|
|
|
GotB - eller Ghost of the Börtingstone
Jægeren & Lystfiskeren havde fået nogle store lækre skindstykker (kropshår fra polarræv) hjem i en række uimodståelige farver. Superkvalitet!
Så sidder man bag stikket – varerne skal afprøves. Skal der bindes en kendis, nej – inspireret af de nye materialers farver samt et par Karupfluer (Nieren), der har ligget på bordet i et par dage, dannes en idé til en ny storfanger i fluebinderens hoved. Det er sket før – mange gange endda. Oftest med et resultat, der på ingen måde animerer til mangfoldiggørelse. Denne gang skulle der dog kun mindre justeringer til, før resultatet til fulde tilfredsstillede fluebinderen. Et hvidt sadelhackle samt et orange speyhackle blev erstattet af en dubbingløkke med hvide rævehår inderst og orange yderst: Ghost of the Börtingstone var født.
Det lidt specielle navn fik fluen i håb om fangst af storørred på en ganske bestemt standplads i den nordsvenske Vindelelv. Håbet gik næsten i opfyldelse deroppe, idet jeg med egne øjne så en vens fluehjul blive næsten tømt for backing af en storørred i ét eneste vildt udløb. Krogen slap, da fisken var små 100 meter nede af stryget – så fluen blev reddet. Yderligere tre af de legendariske ørreder smagte på GotB inden laplandseventyret var slut.
De hjemlige havørreder er bestemt også glade for Ghosten, men den skal nok plantes i kæften på en Skjern-laks, hvis ønsket er en tømt spole!
GotB bundet på rør:
1. Krop: Mini Flatbraid i sølv
2. Forkrop: En fyldig knold af gul-orange dubbing i dubbingløkke og børstet godt op. Knolden er med til at løfte vingen
3. Undervinge: Hvide kropshår fra ræv (eller andre bløde hår). Ret kort, fyldig, dråbeformet og bredt indbundet. En smule pearl Angelhair tilføjes
4. Første hackle: Rævehår i dubbingløkke. Inderst hvide hår – yderst orange
5. Mellemvinge: Lidt længere orange kropshår fra ræv – taperet og bredt indbundet. Ikke for kraftigt bundt, da det vil dække det hvide for meget. Tilføj lidt oliven/kobberfarvet Angelhair
6. Andet hackle: En ikke for langfibret orangerød saddelfjer
7. Overvinge: Sorte rævehår lidt længere end den orange vinge . Sparsomt og bredt indbundet
8. Fronthackle: Sort – lidt længere end det orangerøde hackle
Afslut med sort conehead eller evt. en ”kineserhat”.
Krogflue:
Hvis fluen bindes på krog i stedet for rør, vil jeg foreslå at montere fluen med hale af orange tippetfjer for balancens skyld. Desuden bør ”rævehårshacklet” på mindre fluer erstattes af en hvid saddelfjer.
Husk at lave den ret korte hvide undervinge fyldig, da den er med til at forhindre, at ”vingen fanges af krogen”. Den hvide undervinge bliver også let skjult under de overliggende vinger, når man binder á la Frödin med de brede dråbeformede vinger. Imponerende liv i sådan en vinge, når den er under vand!
K&B
Brandt
Til mønstre
Til samlet oversigt |
|
|
Cardinal
E.G.M. bidrog med dette mønster i NL-fiskeren nr. 1 1985 (Mønstret var desværre smuttet da vi lavede de øvrige)
Når dette læses er det antagelig grønlændersæson, og som de »inkarnerede« ved, findes der ikke noget så effektivt hertil som den rigtige flue, fisket på den rigtige måde. Selvom flueæsken er nogenlunde velforsynet, er der sikkert plads til et par stykker endnu.
I de forskellige artikler om fluer til grønlændere finder man næsten altid Cardinal fremhævet som det eneste saliggørende. Jeg har Cardinal i min samling, og jeg har også fanget fisk på den, men den rangerer langt nede i rækken af gode fangere. Noget af det sikreste valg til vinterfiskeri, og forresten også om efteråret, er en ret simpel, fiskelignende, slankt bundet hårvingeflue.
Den bindes på laksekrog str. 6 eller 8. Halen, kort og luftig, er af rødt uldgarn, kroppen flad sølvtinsel ribbet med oval sølv, og hacklet af lys brun hane. Vingen skal være af bløde hår, som er levende i vandet, så derfor er bucktail ikke egnet, men man kan bruge ræv, egern, skunk, ged og grævling efter smag. Sommetider er en sort vinge bedst, andre tider en brun eller en lys grå, så det er nok klogt, når man nu alligevel har bindegrejet fremme, at lave nogle stykker i forskellige nuancer.
Og husk så, at en hårvinge ikke må være længere end til krogbøjningen, ellers vil den hænge sig op i krogen, og så fisker fluen ikke.
Endelig skal man passe på, ikke at gøre den almindelige fejl at lave vingen for kraftig. En tyk hårvinge virker død og unaturlig, hvorimod en let vinge er bevægelig, og illudere r glimrende som ryg og finner på en svømmende fisk.
Som jeg plejer at sige: Når du har taget et bundt hår, som du synes er rigtigt, så smid det halve væk, så passer det.
Knæk og bræk.
E.G.M.
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
Alexis - en grønlænderflue
E.G.M. bidrog med dette mønster i NL-fiskeren nr. 1 2004
Denne flue blev til ved en ren tilfældighed.
Det begyndte med, at jeg overfor en kammerat beklagede mig over at jeg ikke havde flere af de blå brystfjer fra påfugl, som jeg bruger til "Gedens tå". Nogle få dage efter kom han og forærede mig et stykke skind med disse fjer, men der var desuden et stykke halsskind med nogle små fjer, der var endnu mere skrigende metal- grønne end sværdfjeren, som vi plejer at bruge til "Alexandra", men de var for små til dette formål. Jeg prøvede, forgæves, at anvende dem på forskellige måder, indtil jeg fandt på at bruge dem som vinger på en ”Matuka”, så var den bare hjemme, og ved test i åen viste det sig, at grønlænderne elskede den.
På grund af dens nære lighed med "Alexandra", har jeg valgt at kalde den ”Alexis”.
Bindemønstret er:
Krog: Mustad bruneret Limerick str. 6
Bindetråd: Sort
Krop: Flad sølv
Rib: Oval sølv (ikke for tyk)
Vinger: Påfugl halsfjer (bundet som Matuka)
Hackle: Klar rød hane, foran vingen
Hoved: Sort
Godt nytår - E. G.M.
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
EZ-rejen
Jørgen Brandt bidrog i NL-fiskeren nr. 1 2003 med denne flue
Denne måneds flue er en rejeflue. De fleste fluefiskere vil straks tænke på kystfiskeri, når en sådan flue er på plakaten. EZ-rejen fungerer også særdeles glimrende i saltvandet, men en rejeflue vil bestemt heller ikke være et dårligt valg til åens grønlændere. Materialer og farvevalg kan ændres efter forgodtbefindende afhængig af det for hånden værende materialeudvalg. Oplagte alternativer skrives efterfølgende i parentes.
EZ-rejen
Krog: saltvandsbestandig – evt. nymfekrog med halvlangt skaft.
Bindetråd: Lys – skal gerne have samme farve som kroppen.
Munddele: Grizzly marabou.
Øjne: 0,50 mm nylon brændt i enderne, dyppet i sort lak – derefter i 5-min. epoxy. (Eller sorte kuglekædeøjne, hvis extra vægt ønskes).
Krop: Ice-dub farve UV-cinnamon. Kroppen skal spidse til mod krogøjet. (Gliss N’Dub, SLF-dub, ol. – hvid, lys oliven, pink, sølvgrå mm.)
Palmerhackle: Grizzly – klippes tæt på rygsiden.
Rygskjold: Fluora-fibre farve salmon. (Krystal-flash – farve som kroppen). Nogle få fibre fra skjoldet stritter bagud som følehorn – 2 – 4 af disse mindst lige så lange, som resten af fluen. Oven på skjoldet lægges et eller 2 lag E-Z Shape Sparkle Body farve Pearl. (5-min. epoxy, varmelim, klar kraftig plast. Det sidste kræver tilføjelse af rib – f.eks. oval pearl-tinsel).
Hvis det færdige resultat virker halv-transperent, når den ses i modlys, er du ikke gået helt galt i byen. Fluen kan belastes under kroppen. En mere elegant løsning er naturligvis, at vælge en krog, der er kraftigere i godset.
Knæk & bræk - JB
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
Sun Down
Jørgen Brandt bidrog i NL-fiskeren nr. 3 2002 med denne flue
De lyse nætter er passè, hvilket bestemt ikke er tilfældet med pandelampefolkets færden på åbrinken ved nattetide. Mange lystfiskere foretrækker dog at udfordre ørrederne på et tidspunkt, der ikke forhindre dem i at møde rimeligt udhvilede på jobbet næste morgen. Den gyldne time, hvor solen synker ned bag horisonten, er et oplagt tidspunkt til formålet.
Sun Down
Forlaget Mosegaard har udgivet en serie små håndbøger med forskellige danske lystfiskeres bud på velfangende fluer. I en af disse, (”Laksefluer”), har jeg hentet fluen Sun Down. Lars Carlsen fra Vejle har skabt en enkel og elegant flue, der straks fangede min opmærksomhed ved dens frække farvesammensætning. Selv om den er tænkt som lakseflue, forhindre det den ikke i at være en oplagt havørredflue i aftenens varme, svindende lys.
Krog: Str. 6 – 4 (F.eks: Bartleet).
Tag: Tynd oval kobber og purple floss.
Hale: Purple tippet.
Krop: 2/3 kobber – mylar, 1/3 purple SLF-dubbing spundet i løkke.
Hackle: Kropsfjer fra guldfasan farvet orange, 3-4 stk. purple-flash.
I originalmønstret består dubbingen af mohair, og der er ingen tag. Grunden til, at jeg ofte tilføjer mine fluer en sådan, er min forkærlighed til Bartleet-krogen. Dennes krogbøjning starter langt fremme, hvorfor kroppen skal bindes meget kort. Alternativet vil være, at fluens hale peger nedad. Tagen gør på denne krog fluen bedre proportioneret samt tilføjer halen et løft.
