|
|
|
Gult Minilyn til grønlænderne
Lidt inspiration til de vintertræge grønlændere: Krog: Db. laksenymfekrog str 14 Bindetråd: rød eller orange Hale: Orange tippet Krop: Holo sølv Undervinge: Purple SLF-hank + et par pearl-flash - gerne "riflede" Vinge: Kaninstrip i "Gult Lyn-farve" Hackle: Først en omgang Sunburst, derefter en omgang hot orange
Der findes et utal af varianter over KB's Gule Lyn. Denne version har fået hale, da det er en krogflue, og jeg synes, at det lilla indslag ser dejligt frækt ud sammen med det gule og orange. Alt i alt en rigtig lille frækkert til det kolde åvand her først på sæsonen. K&B JB
Til toppen
Til samlet oversigt |
 |
|
Greenlander Ghost
Sad en af dagene op til å-premieren og kom i tanke om min gamle grønlænderfavorit, Black Ghost. Da jeg var knægt, troede de lokale nede ved Simested å, at ham den bette fra vandmøllen (mig) var lidt "fra den" - fiske med flow til premieren!!! Man skulle da hierlt nier te dæm med æ worm!!! Flere gange var det dog den bette og det sorte spøgelse, der tog stikket hjem!
Black Ghost - streamerkrog, sort krop m sølvrib, hale af gule hacklefibre, hackel af gul hane og vinger af hvide hacklefjer.
God gammeldags streamer med fangstpotentiale!
Jeg binder den lidt anderledes i dag: Kraftig (tung) db. laksenymfekrog str 12 og 14, hale af skrap lysegrøn SLF-hank (chartreuse), krop af sort (m. grønt skær) dubbing, undervinge som hale, vinge hvid minkstrip + lidt pearl-angelhair, fronthackle af chartreuse høne. Garanterer, at den tar' fisk!!! 4-cast sinktip (4-5m synke 4-5-spids) - så kommer vi ned!
Knæk & bræk derude.
JB
Til toppen
Til samlet oversigt |
 |
|
Ågaards Special Zonkertip
Egen variant over mønsteret Ågaards Special fra 2010 til mørke aftener og med beskidt vand
Krog: Fx Partridge Salar str. 5-9 Tråd: Sort Benecchi 12/0 Tag: Sølv Salt - water Flashabou (meget blank sølvflash der nærmest er blank som krom. Fås bla ved Salmon Fly) Hale: Hot pink Fluoro Fibre Hanks Butt: Pink chenille, medium Krop: Rainbow Black Salmo Supreme Dub Rib: Medium oval sølvtinsel Fronthackle: Sort hanehackle, 5-6 tørn Vinge: Hvid Rabbit Strips S-cut 3mm. Over vingen fordeles et strå Krinkle Mirror Flash i pearl og to strå Mirror Flash i pink. Flashmaterialerne bindes ind i løkke. Det betyder at flashen bindes ind med ender der er lidt længere end den underliggende vinge. Derpå bøjes de fremadrettede lange ender af flashmaterialerne bagover og bindes fast. Enderne afklippes efterfølgende lidt længere end de første.. På toppen indbindes bløde fine hår som fx Crossbreed Fox Tail eller tilsvarende i hvid. Hårbundtet fordeles rundt om selve vingen og skal gå ned til enden på krogen. Denne vingesektion giver den færdige flue en dråbeprofil og beskytter flashmaterialerne mod slid. Sides: Opdrættet Jungle cock (kan udelades) Hoved: Klar lak
Bindevejledning: Bindes i princippet som de øvrige. Det vil sige at hacklet tørnes over vingeroden. Derpå flashmaterialer og en topvinge der beskytter det underliggende flash. Afsluttes med sides af Jungle cock.
Til toppen
Til samlet oversigt |
 |
|
Black and Purpel Zonkerstrip
Eget mønster til klar vand og nætter med mørk truende himmel. Mønster fra 2010
Krog: Fx Partridge Salar str. 5-9 Tråd: Sort Benecchi 12/0 Tag: Sølv Salt - water Flashabou (meget blank sølvflash der nærmest er blank som krom. Fås bla ved Salmon Fly) Hale: Hvid Fluoro Fibre Hanks Butt: Hvid superchenille Krop: Sort Largatun Flatbraid Rib: Medium oval sølvtinsel Fronthackle: Purple hanehackle, to stk. af tre tørn Vinge: Purple Rabbit Strips S-cut 3mm. Over vingen fordeles et strå Krinkle Mirror Flash i pearl og to strå The Fly Co. Purple flash. Flashmaterialerne bindes ind i løkke. Det betyder at flashen bindes ind med ender der er lidt længere end den underliggende vinge. Derpå bøjes de fremadrettede lange ender af flashmaterialerne bagover og bindes fast. Enderne afklippes efterfølgende lidt længere end de første. Ovenpå flashmaterialerne bindes en meget sparsom sort overvinge af sort sølvræv med ender lidt længere end zonkerstripvingen og flashmaterialerne. På toppen indbindes bløde fine hår som fx Crossbreed Fox Tail eller tilsvarende. Hårbundtet fordeles rundt om selve vingen og skal gå ned til enden på krogen. Denne vingesektion giver den færdige flue en dråbeprofil og beskytter flashmaterialerne mod slid. Sides: Opdrættet Jungle cock (kan udelades) Hoved: Klar lak
Bindevejledning: Tag og hale bindes ind. Tråden tørnes op til lidt bag krogøjet med det overskydende materiel fra halen og tagen langs krogen (det er en god ide at lave lidt mere plads forrest på krogen end vanlig da der skal være god plads til både hackle, flash og andre elementer i vingekonstruktionen). Et stykke hvid chenille bindes ind på undersiden af krogen. Tråden tørnes tilbage hvor chenillen bindes ind langs undersiden af krogen. Nede ved halen tørnes en butt med chenillen. Derfor samme procedure hvor tråden nu tørnes frem mod udgangspunktet med endestykket af chenillen nedenunder krogen. Overskydende afklippes. Nu indbindes den ovale sølvtinsel på undersiden af krogen. På samme måde tørnes tråden med ribben under krogen ned mod butten. Lidt før butten trækkes sølvribben lidt væk fra en selv over mod bagsiden af krogen. Et par stramme tørn og tråden tørnes tilbage mod krogøjet. Her indbindes igen på undersiden sort Flatbraid. Materialet tørnes tilbage over kroppen og frem igen flere gange til en tilpas tyk taperet krop er lavet. Afsluttes på undersiden. En knude og nu påføres kroppen et lag klar lak eller epoxy. Så indbindes kaninstripvingen længst fremme mod hovedet. Vingen holdes ned langs ryggen. Ribben tørnes op gennem vingen og låser den fast. Over vingeroden tørnes det første purple hanehackle med tre tørn hvor fjeren bindes ind på undersiden af krogen i spidsen. Derpå indbindes flashmaterialerne med ender der når til enden på vingen. Ovenpå et tynd hårbundt fra sort sølvræv. Derpå tørnes hackle nr. 2 på samme måde som første gang. Fibrene skal være lidt længere på dette hackle end på det første. Øverst fordeles et lille bundt af de sorte fine hår. Tips: Bundtet spredes ud mellem fingrene før det bindes ind. De længste hår fjernes så enderne er omtrent lige lange men med de længste hår midt på hårbundtet (hårbundtet har form som en kegle/en pilespids). Derpå lægges det hen over vingen og foldes rundt om hele vingesektionen. De længste hår er derved på toppen af vingen. På siderne indbindes eventuel Jungle Cock.
Anders Toft Jensen
Til toppen
Til samlet oversigt |
 |
|
Black Light Zonkerstrip
Eget mønster til klar vand og mørke nætter med klar stjernehimmel,. Efter inspiration fra ”Plasticfluen” – en storfanger til Lindenborg Å. Mønster fra 2010.
Krog: Fx Partridge Salar str. 5-9 Tråd: Sort Benecchi 12/0 Hale: Hvid og Blue Dun Fluoro Fibre Hanks blandet sammen til en farve, 50% af hver farve Butt: Sort uldgarn Krop: Flad sølvtinsel dækket af klar plaststrimmel Rib: Medium oval Lagartun sølvtinsel Fronthackle: Sort hanehackle, tre tørn Vinge: Sort Rabbit Strips S-cut 3mm. Over vingen fordeles en lille smule Black Ice Angel Hair Flashmaterialerne bindes ind i løkke. Det betyder at flashen bindes ind med ender der er lidt længere end den underliggende vinge. Derpå bøjes de fremadrettede lange ender af flashmaterialerne bagover og bindes fast. Enderne afklippes efterfølgende lidt længere end de første. Ovenpå flashmaterialerne bindes en meget sparsom sort overvinge af bløde fine hår som fx Crossbreed Fox Tail eller tilsvarende. Hårbundtet fordeles rundt om selve vingen og skal gå ned til enden på krogen. Denne vingesektion giver den færdige flue en dråbeprofil og beskytter flashmaterialerne mod slid. Sides: Opdrættet Jungle cock (kan udelades) Hoved: Klar lak
Bindevejledning: Halen bindes ind. Tråden tørnes op til lidt bag krogøjet med det overskydende materiel fra halen langs oversiden af krogen (det er en god ide at lave lidt mere plads forrest på krogen end vanlig da der skal være god plads til både hackle, flash og andre elementer i vingekonstruktionen). Et stykke sort uldgarn bindes ind på undersiden af krogen. Tråden tørnes tilbage hvor uldgarnet bindes ind langs undersiden af krogen. Nede ved halen tørnes en butt med garnet. Derfor samme procedure hvor tråden nu tørnes frem mod udgangspunktet med garnenden nedenunder krogen. Overskydende afklippes. Nu indbindes den ovale sølvtinsel på undersiden af krogen. På samme måde tørnes tråden med ribben under krogen ned mod butten. Lidt før butten trækkes sølvribben lidt væk fra en selv over mod bagsiden af krogen. Et par stramme tørn og tråden tørnes tilbage mod krogøjet. Her indbindes igen på undersiden flad sølvtinsel. Tinselen tørnes tilbage over kroppen og frem igen. Afsluttes på undersiden. Så indbindes en tynd stribe klar plast fra fx en frysepose. Nu dannes på samme måde selve kroppen hvor materialet tørnes frem og tilbage til en spoleformet krop opstår. Afsluttes på undersiden. En knude og nu påføres kroppen et lag klar lak eller epoxy. Lad det hele tørre mens du snupper en håndbajer! Så indbindes kaninstripvingen længst fremme mod hovedet. Vingen holdes ned langs ryggen. Ribben tørnes op gennem vingen og låser den fast. Over vingeroden tørnes det sorte hanehackle med tre tørn hvor fjeren bindes ind på undersiden af krogen i spidsen. Derpå indbindes Angel Hair med ender der når til enden på vingen. Øverst fordeles et lille bundt af de sorte fine hår. Tips: Bundtet spredes ud mellem fingrene før det bindes ind. De længste hår fjernes så enderne er omtrent lige lange men med de længste hår midt på hårbundtet (hårbundtet har form som en kegle/en pilespids). Derpå lægges det hen over vingen og foldes rundt om hele vingesektionen. De længste hår er derved på toppen af vingen. På siderne indbindes eventuel Jungle Cock.
Tekst og foto: Anders Toft Jensen
Til toppen
Til samlet oversigt |
 |
|
Bornholmeren Tråd: Sort UNI 6/0 Krog: Streamerkrog størrelse 4-8 Hale: Grey Mallard Krop: Flad UNI Mylar sølvtinsel dækket af Vinyl Body Rib i farven amber Falsk hackle: Grey Mallard Vinge: To-delt vinge af enten polarræv eller tempelhund. Nederst golden olive og øverst sort. Eventuelt et par strå pearlflash Hoved: Hvis det ønskes kan hovedet opbygges med bindetråden og 3 mm epoxy øjne i ønsket farve hvorefter hele hovedet gives et lag epoxy Denne flue er fra 1980’erne hvor Henrik og nogle fiskekammerater var på fisketur til Bornholm hvor de fiskede i Salene Bugt ved Gudhjem. Den første dag fangede gruppen intet og fluestikkene kom frem om aftenen. Næste dag fangede de tilsammen 20 havørreder hvor halvdelen faldt for Bornholmeren. De første eksemplarer bandt Henrik med vinge af olivenfarvet egernhale men har senere skiftet vingen ud med det nuværende materiale, da egern i denne farve kan være meget svært at opdrive. Glimrende flue til de friske havørreder – også i åen.
Kildehenvisning: Jensen, Henrik Agerskov. Bornholmeren. Fiskeavisen 2003: 15. årg,.nr 1, s. 16.
Til toppen
Til samlet oversigt |
 |
|
Hagebrofluen variant 1 og 2 (Baggrundsmotivet er efter bladet ”Lystfiskeren” nr. 2. dec. 1957. 1. årg, s. 9.)
I den dejlige bog ”Langs Karup Å” af Niels Mogensen fortæller Poul Falkenberg at Hagebrofluen blev skabt i vinteren 1952-53 hvor han selv og C. H. Petersen ledede et fluebindingskursus i Skive Lystfiskerforening. Mønsteret blev til ved leg med lidt overskudsmaterialer. Den kendte fluebinder og lystfisker, Poul Falkenberg, bandt herefter utallige eksemplarer af fluen, som han forærede til medlemmerne af fiskeforeningen som julegave. En klassiker blev hermed født og opkaldt efter vejbroen Hagebro, det gamle vadested over Karup Å. Det oprindelige mønster foreskrev en vådfluekrog af mærket Mustad i størrelse 2-6. Desuden brugte de enten hvid svane eller gås som vingemateriale. Kroppen angives i nyere bøger (se kildehenvisning) værende opbygget af rødt uldgarn. I det mest uddybende og grundige kildemateriale om Poul Falkenbergs fluer (Mogensen, ”Langs Karup Å”) fortæller Hr. Falkenberg, at fluen oprindeligt havde sølvrib. I samme bog men nogle sider senere angives Hagebrofluen bundet med flad rund guldtindsel, smalt (oval gultinsel – small). Hvad der så er sandheden må stå hen i det uvisse, og må som sådan af læseren opfattes på nogenlunde den måde, at fluen kan bindes med begge farver.
