nu.


Goats Toe
Krog:  Mustad bruneret dobbelt ørredkrog str. 8, eller Kamasan lakseflue-trekrog str. 10.
Bindetråd: Sort.
Hale: Rød uld.
Krop: Påfugle herl.
Rib: Rød uldgarn.
Hackle: Blå brystfjer fra påfugl.
Hoved: Sort.
Oprindelig var kroppen rød uld ribbet med påfugleherl, men da dette viste sig at være for sart byttede man om på de to dele.

 

.Til Mønstre

 

Til samlet oversigt

 

 

 

Seneste ændringer

17.02.12 - Flere udvekslingskort

15.02.12 - Gydegrus i Hølbækken

13.02.12 - Beretning fra åen

12.02.12 - Nyt bestyrelsesmedlem

03.02.12 - Indberetning af skarv

03.02.12 - Optælling gydebanker

31.01.12 - Kalender

31.01.12 - Junioraktiviteter

31.01.12 - Fangster

28.01.12 - Efterlysning