Knæk & bræk - JB
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
Valsted
Torben V. Petersen bidrog i NL-fiskeren nr. 1 2000 med dette mønster
Fluen, jeg havde held med, er hovedsageligt baseret på fluer som Johannes, Skjerns Fancy, Oktoberfluen og Hagebrofluen.
Selvfølgelig med egne indflettede ideer og erfaringer om fluens opførsel i vandet, hvor den trods alt skal benyttes, og så må der jo gerne være lidt for øjet.
Bindes på Partridge limerick JlA str. 2/0 (et ordentligt søm!!) med sort bindetråd.
Tag: Rød tråd eller evt. lak.
Hale: Hvide hanefjer evt. indbundet med klare og blå flashstrimler.
Rib: Kraftig oval sølvtinsel.
Krop, 2-delt: Bagerste, flad sølvtinsel, Forreste, rødt tykt uld og brun palmerhackle m. kraftig veiling.
Vinge: Hvid isbjørn (el. kalv) efterfulgt af klare og blå flashstrimler, afsluttes med brun mår (/egern) som en topping, bare kortere.
Fronthackle: Brun hane foran vingen. Brug to hackler og fjern fjerstrålerne på indbindingssiden.
God fornøjelse
Torben V Petersen
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
Jock Scott Havørred
Finn Nielsen bidrog i NL-fiskeren nr. 1 2000 med dette mønster
At skulle vælge et emne til sæsonens flue, når vi nærmer os tiden midtvejs mellem starten på grønlænderfiskeriet og så de nye opgangsfisk, det kan af og til være svært. De gange, vi har en mild vinter med lidt sne, kulde og frost, så bliver det svært. Men når vi som i slutningen af 1999 og starten af 2000 - ganske enkelt ingen vinter har - så bliver det meget svært! For når dette blad udkommer i den sidste halvdel af marts, og med ovennævnte "in mente", så tror jeg ikke på, at der er ret mange grønlændere tilbage i åen. Nu er det jo altid svært at vurdere, når man skriver artiklen i februar og bladet kommer i marts, men nej - jeg tror ikke på de store fangster. Er vi heldige, at der kommer nogle perioder med megen nedbør og deraf vandstigning i åen, og skulle der samtidig komme lidt kulde, så er det med at komme af sted - så er chancen der trods alt.
Når jeg nu er færdig med al min ynk, så var det jo et fluemønster vi kom fra. Jeg har trods bekymringerne valgt en allround flue. Så kan man jo bruge den på et andet tidspunkt af sæsonen, hvis alle grønlænderne er stukket til havs.
Fluen er sikker træffer i de fleste vandløb. Men mærkeligt nok, så ser jeg den sjældnere og sjældnere. Den er god til grønlænderne. Den er god til de første opgangsfisk - gerne fisket tidligt om aftenen. Sidst, men ikke mindst, kan den også fiskes, når åen farves af de første flomme i efteråret. Fluen er såmænd en Jock Scott Havørred, et lille fint mønster. De 52 dele fra den klassiske udgave er blevet til langt færre dele på havørredudgaven - men det gør den nu ikke ringere - tværtimod, og så holder den også til at blive fisket med.
Bindemønster:
Krog: Sprite enkeltkrog str. 6-4-2
Hale: Guldfasan crest
Rib: Oval guldtinsel, medium
Krop: Bagerste halvdel gul gavebånd eller antrongarn Forreste halvdel sort uldgarn eller antrongarn
Fronthackle: Perlehøne natur
Vinge: Brun polarræv
Topping: Guldfasan Topping
Cheeks: Jungle Cock (kan udelades)
Hoved: Sort bindetråd og lak
Knæk og bræk derude i 2000
Finn Nielsen
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
Heggeli
Jørgen Brandt bidrog i NL-fiskeren nr. 1 2005 med denne flue
Norge bringer lystfisker-tankerne i retning af laks, hvis da ikke lige man er bidt af fjeldfiskeri eller groft havfiskeri. Men Norge er også havørredfiskeri. Derfor findes der en række fine norske fluer til netop dette fiskeri. En af de absolut mest kendte – og tilmed en af de allerbedste – er Heggeli. I sin bog, ”Farlige Havørredfluer”, kalder J. Grünwald denne flue for intet mindre end: ”Den suveræne konge blandt norske havørredfluer”! Det er en herlig og helt usnobbet kreation, der egner sig fortrinligt til fiskeri i en sommerklar Lindenborg Å.
• Krog: Wilson fra Partridge. Enhver anden krog kan bruges. Str. 10 - 4
• Bindetråd: Sort eller brun.
• Tag: Oval sølv, small.
• Hale: Lille bundt tippet.
• Krop: Sølv, (evt. dækket af pearl-mylar).
• Rib: Oval sølv, medium.
• Hackle: Brun hane el. høne.
• Vinge: Mørk mallard.
• Sider: Junglecock, (kan udelades).
Forskellige kilder angiver lidt forskellige vingekonstruktioner. Der kan være en undervinge af enten fasanhønehale eller teal. Især sidstenævnte, hvor den lyse tealfjer kan ses i underkanten af den mørke mallard, tiltaler undertegnede. I mangel af kvalitets-teal, (der er en mangelvare), kan et lille, tyndt bundt silvertippet egern indbindes under mallarden.
Knæk & bræk JB
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
The Egg-ghost
Jørgen Brandt bidrog i NL-fiskeren nr. 4 2004 med denne flue
Netop nu ligger åen uforstyrret hen. Den glimrende sæson 2004 er slut og har efterladt minder om vundne kampe med store fisk – og endnu større mistede fisk - i erindringen hos mangen en NL-fisker. Ofte ses det, at gode sæsoner hænger sammen to og to, så optimismen bør klart være til stede, når vi nu ser frem til 2005. Ventetiden kan allerede fra midt i januar fordrives med lidt fornøjeligt grønlænderfiskeri. Frostvejr, ekstra høj vandstand, for ikke at tale om en nordøsten-hyler medvirker på ingen måde udi fornøjeliggørelsen fluefiskeriet! Gem derimod krudtet til de gode milde vinterdage, hvor solen kigger frem, og vinden smyger sig frem fra sydvest. Medbring den lille lette fluestang og en sinktip line samt naturligvis en håndfuld grønlænderfavoritter. Selv skal jeg i hvert fald have følgende fluer med: Ræven (EGM), en lille Rapala-fluen (F. Nielsen), Medicine – lys (H. Falcus), samt min absolutte favorit, Hot Caviar (se NL-fiskeren nr. 4 - 2002). Den femte er næsten ny, men med de foreløbige resultater tyder i retning af, at jeg snart skifter favorit!
The Egg-ghost (Æggespøgelset)
Inspirationen til spøgelset kom fra mange sider. Først og fremmest har jeg gode erfaringer med lyse - og gerne transparente - fluer til grønlænderne. Dernæst har jeg stor fidus til ”rogn-kornet”, der er en væsentlig del af min gamle favorit. Egg Sucking Leech, (en sort Wooly Bugger med rognkorn som hoved), har naturligvis også været inde i billedet som inspirationskilde.
• Krog: ”Sølvkrogen” Salar fra Partridge. Enhver anden krog kan bruges.
• Bindetråd: Hvid.
• Hale og krop: Pearl Flatbraid. (Eller sølv-mylar under pearl-mylar + hale af hvid Fluoro e.l.).
• Vinge: Hvide Polarfibre blandet med hvide Fluoro-fibre. Øverst lidt oliven, blå eller sort Polar/Fluoro som ryg.
• Hackle: Hvid høne
• Hoved: Fluo-lakse-rød chenille.
Normalt skal fluebinderen holde sig fra at klippe i en vinge! Men med de nævnte vingematerialer kan det dog sagtens lade sig gøre at studse vingen i facon.
Fisk fluen laaangsomt lige over bunden!
Knæk & bræk
JB
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
Lindenborg Demon
Jørgen Brandt bidrog i NL-fiskeren nr. 2 2004 med denne flue
Åens bedste standpladser er nu optaget af årets tidlige opgangsfisk. Blandt de første ørreder findes et pænt antal fisk af den helt rette kaliber – bredryggede kraftkarle med sølvblanke flanker på størrelse med et mindre køkkenbord! Sådanne trofæ-fisk bider naturligvis ikke på hvad som helst, men en Lindenborg Demon, (eller måske rettere en Spey Demon), kan de med garanti ikke stå for!
J. Grünwald er ophavsmanden til laksefluen Spey Demon. I en let ændret version, (som jeg kalder Lindenborg Demon), har jeg haft ret gode erfaringer med fluen – ikke mindst i Lindenborg Å. Den har især været sikker, når der er ”kulør på vandet” efter en våd periode. Også på nætter, hvor de normale sorte rørfluer af en eller anden grund ikke har virket, har Lindenborg Demon med succés overtaget pladsen i enden af forfanget. Fluens orange, brune og sorte farver gør den desuden til et godt valg hele efteråret. Kort sagt er fluen en rigtig allround havørredflue.
Lindenborg Demon
Krog: Laksekrog str. 8 – 2. (f.eks. Partridge Bartleet)
Bindetråd: Sort.
Tag: Oval sølv (small) og orange floss.
Hale: Orange tippet.
Butt: Sort struds.
Krop: Bagerste ½-del: Sølv-mylar dækket med pearl-mylar. Forreste ½-del: Orange dubbing i løkke. (F.eks. SLF-dub. fiery-orange).
Palmer hackle: Fluo-orange hane over dubbingen.
Vinge: Et lille bundt silvertippet egern. Derover bronze mallard.
Cheeks: Jungle cock.
Fronthackle: Sort hejre. Bindes ind I små bundter hele vejen rundt. Fibrene over vingen må gerne være lidt længere end fibrene under krogen.
Forbilledet Spey Demon mangler tag, hale, but og undervinge. Forkroppen er af hot orange chenille, og palmerhacklet er hot- eller burnt orange. Fluerne fremtræder temmelig ens, så hvis du er lidt dovent anlagt, skal du binde original-mønsteret.