Mønsterbeskrivelse fra 1958, af Ipse Dixit (se kildehenvisning). Ophavsmænd: Poul Falkenberg og C. Høegh Petersen
Krog: Enkeltkrog størrelse2/0-6 Tråd: Sort Hale: Fibre fra guldfasan tippet Krop: Højrød floss silke af typen fra Den Kongelige luftbårne Statstelegrafs festbeskeder tørnet i cigarform, eller rødt uldgarn Rib: Flad eller oval sølvtinsel i fem tørn Fronthackle: Stort blødt rødbrunt hanehackle Vinge: Brede sektioner af vingefjer fra hvid svane eller gås Hoved: Sort
Variant 1
Krog: Tiemco Single Salmonkrog størrelse 2-4 Tråd: Sort UNI 6/0 Hale: Fibre fra guldfasan tippet Krop: Dubbing-krop af rødt sæluld og rødt Partridge SLF Dubbing. Halvt af hver Rib: Flad Lurex sølvtinsel Fronthackle: Rødbrunt hanehackle Vinge: Nederst et lille bundt hvid polarræv. Herover to strå selvlysende ”Luminous” Lureflash. Ovenpå igen et lille bundt hvid polarræv efterfulgt af fire strå selvlysende ”Luminous” Lureflash. Øverst et lille bundt hvid polarræv. Hoved: Sort
Variant af Hagebrofluen med selvlysende vinge! Fluen bliver svagt selvlysende efter et par minutter i solen eller under en lampe. Alternativt kan fluen oplades med blitzen fra kameraet som udløses nede i fisketasken lige før fluen tages i brug. En kulsort nat med farvet vand er det en dødelig flue.
Variant 2
Krog: Tiemco Single Salmonkrog størrelse 2-4 Tråd: Sort UNI 6/0 Hale: Fibre fra guldfasan tippet Krop: Rødt Glo Bug Garn Rib: Medium oval UNI sølvtinsel Fronthackle: Brunt hønehackle tørnet over vingeroden Vinge: Hvid polarræv eller kalvehale Hoved: Sort
Det store pulserende hackle giver ekstra liv til fluen og kan med fordel bruges om sommeren på en flydeline hvor den da vil bule lige under overfladen og dermed fremstå ekstra synlig for fisken. Ved stærk strøm kan hacklet bindes med fjer fra hanen der er betydeligt stivere i fibrene hvor vingen med fordel kan udskiftes med en af kalvehale hår, der ikke klapper sammen i strømmen.
Kildehenvisning:
• Ipse, Dixit. Månedens flue. ”Lystfiskeren” 1958: 2. årg.,.nr 11, s. 23.
• Mogensen, Nils. ”Langs Karup Å”. 3. udg. 1. oplag. Forlaget Svalebøgen, 1994, s. 110 + 115.
• Friis, Poul. ”Danske fluer”. 1. Udg, 1, oplag. Tarm: Tarm Bogtryk A/S, 2005, s. 22.
Til toppen
Til samlet oversigt |

|
|
Lanternen Eget mønster fra 2005 Anders Toift Jensen
Rør: F.I.T.S nr. 3 Tråd: Sort UNI 6/0 Hale: Fl. Orange Fluoro Fibre Hanks Krop: Guld Mylarrør, medium. Fronthackle: Orange og sort hanehackle Vinge: Nederst orange bucktail. Ovenpå et lille bundt orange tempelhund eller tanukihår bundet fladt. Over den orange undervinge tre dobbeltlagte strå orange Krinkle Mirror flash. Øverst sort sølvræv med et lille bundt sort tempelhund eller tanukihår fordelt rundt om topvingen ca.i rørets længde. Sider: Jungle cock Hoved: Sort
Mønster til sensommer og efterårsfiskeriet. De store hanfisk, der ofte ankommer til åen fra august måned og året ud går til tider helt amok på fluer med hidsige provokationsfarver. Fluen lyser nærmest nede i åen – deraf navnet. Kan bruges både i klart og beskidt vand, dag som nat. Om dagen ville jeg nok selv foretrække fluen bundet som krogflue størrelse 6-10, eventuelt dobbeltkrog for de kroger godt. Som krogflue udskiftes Mylarrøret med flad guldtinsel ribbet med oval guldtinsel.
Til toppen
Til samlet oversigt |
 |
|
Karups Spey - T & L Lokalt fluemønster til Karup Å, men ligeså giftig andre steder.
Krog: Partridge Bartleet Single Salmonkrog størrelse 2-6 Rør: 1½” plast eller aluminiums rør Tråd: Sort UNI 6/0 Tag: Small oval UNI guldtinsel Hale: Crest fra guldfasan Krop: Bagerste ½-del gul og forreste ½-del sort UNI floss silke Rib: Medium oval UNI guldtinsel over den forreste sorte del der tørnes på traditionel vis op igennem hejrehacklet som derved bliver låst fast Palmerhackle: Orange hejre eller erstatning over den sorte kropsdel Fronthackle: Blå perlehøne Vinge: Nederst orange polarræv. I midten blå polarræv og øverst sort tempelhund / polarræv eller erstatning med et lille bundt black & pearl Angel Hair øverst Sider: Jungle cock Hoved: Sort
Rørflueudgaven bindes med flad guldtindsel som tag, og med gul polarræv som Hale. The Thunder and Lightning er et gammel mønster fra 1850 af Mr. James Wright og er et eksempel på en klassisk lakseflue opbygget med en såkaldt Simple Strip Wing (enkelt vinge) af brown mallard, der er velfangende alle steder hvor der er fedtfinner i farvandet. Kroppen på det oprindelige mønster er sort silke. Farvekombinationen af sort, orange, brun og guld giver tilsammen en effektiv flue til mørkt og overskyet vejr og er særdeles effektiv hvis vandet også har fået farve af regnvandet og ikke kun ved Karup Å.
Til toppen
Til samlet oversigt |
 |
|
Garry Dog (Yellow dog) Speyhacklet variant Egen variant Anders Toft Jensen
Krog: Partridge Bartleet Single Salmonkrog størrelse 2-6 Rør: 1½” plastikrør Tråd: Sort UNI 6/0 Tag: Medium oval UNI sølvtinsel efterfulgt med varm gul UNI floss silke Hale: Nederst crestfjer fra guldfasan. Øverst røde hacklefibre Krop: Sort UNI floss silke Rib: Medium oval UNI sølvtinsel - 5 tørn Palmer hackle: Gul hejrehackle eller erstatning over den forreste ½-del af kroppen Fronthackle: Blå halsfjer fra påfuglens kropskind eller indfarvet blå perlehøne kropsfjer Vinge: Nederst rød polarræv eller tempelhund. Øverst gul polarræv eller tempelhund med et lille bundt Angel Hair i farven electric yellow i toppen af vingen Sider: Jungle cock Hoved: Sort
Det oprindelige mønster af James Wright har en hale af crest og rød Ibis (totalfredet fugl) og et fronthackle af lys blå perlehøne. Desuden består vingen af rød og gul bucktail og har ikke sider af jungle cock. Tip, tag, krop og rib er på min variant identisk med originalmønsteret.
Fluen er meget effektiv i stærkt farvet vand og har de hidsige provokationsfarver, der er effektive om efteråret og om vinteren til grønlænderfiskeriet. Rørflueudgaven bindes med en hale af nederst rød og øverst gul polarræv eller tempelhund. Tip og tag er bundet ovenpå den del af silikoneslangen, der går opover røret. Vingen på rørfluen er opbygget som den almindelige udgave bortset fra, at der er lagt et bundt rødt Angle Hair over den røde undervinge og både undervingen og det røde Angle Hair er bundet dobbelt (forklaring senere i teksten). Fluen er en rigtig provokations flue med sine kradse farver og det store pulserende Spey hackle. Mønsteret har i mange år været en storfanger til laks, men havørreder finder også denne flue meget spændende. Om efteråret er det mest givende fiskeri ofte henlagt til døgnets lyse timer. Da kommer de forskellige farver i fluerne rigtigt til deres ret. Om natten er det ofte mere vigtigt at have en flue hvor der er indbygget en god kontrast imellem de forskellige farver fluen er sammensat af. I små størrelser er fluen glimrende til grønlænderfiskeriet samt til stealheads – de havgående regnbueørreder, som elsker fluer med røde og gule farver. Prøv fluen til dette fiskeri ligeså. Der opstår indimellem forhold hvor der virkeligt er brug for at få fluen hurtigt ned igennem en kraftig overfladestrøm. Til det formål er de koniske messinghoveder, der limes forrest på røret på rørfluen særdeles velegnede. Coneheads, som de kaldes, fås i forskellige størrelser og både i metal og farvede udgaver. En stor fyldig rørflue på et plasticrør kan være umulig at få ned i vandet i hård strøm så et conehead kan være løsningen. Fluen laves på følgende måde: Jeg binder de fleste rørfluer til det hjemlige havørredfiskeri på vatpinderør eller 2 mm plastrør da de er meget tynde og jeg derfor kan lave en relativt tynd og slank krop på fluen. Alternativt bruger jeg også F.I.T.S. rør, som er lavet til at krogen kan gå direkte op i enden på røret uden brug af silikoneslange. Drejer det sig om fluer med coneheads binder jeg dem på et færdigt sæt med et 2 mm inderrør, der passer til diameteren på hullet i coneheaden. Et stykke inderrør på et par cm påføres sekundslim og skubbes herefter 1 cm ind i yderrøret. Fluen bindes som normalt og til slut skubber jeg det tunge hoved ned over det tynde stykke af inderrøret der stikker ud og varmer med en lighter en lille krave, der holder hovedet på plads. De helt mindste størrelser af coneheadfluer binder jeg direkte på et 2 mm plastikrør.
Til toppen
Til samlet oversigt |

|
|
Garry rørflue varianter To udgaver af Garry hvor fluen øverst på billedet har tempelhund som vinge og er bundet som beskrevet på forrige side. Den nederste flue er bundet med en to-farvet vinge af bucktail hår, der er fordelt hele vejen rundt om røret. Halen og det lange gule palmer hackle er undladt på denne udgave. Siderne af jungle cock bindes ind efter at vingen er færdig. Hacklet af blå perlehøne er bagefter bundet som et collar over vingen og bundet ned over vinge. Fluen er på sædvanligvis udstyret med et conehead. Denne udgave er god at have i kassen til ekstrem vandstand, da den strømlinede form hurtigt kommer dybt ned i vandet. Opbygningen med hår fordelt hele vejen rundt om røret og fronthackle er den klassiske og måske også mest udbredte måde at forenkle de klassiske fluer til moderne rørflue varianter.
Til toppen
Til samlet oversigt |

|
|
Purple muddler Eget mønster Anders Toft Jensen
Krog: Partridge Wilson Tråd: Sort UNI 6/0 Tag: Gult gavebånd Hale: Gult Partridge SLF hanks Krop: Pearl Blue & Purple Lite Brite som duppes imellem trådløkke, snos og børstes med velcro før kroppen tørnes. En gammel tandbørste kan også bruges til formålet. Vil man have en knapt så lysreflekterende krop, undlades processen med at rive kroppen op eller klippes eventuelt lidt ned efter kroppen er tørnet Rib: Large oval Largatun guldtinsel - to tørn Vinge: Nederst purple tempelhund/erstatning. Derover lidt purple Angel Hair og øverst sort tempelhund/erstatning med to strå purple Fly Co. Flash Skørt: Sorte hjortehår fordeles rundt om krogen som et collar hackle Forkrop: Sorte hjortehår tilklippes til den ønskede facon og sparsomt
Mønster til farvet vand og mørk truende himmel. Er vandet klart vil en mere afdæmpet muddler sikkert fiske bedre, da denne kraftigt reflekterende flue kan virke skræmmende under de forkerte forhold. Jeg bruger fluen fra sensommeren og frem til starten af efteråret. Når fluen med tag, hale, krop og vinge er bundet på vanlig vis bindes hovedet af hjortehår. Hold et lille bundt hjorthår hen over oversiden af krogen og læg to løse tørn over hårbundtet. Stram med et bestemt træk nedad i tråden. Hårene fordeler sig nu rundt om krogen som et skørt. Pres alle hårene bagud og læg et par tørn med bindetråden, eventuelt en knude. Fortsæt med et nyt hårbundt til hovedet er dannet. Afslut med et lille hoved og lidt lak. Hovedet tilklippes fra krogøje mod halen til den ønske form opnås. Mange fisker med fluer tilsvarende denne med et betydeligt større hoved af hjortehår. Det bestemmer man selv – det vigtigste er at man selv tror på fluen. Med muddlerfluer ses fisken ofte lang tid før den tager fluen. En bølge rejser sig i vandet og det kan virkeligt være svært at styre sine reflekser. Lad fisken tage fluen og rejs først stangen når vægten af fisken mærkes helt ned i storetåen. Så plejer de at sidde der!
Til toppen
Til samlet oversigt |
 |
|
Det gule lyn (var.)
Atter bringes en flue, der først og fremmest er tiltænkt laksen, men som også vil kunne lokke Lindenborgs havørreder over evne.
Fluebindingens verden er bestemt underlagt diverse modeluner. De seneste år er et af de heftigste og mest populære modeindslag, at havørred- og laksefluer skal have vinger af skindstrimler – ofte de såkaldte kaninstrips. Ud over kanin bruges skind fra ræv, mink, egern samt ikke mindst det lækre, bløde bisamrotte-skind. Strimlerne skæres som regel tilspidsede, således at strimlen er bredest foran ved nedbindingsstedet. De bindes kun fast foran – og altså ikke i matuka-stil. Ved selve indbindingen skal strimlen gå et stykke ud over krogøjet, således at der kommer maximal fylde i vingens forreste del. På den måde opnås en vingeprofil i udpræget dråbefacon, hvilket, i kombination med det bløde materiale, giver en særdeles levende flue.
Ophavsmanden til Det gule Lyn er K. B. Jakobsen, der er en af landets skrappeste fluebindere. De, der følger lidt med på ”nettet”, vil også vide, at han forstår at bruge sine fluer. I hans hjemmevand Storåen er det bl.a. blevet til en vaskeægte storlaks.
Netop hans gule lakseflue er blevet kult i brede kredse. Så meget kult, at det originale vingemateriale har været umuligt at opdrive, men det skulle være på hylderne igen. Der er dog stor kvalitetsforskel på skindene/strimlerne, så man skal se sig for. Nu om dage er fluemønstre ikke noget, der altid følges slavisk. Det aktuelle mønster er set i utallige variationer – først og fremmest er vingen p.g.a. leveringsproblemerne set i forskellige fremtoninger. Det originale skind er gult med orange tværstriber. Som erstatning bruges et gult skind med orange spidser og sorte striber. Det giver fluen et noget mere orange udtryk, men fangstegenskaberne er stadigvæk i behold. Det er den orange version, der er vist her.
Krog: Som regel bindes på rør. Tag: Fl. orange. Hale: Ingen – evt. gule eller orange kunstfibre. Krop: Bagerst Mirage tinsel, forrest orange dubbing. Rib: Ingen. Hackle: Før vingen - orange speyhackle (alt. guldfasan) og foran vingen - gul softhackle. Vinge: Undervinge af gule eller orange transparente kunsthår, (f.eks SLF-hanks). Kaninstrip som beskrevet ovenfor. Enkelte strå Angelhair kan tilføjes. Cheeks: Ingen – evt. junglecock. Conehead/turbocone: Passende farve.
Som sagt findes fluen i mange varianter. Et blåt perlehønehackle foran det gule softhackle tager sig godt ud. Selv har jeg haft held med en variant med den oprindelige gule vinge, men hvor dubbingen på forkroppen samt undervingen er i farven purple (lilla). Dét ser frækt ud, kan jeg love!
Knæk & bræk - JB
Til toppen
Til samlet oversigt |
 |
|
Munro Killer
Denne gang ser vi nærmere på en god gammel kending, der først og fremmest er tiltænkt Salmo Salar – fiskenes ukronede konge, men som også har vist sig som et godt valg i jagten på Lindenborgs havørreder. Der er lidt forvirring omkring fluens korrekte stavemåde. Den mest brugte er ”Monroe Killer”, men det skulle være ganske vist, at ophavsmanden var en grejhandler ved skotske River Spey. Denne grejhandler lød navnet J. A. J. Munro, hvorfor fluens korrekte navn må være Munro Killer. Fluen startede altså sin sejrsgang i River Spey og fortsatte triumftoget langs Norges brusende lakseelve. Fluens succés kan ikke undre, idet den mest af alt fremtræder som en neddroslet Thunder & Lightning. I firserne var fluen min personlige favorit til sommerens natfiskeri i vores egen å. I dag bruger jeg den f.eks. på en mørk, blæsende septemberdag. Så sker der nogle gange ting og sager. Der er dog tale om en flue, der sagtens kan bruges året igennem. Bind eksemplarer i varierende størrelse, kraftigt- og letdressede samt kort- og langvingede. Så er der en Munro Killer til enhver lejlighed. Som lakseflue skal vingen bindes lang og ret slank. Der er to almindeligt forekommende varianter af vingen. Den ene foreskriver en undervinge af gul silvertippet egern 1,5 x kroglængde og derover sort egern 2 x kroglængde. Et par påfugleherl kan indbindes som topping. På den anden version er undervingen ikke af silvertippet egern men af rent gule hår, og hårmaterialet kan f. eks. være blødere rævehår e.l. Fluen på billedet er bundet med lidt kortere vinge end originalmønstret foreskriver og er tiltænkt havørrederne.
Monroe - undskyld! Munro Killer
Krog: Laksekrog str. 12 – 4. (Her Partridge Salmo).
Tag: Flad eller oval guldtinsel.
Hale: Ingen – evt. en guldfasan crestfjer eller lidt gule kunstfibre.
Krop: Sort floss – tenformet.
Rib: Oval guld.
Hackle: Orange hane og blå perlehøne.
Vinge: Undervinge af gule hår og overvinge af lidt længere sorte hår. Der bruges bløde hår f.eks. fra tanuki eller ræv – og vingen bindes i vanlig bred dråbeform. Den må dog gerne bindes lidt lang og ikke alt for fyldig. Der kan tilføjes lidt Angelhair i passende nuance og/eller toppes med påfugleherl.
Cheeks: Ingen – evt. junglecock eller barred woodduck.
Fluen tager sig også godt ud på dobbeltkrog og som rørflue.
Knæk & bræk - JB
Til toppen
Til samlet oversigt |
 |
Beiss-fluen
Ulf Sill er tysker, men han har, forståeligt nok, slået sig ned ved Mörrumsåen i Blekinge. Han er kendt viden om for sine imponerende laksefangster, for sin enestående fluebindingsteknik og for at være Beissfluernes far. I DVD’en ”Laxflugor med liv” beskrives 5 forskellige Beissfluer. Det eneste de har tilfælles er den sorte krop, og desuden har fire af de beskrevne fluer rød butt. Når de alligevel bærer samme navn, skyldes det, at farvespektret i vinger og hackler er begrænset til nuancer af beige og brunt – til tider med gule, orange eller grønne toner. For at sige det ligeud betyder ”beiss”, oversat til dansk, lort, og de første Beissfluer var efter sigende lortefarvede. Mere anstændige fluebindere havde måske valgt at sige jordfarvede, men ”jordfluen” kan på samme måde som ”havefluen” jo let give anledning til alvorlige misforståelser!
Beiss er i dag ikke kun en af de absolut mest anvendte fluer i Mörrum. Også i vores egne lakseførende åer er fluen en favorit. I Skjern Å er en version med vinge i farven ”sunburst” (varm gul-orange) næsten obligatorisk i april/maj. Senere dæmpes farverne lidt. Fluen fungerer fint i alle størrelser fra de helt store flomfluer til de mindste ”hedebølgefluer”.
I Lindenborg Å kan havørrederne sagtens fristes af kreationen. Farverne kan som sagt varieres. Nedenstående er mit valg til højt, farvet vand og ruskvejr. Det er den flue, som Ulf Sill i sin DVD kalder Beiss 2 – i øvrigt den eneste, der er udstyret med hale. Det skal tilføjes, at jeg ikke slavisk har fulgt hans materialevalg, men helhedsindtrykket er tæt på originalen. Det mest almindelige er at binde fluen på rør, men den fungerer naturligvis også godt som krogflue.
Krog/rør: Frit valg – her db. Bartlet Supreme str. 6 fra Partridge.
Bindetråd: Sort eller brun.
Butt: Fl. rød mini flatbraid.
Hale: Rød polarfiber.
Krop: Sort dubbing.
Hackle: Indfarvet ginger hanesaddel.
Vinge: Dråbeformet tanuki eller ræv – golden-brown med angelhair i guld/oliven/kobber.
Cheeks: Evt. junglecock.
Knæk & bræk
Brandt
Til toppen
Til samlet oversigt |
 |
|
Peter Ross
Hvor ofte sidder der en flue med vinge af fjer i enden af dit forfang? Sandsynligvis sjældent eller aldrig. Helt anderledes var det, da jeg bandt mine første fluer først i 70’erne. Da måtte enhver fluebinder have et bredt udvalg af fjer, (især svingfjer), fra bl.a. stær, solsort (hun + han!), skovskade, husskade, gråand, gås, fasan (høne + kok), sneppe m.m.. I den sammenhæng må jeg med skam meddele, at min lillebrors luftgevær sparede mig for en hel del udgifter. Til gengæld kostede især stære- og solsortefjerene gedigne motoriske anstrengelser ved fluestikket! Saabye og Wellendorfs bøger blev slidt grundigt, og fluemønstrene blev fulgt til punkt og prikke – ellers ville enhver normalt begavet ørred uden alvorligt synshandicap afvise fluen med foragt! En bestemt døgnflue-imitation skulle have vinger solsort-hannens svingfjer, og da jeg tydeligt kunne huske, at mine solsort-fjer var af hunkøn, måtte lillebrors skydevåben atter i brug. Projektet lykkedes hurtigt, da mit barndomshjem lå midt i uspoleret natur med et rigt dyreliv, men problemet opstod efterfølgende. Hannens fjer var umulige at skelne fra hunnens. Derfor blev de lagt i poser med påskrift, så indholdet kunne bruges i overensstemmelse med de hellige og uomgåelige bindevejledninger. I dag har de fleste fluebindere en markant mere anarkistisk tilgang til flueproduktionen. Hårvingerne har i dag næsten helt overtaget – ikke mindst, når vi binder havørred- og laksefluer. Først på vinteren skulle jeg binde et par klassiske danske havørredfluer til en svensker. Både Hagebrofluen og Skjernfluen var oprindeligt udstyret med hvide fjervinger, og med sådanne skulle de bindes. I min fjersamling fandtes ikke passende materiale til opgaven, og da min lillebrors luftgevær for længst er skrottet, gik turen til de lokale grejhandlere. Deres udvalg er ikke så ringe, men kan man få hvide svingfjer eller skulderfjer fra gås eller svane i Nordjylland?? Nej, der er ikke salg i skidtet!
Der findes dog enkelte fluemønstre, der holder liv i fjervinge-traditionen. Det gælder fluer med vinger af grey/bronze mallard eller teal. En af de fluer, der var meget anvendt på den tid, hvor jeg sad og svedte over stikket med stærefjer ”mellem tommel og pege”, var den iøjnefaldende nordengelske ørredflue, Peter Ross. Sølv, rød og sort, toppet med en stærkt markeret tealfjer fra krikanden. Flot som bare fanden, og så med et navn, der både kunne huskes og udtales! Den kunne jo også fange fisk – både bækørred og ikke mindst regnbuerne var vilde med den, skrev Wellendorf, men herhjemme blev den oftest anvendt til havørredfiskeri i åerne. I små størrelser fisker fluen også fint i skandinaviske fjeldvande.
Købmanden Peter Ross of Killin i Perthshire fiskede browntrout i højlandselvene i det nordlige England og i Skotland. Favoritfluen var Teal & Red. Han bad en lokal fluebinder om at forbedre denne flue, og resultatet blev den legendariske Peter Ross.
Peter Ross har fået et comeback i mine flueæsker i de senere år, og jeg er sikker på, at den bliver fast inventar i årene fremover. Det er når grønlænderne er i åen, at den flotte gamle flue kommer på forfanget. De små blanke er helt vilde med den!
Peter Ross
Krog: Det aktuelle fiskeri afgør typen str. 14 – 6. (Her Ken Sawada Db LW 10).
Hale: Guldfasan tippet.
Krop: Bagerste halvdel sølv mini flatbraid, første tørn lægges under halen for at løfte den – især vigtigt på dobbeltkrog. Forreste halvdel rød sæluld eller anden rød dubbing. Alm. rødt uldgarn var tidligere almindeligt brugt. (Originalt alm. sølvtinsel med sølvrib og rød sæl).
Hackle: Sort hane.
Vinge: Teal.
Knæk & bræk - JB
Til toppen
Til samlet oversigt |
 |
|
Ræven
Det triste budskab om Michelsens død her i sensommeren vil hos mange efterlade et tomrum og et savn i vores lystfiskerunivers. Mange af os er blevet dygtigt rådgivet – såvel som myndigt belært – på Lindenborg å’s brinker i tidens løb. Få lystfiskere har, som Michelsen, opnået en så dyb indsigt i dansk havørredfiskeri i almindelighed – og i fluefiskeriet i Lindenborg å i særdeleshed. Heldigvis kan vi fortsat bygge videre på hans erfaringer og fiske med de fluer, som han har været ophavsmand til.
Blandt Michelsens fluer er der særligt én, der i allerhøjeste grad har givet undertegnede mange gode oplevelser – Ræven! De fleste nordjyder kender den naturligvis, men i denne omgang er fluen uomgængelig. Naturligvis skal den præcise originale bindeopskrift bringes. Derefter kommer en moderne variant – (noget jeg nok ikke havde vovet at lægge navn til i nærværende blad for blot et halvt år siden).
Originalmønsteret er, ligesom efterfølgende citat; hentet fra Michelsens bog, ”Havørred og fluer”:
"Min hidtil mest vellykkede creation ”Ræven” blev til på en helt tilfældig måde.
Der var en del forskellige fluer i mine æsker, som trængte til at udskiftes, og da jeg havde bundet disse, havde jeg en enkelt krog liggende tilbage, hvorfor jeg bandt en ganske simpel flue af materialer, som jeg alligevel havde fremme:
Ræven (Originalmønster)
Krog: Laksekrog str. 4, 6 og 8.
Hale: Rødt og gult uldgarn.
Krop: Flad sølvtinsel:
Rib: Sølvwire.
Hackle: 2 tørn orange og 3 tørn brun hane.
Vinge: Hår fra rød ræv."
En mere præcis beskrivelse af vinge-materialet fik jeg under et af vores møder ved åen: Et ræveskind har en mørk stribe ned langs ryggen. Det er dækhårene netop fra denne del af rævepelsen, der skal bruges. I disse hår er der et meget flot farvespil i forskellige brune nuancer med enkelte lidt længere sorte hår iblandt. Den grå underuld fjernes helt.
Netop med hensyn til indføring af rævehår til fluebinding har Michelsen været blandt pionererne. I én detalje adskiller den originale Ræv sig noget fra vore dages rævehårsfluer, idet der til Rævens vinge, som ovenfor nævnt, skal bruges dækhår uden underuld. Dette forhold er nærmest omvendt i dagens fluebinding. Derfor er Michelsens flue ikke helt så blød i materialerne, som det oftest ses i dag, ligesom den i dag så populære ”dråbe-formede” vingeprofil ikke blev anvendt.
Selv har jeg altid et par af de klassiske ræve i æsken, og min største fluefangede Lindenborg-ørred skylder jeg netop en af disse. Bassen blev taget i Stenhullet ikke mindre end 10 minutter efter, at Michelsen selv havde affisket standpladsen! At kroge fisken netop i mesterens ”kølvand” bidrager i væsentlig grad til begivenhedens høje placering i fangerens erindring.