JB
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
Uldsok
Jørgen Brandt bidrog i NL-fiskeren nr. 1 2004 med denne flue
Vi skal til Sverige – nærmere betegnet Mörrumsåen. Her har Uldsokken, (Ullsock på org.-sprog), været det sikreste fluevalg i årtier. Det siges, at den passer særligt godt til det humusfarvede vand derovre. Dertil kommer, at den kan bindes ultra-lille eller kæmpe-stor, den kan bindes tyndt eller fyldigt, den kan bindes på enkelt-, dobbelt- eller på ED-3-krog, og den ses endda ofte bundet som rørflue. Kort sagt findes der er Uldsok til alle fiske-situationer. Så berømmet er fluen, at der er stiftet en lokal forening ved Mörrumsåen, hvori der kun optages medlemmer, der har taget laks på over 10 kg. på mønsteret! Det er således forbundet med en ikke ringe portion prestige, at kunne bære klubben’s (”Ullsockerne”) emblem.
Engang har jeg læst historien om, hvordan fluen blev til. Desværre ved jeg ikke hvor – og huske historien kan jeg ikke, ud over, at kropsmaterialet kom fra et par sure fiskesokker. Sokkerne har måske tilhørt en englænder bosat i Sverige. En sådan gentleman skulle være set med benævnte flue på forfanget ved Mörrumsåen i 1956. Hvis nogen af læserne kender historien, må der gerne skrives et par linier derom til næste nummer af Ferskvandsfiskeribladet. Jeg mener ikke, at det oprindelige mønster bestod af andet end sort uldgarn og de tre brune hackler, men i dag ses fluen oftest med rød hale og/eller tag. Her følger min foretrukne version, der er (næsten) identisk med versionen i ”Flueguide til Mörrumsåen 3”.
Herhjemme kan Uldsokken bruges året rundt. Den er faktisk en god allround-flue, ikke uden en vis lighed med allroundfluen over alle – Red Tag Palmer.
Uldsok:
Bindetråd: Sort. (Der bruges af og til rød bindetråd).
Krog: Valgfri sort laksekrog.
Tag: Tynd oval sølv og hot orange floss.
Krop: Sort uld, floss eller dubbing – gerne slankt bundet.
Hackler: tre mediumbrune hanehackler. Max. 3 vindinger pr. hackle.
Gennem årene er der dukket et mylder af variationer op. Disse er kendetegnet af de tre hackler, men kan se vidt forskellige ud. Ofte er bagerste hackle af langfibret rød guldfasan-kropsfjer, og halen kan være en tippet-fjer. Begge dele giver et godt ”reje-look”. Kvällssocken, 94’eren, Skråen, Horstsocken, 89’eren, Ullsock Special, Ildsock, Gurkan, Rydbergs Ara, Skogsocken 22, B.O.Ullsock, Cypersock og Sidovagnen er bare et lille udpluk af varianterne. Herhjemme findes endda en Uggerbysok samt Glimmersokken (kystflue!). Undertegnedes geniale fluemønster – Hønhøj – er såmænd også bare en flue i rækken, der er blevet til på grund af inspiration udsprunget af en svensk uldsok.
Knæk & bræk
JB
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
Hairy Mary
Jørgen Brandt bidrog i NL-fiskeren nr. 4 2003 med denne flue
Hårvingede fluer fik for alvor ”vind i sejlene” for ca. 40 år siden. Indtil da måtte fluebinderne udstyre deres kreationer med de noget mere genstridige fjervinger. Resultaterne blev ikke altid lige efter hensigten. Da enhver fluebinder, selv med ti tomler, kan indbinde en nydelig hårvinge, og hårvingerne desuden ikke fangstmæssigt står tilbage for fjervingerne, er det kun naturligt, at den nye trend slog an. I dag er de fleste klassiske mønstre blevet udstyret med hår i stedet for fjer.
Denne måned’s flue var en af pionerene i denne proces. Som i sidste måned skal vi til Skotland. Atter drejer det sig om en grejhandler, John Reidpath, og igen var fluen tiltænkt laksene. Hvor materialet til vingen denne gang stammer fra, skal jeg ikke kunne sige, men man kan jo tænke sit!
Hairy Mary, der i virkeligheden var en radikal forenkling af den fulddressede lakseflue Blue Charm, gik hurtigt sin sejrsgang verden rundt. Det er en virkelig allround-flue, der fanger laks og diverse ørreder under de fleste forhold.
Krog: Laksekrog str. 10 – 4.
Bindetråd: Sort.
Tag: Tynd oval guld.
Hale: Crest – evt. gule kunstfibre.
Rib: Medium oval guld.
Krop: Sort floss.
Hackle: Klar blå hane.
Vinge: Rødbrun egern – evt. rødbrun polarræv gerne kropshår. Oprindeligt skulle John Reidpath have brugt ilderhår. Selv mixer jeg ofte forskellige brune nuancer (som her), eller bruger en zonkerstrip kun indbundet foran.
Knæk & bræk
JB
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
Thunder Spey
Jørgen Brandt bidrog i NL-fiskeren nr. 3 2003 med denne flue
Alle danske havørredførende vandløb må nu melde optaget på de mest oplagte standpladser. Opgangen fortsætter, og netop når nye fisk er trukket op fra havet, gælder det om at være ude med snøren. Efterårsvejr med regn og blæst kan ofte medføre et optræk, og ørrederne er lettere at få i tale.
Thunder Spey
Thunder & Lightning er en af de legendariske klassiske laksefluer, der på grund af sit fængende navn og sin indiskutable fangstevne stadigvæk, (og sikkert til evig tid), ofte bliver knyttet i enden af fluelinerne. Den findes i adskillige anerkendte versioner: Fulldresset, stack-wing, simpel fjervinget, hårvinget, lowwater, wadington, rørflue og sidst, men ikke mindst, som ”Spey-flue”. Det er den udgave af Thunder & Lightning, der oftest er at finde i enden af undertegnedes flueline.
Spey-fluerne er opstået ved skotske River Spey. De har flere ganske specielle fællestræk – bla.a. det karakteristiske langfibrede hejre-hackle, og det er netop dette, der adskiller Thunder Spey fra dens ophav. De lange fibre er meget levende i vandet, hvilket de kære ørreder sjældent kan stå for. Fluen er især et godt valg på mørke forblæste dage, men også som natflue kan den være giftig.
Krog: Str. 10 – 4 (F.eks.Bartleet – eller, (hvis den skal være rigtig flot), en Salar krog i guld.)
Tag: Oval guldtinsel og rød floss.
Hale: Crestfjer.
Krop: Sort floss eller fin sort dub. (Ice Dub – UV-Black er rigtig god).
Rib: Oval guld.
Palmerhackle: Orange hejre.
Hackle: Sort hejre og blå perlehøne.
Vinge: Bronze Mallard.
Cheeks: Junglecock.
Da længden på hejrehackle-fibrene svinger meget plejer jeg at indbinde afrevne fibre I småbundter rundt om krogen. Så bestemmer jeg selv længden. Af samme årsag har jeg udeladt palmerhacklet, og i stedet indbundet de orange hejrefibre sammen med de sorte. Dette mønster har jeg gaflet i P. Jorgensen’s flotte værk, ”Laksefluer”. Han angiver rød floss i tag’en på dette mønster. De andre T & L-mønstre er udstyret med gul eller gyldengul floss. Det gør ikke fluen ringere, ligesom Thunder Spey også tager sig godt ud med orange tag.
Knæk & bræk - JB
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
Børsteorm
E.G.M. bidrog i NL-fiskeren nr. 3 2003 med dette fluemønster.
Jeg har gennem årene lagt mærke til, at børsteormene, når de om foråret sværmer inde mod kysten, er klart lilla på bugen. Jeg har ikke før set denne detalje i nogen havørredflue, så derfor prøvede jeg at bruge den. Fluen var egentlig tænkt specielt til kystfiskeri, og her virker den også fint, men da jeg prøvede den i ferskvand i åen, viste det sig, at fiskene her udmærket huskede deres yndlingsspise i saltvand, og ofte gerne tog den, så den er værd at have i flueæsken.
Bindemønstret er:
Bindetråd: Sort
Krog: Musted "Bartleet" str, 6
Krop: Sort superchenille (eller uldgarn)
Bug: Ca. 3 mm lilla gavebånd
Rib: 0,25 nylon
Hackle: Badger hane sadelfjer
Hoved: Sort
Selvom fluen ser ret enkel ud, kan den godt være lidt "kringlet" at binde, så jeg vil her give min fremgangsmåde.
Start bindetråden lidt bag krogøjet og vind den. tæt og fast, hen over krogskaftet og lidt ned overbøjningen. Fastgør her ca. 20 cm nylonline, gavebåndet og det sorte kropsmateriale. Pas på at gavebåndet sidder helt lige midt på undersiden. Vind nu tråden frem igen til startstedet. Form kroppen, fæst den med et par vindinger af tråden og klip overskuddet af. Find en lang. slank sadelfjer, fjern de lådne fibre, og med lidt spyt på tommel- og pegefinger stryges fjerstrålerne på de nederste ca. 3 cm tilbage. Hvor strålerne skilles, bindes fjeren fast med et par solide tørn, så den pæne side vender fremad-opad.
Nu bindes kropshacklet i jævne åbne tørn ned over kroppen til krogbøjningen, hvor fjerspidsen sikres ved et dobbelt halvstik med nylonlinen. Tag fat i gavebåndet og stram det ud langs under- siden og gør det fast med tråden foran kroppen og klip overskuddet af. Derefter ribbes hele fluen med meget stramme åbne vindinger af nylonlinen, som sikres med tråden, og enden klippes af. Endelig formes der et pænt lille fronthackle af den del af fjeren, hvor fibrene blev strøget tilbage.
Slut af med en whipfinish og en dråbe lak.
Bind den på i en løkke, fisk den i små nyk, og se hvor fristende den vrikker sig gennem vandet på grund af den lidt krumme bagkrop.
Pøj-pøj
E.G.M.