Ræven er en rigtig allrounder, der fanger fisk under alle forhold – lige fra grønlænderfiskeriet over fiskeriet efter de store juni-fisk og frem til sæson-afslutningen. Selv fisker jeg i dag ofte med en moderne variant af Ræven med superblød dråbeformet vinge á la Frödin:
Ræven (Moderne)
Krog: Sølv Salar fra Partridge. Enkelt eller dobbelt i str. 11 – 5. / eller Rør: FITS x-small + medium (1 – 3cm), + conehead FITS str. 1 i sort, orange eller sølv.
Bindetråd: Brun eller burnt orange Benecchi 12/0
Hale: 2 bundter Polar fiber iblandet Fluoro fibre. Nederste bundt er gult, det øverste er rødt. Halen taperes nedefra med en skarp saks.
Krop: Sølv mini-flatbraid eller Mirage saltvandsflash over flad sølvtinsel. (Evt en lille klat orange dubbing helt fremme til at løfte vingen).
Vinge: Nederst et kort bundt bløde lysebrune rævehår/tempelhund eller lignende. Derover et lidt længere mellembrunt bundt, og øverst et endnu længere mørkebrunt bundt. Der iblandes lidt Angelhair i matchende farver. Bundterne taperes ved at trække lidt i de midterste hår, og de indbindes ”bredt”. (Dråbeformet vinge!)
Hackle: 2 tørn af orange og 3 tørn af brun blød hanesaddel. (Hacklet indbindes umiddelbart inden det øverste mørkebrune vingebundt.
Til sidst endnu et citat fra ”Havørred og fluer”:
"Faktisk har ”Ræven” gennem årene fanget lige så mange fisk som alle mine andre fluer tilsammen."
Knæk & bræk Brandt
Til toppen
Til samlet oversigt |
 |
Skovskaden
eget havørredmønster til Lindenborg Å - af Anders Toft Jensen
Fluen har tag af flad sølvtinsel efterfulgt med orange floss silke. Hale af røde hacklefibre og et hvidt hejrehackle over kroppen forreste halvdel. Fronthacklet er perlehøne bundet ”falsk”. Kroppen er opbygget med nederst flad sølvtindsel. Det bindes ind bag hovedet på undersiden af krogen og tørnes en gang tilbage og frem hvor det låses fast igen på undersiden af krogen. Ovenpå det et lag klar frysepose skåret i tynd strimmel og viklet en gang fra hovedet mod halen og frem igen. Det materiale fastbindes og afsluttes også på undersiden af krogen. Ribben er lavet af medium oval sølvtindsel. Den todelte vinge er lavet af nederst isbjørn og øverst natursort egern med både pearl- og sort flash. Fluen er herover bundet på en Partridge Bartleet laksekrog, der ud over at se godt ud samtidigt er stærk og kroger godt. Den nye lakse krog designet af Michael Frödin er et godt alternativ til denne klassiske krog. Fluen virker meget provokerende på en dominerende standfisk. Jeg bruger ofte fluetypen til fisk jeg ser og hører i overfladen af vandet, der jager andre og mindre ørreder væk fra dens territorium. Prøv at serverer en sådan flue et par meter opstrøms for fisken og vær klar! Rørflue-udgaven har en stump orange silikoneslange som krogfiksering og en rød butt af floss silke samt Spey og fronthackle som førnævnte udgave. Røret fra en vatpind varmer jeg i begge ender til en lille krave der sørger for, at materialerne ikke glider af røret. Butten er bundet ovenpå det lille stykke af silikoneslangen, der dækker røret. Slangen er limet fast med lidt sekundslim. Hejrehacklet bindes ind ved hovedet på undersiden af krogen i spidsen af fjeren og tørnes bagud hvor jeg lader fjeren hænge ned under krogen i hackleklemmen. Bagefter køres ribben op igennem hacklet, der derved låses fast og afklippes tæt til kroppen i en position også på undersiden af krogen. Gamle bindeforskrifter viser undertiden fjeren tørnet bagved ribben, som afsluttende del. Men det er ikke så holdbar en løsning da fjerstammen da er relativ ubeskyttet. Hvis det ønskes, kan fluen udstyres med jungle cook, der gør den lidt mere kontrastfyldt i nattens mørke.
Knæk og bræk – Anders Toft Jensen
Til toppen
Til samlet oversigt |
 |
Sophia
Eget mønster - opkaldt efter Sophia Amalie Lindennov (Afdød lensgrevinde på Lindenborg Slot)
Krog: Partridge dobbelt Low- waterkrog størrelse 6 Tråd: Sort UNI 6/0 Hale: Fibre fra blå fjer fra påfuglens kropskind Krop: Påfuglherl Rib: Large oval UNI guldtinsel – 5 til 6 tørn Fronthackle: Sort hejrehackle eller erstatning bindes fyldigt. Bagefter et lille bundt blå fibre fra påfuglens kropskind bundet ”falsk” Vinge: Silvertippet egernhalehår indfarvet blå. Øverst et par strå blå flash. Man kan godt binde et lille bundt blå Angel Hair i bunden af vingen hvis der ønskes en ekstra synlig flue, men i klart vand er dette ikke nødvendigt Sider: Jungle cock Hoved: Sort
Fluen er meget synlig med de blå hårender, og ved mange vandløb er fluer med blå farver et godt valg, specielt i de lyse nætter. Brug denne flue tidligt på sommeren. Rørfluer bruger jeg, hvis vandstanden er høj, eller hvis der er brug for ekstra størrelse på fluen for at lokke fisken til hug. En stor rørflue er en voldsom provokation over for enhver ørred. Det kan udløse det længe ventede hug fra en blank skønhed. Sophia Amalie Lindenov lagde navn til Lindenborg Slot og gav derfor åen sit nuværende navn, men ej åens skønhed, for den har den altid haft!
Anders Toft Jensen
Til toppen
Til samlet oversigt |
 |
Sort/Hvid plasticflue
En sensommerørred på lidt over det normale for Lindenborg Å. 58,50 cm og lidt over 2 kilo.
Fisken huggede den 18. august klokken halv ti om aftenen. Kort tid efter kom månen til syne, temperaturen faldt hurtigt, og fiskeriet gik i stå. Fluen var et lyst rørfluemønster, jeg tidligere bandt og brugte meget på streamerkrog størrelse 2-4. Den fluetype benytter jeg stadig, men ofte tidligere på året fisket dybt på åens nedre strækninger. Mønsteret som rørflue kommer her:
Sort/Hvid plasticflue
Rør: 1-2” plastikrør Tråd: Sort Hale: Rød SLF fibre Krop: Nederst flad Lurex sølvtinsel. Øverst en 0,5 cm bred strimmel fra en frysepose bundet ind ved hovedet og bundet en gang tilbage og frem igen. Ønsker man en tykkere krop gentages processen så der i alt bliver 4-6 lag plastic på kroppen Rib: Medium oval UNI sølvtinsel tørnet i våd lak ovenpå plastkroppen Fronthackle: Hvidt hanehackle. 2 stk. Vinge: Nederst hvid bucktail. Ovenpå undervingen hvid polarræv. Derpå pearl Krinke Mirrorflash. Igen et bundt hvid polarræv med et længere og tyndere bundt sort sølvræv flankeret af sort tanukihår som topvinge Sider: Jungle cock hvis det ønskes
Hoved: Sort
Rørflueudgaven kan med fordel bindes på F.I.T.S. rørsystemet, der også er Michael Fródins favoritrør. Disse rør fås både som klare rør og farvede. Forhandles blandt andet af Korsholm. Det røde rør tykkelse 3 er det, der er brugt til fluen på foto. Når kroppen og halen er lavet tørnes det første af to hvide fronthackler. Ovenpå hacklet nedbindes hvid bucktail. Bundtet skubbes eventuelt mellem fingrene, så de øverste hår er de længste. Derpå hvid polarræv bundet fladt, så vingen bliver mere bred end høj. Ovenpå den hvide undervinge bindes 3 strå pearl Krinkle Mirror flash med ender lidt længere end undervingen. De fremadrettede ender bøjes tilbage, låses fast med tråden og afklippes igen lidt længere end de første tre fibre. Derefter et nyt bundt hvid polarræv. Ovenpå vingeroden tørnes det sidste hvide hackle med fibre længere end det første. Topvingen laves af sort sølvræv med et bundt tanukihår i røreets længde og fordelt rundt om den sorte overvinge. Sider af jungle cock, hvis det ønskes. Hovedet kan være epoxy eller almindeligt klar fluebindingslak.
Til toppen
Til samlet oversigt |
 |
Silver Angel
Mønster til sen nat eller tidlig morgen i det første grålige lys.
Tip: Small oval Largatun sølvtinsel eller sølv Largatun Mini-Flatbraid
Tag: Fluorescens gul Antrongarn eller fluorescens gul Largatun Mini-Flatbraid
Hale: Nederst to crestfjer fra guldfasan, øverst fibre fra grå hejreerstatning eller gul og Blu Dun Fluoro Fibre Hanks
Krop: Holografisk sølv Largatun Flatbraid
Rib: Medium oval Largatun sølvtinsel
Palmerhackle: Blue Dun hane- eller hønehackle over kroppens forreste halvdel
Fronthackle: Sort hane- eller hønehackle
Vinge: Nederst naturfarvet sølvræv med et lille bundt holografisk sølv Angel Hair over. Øverst et tynd bundt sort tempelhund eller polarræv med et lille bundt Black & Pearl Angel hair øverst
Sider: Jungle cock
Hoved: Sort
Fluen er med i min egen serie af Anglefluer hvor Purple Angel fra 2003 var den første. Den har ofte givet fisk i de meget tidlige morgentimer – i de par timer hvor nattens lys afløses af det grå morgenlys tæt på solopgang. På det tidspunkt er de neutrale fluer ofte udslagsgivende. Fjeren til palmerhacklet bindes ind på undersiden af krogen lige foran kroppen i fjerens tykke del. Tørnes tilbage over kroppen og låses fast med ribben den modsatte vej. Ofte fjerner jeg den ene side af den grå fjer til palmerhacklet før jeg binder den ind for at give fluen et luftig udseende. Fronthacklet bindes ind samme sted som den grå fjer men i fjerens tynde spids. Tørnes frem mod krogøjet og afsluttes igen på undersiden af krogen. Derpå afsluttes fluen med vingesektionen.
Tekst og foto: Anders Toft Jensen
Til toppen
Til samlet oversigt |
 |
|
Den gule satan
Eget Lindenborg Å-mønster
Rør: FITS. nr. 3 i klar Krog: Partridge Salar størrelse 5-9 eller fx Wilson i enkel eller dobbelt størrelse 6-10 Tråd: Sort Benecchi 12/0 Tip: Sølv Largatun Mini-Flatbraid Tag: Fluorescens rød Largatun Flatbraid Hale: Nederst gul Fluoro Fibre Hanks. Øverst rød Fluoro Fibre Hanks Butt: Sort Flashabou dubbing Krop: Bagerste 2/3-dele fluorescens gul Largatun Flatbraid. Forreste 1/3-del sort uldgarn Rib: Medium oval Largatun sølvtinsel Palmerhackle: Kan laves på to måder. Første model: Klar gul hanehackle over kroppens forreste sorte del. Fjeren fæstnes i den tykke del foran den sorte forkrop på undersiden af røret eller krogen. Fjeren peger derved bagud med spidsen af fjeren bagerst. Når den er bundet fast fugtes fjeren og fibrene trækkes over på den ene side af fjerstammen. Så tørnes den tilbage over den sorte forkrop og låses fast med ribben som tørnes opover hele kroppen. Derved er der dannet et palmerhackle over den sorte forkrop. Anden model: På små udgaver af fluen tørnes det gule hackle umiddelbart efter den gule bagkrop som et collarhackle. Fjeren indbindes i spidsen på undersiden af krogen eller røret med fjerens tykke del pegende bagud. Fjeren fugtes og tørnes i fire eller fem tørn frem mod hovedet. Indbindes på undersiden og overskydende klippes af. Et par knuder og en dråbe lak. Alternativ kan fjeren bindes ”jysk”: Fjeren bindes ind i den tykke del, tørnes bagud og tråden krydses op gennem hacklet. Hacklet adskiller derved de to kropsfarver. På begge udgaver tiltager hacklefibrene i længde frem mod hovedet på fluen. Derved understøtter de bagerste fibre de foran liggende hvorved hacklet ikke klapper sammen i strømmen. Efter det gule hackle laves forkroppen af sort uldgarn med ribben der følger efter Fronthackle: Et eller to sorte hanehackler en anelse længere i fibrene end kropshacklet. Fjerene fæstnes på samme måde på undersiden af krogen eller røret men i den tynde fjerspids. Fjeren fugtes, friseres og tørnes frem mod krogøjet/rørets forende hvor den igen afsluttes på undersiden af enten krogen eller røret Vinge: Nederst lidt sort bucktail eller bjørn og kortere end krogens længde. Ovenpå en lidt længere vinge af sort polarræv bundet fladt. Derover et enkel strå Krinkle Mirror Flash i pearl, gul og rød. Flashmaterialerne bindes ind i løkke. Det betyder at de tre forskellige farver flash bindes ind med ender der er lidt længere end det underliggende polarræv. Derpå bøjes de fremadrettede lange ender af flashmaterialerne bagover og bindes fast. Enderne afklippes efterfølgende lidt længere end de første. Derved bliver der seks strå flash i den færdige flue og materialet kan ikke gå løs under fiskeri. Ovenpå flashmaterialerne bindes en lidt længere og bred vinge af fx sort polarræv, tempelhund eller sølvræv alt efter om fluen bindes på små kroge eller fx på større rør. Sider Jungle cook Hoved: Sort
En flue opfundet til fiskeri om natten hvor månen oplyser åen og landskabet og hvor vandet er klar som sprit. Mønster fra august 2006 til Lindenborg Å. Efter debutfisken fik jeg gentagne gange fisk på fluen. Alle gangene når månen var stået op og lyste som en gadelampe over det natlige landskab. Siden hen har fluen også fanget fisk under mere mørke forhold og med og uden en farvetone i vandet. Men skægt nok er det kendetegnende at fisken hugger meget voldsomt på fluen. Ikke så mange dikkedarer – bare en på hatten! Fluen kan bindes med et eller to fronthackler. Det kan være enten hane eller høne eller en kombination af samme. Under alle omstændigheder tørnes det første sorte fronthackle lige efter kroppens afslutning og før undervingen bindes ind. Foto og tekst: Anders Toft Jensen
Til toppen
Til samlet oversigt |

|
Den Gule Satan Zonkerstrip Eget mønster fra 2010, variant over grundmønster fra 2006
Rør: FITS. nr. 3 i klar Krog: Partridge Salar størrelse 5-9 eller fx Wilson i enkel eller dobbelt størrelse 6-10 Tråd: Sort Benecchi 12/0 Tip: Sølv Lagartun Mini-Flatbraid Tag: Fluorescens rød Lagartun Flatbraid Hale: Nederst gul Fluoro Fibre Hanks. Øverst rød Fluoro Fibre Hanks Butt: Sort Flashabou dubbing eller anden sort dubbing Krop: Fluorescens gul Lagartun Flatbraid Rib: Medium oval Lagartun sølvtinsel Fronthackle: Et gul og et sort hanehackle Vinge: Sort Rabbit Strips S-cut 3mm eller fx mink til mindre størrelser Derover et enkel strå Krinkle Mirror Flash i pearl, gul og rød. Flashmaterialerne bindes ind i løkke. Det betyder at de tre forskellige farver flash bindes ind med ender der er lidt længere end det underliggende polarræv. Derpå bøjes de fremadrettede lange ender af flashmaterialerne bagover og bindes fast. Enderne afklippes efterfølgende lidt længere end de første. Derved bliver der seks strå flash i den færdige flue og materialet kan ikke gå løs under fiskeri. På toppen indbindes bløde fine hår som fx Crossbreed Fox Tail eller tilsvarende i sort. Hårbundtet fordeles rundt om selve vingen og skal gå ned til enden på krogen. Denne vingesektion giver den færdige flue en dråbeprofil og beskytter flashmaterialerne mod slid. Sider Jungle cook Hoved: Sort Lidt mere markant profil i forhold til det oprindelige mønster. Lavet til virkelig blæsende aftener hvor en tydelig flue er ønskelig. Hacklerne tørnes over vingeroden med først et gul og derpå et sort hackle med fibre længere end det gule. Ovenpå flashmaterialerne og en topvinge plus sides af jungle cock.
Tekst og foto: Anders Toft Jensen
Til toppen
Til samlet oversigt |
 |
|
Grey Darke og Chang
Fluerne er bundet på Partridge Limerick J1A wet fly str. 2. Baggrundsmotivet viser fluefiskeriet i ”den gyldne time” opstrøms Den skæve bro.
Ernst G. Michelsen fra Aalborg fortalte engang om en gammel Lindenborg Å flue, der hed Chang. Fluen var en variation over den velkendte Grey Drake. Fluen blev, efter Michelsens udsagn, navngivet efter en fodboldklub i Aalborg, der havde den sort/hvide spilledragt som kendemærke. Ophavsmanden var den lokale lystfisker ved Lindenborg Å, Børge Vestergaard. Denne flue fangede Hr. Vestergaard mange havørreder på.
Grey Drake bindes igennem historien med forskellige materialer og farver til hackler, haler m.m. Ved Lindenborg Å ses fluen ofte bundet med følgende materialer: Hale: Fibre fra brunt hanehackle. Krop: Hvid floss silke (eventuelt gavebånd). Rib: Tynd sort rib af enten snoet floss silke eller en tyk sort tråd. Fronthackle: Brunt hane- eller hønehackle. Vinge: Grey mallard. Tråden er ofte brun.
Andre steder ses fluen ofte bundet med hale af grey mallard og et badger hønehackle. Et godt kildemateriale er fx : Poul Friis`s bog ”FLUER”. København: Chr. Erichsens Forlag, 1977, s. 53.
Chang er en variant af ovenstående men med en helt hvid vinge. Da Michelsen oplyste, at vingen blot var hvid, skal min gengivelse derfor ikke tages alt for bogstaveligt. Blandt læserne sidder der utvivlsomt en eller flere der kender sandheden. Måske var vingen af fx armsvingfjer fra and, gås eller høne. Under alle omstændigheder har man bundet fluen med gammeldags streamervinger af spidser fra hvide hanehacklefjer.
Til toppen
Til samlet oversigt |
 |
|
Grøn Slørhale
Når regnen har pisket ned i længere tid, og vandstanden stiger i åen, bliver vandet letfarvet. Da kan det være effektivt at fiske en flue tæt ved bunden på en synkeline. Havørrederne kommer trækkende op i de dybe render og stiller sig de steder, hvor det kræver mindst energi at stille sig. Fluen må under disse forhold med grumset vand samt hård overfladestrøm gerne være bundet slank og med ekstra synlige materialer. Jeg bruger den under forhold med klar mørk nattehimmel. Den lyse farve gør den god til fiskeri i både månelys og i mørkere nætter, men hvor fluen fiskes tæt langs udhængende vegetation og grene, der dækker åen med mørke skygger. Måske fordi fisken der ser fluen ind mod en mørk baggrund og ikke kun op mod himmelen. Den Grønne Slørhale har indimellem givet mig en fisk under disse forhold. Så snart vandet på ny begynder at falde og blive klart, mister fluen sin tiltrækningskraft. Måske er det på grund af de mange reflekterende materialer, der godt kan virke mere skræmmende end tillokkende på ørrederne i klart vand. Fisken hugger ofte hårdt og kontant på yngelimitationer. Den seneste ørred, jeg tog på denne flue, blev samtidig så arrig, at den selv sprang på land. At vingen er lang gør ikke noget. Ofte tager havørrederne de store fluer på tværs i munden. Krogen er derfor normalt inde, hvor den skal være. Nemlig i munden på fisken. Mønsteret har jeg haft flere år i æsken. Den blev til under min søgen efter en farvesammensætning, der var synlig for fisken i beskidt vand. Desuden skulle den være god i de lyse nætter. De lyse farver var derfor et gennemgående tema for denne flue. Da den skulle navngives, tyede jeg igen til assistance fra min gode ven Ulla Hellemann, der mente, den lignede en akvariefisk. Efter hendes udsagn fik fluen derfor navnet Den Grønne Slørhale. Fluen fanger - også uden lidt kvindemagi - ganske godt, når der er tale om helt friske havørreder, der kommer direkte fra havets spisekammer. Den kan udmærket bindes på en streamerkrog, hvis en mindre flue er ønskelig.
Mønsteret med epoxyøjne er modellen til synkelinefiskeri.
Rør : 1½ - 2 tommer tynd plastrør, fx fra en vatpind eller F. I. T. S rør nr. 3 Krogstyr: Klar silikoneslange til fluen på vatpindrør. på F.I.T.S. rør fikseres krogen direkte i rørets bagende Tråd: Gul UNI 8/0 til første del af fluen med hale og krop. Sort UNI 6/0 til indbinding af "falsk" hackle, vinge og hoved Hale: Røde Partridge SLF fibre Krop: Nederst bindes de røde fibre til halen ind langs hele oversiden af rørets længde. Bagefter laves en krop af flad sølvtinsel, der indbindes bag hovedet og tørnes helt tilbage mod halen og frem igen. Overskydende bindes fast på undersiden af krogen, og der bindes et par knuder, hvorefter tråden klippes af. Et stykke pearl Mylarrør trækkes over krogen og bindes fast lige bagved halen med den hvide tråd med en lille bevikling og afsluttende knuder. Der efterlades en lille krave af det optrævlede Mylarrør. Røret trækkes frem mod hovedet, holdes stramt og bindes fast, lige hvor sølvtinselen slutter. En lille bevikling og et par knuder. Tråden klippes af. Nu skal der tegnes en streg med en gul sprittusch på begge sider af røret. Bagefter påføres røret et lag epoxy eller klar lak, der får lov at tørre, imens fluen drejes rundt. Når kroppen er tør, bindes den sorte bindetråd fast lige bag kroppen, hvorefter det falske hackle laves, før vingen og hovedet afslutter fluen Fronthackle: Hvide hår fra fx polarræv bundet "falsk" i rørets længde Vinge: Nederst hvide isbjørnehår. Bagefter et lille bundt electric yellow Angel Hair efterfulgt med green & pearl og peacock Fly Co. Flash. Øverst sort sølvræv. På toppen af den sorte topvinge indbindes lidt black & pearl Angel Hair Hoved: Hvis det ønskes, kan hovedet påføres et par tre til fire millimeter epoxyøjne i ønsket farve og størrelse. Bagefter skal hovedet have et lag epoxy. Alternativt kan man nøjes med det sorte hoved og almindelig klar fluebindingslak.
Anders Toft Jensen
Til toppen
Til samlet oversigt |
 |
|
Hansen-fluen
Krog: Kamasan Low-waterkrog størrelse 4 Tråd: Sort Hale: Lille bundt brune fibre fra hanehackle Krop: Nederst flad U I Mylar sølvtinsel. øverst dark amber transulent Swannundaze (farvel 7) Fronthackle: Brunt hanehackle, fem tørn Vinge: Natursorte egernhalehår Hoved: Sort
Lokalt Lindenborg Å-mønster af Preben Boje Hansen
Som med mange andre fluer var mønsteret oprindelig ikke udrustet med vinge. Det første eksemplar var nymfe beregnet til bækørredfiskeri. Da sidegevinsten indimellem bestod af en blank havørred, udviklede, fluen sig til den form, den har i dag. Fluen fiskes oftee fluer højt og hurtigt igennem vandet. Mange gange er det en stor flue, der sidder i enden af forfanget. Fluerne passer til de hurtigstrømmende partier af Lindenborg Å.
Anders Toft Jensen
Til toppen
Til samlet oversigt |
 |
|
Præstegårdsfluen
Sommerfluen Ak-ja! Kun to årlige udgivelser af vores NLFiskeren – og så i sort/hvid! Sådan er betingelserne, og især fraværet af farver rammer jo den visuelle side af fluespalten. For ikke at gøre problemet unødigt stort, har jeg fundet en flue, hvor kun halen er kulørt! Mange nordjyder drager med vekslende held (nok om dét!) til et sydlige Norge efter laks. Elvene Otra og Mandal er i den forbindelse velbesøgte, og de fleste af elvenes danske gæster er uden tvivl blevet bekendte med den lokale ”Prestegaards-flua”, der går sin sejrsgang deroppe. Peter Emil Wikøren hedder ophavsmanden – en slipseklædt passioneret splitcane-entusiast, der efter sigende valgte skolelærergerningen, da skole-sommerferien og laksesæsonen stort set er sammenfaldende! (Den idé er Peter Emil dog ikke ophavsmand til – han er yngre end undertegnede! – Til gengæld har han fanget langt flere laks end jeg!). Præstegårds-fluen: Krog: Sølv Salar fra Partridge. Enkelt eller dobbelt, str. 12 - 8. (Evt. kroge i sort). Rør: FITS x-small + medium (1 – 2 cm), 3-krog og conehead i sølv eller sort. Bindetråd: Benecchi 12/0, sort. Tag: Small oval sølv. Hale: Lime-grøn SLF-hank eller antron. Krop: Angel hair i sølv klippet i stykker og dubbet på bindetråden. Vinge: Bløde sorte hår (tempelhund, tanuki, polarræv). Nederst korte hår, i midten lidt længere hår og øverst endnu længere hår. Angel hair i sølv fordeles mellem hårbundterne. Øverst kan afsluttes med ”topping” af gul Angel hair. De enkelte hårbundter bindes ”bredt” ind, således at der ikke kun er hår oven på krogen/røret, men også på siderne. Hårbundterne taperes inden indbinding ved at trække lidt i hårene midt i bundtet. Hårlængden øges for hvert bundt, der indbindes. Det giver den udprægede dråbeformede vinge, der er så levende i vandet. Fronthackle: Sort. Indbindes lige før det øverste hårbundt i vingen. Fluen kan også bindes med hackle af natur perlehøne. Sider: Junglecock. (Kan suppleres med fjer fra isfugl yderst). Fluen er tænkt som en sommerflue til lavt og klart vand. Under tilsvarende forhold kan fluen med fordel anvendes i vores egen Lindenborg Å. Knæk og bræk Brandt
Til toppen
Til samlet oversigt |
 |
|
Purpel Angel
- Eget Lindenborg å-mønster
Krog: Partridge Salar
Tråd: Sort UNI 6/0
Tag: Small oval UNI guldtinsel efterfulgt med gul UNI floss silke Hale: Nederst crest fra guldfasan, øverst fibre fra purple hejreerstatning Krop: Sort UNI floss silke
Rib: Medium oval UNI guldtinsel
Palmerhackle: Purple hanehackle over kroppens forreste halvdel Fronthackle: Sort hanehackle
Vinge: Nederst purple tempelhund med et lille bundt purple Angel Hair over. øverst et tyndt bundt sort tempelhund med et lille bundt black & pearl Angel hair øverst
Sider: Jungle cock
Hoved: Sort
Anders Toft Jensen
Til toppen
Til samlet oversigt |
 |
|
Purpel Angel Rør
Eget Lindenborg Å mønster fra juli, 2006
Tråd: Sort Benecchi 12/0 Rør: FITS. nr. 1 + 3 eller 2 + 4 Tip: Holografisk guld Mylartinsel Tag: Fluorescens gul Lagartun Flatbraid Hale: Gul Fluoro Fibre Hanks Krop: Bagerste halvdel holografisk purple Lureflash Flatbraid. Forreste halvdel sort Lureflash Flatbraid Rib: Large oval Lagartun guldtinsel Fronthackle: Først purple hanehackle efterfulgt med sort hanehackle Vinge: Fra neden og op: Purple bucktail, puple tempelhund, tre strå purple Fly Co. Flash lagt i løkke, electric purple Angel Hair, purple sølvræv, black & pearl Angel Hair, sort sølvræv, sort polarræv eller andre bløde hår Sides: Jungle cock Hoved: Sort Cone Head størrelse medium eller large eller sort bindetråd med klar lak
Rørfluer bruger jeg normalt først når sensommeren nærmer sig med lave nattemperaturer. Midt på højsommeren med varmt vand og luft over 14-15 grader foretrækker jeg helt klart de mindre lette fluer. Men fra august og frem plejer et rørfluemønster at være udslagsgivende. Fluerne til Lindenborg Å binder jeg næsten alle på 45 mm lang FITS nr. 3 som passer perfekt til en let trekrog størrelse 8-10. Denne flue er et nyt eksperiment fra fluestikket – en variation over det oprindelige krogfluemønster. Jeg har opbygget fluen over det samme koncept som jeg bruger i fx sort/hvid plasticflue. En flue som tidligere har vist sin fangstevne! De to fronthackler bevirker at fluen ikke klasker sammen i overfladestrømmen og sammen med undervingen af de stive bucktailhår skabes en flue som når den fiskes på flydeline laver den eftertragtede bule lige under vandoverfladen. Skal den virkelig helt op i selve overfladen indbindes en underkrop af hvid 0,5 mm Fly Foam skum. Materialet fås i plader som klippes eller skæres i en strimmel i en passende bredde. Strimlen bindes fast langs rørets overside i hele kroppens længde. Den lange bagudvendte strimmel vikles derpå opover kroppen og afsluttes lidt bag hovedet..