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
Hønhøj
Jørgen Brandt bidrog i NL-fiskeren nr. 2 2003 med denne flue
Havørredsæsonen står for døren. Fantasierne om den kommende tid’s nervepirrende tovtræknings-kampe dukker oftere og oftere op – altid med den store muskelsvulmende havørred som taber. Skal fantasierne blive til virkelighed, vil det være en ualmindelig god ide, at binde en anseelig portion af nedenstående flue.
Hønhøj
Fluen har kun ca. 5 år på bagen, men har allerede vist sig at være en storfanger. Man skal ikke lade sig narre af dens smågrimme, pjuskede udseende – farverne er de rigtige, og den er meget levende og pulserende i vandet. Den kan varieres i forhold til krogstørrelse, eller udbygges til en giftig natflue.
Først beskrives grundmønsteret, derefter et par variationer:
Krog: F.eks. Bartleet Supreme el. Salar (guld), str. 8 – 2.
Bindetråd: Sort, rød el. orange.
Krop: Bageste ½-del bred oval guldtinsel, forreste ½-del SLF peacock-dub i dubbingløkke.
Hackler: Èt mellem kropssektionerne og ét foran. Hvert hackle består af et ret kortfibret fluo-orange hanehackle og en langfibret indfarvet orange guldfasan-rygfjer. Det forreste hackle lidt mere langfibret end det bageste.
Variationer
På små krogstørrelser erstattes det bageste hackle af en hale (orange guldfasan), der bindes ind mellem kropssektionerne. På store krogstørrelser kan Hønhøj udstyres med 3 hackler á la Uldsok. (Så bliver der 2 kropssektioner af SLF-dub). Som natflue tilføjes en vinge af sort polarræv blandet med lidt flash. Vingen monteres inden fronthacklet.
Knæk & bræk – JB
PS. Husk gaffen!
Til mønstre
Til samlet oversigt |
|
|
Green Butt
Jørgen Brandt bidrog i NL-fiskeren nr. 1 2002 med denne flue
Marts måned betyder premiere i mange af vores åer. Ved enkelte af åerne dyrkes stadigvæk et målrettet fiskeri efter de store nedgængere, men for de fleste lystfiskere er premierefiskeri naturligvis synonymt med grønlænderfiskeri. Netop til dette formål er månedens flue et godt valg. I de større krogstørrelser har fluen desuden alle forudsætninger for at blive en storfanger, når de store havørreder skal lures i de lyse sommernætter.
Green Butt
Det er tydeligvis ikke den udgave af Green Butt mange laksefiskere kender. Denne model er oprindeligt en amerikansk steelhead-flue, men det ved de danske grønlændere heldigvis ikke!
Krog: Valgfri, str. 8 – 4, (f.eks. Bartleet Supreme).
Bindetråd: Sort.
Tag: Sølv – mylar.
Hale: Røde hackle-spidser eller fibre.
Krop: Frisk grøn dubbing, (f.eks. SLF), på den bagerste tredjedel. (En lidt langstrakt butt). Sort dubbing foran. Den sorte dubbing snoes i en løkke, således at den bliver meget lodden. Det giver en god virkning at klippe lidt mørkegrønt flashabou i den sorte dub.
Rib: Medium eller large oval sølv over den sorte del.
Hackle: Sort hane.
Vinge: Hvid polarræv, hvori der er mixet lidt pearl Flashdub e.l..
Knæk & bræk
JB
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
Dee Royal
Finn Nielsen bidrog i NL-fiskeren nr. 2 2001 med dette fluemønster
Fluen Dee Royal er første gang beskrevet i 1979 af legendariske Jan Johansson fra Sverige. Fluen stammer ikke overraskende fra floden River Dee i Skotland. Her fiske- de bl.a. Jan Johansson fluen med stort held i dette tidsrum. Det "royale" i fluen kommer fra, at fiskeriet omkring River Dee foregår i "kongeland", da den engelske kongefamilie ofte opholder sig i dette område. Dee Royal er jo selvsagt en lakseflue, så hvorfor overhovedet bringe den ind i havørredfiskeriet. Jo - det er der en meget god grund til. Min gode fiskekammerat Nils Christensen har i flere år fisket sammen med Jan Johansson og gør det stadigvæk. Fluemønstret tog Nils med hjem og præsenterede for de lokale havørreder i Nordjylland. Det skulle vise sig at være en god ide. Fisket på lange tube (rørfluer) og med meget lange vinger huggede havørrederne gerne på denne kreation. Nogen har den mening, at hvis vingerne er længere end krogen eller rørfluens trekrog, så nipper de kun i fluen. Intet er mere forkert, jo længere vinge, jo voldsommere hugger havørreden. Hugget kommer fra siden og ikke bagfra. Dette ses tydeligt når fisken går op og tager fluen med voldsom kraft. Ofte sidder fluen nede i fisken og ikke yderligt i munden. Er man ikke til rørfluer, så kan fluen også fiskes på enkeltkrog. Det er klart at vingens længde sætter begrænsninger på en enkeltkrog. Er den for lang igen, så vil vingen slå omkring krogen. Men en passende længde, ca. 3/4 længde af krogen, så går det fint - og havørrederne elsker den. Farverne sort, guld og orange passer fint til flere af vores vandløb, men om det er den udslagsgivende faktor for fluens popularitet, er jeg i tvivl om. Faktisk tror jeg mere på den lange sorte vinge, som danser forførende under vandringen fra bred til bred. Fluen er virkelig god til de første opgangsfisk her fra juni og frem over august måned. Fisk den på intermediate line, gerne lidt hurtigt og bevægende. Fluen er rigtig god i perioden fra den "gyldne time" og frem til det bliver helt mørkt. V ær forberedt på et noget voldsom- mere hug end ellers.
Knæk og bræk derude med de nye opgangsfisk.
Bindemønster.
Krog: Sprite enkeltkrog str. l
Hale: Enden af kroppens flashabourør, danner lidt hale.
Krop: Uldgarn eller andet, der kan danne underlag for et flashabourør i guld.
Hackle: Fronthackle af orange hane, nedbundet.
Vinge: Undervinge af sort ged, herefter 2 stråler guld flash, et på hver side, skal kun lige være synlige så der kommer en refleks i ny og næ. Herefter en overvinge af sort ged.
Hoved: Sort bindetråd og lak.
Vil man lave den på tube i stedet for, er opskriften den samme, men en længere vinge kan med held anvendes.
Finn Nielsen
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
Hot Kaviar
Jørgen Brandt bidrog i NL-fiskeren nr. 4 2002 med denne flue
Der er ikke længe til januar, hvor åen disker op med små blanke vildbasser. Det kan være en kold fornøjelse, men der vil ind imellem dukke rare, lune dage op. Hvis ikke der er alt for meget - eller alt for farvet vand i åen, er det en herlig beskæftigelse at udfordre grønlænderne med det helt lette fluegrej. Det kan være en klasse 5-6 stang med tilsvarende sinktip-line. Månedens flue er specielt velegnet til denne form for fiskeri, og jeg kan garantere for, at dette misfoster af en rognflue kan fange fisk!
Hot Kaviar
Krog: En let, spinkel krog. F.eks. trad. Bartleet eller Salar i sølv-finish – begge fra Partridge. (Salar er lidt kraftigere i godset).
Bindetråd: Rød.
Tag: Sølvmylar overtrukket med pearlmylar.
Butt: Fluo-laxerød chenille – bundet i kuglefacon.
Hackle: Én omgang knaldrød hanehackle.
Resten af fluen: Gentag ovenstående.
Det er vigtigt, at fluen dresses meget sparsomt. Ofte binder jeg et par pearl-flash ind umiddelbart foran rognene, således, at de stritter skråt op og lidt ud til siderne.
Hot Kaviar skal fiskes meget langsomt og helt nede ved bunden. Det er ofte nødvendigt at ”bakke” fluen ned ad strømmen. Fluen må gerne tilføjes en smule liv – men ikke for meget. Grønlænderne tager ofte meget forsigtigt ved denne affiskningsteknik, så modsat almindeligt havørredfiskeri skal lineopstramningen falde i samme øjeblik, der fornemmes puslen om krogen! Louisendal og ”det flade” er oplagte strækninger til dette fiskeri. På dage, der synes håbløse, har rognfluen givet kontakt til mange grønlændere, alt imens lidelsesfælderne op og ned ad åen intet mærkede. – Og så er det jo rigtigt skægt!
Knæk & bræk - JB
Til mønstre
Til samlet oversigt |
 |
|
Valdemar
Jørgen Brandt bidrog i NL-fiskeren nr. 2 2002 med denne flue
Det er nu det sker! Grundlovsdag er længe ventet, thi da er de første af sommerens ørreder at finde i åens mørke høller. Sådan er det, og sådan har det været siden Arild´s dage! Fra nu af bør optimismen være fiskerens faste følgesvend på hans færd ned gennem den frodige eng.
Det hænder, at gode klassiske fluer går i glemmebogen. Det er dog endnu ikke tilfældet med Jysk Chilimps, men det er længe siden, at fluebinderen har set den i brug – og det er synd. Fra Nils Mogensens særdeles læseværdige bog, ”Langs Karup Å”, har jeg fundet Valdemar P. Haugaard´s originale mønster:
Krog: Havørred: 4 - 6 – 8 / Ørred: 8 - 10
Hale: Et par røde fjerstråler fra ibis eller indfarvet svingfjer.
Tag: Flad smal guldtinsel.
Rib: Flad smal guldtinsel.
Krop: Vissengrøn kashmir-uld eller blød oppakket uld.
Kropshackle: Rød til mørkebrun langfibret hanehackle-fibre.
Fronthackle: Som kropshackle.
Følehorn: Stive hacklefibre.
Ovennævnte flue har en del fællestræk med en anden klassiker, Red Tag Palmer. Engang, (sikkert et sted på den jyske hede), udstyrede en genial fluebinder denne med en hvid vinge – og voilà, Skjern´s Fancy var født! Noget tilsvarende er nu hændt med Jysk Chilimps.
Resultatet hedder ”Valdemar”:
Krog: Denne flue tager sig specielt godt ud på en Partridge Salar-krog i guldfinish.
Bindetråd: Rød.
Tag: Oval guld.