Kortfattet bindevejledning: Når tip, tag, hale, krop og rib og er lavet tørnes det første fronthackle. Det er det purplefarvede. Ovenpå hacklet nedbindes purple bucktail (lidt kortere end røret). Bundtet skubbes eventuelt mellem fingrene så de øverste hår er de længste. Derpå purple tempelhund bundet fladt så vingen bliver mere bred end høj. Ovenpå undervingen bindes tre strå purple Fly Co. flash med ender lidt længere end undervingen. De fremadrettede ender bøjes tilbage, låses fast med tråden og afklippes igen lidt længere end de første tre fibre. Denne metode kaldes også at lægge materialerne i en løkke. Ovenpå flashstrålerne indbindes et lille bundt purple Angel Hair i løkke. Enderne er igen en anelse længere end de underliggende materialer. Derefter et bundt purple sølvræv. Ovenpå vingeroden tørnes det sidste hackle med fibre længere end det første purplefarvede. Det er det sorte hanehackle. Efter hacklet er tørnet indbindes black & pearl Angel Hair på samme måde som de øvrige materialer. Her må der gerne være en lang og tynd tapering der når godt bagved røret. Topvingen laves af sort sølvræv (ret beskeden) med et bundt sort polarræv eller fx tanukihår i rørets længde og fordelt rundt om den sorte overvinge. Sider (sides) af jungle cock hvis det ønskes. Hovedet kan være epoxy eller almindeligt klar fluebindingslak.
Fluen kan også bindes med en lang vinge til laksefiskeri. Da bindes fluen som nævnt i teksten men det purplefarvede sølvræv, som er fluens tredje hårbundt, bindes kun i rørets længde. Det vil sige kortere end de underliggende materialer. Over vingeroden tørnes det sorte hackle. Bagefter indbindes bundtet af black & pearl Angel Hair. Det materiale skal gå lidt længere tilbage end samtlige af de øvrige underliggende materialer. Øverst afsluttes med en tynd topvinge af sort ged. Typeforskellen er at modellen til havørredfiskeri afsluttes med et kort bundt bløde hår i rørets længde. Det gøres for at give fluen liv og buleeffekt i de mørke nætter. Lakseudgaven er mere slank og skabt til betydelig hurtigere vandhastighed. Den har stadig en dråbeformet profil men i mere beskeden grad end det er tilfældet med havørredudgaven til vores hjemlige fiskeri i fx lindenborg Å. Sammen med rørflueudgaven ses en beskeden low-waterudgave af fluen. Den har jeg ofte fanget havørreder på når vandstanden er lav og vandet varmt bundet på mindre enkelkrogede laksekroge.
Tekst og foto: Anders Toft Jensen
Til toppen
Til samlet oversigt |

|
|
Rat
Grey Rat
Tråd: Rød Tag: Small oval sølvtinsel Hale: Crest fra guldfasan Krop:Underuld fra gråræv Rib: Flad guldtinse! Vinge: Ryghår fra gråræv Sider: Jungle cock Fronthackle: Grizzly hane- eller hønehackle tørnet over vingeroden og bundet bagud, så det blander sig med vingen Hoved: Rød (klar lak)
Rusty Rat Tråd: Rød Tag: Small oval guldtinsel Hale: Tre til fire korte fibre fra påfuglsværdfjer Krop: Bagerste halvdel gul floss silke. Forreste halvdel påfuglherl Rib: Medium oval guldtinsel Veiling: Gul floss silke, der når til midt på halen Vinge: Ryghår fra gråræv Sider: Jungle cock Fronthackle: Grizzly hane- eller hønehackle tørnet over vingeroden og bundet bagud, så det blander sig med vingen Hoved: Rød (klar lak)
Silver Rat Tråd: Rød Tag: Small oval guldtinsel Hale: Crest fra guldfasan Krop: Flad sølvtinsel Rib: Medium oval guldtinsel Vinge: Ryghår fra gråræv Sider: Jungle cock Pronthackle: Grizzly hane- eller hønehackle tørnet over vingeroden og bundet bagud, så det blander sig med vingen Hoved: Rød (klar lak)
Anders Toft Jensen
Til toppen
Til samlet oversigt |
 |
|
Skumringsfluen
- Eget Lindenborg Å-mønster
Krog: Partridge Double Wilson størrelse 6 eller Tiemco Single Salmon størrelse 4 Tråd: Sort UNI 6/0 Hale: Lille bundt underuld fra bumt orange polarræv. Dette materiale giver en fyldig og luftig hale, som er et af de mar- kante hovedtræk i denne flue Butt: To tørn gul superchenille Krop: Sort uldgarn Rib: Medium oval Largatun eller UNI sølvtinsel, fem tørn Palmerhackle: Magenta hanehackle over den forreste halvdel af kroppen. Bindes ind i fjerens tykke ende, efter uldkroppen er tørnet ved hovedet og tørnes bagud mod halen. Bagefter tømes ribben op over kroppen og igennem hacklet, der derved låses fast i spidsen på undersiden af krogen. Overskydende materiale klippes af tæt mod kroppen Fronthackle: To tørn sort hanehackle en anelse længere i fibrene end kropshacklet Vinge: Nederst et lille bundt dækhår fra burnt orange polarræv. Ovenpå det to strå pear! Flashabou. Bagefter et lidt større bundt lys purple polarræv. øverst et lille sparsomt bundt dækhår fra sort polarræv med to strå purple Flashabou øverst Sider: Jungle cook Hoved: Sort
Anders Toft Jensen
Til toppen
Til samlet oversigt |
 |
|
Sort Plastikrørflue
Afklip et stykke klar plastrør på 4,5 cm. Jeg bruger F.I.T.S. plastrør tykkelse 3 til fluen. Røret er Frödins favoritrør, hvor krogen kan fikseres direkte i rørets bagende. Brænd en krave i rørets forende. Afklip et stykke Mylarrør i sølv, medium, to gange rørets længde. Skub Mylarrøret ind over bagenden på fluen og før det hele vejen op over plastrøret indtil ca. en cm fra rørets forende.
Lav nu en stram bevikling ned og op igen til hovedet. Påfør røret lidt lak og rul derefter den bag udvendte del af Mylarrøret op over den beviklede underkrop. Afslut med en bevikling og klip overskydende bort. Tørn et sort fronthackle af hane og indbind sort bucktail i rørets længde på oversiden. Derpå et beskedent bundt sort sølvræv lidt længere end undervingen. Ovenpå dette tre dobbeltlagte Kringle Mirrorflash, pearl. Overvingen er et væsentligt kraftigere bundt sort sølvræv der ordnes så vingen tilspidser. Afslutningsvis indbindes fx sorte tanukihår ovenpå hovedvingen i rørets længde. Dette bundt fordeles hele vejen rundt om hovedvingen helt ned til midt på røret. Det giver fluen den rette profil. Desuden børster jeg altid hårene før jeg binder materialerne fast på fluen. Jeg bruger en stiv aflagt tandbørste til dette formål. Det giver fluen et luftigt udseende. Vingen er sammenlagt 10 cm lang. Det eneste minus ved fluen er Mylarrøret der ikke holder til mange fisk. Måske kunne det forstærkes med lidt epoxy eller blot almindeligt fluelak på ydersiden af røret ligeså. Det inderste lak lag binder nemlig blot de sammenføjede lag sammen uden at trænge ud på ydersiden. Anders Toft Jensen
Til toppen
Til samlet oversigt |
 |
|
Sunray Shadow variant
Mønster til hurtig strøm og overfladefiskei:
Rør: FITS nr. 3 eller 4 i klart Tråd: Sort Benecchi 12/0 Vinge: Nederst canadisk brunspættet egern lidt længere end røret. Derefter lidt sort bucktail 1½ gange rørets længde. Derover tre strå dobbeltlagte peacock Krinkle Mirror Flash med ender et par centimeter længere end det sorte bucktail. Et fyldig bundt af brun og peacock Angel Hair bindes ind i løkke og fordeles rundt om undervingen. Dette sammenmiksede bundt er lidt længere end de underliggende flashmaterialer. Ovenpå det et bundt sort sølvræv 1½-2 gange rørets længde. Øverst et bundt sort polarræv i rørets længde. Det korte bundt polarræv fordeles rundt om den lange undervinge ned på rørets sider. Både vingesektionen af sølvræv og polarræv bindes fladt. Det korte bundt polarræv bevirker at fluen får den rette dråbeform og derfor fisker højt i vandet (med buleeffekt) når fluen er bundet på et plasticrør. Hvis det ønskes kan fluen udbygges med en ekstra lang vinge på følgende måde: Øverst sort ged i to bundter hvor det øverste er det længste. Hvor lang afhænger af fluebinderen men 2½-3 gange rørets længde eller mere. De sorte hår af ged fordeles ud som et lille tag ovenpå undervingen så topvingen følger formen på de underliggende materialer
Til toppen
Til samlet oversigt |
 |
|
"Ausland’s Special" / Bjerkreimsflua
Denne gang skal vi se på en sydnorsk lakseflue, den såkaldte Bjerkreimsflue. Da færgen fra Hanstholm lægger til i Bjerkreimselvens udmunding i Skagerrak, er det mange nordjyders foretrukne lakseelv. En forlænget weekend er nok. Elvens fiskeri, (især efter små- og mellemlaks), har svunget sig flot op gennem de senere år, efter et storstilet kalkningsprojekt er sat i værk. En del af disse fisk har hugget på Halvor Ausland’s flue, der minimum har 30 år på bagen. Fluen minder i farverne om Silver Doctor, Teal Blue and Silver og Medicine – alle lyse fluer med indslag af sølv og blåt. Det får tankerne hen på "godt-vejrsfiskeri" og mindre fluestørrelser, og netop dette er en del af min plan for sommerens laksestrategi. Hvis timingen er perfekt, sidder fluebinderen i godt selskab ved Bjerkreimselvens bred med lakseskæl i håret og månedens flue på forfanget netop som NL-fiskeren udkommer! I Lindenborg Å vil fluen helt sikkert kunne lokke havørrederne i lyst vejr og klart vand, så knæk og bræk til jer derhjemme! Krog Valgfri laksekrog, evt. Salar i sølv (Partridge). Hale Fibre fra brun hønehackle. Krop Bagerste 5/8 sølv, forreste 3/8 sort floss. Rib Oval sølv. Hackle Brun høne. Vinge Blå og rød gåsefjer sammenstrøget. Grey mallard udenpå. (De blå og røde farver ses tydeligt I modlys). Nu er sammenstrøgne gåsevinger og mallardfjer ikke noget, der altid retter sig efter fluebinderens hensigter. Derfor vil mine fiskefluer se sådan ud: Rør Plast str. 0 eller 1, 1- 2 cm. Krop Flatbraid i sølv eller pearl. Hackle Brun høne. Vinge Bundet "fremad" og bøjet bagud af conehead’en – derfor angives rækkefølgen "baglæns". Små bundter af: Dækhår fra gråræv, hvid- rød- og blå polarfiber. Enkelte strå Fluorofibre i nævnte farver kan iblandes. Hoved Sort conehead i samme str. som røret. Krog Salar treble i sølv (Partridge). Knæk & Bræk JB
Til toppen
Til samlet oversigt |


|
|
The Undertaker - Sensommerfluen Optimismen var i højsædet i forbindelse med en tilstundende laksetur til den naturskønne Bjerkreims-elv. Egentligt burde turen være forbigået i stilhed, da der fangstmæssigt absolut intet var at prale med, men stedet kan alligevel anbefales varmt: Let tilgængeligt, billigt og masser af indbydende fiskevand. Som alle andre laksefiskere havde vi en universel anerkendt undskyldning for en 0-tur: Der var ikke noget vand – og den smule, der trods alt var, faldt dag for dag i sommerheden! Så ved alle, der blot har en smule forstand på laksefiskeri, at chancen for laksehug under så umulige forhold simpelthen ikke er eksisterende – altså har de 4 gæve gutters renommé ikke fået en skramme. De vender frygteligt tilbage! – og i æskerne vil der være et antal Undertakere i str. 12 – 6! Fluen med det noget makabre navn er en videreudvikling af "Butt-fluerne" (Red-, green-, Yellow Butt m.fl.). Butt-fluerne’s stamfader er den helt sorte hårflue, Black Bear – en amerikansk lakseflue fra 20’erne. Alle disse sorte varianter … heldigvis fandtes andre væsker! har gennem tiderne taget deres del af laksene og havørrederne rundt om i verden. Især i "sommervand" foretrækkes disse mønstre af den erfarne fluefisker – og da ofte i ganske små størrelser. The Undertaker skiller sig ud ved at have en tofarvet butt. Krog: Sort dobbelt laksekrog. (Enkelt eller E.D.-krog kan naturligvis også bruges). Bindetråd: Sort. (For max. effekt af butten kan der benyttes hvid bindetråd under denne). Tag: Tynd oval sølv. Butt: Fluo limegrøn og rød mini-flatbraid. (De fleste bruger floss). Krop: UV-black Ice Dub. (Floss eller anden sort dubbing er OK). Rib: Som tag. (Kan undværes. Kroppen er ret kort pga. dobbelt-butten). Hackle: Sort hane. Vinge: Sort ræv. (Evt. med et par flashstråler. Egern i oprindelig udgave). Jungle cock kan bindes ind til sidst. Knæk og bræk - JB
Til toppen
Til samlet oversigt |

|
|
Baitfish
Vinterfluen Det er vinter, så nu skal der bindes fluer i alle afskygninger. Således kan den værste fiskefeber holdes nede i de kolde, mørke måneder, alt imens forventningerne til den kommende sæson bygges op. Det rusker rigtigt udenfor, men indenfor under lampens varme skær bliver tråd og fjer til små kunstværker med magiske egenskaber. En sjat Speyside singlemalt fuldender hyggestunden – nu, hvor tobakken er lagt på hylden, må man jo passe på ikke at blive for frelst! Apropos tobak og fluebinding, så har jeg altid haft en god undskyldning for manglende fangster, nemlig at fluebindingsmaterialerne havde suget årtiers tobakstjære til sig, da familien havde udnævnt netop "fluerummet" som husets rygerum. Her 21⁄2 år efter den sidste smøg har jeg på fornemmelsen, at fjerene ikke er helt afdunstede endnu. Nå, men jeg var heldigvis ikke den eneste, der havde en vigende sæson i år. MEN næste sæson – så skal der ske løjer!! Det hele starter den 16. januar, hvis ikke en mild vinter har lokket fluebinderen ud på kysten fra den varme krog ved fluestikket inden da. Der skal fanges grønlændere og store, fede overspringere – i massevis! Det sjove ved disse fisk er, at de ved vintertide både kan fanges i åen og ude i det salte, og især at der er stor forskel på de fluer, der bruges, alt efter om vandet er salt eller fersk. I saltvandet bider disse ørreder på Grå Frede, Glimmerrejen, Kobberbassen og så dén med blodtuden, mens de i åen bider på Plastik-fluen, Ræven, Hagebro-fluen og den slags godter. Der er ikke mange, der har prøvet at bytte de to fluesortimenter ud med hinanden. Selv har jeg tidligere med stort held nuppet grønlændere i åen på typiske kystreje-fluer, og sidste januar/februar fik jeg mine fisk i åen på en typisk saltvandskreation – en såkaldt "Baitfish". (Jo, der findes enkelte fisk, der ikke tager på vej over duften af gammel tobak!) Baitfish er herhjemme blevet til en fællesbetegnelse for yngelimitationer bundet på en kortskaftet krog. Dertil kommer et epoxy-hoved med indbyggede "3D-øjne". Selve fluen består af en vinge af bløde hår iblandet diverse flash. Oftest er hårene også syntetiske. Fluetypen stammer fra det tropiske amerikanske saltvandsfiskeri, og den bliver herhjemme mest brugt til kystens havørreder og, i store størrelser, til gedderne. Baitfish til Lindenborg Å Krog: Kortskaftet saltvandskrog str. 10-4. (Så kan den passende ved lejlighed bruges på kysten). Her er brugt Mustads Shrimp/3x short (C47S D). Bindetråd: Hvid. Vinge: Polarfibre iblandet diverse flash i matchende farver. (Fluoro-fibre, Chrystal-flash (fine), lidt Angelhair ol. er godt. Ikke for meget Mirror- eller holografisk flash – det virker "for hårdt" i reflekserne). Ofte bruges hvid eller lys grå nederst i vingen. Derover lidt kulør og øverst et lille bundt sort som ryg. Polarfibrene har mange fordele: De er transparente, hvilket virker godt i modlys. De er meget levende i vandet. De kan, modsat naturhår, studses lidt i spidserne. (På denne flue plejer jeg at bruge saksen lidt i "bunden af vingen"). Som pynt kan en tynd "rygrad" af Polarfibre i kontrastfarve (evt. rød) anbringes midt inde i vingen. Alternativt kan et flash-strå i kontrastfarve på hver side af vingen illuderer sidelinjen. Endelig kan hovedet udstyres med "kinder", der kan gøre det ud for gællelåg eller bare se godt ud. Øjne: 3D-øjne i enten kontrast- eller matchfarve til vingen. Inden montering friseres vingen grundigt med en lille børste. (Gammel tandbørste el.). Hoved: 5-min.-epoxyen påføres forsigtigt i et rigeligt lag. Fluen drejes indtil materialet ikke løber mere – det går ret hurtigt. Efter 2 – 3 fluer er øvelsen ved at være der. Oftest vil det pynte på fluen at give den et tyndt 2.-lag. For tiden bruger jeg en epoxy ved navnet "Z-poxy" (5 min.). Det er indtil nu, det bedste jeg har prøvet. Især fordi emballagen består af to separate flasker. Tidligere har min epoxy været emballeret i to sammenhængende sprøjter. Det duer bare ikke til de små mængder, der bruges til vores formål. Husk god udluftning, og smid straks tiloversblevet epoxy ud af huset. Det er givetvis lige så usundt som tobak og single malt tilsammen!! - (men det smager heldigvis ikke lige så godt!!). Knæk & bræk Brandt
Til toppen
Til samlet oversigt |

.jpg)
.jpg)
|
|
Kure’s Epoxy Zonker Forårsfluen
Gennem flere år har man hos en af vores lokale grejhandlere kunnet nyde synet af nogle særdeles flotte fluer. Inde i glasskabet mellem fluehjul drejet i aluminium og andre uimodståelige sager tiltrak et par kaninstrips-zonkere ofte mit blik. Tydeligvis fluer beregnet til fiskeri på kysten - bundet på kroge, der tåler saltet. Henrik, det er naturligvis ham, der har bundet fluerne, arbejder desværre ikke længere i forretningen, og jeg fik ikke spurgt til den præcise bindevejledning i tide. Derfor er opskriften her bragt efter ”visuel hukommelse” samt efter et lille foto, der kan ses i nyeste nummer af ”Sportsfiskeren” (nr 1 – 2006). Krog: Gerne saltvandsbestandig. Str. 6 eller 4. Bindetråd: Farven afstemmes efter resten af fluen. Rib: Monofil nylon, 0,20 – 0,26 mm. Krop: Langfibret dubbing, der børstes grundigt ud. Vinge: Kaninstrip i ønsket farve. Øjne: 3-D øjne dækket med 5-minutepoxy. Bindetips: Ribben indbindes fast under krogskaftet, hvorefter beviklingen får et tyndt lag lak. Hele kaninstrippen fastbindes i ”haleenden” af fluen inden kroppen dubbes. Nogle få mm af strippens skind stikker bagud som hale. Når kroppen er dubbet, fastgøres strippen fremefter med ribben, der helt fremme fastgøres rib og strip med bindetråden. Først nu klippes det ubrugte stykke kaninstrip af. (Intet spild). Farvevalget er frit. Det oplagte valg vil falde indenfor det mere naturlige og dermed imiterende spektrum. Det kan f.eks. være brun, lys brun, oliven eller helt lyse nuancer. Alternativt kan mere provokerende farver bruges. Her kunne der være tale om pink eller lysende gul-grøn. Øjet kan vælges i kontrastfarve eller matchende efter lyst. Fluen kan uden problemer vægtbelastes under dubbingen, hvis det foretrækkes. Efterskrift Ligesom fluen i seneste nummer af NL-fiskeren er der denne gang tale om en kystflue. Og også denne gang vil jeg anbefale at prøve fluen i åen. Den er forførende levende og livagtig i det våde element. Når der går lidt kystflue i nærværende flue spalte skyldes det naturligvis fluebinderens egne tilbøjeligheder. Forårsmånederne er ikke åernes højsæson, men derimod kystens. Jeg tillader mig derfor at formode, at en væsentlig del af Lindenborg Å’s fluefiskere også i denne tid drages mod det salte, og derfor vil kunne drage nytte og inspiration af de valgte mønstre. Herefter vil jeg komme med en opfordring. Lad os få noget mere fluestof i NL-fiskeren. Bind nogle fluer og skriv en historie – jeg er overbevist om, at redaktionen vil modtage alt med glæde. I Anders Toft’s meget anbefalelsesværdige bog om Lindenborg Å findes et hav af spændende lokale fluer. Der må være mange flere fluer, der trænger til at komme frem i lyset – eller gamle mønstre, der trænger til at blive støvet af! Desuden vil jeg gerne modtage rettelser, kommentarer eller korrektioner angående mine skriverier. Ikke mindst i forbindelse med ”Kure’s Epoxy Zonker”. Som nævnt er min fremstilling af denne flue fremkommet på et ret løst grundlag, hvor jeg bl.a. har tiltaget mig den frihed, at lade farvevalget være op til binderen. Til slut må jeg nævne endnu en anbefalelsesværdig bog – nemlig bogen ”Rørfluer” af ophavsmanden til ovenstående zonker-flue, Henrik Kure Nielsen. En flot bog til fluebinderen. (Udgivet på Mosegaard – 2000). Knæk og bræk Brandt
Til toppen
Til samlet oversigt |


|
|
Purpel Night Så er det nu!! Årstiden, som en meget stor del af NL’s medlemmer med længsel har ventet på, har nu indfundet sig. Der findes medlemmer, der for længst har afpasset ferie-ugernes placering med grødeskærings-perioderne, solunar-tabeller og de uger, som erfaringsmæssigt har massiv opgang af store havørreder. Det er ikke nærværende blads primærstof at analysere yderligere på psykologien bag en sådan form for ferieplanlægning – ej heller at give udtryk for medfølelse rettet mod kvindfolkene derhjemme! (De har jo valgt selv!). Nej, kan undertegnede med disse linier give anledning til bare en svag stigning af den om-sig-gribende fiskefeber, så vil det være fint. Rørfluerne er i disse år på hastig fremmarch, ikke mindst når der fiskes efter havørred ved nattetide i vores åer. Mine første rørfluer var bundet på plastrørene fra vatpinde. De kom aldrig rigtigt til at fungere i mit fiskeri. Fluerne ville ikke synke, og de var ikke ret holdbare. Senere bandt jeg rørfluer på korte, tynde aluminiumsrør. De blev fisket med løsthængende krog, så den lange vinge ikke hægtede sig fast i krogen, og det fungerede ganske udmærket. Så var det, at jeg kom til at købe Mikael Frödin’s video: ”Moderna Laxflugar – att binda på tub”. På trods af det faktum, at han er svensk, så må jeg sige, at han på fluebindings-området længe har været mit forbillede. En rørflue bundet efter videoens anvisning ser måske noget pjusket ud i tør tilstand – MEN I VANDET!! Det mindste træk fra strømmen giver fluen et liv, som ikke syntes muligt – fluen var jo død inden den blev søsat, - men nu! I det følgende vil jeg kort prøve at beskrive de mest grundlæggende principper i Frödins fluebinding. Men køb filmen – også den, hvor han binder på kroge! De er meget anbefalelsesværdige. Purple Night Krog: Sort Salar (treble tube) fra Partridge. Rør: FITS x-small + medium (2 – 3cm). Bindetråd: Benecchi 12/0, sort – eller anden tynd tråd. Krop: (Bagfra) 2/3 selvlysende hvid-grøn tinsel (eller mirage-flash på hvidt underlag) og 1/3 purple flashchenille. 10 Vinge: Bløde hår (tempelhund, tanuki, polarræv ol.) Nederst purple hår + enkelte blå og purple Angel Hair. I midten hvide hår + enkelte polarice Angel Hair. Øverst sorte hår + enkelte sorte Angel Hair. Hackle: Purple hanesaddel. Overvinge: Sorte hår + evt. lidt sort flash eller nogle strå påfugleherl. Sider: Junglecock. Hoved: Sort conehead FITS str. 1. Bindevejledning punkt for punkt – især med henblik på, at fremhæve Frödin’s bindestil: • Salar-krogene er udviklet på baggrund af Frödin’s ønsker. De fås i sølv- guld- og sort finish. Ved at ændre krogfarven, kan fluens overordnede fremtræden ændres en del. Det er dog ligegyldigt i forbindelse med denne natflue. • FITS-rørene findes i 4 størrelser, der to og to passer ind i hinanden. Til rørfluer i normalstørrelse anvendes en kombination af str. x-small og medium. Til store fluer bruges small/largekombinationen. Det tyndeste rør presses ind i det tykkere, således at en cm af det tynde stikker ud i forenden. Det er her, at conehead’et monteres til sidst. Der findes forskellige leverandører af sådanne rør, men det er vigtigt, at rørene passer og ”går stramt sammen” – ellers bliver fluen ikke ret holdbar. De eneste rør, som jeg har gode erfaringer med, er de originale ”FITS”. De limes med super-lim. • Selv har jeg altid brugt en halvtyk 6/0-bindetråd, men på videoens anbefaling prøvede jeg den supertynde Benecchi-tråd. Nu bruger jeg ikke andet. Især ved conehead-rørfluer skal ”hovedet” være lille, for at passe ind i conehead’ets fordybning. • Lidt superlim kan styrke tinselkroppen. • Vingen bindes ind i flere omgange. Hvert hårbundt taperes ved at trække nogle af hårene længere ud end resten. (Det modsatte af ”når man bruger en hairstacker”). Hårbundtet bindes så fast ovenpå – og på siderne af røret. Næste bundt indbindes med lidt længere hår. Der bindes igen ovenpå og på siderne. Mellem bundterne indbindes flash-fibrene – naturligvis både ovenpå og på siderne! Resultatet bliver en bred og udpræget dråbeformet vinge, der slutter bagude i en meget tynd spids. Og her har man i årevis kæmpet for at lave en høj, smal vinge, ved kun at lægge hårene ovenpå krogen! • Indtil nu er alle materialer bundet på det tykke rør. Alt er indbundet med et minimum af bindetråd og overskydende materialer er tæt afklippet foran indbindingsstedet. Der skal nu netop være plads til indbinding af hacklet forrest på det tykke rør. Hacklet tørnes en-to gange omkring det tykke rør, hvorefter det vikles ned på det tynde, hvor det afsluttes på rørets underside med få tørn bindetråd, når det er kraftigt nok. • Overvingen indbindes overpå og på siderne + evt. flash. • Siderne indbindes – få tørn! • Der kommes lidt superlim på bindetråden, der efterfølgende tørnes stramt et par gange. Til sidst presses conehead’et hårdt bagud. Brug en tang til at trække i røret med. Det overskydende rør klippes af på nær en mm, og der brændes en lille krave Conehead og krog giver tilsammen en afbalanceret flue. Den brede, taperede vinge er helt enestående levende i vandet. Jeg fisker også disse fluer med løst hængende krog. Hvis man ønsker at fæstne krogen, skal det tykke rør være nogle mm længere, og så kan krogen sættes fast direkte i røret. Den del af røret, der omslutter krogskaftet, skal ikke bevikles med kropsmaterialet. Sælg din hairstacker – og køb en Frödin-DVD! Og jo, - du bliver også nødt at købe den geniale koniske FITS-nål til at fæstne røret på under indbindingen. Efter min mening det eneste ”rørfluestik”, der du’r. Knæk og bræk Brandt