Hale: Rød. Her er brugt mix af Fish-Fuzz (Polar-fibre) og Fluoro-fibre.
Krop: SLF-dub. (F.eks. P. Jorgensen Range ”Fall Green Olive”).
Rib: Oval guld.
Kropshackle: Brun hane. Fibrene på den ene side kan fjernes, så hacklet ikke bliver for kraftigt.
Vinge: Hvid ræv mixet med hvide Fluoro-fibre og/eller pearl flash-dub.
Fronthackle: Rød fjer fra guldfasan. (Lange fibre).
Kommentarer til mønstret:
Ovenstående materialevalg er mit foretrukne. De fleste materialer kan erstattes af andre tilsvarende, ligesom en forenkling af bindeopskriften er en oplagt mulighed. Valdemar bør i det store hele fremstå som Jysk Chilimps med hvid vinge og guldfasan-fronthackle. Den minder meget om Skjerns Fancy, som ofte anvendes som natflue. Valdemar kan med fordel fiskes i dagtimerne.
Knæk & bræk
JB
Til mønstre
Til samlet oversigt |
 |
|
Tre-i-en-Fluen
Denne flue blev bragt i NL-fiskeren nr. 4 2001. Der var ingen ophavsmand nævnt til den, men et godt gæt er Finn Nielsen.
Tre-i-en fluen kunne man godt kalde mønstret på denne flue. Fluen lyder navnet Ice- man, og det er et lokalt mønster fra Gerå. Manden bag mønstret er Michael Koch. Når jeg kalder fluen for tre-i-en, er det fordi, at dette mønster har "gennet" mangen en laks på land i Gaula, ikke mindst under min egen tur til Gaula i 200 I, hvor dette mønster landede turens største laks på godt 9 kg. I Voer å, Gerå, Karup å og Lindenborg Å står denne flue bag mange fangster af havørreder om aftenen og natten, men den har også vist sit værd under fiskeriet om vinteren efter grønlændere. Ikke mindst på de dage, hvor kulden ikke har voldsomt fat, og vandet er højt og farvet. Fluen kan fiskes til grønlænderne på almindelig enkelt- og dobbeltkrog, men den kan også vise sig god fisket som rørflue om vinteren. Som rørflue gør den sig også fint i de norske elve, så går turen mod nord her til sommer, så prøv at tage et par stykker med. Er du aften-/natfisker efter havørreder, så fisk den på enkeltkrog om aftenen og som rørflue om natten. Vingen skal være lang, ikke mindst på rørfluen. Især overvingen af sorte hår bør være lang og levende. Pas på med længden på enkelt- og dobbeltkrog. Her kan vingen dog blive for lang, lad den være et par cm. længere end krogen. Fluen bør fiskes med små nyk, der får vingen til at pulsere og afgive reflekser under sin vandring fra den anden bred. Prøv den til grønlænderne, når den nye sæson starter lige om kort tid.
Bindemønster:
Krog: Enkelt- eller dobbeltkrog Sprite str. 4-2
Rib: Sølvtinsel oval, medium (ingen rib på rørflue)
Krop: Flad sølvtinsel (på rørflue sølv flashbourør)
Hackle: Fronthackle af mallard eller hvid hane, kan også laves med hvid polarræv
Vinge: Undervinge af mixed polarræv i farverne blå og grøn. Herefter Litebrite, ca. 4-5 strå lagt dobbelt. Til sidst en overvinge af sort polarræv
Cheeks: Jungle cock
Hoved: Sort bindetråd og lak.
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
B.K.I.-rørflue
Finn Nielsen bidrog i Nl-fiskeren nr. 3 2001 med dette fluemønster.
Kan fisk se farver eller kan de ikke? Et spørgsmål der ofte er oppe til diskussion blandt lystfiskere og såmænd også biologer. Nogle ikke alt for veldokumenterede forsøg med fisk i glas, der udsættes for forskellige farver, danner grundlag for den viden man har i dag. Jeg skal såmænd ikke spæde til denne diskussion, blot konstatere, at jeg hører til den gruppe af lystfiske- " der mener, at fisk kan se og skelne farver, Hvorfor skulle hanfisken hos havørreder og laks ellers få orange og røde aftegninger, når de er i yngledragt.
Jeg oplever altid omkring efterår og vinter - i åen vel at mærke - at fluer og sågar andre former for agn fanger bedre med den røde farve. Hvorfor sætter ormefiskere eks. altid en rød uldtråd på ormetacklet - hvorfor ikke en grøn eller gul - det taler vist for sig selv.
Min egen kreation, Rapala-fluen, har efterhånden landet ikke så få havørreder i efterårs- og vintermånederne. Den røde farve lokker simpelthen flere fisk til hug i denne
tid. Her i efteråret fisker jeg dog ofte med fluer, hvor flere af de "lokkende" farver er med. Farver som gul, orange og rød, gerne tilsat lidt guld, brunt eller sort. Derforuden fisker jeg gerne med store t1uer, eks. rørfluer med eller uden belastning i form af coneheads (messinghoveder). Jeg plejer altid at sige det sådan: "Jeg reklamerer ikke for et bestemt kaffemærke, når jeg har døbt fluen B.K.I.-rørflue". Men faktisk er der tale om materialet fra de røde kaffeposer fra B.K.1. kaffe. Den røde pose er simpelthen skåret i små strimler og lagt på som krop. Disse store og "røde" fluer kan ophidse de sidste fisk i åen, som er revir- hævdende. og derfor aggressive når en "konkurrent" nærmer sig. Prøv dem her til de sidste havørreder inden fredningen. Er der meget lavt vand, så lav dem med belastning. Kom ned til fisken, så kommer hugget også.
Bindemønster:
Krog: Loop, dobbeltkrog til rørfluer
Rib: Guldtinsel oval, medium
Krop: Strimler fra den røde B.K.!. kaffepose eller andet
Hackle: Fronthackle af orange hane eller Mørrumsorange badgerhane, nedbundet
Vinge: Undervinge af gul polarræv, herefter en vinge af Morrums- orange polarræv eller alm. orange. 2 strå blå og rød flashabou. Til sidst en vinge af brun eller sort polarræv
Cheeks: Jungle Cock
Hoved: Sort bindetråd og lak
Finn Nielsen
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
March Brown Silver Variant
Denne flue blev bragt i NL-fiskeren nr. 1 2001. Der var ingen ophavsmand nævnt til den, men et godt gæt er Finn Nielsen.
Igennem flere år fiskede jeg aldrig ved kysten når marts og april nærmede sig. Stædigt blev jeg ved med at fiske i åen efter grønlænderne.
I de kolde vintre var det nu heller intet problem, kulden som forøgede saltindholdet væsentlig i fjorden og på kysten, sendte af samme grund fine grønlændere langt op i de ferske vandløb. Hele marts måned og ofte en del af april måned kunne nemt holde fisk i åen, når forholdene ellers bød sig til. Til gengæld var det mere besværligt i sæsoner med milde vintre, da var grøn- lænderne hurtigere ude af systemet.
Uanset kolde eller milde vintre, så stiger vandtemperaturen i åen, fjorden og ved kysten langsomt hen ad vejen, og fiskene begynder at vandre ud af åerne igen. Efterhånden som vi kommer hen i marts og april, så skal man længere og længere ned af vandsystemet, faktisk skal man helt ud på de yderste stykker af åen, tæt på udmundingen for at træffe fiskene.
Det var under dette fiskeri jeg oplevede, og stadigvæk oplever det, (selvom jeg nu også gerne tager til kysten i dette tidsrum) at de grønlændere, jeg fangede, var smæld- fede fine sølvblanke havørreder, der ofte var i en anderledes god kondition end de
grønlændere, jeg uger tidligere havde fanget i åen - her kommer begrebet ind - Elevatorfisk!
Jeg undersøgte fiskene nøje og kunne konstatere, at mavesækken var propfyldt med hundestejler, kutlinger og de første mindre børsteorm.
Der var altså ikke tale om deciderede grønlændere, der trak op i åen på grund af kulde og forøget saltkoncentration, nej der var tale om fisk, der af nysgerrighed og måske lidt på jagt, besøgte åens yderste stykker for en kort stund, for derefter at vende tilbage til fjord og kyst igen.
Langsomt ændrede jeg på fluevalget i håb om at ramme den naturlige fødeindtagelse, så som de ovennævnte "hovedretter", hundestejler, kutlinger og børsteorme. Langsomt udviklede jeg en flue, som viste sig vældig god til at tackle dette problem. Fluen er blot en tilpasset variant af den verdenskendte March Brown Silver, som kan spores helt tilbage til 1681 og blandt andet omtales i den udødelig-gjorte bog af Izaak Walton: Den Fuldkomne Fisker. Denne variant lignede den fiskeyngel, som havørreder mæskede sig med ude i fjorden.
Bindemønster
Krog: Sprite str. 6-4-2
Hale: Guldfasan fibre fra hale
Rib: Oval sølvtinsel medium-
Krop: Flad sølvtinsel
Hackle: Fasan
Vinge: Undervinge 2/3 af Ulv og en overvinge 1/3 af sort polarræv
Hoved: Sort undervinge og lak.
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
Egg Sucking Leech
Finn Nielsen bidrog med dette fluemønster i NL-fiskeren nr. 4 2000
For nogle år siden var der en artikel i Sportsfiskeren om en flue kaldet Egg Sucking Leech.
Frist oversat til dansk: Rognsugende igle! Min gode fiskekammerat Kjeld tog dette mønster op og præsenterede efterårets havørreder i Voer A for denne flue. Det var en stor succes, og siden har fluen oftest siddet som endeflue under fiskeriet om efteråret i Voer Å og Lindenborg Å for os begge. Således også i 2000 og den svigtede ikke, fine fisk i begge vandløb måtte overgive sig. Hvorfor den er så populær hos fiskene var lidt af en gåde. Fluemønstret var fra USA, og mig bekendt havde vi ikke rognsugende igler i Danmark - og dog. En anden god fiskekammerat kunne fortælle mig, at der faktisk var en del igler i eksempelvis Voer Å - ikke rognsugende - men trods alt sorte igler, altså var fiskene ikke fremmede over for denne efterligning.
Fluefiskeri efter grønlændere er praktiseret med stort held igennem mange år i Lindenborg Å. Når jeg bringer den ind i grønlænderfiskeriet, så er det fordi den af omtale skulle være god til grønlænderne, og fordi den allerede har bevist det til fulde. Kjeld og jeg gik en mild vinterdag ved åen for nogle år siden. Der var meget vand i åen. Ingen af os havde rigtig mærket noget efter to timers fiskeri. Jeg tænkte at Egg Sucking Leech måtte stå sin prøve. I de næste syv kast fik jeg fem grønlændere (to over målet). Nu kunne det jo være en tilfældighed, eller blot det at man havde fundet en stime. Men - nej, den var god nok, tiden og årene efter har givet mange fine grønlændere. Dog oftest når vejrliget har været på den rigtige side af 0 grader. Fluen er meget svær at gengive på billeder, da den fuldstændig skifter udseende i vandet. Når fluen er i vandet bliver den til en lang sort streg og et rødt hoved, det er næsten umuligt at vise på billedet, når man også skal kunne se hvad fluen består af. Husk at fluen også er utrolig god til efterårets fiskeri j åen, gerne når der er meget vand og det er farvet. Fluen er utrolig simpel at binde og med få materialer.
Bindemønster
Krog: Sprite str. 6-4-2 dobbeltkrog.
Hale: Sort marabou lige så lang som krogen, gerne et kraftigt bundt.
Krop: Sort uldgarn, superchenille eller andet - kraftig og fyldig bundet.
Vinge: Overvinge af sort marabou og undervinge (falsk hackle) af sort marabou. Igen kraftig og fyldig bundet. Skal nå tilbage til halen.
Hover: Rød superchenille. Stort og fyldigt, skal efterligne et rognkorn. Orange kan også bruges, specielt om efteråret.
Knæk og bræk derude i 2001
Finn Nielsen
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
Jydsk Carron
Denne flue blev bragt i NL-fiskeren nr. 3 2000. Der var ingen ophavsmand nævnt til den, men et godt gæt er Finn Nielsen.
"Du skal bruge en brun flue, når vandet er brunt og beskidt", sagde fluefiskeren til mig. Jeg kiggede desorienteret på ham og tænkte; brun flue til brunt vand - enten var manden bindegal, eller også lavede han grin med mig. Nu var det imidlertid en af Lindenborgs Å's veteraner inden for fluefiskeri, som kiggede mig over skulderen. Ovenstående udspillede sig for knap 10 år siden, vi gik sammen og fiskede en lun septemberaften, der var fisk i åen og de viste sig, men de huggede ikke. Jeg dristede mig til at lyse ned i vandet efter de første stræk var gennemfisket. Vandet var brunt og beskidt, ikke som vi gerne ser det, farvet som cognac. Det var denne aften, jeg lærte noget om fluers farver under forskellige forhold i vandløbene. Fluefiskeren havde ret, fluen med brun farve viste sig meget tydeligere i det beskidte vand. Aftenen sluttede med en fin fisk på en brun flue.
I mange år har jeg fisket i Voer å, hvor vandet som regel altid i efteråret har denne dejlige farve kaldet humus, som man eks. også kender fra Mørrums-åen i Sverige. Denne farve indbyder altid til fluer med farverne brun, orange og guld til dagsfiskeriet. Det tog mig ikke lang tid at finde en flue, som passede til dette fiskeri. Fluen blev til ved at kigge på andre kendte mønstre, og så lavede jeg en variant. Mange kender sikkert Spey-fluerne med deres lange og levende hejrehackler, de er meget levende i vandet, men ikke særligt holdbare. Min variant fik i stedet for en hale og et fronthackle af guldfasan, som er langt mere holdbar, og fiskene viste sig ligeglade med, at det ikke var hejre. Kroppens farve valgte jeg ud fra mønstret Carron, også en Speyflue. Vingen blev i farverne brun og orange. Noget skulle jeg jo kalde den, så det blev til Jydsk Carron.
Fluen fiskede godt i Voer å, og for nogle år siden tog jeg den med i Lindenborg A om efteråret. Straks tog de farvede efterårsfisk dette mønster til sig, og lod sig derved overliste. Siden da har jeg brugt den om efteråret med stor held i Lindenborg Å. Fluen er stor, den er busket - vild i sit udseende, men tag ikke, forkert af det. Ofte er vandet jo så farvet, at fluerne er lidt svære at se. Dette tager Jydsk Carron højde for. Fluer er også meget levende i vandet. Husk nu kun at bruge underulden i forskellige længder til vinge og ikke dækhårene, de smides blot væk. Det er derfor vingen er så levende i vandet. Knæk og bræk derude med de sidste store træk af efterårsfisk, mon ikke en eller anden af dem falder for en Jydsk Carron - jeg tror det.
Bindemønster.
Krog: Sprite str. 4-2
Hale: Mellemstor rød brystfjer fra guldfasan
Rib: Oval guldtinsel, medium
Krop: Orange SLF-dubbing, børstet
Fronthackle: Stor rød brystfjer fra guldfasan
Vinge: Delt i 3, en lille undervinge af Fierry Brown polarræv, en lille mellemvinge af orange polarræv, herefter nogle strå Lite-Brite i rødlig eller orange nuancer, til sidst en kraftig overvinge af Fierry Brown polarræv
Cheeks: Jungle Cock, kan udelades
Hoved: Sort bindetråd og lak.
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
Coachman
Finn Nielsen bidrog i NL-fiskeren nr. 2 2000 med dette fluemønster.
I skrivende stund har vi den 20. maj, og de første meldinger om blankfisk fanget i Lindenborg Å er allerede indløbet. Godt nok er de ikke fanget på vores domæne. De er fanget længere oppe i systemet, men det gør jo ikke nystegne blankfisk på 4 og 6,5 kg ringere.
Ved denne tid plejer der såmænd også at blive fanget et par fine opgangsfisk nede på vores stykker, så de første meldinger er sikkert lige om hjørnet.
For de lystfiskere, der ikke har deltaget i kystens og Limfjordens fine havørredfiskeri her i foråret, kribler det sikkert gevaldigt for at komme ud til åen med fluestangen. Opgangen af nye blankfisk er nu for alvor ved at nærme sig, ja måske er den allerede i fuld gang, al ting har jo været tidligt på færde i dette år, uden nogen nævneværdig vinter.
Mange har sikkert også brugt tiden til at fylde flueæskerne op. Det er efterhånden ikke så lidt nyt materiale, der ser dagens lys og tilbydes forventningsfulde fluefiskere. Mange nye fluemønstre dukker også op, og favoritfluerne udvælges nøje og bindes med de sidste nye materialer. Sådan er jeg såmænd også selv. En gang imellem ærgrer det mig bare lidt, at de "gamle" fluer let går i glemmebogen, eller tilsidesættes for alt det nye. De er jo ikke blevet ringere til at fange fisk, trods det at de har fået lidt flere år på bagen.
Heldigvis ser jeg dog af og til de samme Lindenborg Å-fiskere, som endnu sætter de gamle fluemønstre på forfanget, og ikke mindst ser jeg dem fange fine fisk på samme. En af disse fluefiskere har næsten altid en Coachman siddende som ophænger på forfanget. Dette gamle velrenommerede mønster, som var meget brugt blandt de første natfluefiskere ved åen, kan stadigvæk lande nogle flotte havørreder. Flere gange har jeg set ham lande fisk bag de andre fiskere langs brinkerne. Han er en dygtig og snu havørredfisker, som kender åen og ved hvor fiskene står. Det har selvfølgelig meget at sige i det samlede billede, men han ved også, at han kan stole på sine gamle fluemønstre. Ofte har jeg set ham befri en flot havørred fra krogen, altså ophængeren - en Coachman. Derfor er mit bud til sæsonens flue denne gang en Coachman, en let bunden flue, som fisker godt fra "den gyldne time" og så frem til daggry.
Bindemønster
Krog: Sprite enkeltkrog str. 4-2
Krop: Påfugleherl, gerne bundet kraftigt, 10-15 stråler, må godt fylde noget
Fronthackle: Brun hane, kan bindes på jysk (foran vingen)
Vinge: Hvid polarræv
Hoved: Sort bindetråd og lak
Knæk og bræk derude med de nye opgangsfisk
Med venlig hilsen
Finn Nielsen
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
Grenadier Variant
Denne flue blev bragt i NL-fiskeren nr. 4 1999. Der var ingen ophavsmand nævnt til den, men et godt gæt er Finn Nielsen.
I skrivende stund har vi lige taget hul på julemåneden, og hvor børnene sukker efter sne, så kan vi andre opleve temperaturer, som var det forår. Godt nok er der rusk i de nøgne træer, faktisk er der lige meldt storm til weekenden, men de overraskende temperaturer har gjort det muligt at fiske ved kysten.
Faktisk er det mindre end en uge siden, at jeg halede fine blanke grønlændere op af Mariager Fjord.
Det er en skøn oplevelse, når man ellers er vant til at skulle vente til den 16. januar, og først der får dyppet fluen igen.
Vinteren - den bliver mild eller hård og streng - ja, det må tiden vise, men den skal være meget hård for at stoppe lystfiskerne på premieredagen.
Kommer man for andet end de "gule ærter" og den hyggelige snak: med fiskekammeraterne, så er det også dagen, hvor de sølvblanke grønlændere ikke har set agn i lang tid. Dette er som regel udslagsgivende i mange hug og fisk de første dage.
Fluefiskeri om vinteren er af mange udset til, at være noget som er totalt håbløst - kun rogn eller orm dur - mener de, men sådan er det nu ikke, langtfra endda. Fisker man efter forholdene, så er fluen absolut lige så god som andre agn - nogle gange endda bedre.
Fluen jeg har valgt til premieren er "noget af det mest simple der findes, men samtidig særdeles effektiv".
Fluen er en variant af mønstret Grenadier af den engelske Dr. Bell. Det er et flue-mønster, som mange nybegyndere stifter kendskab med, når de skal binde deres første flue på fluebindingskurserne - let og enkel, men alligevel drøn effektiv over for grønlænderne.