Til toppen
Til samlet oversigt |
 |
|
Grey & Green
Efterårsfluen Indian summer – fænomenet, der til stor glæde og fornøjelse for alle os der foretrækker udendørs sysler, gennem de senere år ofte har præget efteråret med masser af varme og solrige dage. Om vi har sol og varme til gode efter den nys overståede tropesommer er nok et spørgsmål – men vi har da lov at håbe. Luften er klar, vandet ligeså og solen bader ådalen i skarpt lys. Enkelte kridhvide skyer driver adstadigt over den høje blå efterårshimmel. Det kan være vanskelige forhold, men åen er fuld af fisk, og flere af dem er forhåbentligt rimeligt ”friske”. Grejet er let – måske kun klasse 6 og forfangspidsen er 0,23 af bedste kvalitets fluorocarbon. Det gælder om ikke at skræmme fisken. Fluer er en diskret sag i str. 10 eller 12. Diskret? Ja, der indgår ganske vist elementer af fluo –limegrøn, men under vandet mellem pindsvineknop og vegetationen på bredden virker den ret afdæmpet. Det gråspættede hackel og de grå rævehår omslutter og dæmper yderligere. Grey & Green er mange moderne lakse- og havørredfiskeres førstevalg på de svære solrige og klarvandede fiskedage. Den har henvist den legendariske storfanger Green Highlander til en lidet flatérende position i et glemt hjørne af flueæsken! Grey & Green Krog: Sølv Salar fra Partridge. Enkelt eller dobbelt i mindre størrelser. (Evt. kroge i guld) / Rør: FITS x-small + medium (1 – 3cm), 3-krog og cone-head i sølv. (Evt. guld. Der kan også vælges cone-head i fluo-limegrøn). Bindetråd: Benecchi 12/0, hvid – eller anden tynd tråd. Hovedet afsluttes med fluo-limegrøn på krogfluer. Hale: Fluo-limegrøn SLF-hank eller lignende. På rørfluer kan halen udelades. Krop: (Bagfra) ½ Mirage saltvandsflash - ½ grøn-oliven dub. Rib: Oval sølv. Palmerhackle: Oliven hane. Vinge: Bløde hår (tempelhund, tanuki, polarræv ol.) Nederst korte oliven hår. I midten lidt længere oliven hår . Øverst grå hår. Angel Hair i gule, grønne og oliven nuancer fordeles mellem hårbundterne. De enkelte hårbundter bindes ”bredt” ind, således at der ikke kun er hår oven på krogen/røret, men også på siderne. Hårbundterne taperes inden indbinding ved at trække lidt i hårene midt i bundtet. Hårlængden øges for hvert bundt, der indbindes. Det giver den udprægede dråbeformede vinge, der er så levende i vandet. Fronthackle: Teal. Overvinge: Grå hår (lange) + nogle strå påfugle- herl. Ønskes kraftigt dressede fluer til hurtig strøm eller natfiskeri, kan vingen tilføres et par ekstra grå hårbundter – men nu med kortere og kortere hårlængde. (Grey & Geen bliver dog nok aldrig en hot nat-flue) Sider: Junglecock. Hoved: Fluo-limegrøn bindetråd / conehead FITS str. 1 i sølv ( evt. guld eller limegrøn). Skulle efterårets Indian summer mod al forventning udeblive, så kan de nybundne Grey & Greens gemmes ved siden af den gamle pjuskede Green Highlander. Husk blot at få dem dyppet allerede i den kommende sæsons sommermåneder, hvor fluen nok har sin helt store glansperiode. Knæk og bræk Brandt
Til toppen
Til samlet oversigt |
 |
|
Den Røde Vinterfluen Sæsonen er slut – nu er det tid til at efterse grejerne og forkæle hjulenes ædlere dele med syrefri olie og fedt af god kvalitet. Der skal ryddes op i de mange æsker og i vestens utallige lommer. SHIT! – i den inderste lomme dukker en lille æske op, hvis indhold bærer præg af, at have været temmelig vådt inden låget blev lukket sidst engang i september. Krogenes metal lider svært af rustangreb. Især én af æskens fluer - en knaldrød djævel – er i en ussel forfatning. Netop denne flue var hin septemberdag blevet grundigt gennemgnasket af en arrig Simested-ørred. Der er ingen vej udenom – der skal produceres nogle nye! Det skal være snart. Fluen er nemlig ikke kun effektiv i efteråret, til grønlænderfiskeriet er den næsten uundværlig! Hvad hedder så denne knaldrøde fjertot? Tja – Den kunne jo hedde Cardinal, efter den nu næsten helt glemte vådflue, der i 70’erne ofte sad i enden af mit forfang. Rød hale, rød flosskrop med guldrib, rødt hackle og rød fjervinge. I små størrelser var den dødelig for mangen en bækørred. I de følgende år eksperimenterede jeg en del med hårvingede fluemønstre i hidsige orange og røde kulører. Jeg flirtede en del med de nye hidsige fluoriserende farver – især den orange som blev iblandet elementer af guld. Der var jo en kendt wobler, der fejrede store triumfer i netop denne farvepragt. Nogen større succés fik jeg dog aldrig med mine eksperimenter – måske ikke så underligt, da mit hjemmevand, Simested Å, dengang stort set var lukket land for havørrederne, pga. Virksunddæmningen. Jeg havde helt glemt den gamle Cardinal og droppet mine hårvingede orange prototyper, da jeg skiftede adresse, og Lindenborg Å blev mit nye hjemmevand. Her erfarede jeg, at en nordjyde - Finn Nielsen - kendt bl.a. fra nærværende skrift, med noget større held havde gået i nogenlunde samme tanker som jeg. Finn havde skabt Rapala-fluen – og den var (og er) en storfanger. Finn’s flue blev hurtigt fast beboer i mine flueæsker. Efterhånden har jeg ændret lidt her og der, så at kalde fluen herunder for Rapala-fluen, vil ikke være helt korrekt. Jeg kalder den simpelthen for Den Røde. Bundet på en saltvandskrog er Den Røde ikke noget dumt valg i Mariager Fjord ved vintertide – enten i enden af flueforfanget eller som ophænger over kystblinket. - Og indrømmet: Den er voldsomt meget knaldrød!! Knæk og bræk - Brandt Den Røde Krog: Guld Salar fra Partridge. Enkelt eller dobbelt. (Evt. kroge i sort). Rør: FITS x-small + medium (1 – 4 cm), 3-krog i guld og conehead i rød, orange eller guld. Bindetråd: Benecchi 12/0, rød evt. fluo. Hale: Ingen. Krop: (Bagfra) 2/3 guld (mini flatbraid, large oval tinsel eller alm. flad tinsel). 1/3 knaldrød dubbing, der børstes godt op. På guldkrogene kan bagkroppen udelades, så kroger står bar. Rib: Oval guld over forkroppen. (Hvis bagkroppen er bundet af flad tinsel, kan den også ribbes). Palmerhackle: Knaldrød hane over forkrop. Vinge: Bløde hår (tempelhund, tanuki, polarræv ol.) Nederst korte orange eller knaldrøde hår. I midten lidt længere røde hår. Øverst endnu længere røde hår. Angel Hair i rød og guld fordeles mellem hårbundterne. De enkelte hårbundter bindes ”bredt” ind, således at der ikke kun er hår oven på krogen/røret, men også på siderne. Hårbundterne taperes inden indbinding ved at trække lidt i hårene midt i bundtet. Hårlængden øges for hvert bundt, der indbindes. Det giver den udprægede dråbeformede vinge, der er så levende i vandet. Fronthackle: Knaldrød. Indbindes lige før det øverste hårbundt i vingen. Sider: Junglecock. (Kan undværes).
Til toppen
Til samlet oversigt |
 |
|
Bloody Butcher
Vinterfluen Sæsonen er gået på hæld, de lyse timer er blevet færre og hensynet til de farvede fisk’s blufærdighed i brudesengen har for en stund lukket vores fiskevand. Grejet er stuvet af vejen for i år, hvis ikke den gæve stangsvinger har fundet mere salte fiskemarker. Fra midten af januar kan der atter med lidt held fanges en anstændig havørred i vores vand - især hvis grønlænderne indfinder sig. Nedenstående flue kan være helt suveræn til dette tidlige fiskeri, men kan i øvrigt anvendes med held året igennem. Kreationen har om nogen mange år - (og fisk) – på bagen. Det er en variant af den over 200 år gamle Butcher, der tilskrives slagter Moon og vennen mr. Jewhurst, der i engelske Kent bedrev fiskeriets lyksaligheder. Den originale flue havde sort hackle samt vinge fra andens sortblå spejlfjer samt hale af rød ibis. Bloody Butcher Krog Valgfri str. 12 – 6. (Her Partridge Salmo i sølv). Tag Tynd oval sølv. Hale Røde hacklefibre. (Her suppleret med fibre fra påfuglens grønt-skinnende sværdfjer). Krop Sølv mini flatbraid. (Alm. Sølvtinsel med sølvrib er dog det normale). Hackle Rød hane. Vinge Sort Tanuki (eller andre bløde hår) iblandet lidt mørkegrønne og røde angelhair. Evt. afslutning med junglecock. Vingen skal på sædvanlig vis bindes bred og dråbeformet for maximal livlighed. Naturligvis kan fluen også bindes på rør. Pas dog på ikke at binde den for stor, da de store nedgængere har umanerligt svært ved at lade de største Bloody Butcher’s være i fred. Endelig kan det tilføjes, at kystfluefiskerne har taget mønsteret til sig med særdeles gode resultater til følge.
Knæk & bræk - JB
Til toppen
Til samlet oversigt |
 |
|
Black, Silver & Blue
Det kan nok være, at der skete ting og sager langs Lindenborg Å’s bredder i de sidste dage af maj måned i fjor. Vores nye æresmedlem, agtværdige S. Braagaard slog tonen an, da han med en Valdemar (NL-Fiskeren no 2 – 2002) krogede og landede en havørred af anseelige dimensioner. Det blev startskuddet til et par hektiske uger, hvor adskillige storfisk kom på land. Det kan være farligt at give garantier i forbindelse med vor kære hobby, men én ting tør jeg godt garantere - der bliver trængsel ved åen, når maj lakker mod enden! Så gælder det bl.a. om, at være udstyret med den bedste flue, og det kunne med god sandsynlighed være nedenstående skabning. Der har gennem de seneste år, især blandt de flittigste brugere af vores vand, været en udbredt enighed om, at beskrivelsen af en god Lindenborg Å – flue lyder som følger: ”Når bare den har sort vinge og sølvkrop – så…!” Beskrivelsen passer i øvrigt på begge NL-fluer i 2007. Alligevel er de meget forskellige, og dette nummers flue ligner ikke de to foregående fluer, trods ens vinger og kroppe. På nettet faldt jeg over ”Den Blå Kanin” på denne Brian Størups hjemmeside. Brian , der i øvrigt ofte fisker i Lindenborg, har en fin side, der bør besøges af alle med interesse i fluebinding, da der er særdeles flotte og spændende fluer derinde. Om ”Den Blå Kanin” skriver Brian bl.a.: ”Den farligste Karup Å flue jeg har, første gang den ramte vandet gav den en havørred på 8,7 kilo.” I Henrik Kure Nielsens flotte rørfluebog findes en flue med samme farvesammensætning. Det er ”Kure’s den Blå”, hvorom forfatteren skriver: ”Det er den bedste rørflue, jeg til dato har kreeret”. Nordmændene er ligeledes faldet for farvekombinationen – søg blot på ”Officielle Gaulaflua” på Google. Dertil kan lægges adskillige andre fluemønstre, der ikke skiller sig væsentligt ud fra de her nævnte. Black, Silver & Blue, som jeg har kaldt fluen, er næsten en kopi af Brians flue, men da vingen ikke er lavet af kaninstrip, kan den dårligt hedde noget med ”kanin”. Hvilken udgave man vælger er smag og behag, jeg tror, at de fisker nogenlunde lige godt. Black, Silver & Blue Krog: Valgfri str. 10 – 4. (Her Partridge Salmo i sølv) Fluen kan naturligvis også bindes på rør. Tag: Limegrøn mini-flatbraid. (Her kan jo eksperimenteres med farverne). Krop: Sølv mini flatbraid. (Eller alm. sølvtinsel med sølvrib). Palmerackle: Sort hane. Vinge: Sort Tanuki (eller andre bløde hår) iblandet lidt blå og pearl angelhair. Evt. afvlutning med junglecock. (Junglecockken kan suppleres eller erstattes af isfugl). Vingen skal på sædvanlig vis bindes bred og dråbeformet for maximal livlighed. Fronthackle: Kingfisherblue hane. Indbindes når det meste af vingen er monteret – og før det sidste bundt vingemateriale. I min flueæske sidder et par eksemplarer med henholdsvis sort og purple fronthackle. De skal afprøves som natfluer i denne sæson. Jeg kan næsten ikke vente! Fluen vil kunne ses i farver på hjemmesiden. Knæk & bræk - JB
Til toppen
Til samlet oversigt |


|