Jeg binder og fisker med to variationer af fluen. En meget let bundet variant til fiskeri under milde forhold med rimelig klar vandstand.
Herforuden en mere fyldig og "spraglet" udgave til den koldeste tid, og med farvet og høj vandstand.
Fluerne fiskes langsomt og dybt fra bred til bred, træk gerne lidt i linen og lad så fluen falde tilbage igen, dette udløser ofte hugget.
Vel mødt, samt knæk og bræk på premieredagen og tiden derefter.
Grenadier Variant.
Krog: Sprite, enkelt- eller dobbeltkrog str, 8-6-4
Hale: Fibre fra brun hane
Rib: Oval guldtinsel, medium
Krop: Rød superchenille
Fronthackle: Fasan, hacklet er bundet ind i spidsen
Hoved: Sort bindetråd og lak.
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
Pjuske
Finn Nielsen bidrog i NL-fiskeren nr. 3 1999 med dette fluemønster
Den megen væde som tilføres åen fra efterårstidens ofte megen nedbør, giver som regel vandet en farve af humus. For dem der nyder en lille en til kaffen - cognacfarvet.
Det skal man ikke være ked af. Vel er åen ikke længere fuld af sølvblanke fisk, men der kan stadigvæk fanges fine fisk i åer; og ikke mindst kommer der ofte et par af "de grove" fisk med efterårstrækket. Netop farven på vandet og den ofte høje vandstand, er ikke sådan at kimse af. Tværtimod er det ofte garant for, at lystfiskeren kan få nogle gode timer med dagsfiskeri ved åen - for fiskene er til at komme tæt på, og de er ofte i hugget under sådanne forhold.
I sin tid udviklede jeg Rapala-f1uen, (mit bud på den vel at mærke!), en flue som viste sig suveræn til åens grønlændere, men i øvrigt er den også god til efterårsfiskeriet - husk det!!! Jeg fiskede med Rapala-f1uen som endeflue og The Shrimp som ophænger, så var jeg helgarderet mente jeg.
Men sådan gik det ikke, grønlænderne tog Rapala-fluen ni ud af ti gange - jeg byttede fluerne omkring - nu ændrede billedet sig til syv ud af ti gange, hvor de tog Rapala-fluen.
Jeg døjede med at acceptere, at min gode flue The Shrimp blev afvist så meget contra Rapala-fluen - det måtte der gøres noget ved. Det var tydeligvis farveforskellen, der var hovedårsagen i det kolde vand, så jeg eksperimenterede lidt.
The Shrimp blev ændret radikalt. De to hackler; midterhacklet og fronthacklet blev først ændret fra Badger til guldfasan lige som det bagerste hackle, men senere blev det ændret til purple eller endnu bedre til claret, (vinrød).
Den forreste halvdel af kroppen, som på The Shrimp er sort, blev ændret til hot orange.
Fluen "Pjuske" var født! Navnet fik den af, jeg ikke ved hvad den lignede, da den var udstyret med de 3 røde kropshackler fra guldfasanen.
En anderledes rejeflue blev nu testet, og nu var vi pludselig på 50/50, når det gjaldt grønlænderne, og var åen i sit bedste udseende om vinteren - farvet, men ikke grumset, kunne den såmænd fange flere grønlændere end min Rapala-flue.
Denne kreation skulle jo også afprøves under andre forhold, og minsandten om ikke det nærmest blev en "universal-flue", som kunne fange fisk under mange forhold. Faktisk har den også fanget fisk på kysten.
Bindemønster
Krog: Sprite, enkelt- eller dobbelt- krog str. 6 - 4 - 2
Tag: Oval guldtinsel, fine
Hackle: Rød kropsfjer fra Guldfasan bundet som collar
Rib: Oval guldtinsel, medium
Krop: 2 sektioner, bagerste halvdel gult gavebånd, floss eller andet, forreste halvdel orange gavebånd, floss eller andet.
Midterhackle Claret eller purple hane
Fronthackle: Claret eller purple hane
Cheeks: Jungle Cock eller lavet som vinge bag forreste hackle
Hoved: Sort bindetråd og lak
Jeg binder altid mine Jungle Cock uden på hacklet, og ikke som på den originale The Shrimp ryg mod ryg, altså som vinge bag forreste hackle.
Det startede med, at jeg syntes, det var synd og "gemme" de "dyre" Jungle Cock bag ved hacklet, man kunne jo knap se dem - ud på siden med dem og det gav en helt ny og spændende effekt, og det virker bare.
Knæk og bræk derude i eventyrets land med årets sidste havørreder.
Finn Nielsen
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
Fasanen
Finn Nielsen bidrog i NL-fiskeren nr. 1 1999 med dette fluemønster
For nogle år siden havde et par af vores venner lånt et sommerhus, hvis beliggenhed var lige op ad Jordbro å og Fiskebækken. To små vandløb der løber ud Hjarbæk Fjord. Vi skulle være der en forlænget weekend og naturligvis var fiske- stængerne med, vi var jo mindre end 25 km fra Karup å, så det skulle selvfølgelig udnyttes.
Under en kaffepause ved kanten af Karup å, kom vi i snak med et par af de lokale, det var et par ældre herrer, som havde fisket mange år ved Karup å. Snakken faldt selvfølgelig på valget af fluer, mange synspunkter blev diskuteret og vi sugede alle de guldkorn til os, som de øste ud af. Pludselig siger den ene: "Når nu I til dag- lig fisker i det nordjyske, så må i da også fiske meget efter grønlændere, når tiden er til det" - "ork ja, det er en stor del af vinterfiskeriet oppe ved os", svarede jeg. Resolut hev han flueæsken frem og sagde "kender du den? Hernede kalder vi den for fasanen" - "Næh, ikke helt" fremstammede jeg, for faktisk havde jeg set noget, der lignede den til forveksling på et tidligere tidspunkt, da en af mine fiskekammerater havde haft et eksemplar, der lignede med hjem, fra netop Karup å for flere år siden. "Tag du den med hjem, og se om den ikke også kan fange grønlændere i det nordjyske" sagde han, mens han rakte et eksemplar af fluen over til mig. Jeg takkede ham og sagde til ham, at den nok skulle komme til at stå sin prøve i den kommende grønlænder sæson. "Ja, det er godt min ven, men jeg mangler at sige en ting til dig. Den skal først bruges, når sne og is render af kanterne, altså først når vi kommer hen sidst i februar og marts, hvor der er lidt mere lune i luften - da er den bare god" afsluttede han.
Jeg huskede ordene og ventede til den kommende vinter, som selvfølgelig blev hård og streng, men til sidst fik den chancen - og den virkede helt efter hensigten. Vi har i år haft en rimelig mild vinter, og derfor tror jeg på, at denne flue kan give en grønlænder eller to, her inden grønlænder- sæsonen lakker mod enden.
Fluens hackler, som er af fasan saddelfjer, findes i rigelige mængder overalt, men jeg vil give et lille fif. Mange af de fasaner, vi normalt kommer i kontakt med, er efterhånden efterkommere af de mange udsatte fasaner, der er opdrættet i fangenskab og udsat i jagtøjemed. Vi har stadigvæk rigtige skovfasaner, og kender i jægere som skyder sådan et eksemplar, så få fat i fjerene fra disse fugle, de er meget mere kontrastrige i deres mønstre og derfor bedre egnede til fluebinding, men der er ikke noget til hinder for at bruge de almindelige.
Krog: Sprite enkelt eller dobbelt str. 8- 6-4
Hale: Fasan saddelfjer. bindes som krave
Rib: Oval guldtinsel, medium
Krop: Dubbing, mixed af farverne, varm gul, orange og brun, gerne SLF-dubbing, børstes kraftigt op
Hackle: Fasan saddelfjer. bindes som krave, gerne stor og kraftig
Hoved: Sort bindetråd og lak
Knæk og bræk derude med de sidste grønlændere.
Finn Nielsen
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
Rapala-Fluen
Finn Nielsen bidrog i NL-fiskeren nr. 4 1998 med dette fluemønster.
Sidste år ved premieren i NL gik jeg som sædvanlig med fluestangen. Jeg var havnet bag ved ikke mindre end fire andre fluefiskere, som desværre ikke havde det store held med sig. Da jeg havde landet grønlænder nummer syv lige bag ved dem, blev det for meget for to af dem. De henvendte sig til mig, og den ene sagde: "Det kan ikke være held alene - hvad gør du, og hvilken flue bruger du?"
Jeg havde bemærket, at de ikke ligefrem fiskede dybt med deres fluer, og det viste
sig da også, at de gik med intermediate liner - det er ikke lige det bedste, når åen er kold, høj og farvet.
Fluen, jeg havde for enden af forfanget, var min Rapala-flue, og de var meget interesseret i dette mønster - de fik hver især en af slagsen fra min flueæske.
Det var desværre kun den ene af dem, der havde mulighed for at skifte til en hurtigtsynkende line.
Vi fortsatte fiskeriet ned ad åen, og inden for den næste 1½ time landede den fluefisker, der skiftede til en hurtigtsynkende line og Rapala-fluen, tre grønlændere, den fluefisker der kun havde en intermediate line, men nu også en Rapala-flue, mærkede ikke noget, selv fik jeg fire grønlændere mere, inden jeg tog længere ned ad åen. Men det er et faktum, at Rapala-fluen er en rigtig god flue til grønlænderne.
Ideen til denne flue opstod for nogle år siden - flere har i tidens løb eksperimenteret med samme tanker - da den ambulancefarvede Rapala-wobler gik sin sejrsgang over det ganske land, der findes vel sagtens ikke et vandløb, hvor denne wobler ikke kan fange fisk, og det hele året rundt. Forsøget gik på at finde nogle farver, som matchede Rapala-wobleren - dog uden at bruge flourecerende farver. Rød, gul, orange og guld blev sat sammen.
Efter nogle forsøg var mønstret klar, og det blev afprøvet i sensommeren og hele efteråret frem til sæsonafslutningen - det virkede efter hensigten, fine havørreder lod sig lokke i denne periode.
Så kom vinteren, den nye sæson stod for døren, hvorfor ikke prøve den til grønlænderne? Som sagt så gjort - og hvilken succes!
Efter tre års grønlænderfiskere med stor succes, er det en kendsgerning, at denne flue bør være at finde i flueæsken, når den nye sæson starter.
Vi står over for endnu en ny sæson, og der for bør du prøve denne flue, men husk at fluen ikke gør det alene, der skal fiskes langsomt og gerne dybt i det kolde, høje og farvede vand, som sikkert vil være menuen, der møder os, den 16. januar og fremover.
Bindemønster:
Krog: Sprite enkelt eller dobbelt str. 8-6-4
Rib: Oval guldtinsel medium
Krop: Flad guldtinsel eller embossed guldtinsel
Hackle: Orange og varm gul hane mixed
Vinge: Rød polarræv, husk kun at bruge underuldshårene og ikke de lange dækhår, Vingen skal være kraftig og pulserende
Hoved: Sort bindetråd og lak
Knæk og bræk derude i eventyrets land.
Finn Nielsen
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
Haslam
E.G.M. bidrog i NL-fiskeren nr. 2 1997 med dette fluemønster.
Så er atter en vinter/forårssæson gået, på godt og ondt.
Det startede så flot med en hel del virkelig flotte fisk i de første par dage, men så ebbede det faktisk ud, og resten af tiden har vi haft en af de dårligste bestande af grønlændere, jeg kan mindes, med få fisk og de fleste under målet.
Antagelig en følge af den ringe nedbørsmængde.
Nu har vi kun at håbe, at vejrguderne vil forunde os tilstrækkelig med vand til, at vi kan få en god opgang af store, blanke sommerfisk. Til det formål har jeg fundet en virkelig både smuk og effektiv flue, som man jo kan bruge ventetiden på at binde.
Haslam er et gammelkendt havørredmønster fra Wales, som jo er verdenskendt for sit havørredfiskeri.
Fluen er særlig effektiv, når vandet efter et kraftigt regnvejr med tilhørende flom, begynder at klare op.
Bindemønsteret er:
Tråd: Sort
Krog: L.W. laksekrog str. 6
Tag: Ovalt sølv
Hale: Guldfasan crest
Butt: Hvid uld
Krop: Flad sølv
Rib: Ovalt sølv
Hackle: Blå perlehøne
Vinger: Fasanhale
Horn: Blå/gul fjerstråle af ara
Hoved: Sort.
M.v.h. - E.G.M
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
Hacklet Wickhams
E.G.M. bidrog i NL-fiskeren nr. 1 1997 med dette fluemønster.
Fluen Wickhams Fancy bliver jo ikke en klassiker uden at den gennem lang tid har bevist sin fangstevne, og det er i høj grad tilfældet. Som navnet Fancy" siger, er der tale om en fantasiflue, den er altså ikke ment som en nøjagtig kopi af noget bestemt insekt, men den virker alligevel som efterligning af både visse døgnfluer og flere vårfluer, når blot størrelse afpasses efter de originale.
Samtidig er den en fortrinlig allround havørredflue. F.eks. var den vor tidligere, mangeårige formand August Hansens favoritflue, og han var da ingen sinke til at fange fisk.
Fluen kan også bindes uden vinger som ”Hacklet Wickhams”.
Som sådan kan den ofte være god i lavt og klart vand, når den bindes på en let krog str. 8. Bindemønsteret er det samme som Wickhams Fancy, blot udelader man vingerne og gør fronthacklet lidt kraftigere.
Bindemønstret er:
Krog: Til havørred str. 6-8, til bækørred nr. 12
Hale: Et bundt fibre fra mellembrun hane
Rib: Oval guld
Krop: Flad guld
Hackle: Bindes som palmer, mellembrun hane
Bindetråd: Sort
Hilsen E.G.M.
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
Silver Grey
E.G.M. bidrog i NL-fiskeren nr. 1 1996 med dette fluemønster
Her i vinter/forårsmånederne er der som regel rigeligt med dage, hvor vejret tvinger os til indendørs sysler, og så kan man lige så godt sidde og hygge sig med at binde en serie fluer, der kan bruges hele året og under mange forskellige forhold. Jeg har her valgt en gammel engelsk kending: Silver Grey.
Bundet efter den originale opskrift er Silver Grey, som næsten alle de klassiske laksefluer, en kompliceret ting, med en masse eksotiske fjer involveret, men man
kan heldigvis forenkle mønsteret betydeligt, bl.a. ved at give den en hårvinge, uden det forringer dens effektivitet som allround flue.
Under hensyn til de forskellige forhold: Vandets højde og farve, temperaturen, belysningen osv., kan fluen bruges i alle størrelser fra nr. 4 til 12, og både på enkelt og dobbeltkrog.
Bindemønsteret bliver derefter:
Bindetråd: Sort
Hale: Guldfasan Crest
Tag: Ovalt sølv
Butt: Sort Chenille (originalt sort strudsherl)
Krop: Flad sølvtinsel ~
Rib: Ovalt sølv
Palmer hackle: Meget lys badger
Front hackle: Grey drake bundet falsk
Vinge: Grå gedehår
Topping: Guldfasan Crest.
Godt nytår
E.G.M
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
Lindenborg-Fluen
Børge Vestergaard bidrog efter lang tids hemmelighedskræmmeri endeligt med sit eget velfangende fluemønster i NL-fiskeren nr. 3 1995.
Efter at jeg i en hel del år har dyrket fluefiskeriets glæder i såvel ind- som udland, og af samme grund bundet et mindre hav af vådfluer, fandt jeg i 1978 frem til et mønster, som har vist sig at være særdeles effektiv til grønlændere og havørred. Efter at mit syn er svækket ned til 1/10 af normalt syn, kan jeg desværre ikke binde fluer mere, og heller ikke køre bil, og af den grund kommer jeg ikke så tit til åen længere.
Da jeg rent fiskemæssigt vel nok er lidt på retræten, vil jeg gerne glæde alle medlemmer af NL med at afsløre mønstret. Husk, når du binder kroppen, at begynde ved krogskaftet, ned mod halen og fremad igen. På denne måde bliver kroppen dobbelt belagt, og derved også dobbelt så stærk.
Jeg har bundet samme flue med påsatte gule øjne, og den er lige så god. Her følger mønstret på mit favoritvåben.
Butt: Brun bindetråd, som løfter halen lidt
Hale: 6-8 fjerstråler lys orange
Rib: Tynd kobbertråd, dobbelt, som snoes stramt
Krop: Smalt cremefarvet gave- bånd, som vikles tilbage og frem
Falsk hackle: Et lille bundt elfenbensfarvet dyrehår
Undervinge: 10-12 fjerstråler lys orange
Vinge: Elfenbensfarvet dyrehår
Hoved: Sort bindetråd, godt lakeret
Jeg har fået mangen fin havørred på fluer med dette mønster, såvel i krogstørrelse 4, 6 og 8.
Bind denne flue, så får du måske en af de første sommerfisk.
God fornøjelse og - Knæk og bræk
BV/409
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
Tadpole
E.G.M. bidrog i NL-fiskeren nr. 3 1995 med dette fluemønster.
Når dette læses, er det blevet efterår, og vi har forhåbentlig fået noget mere vand i vores å, og der er kommet lidt farve på det. Under sådanne forhold er det ofte nødvendigt at bruge en lidt større flue med gode synlige farver.
I de senere år er rørfluer blevet populære, og der er også fanget adskillige gode fisk på dem. Personligt kan jeg godt lide stilen med den slanke krop og den lille skarpe trekrog bagi, men jeg er ikke så glad for røret, der kan slide forfanget over, så i stedet får jeg samme effekt ved at bruge Waddington Shanks, som består af et lige stålskaft med et øje i hver ende. I det ene øje hægtes trekrogen, og fluen bindes på skaftet.
Nu kan det somme tider være vanskeligt, dels at få krogen til at sidde rigtigt, enten ved at påmontere et lille stykke stift nylon eller et lille stykke klar plastic-slange, og dels at fastholde skaftet i fluestikket under bindingen.
Jeg har derfor fundet på en metode, der virker godt, og som, selvom den er ret tidskrævende, ikke er særlig vanskelig, idet jeg erstatter W.S.skaftet med en enkeltkrog, som kan sidde ordentligt i stikket.
Der startes med en trekrog str. 10 eller 12, f.eks. en Partridge outpoint. Et stykke nylon 0,40 på ca. 20 cm lægges omkring krogen med enderne modsat ud gennem øjet og vikles fast hen over skaftet med en tråd, der passer i fluens farve.
En enkeltkrog, valgt efter hvor lang man vil have fluens krop, f.eks. en Limerick krog str. 2 eller 4, sættes i stikket. De to frie nylonender lægges frem over krogskaftet, således at trekrogens øje er lige over bøjningen på enkeltkrogen. Nu bevikles der, fast og stramt, hen over både nylon og krog skaft til ca. 3 mm fra krogøjet, her bøjes de to frie ender nylon tilbage, og der vikles bagud over disse til omtrent midt på krogskaftet, de overskydende ender nylon klippes af, og der sluttes af med en whipfinish. Beviklingerne lakeres, og når det er tørt, kan man binde sin flue.
Man kan selvfølgelig binde et hvilket som helst fluemønster på dette arrangement, men jeg vil anbefale en Tadpole (haletudse), der er et nyt engelsk mønster, da den både fanger godt og er ret enkel at binde.
Mønsteret er:
Krop: 1/3 lysegul, 2/3 rød, opskriften siger flossilke, jeg bruger gave- bånd
Rib: Flad gul over det røde
Vinge: Lysegule hår over det gule og sorte hår over det røde, begge vinger skal nå til det bageste af trekrogen. Hårene kan være farvet ged, bucktail, ræv eller bjørn
Hoved: Rødt
Når fluen er helt færdig, hovedet lakeret og tørt, klippes enkeltkrogen af lige bag kroppen med en bidetang. Pas på ikke at klippe nylonen også!
Med fiskerhilsen
E.G.M.
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
Cock Robin
Keld Sørensen bidrog i NL-fiskeren nr. 1 1995 med dette fluemønster.
Februar og marts måned står stadigvæk i grønlænderfiskeriets tegn, når det gælder åen.
Det er tiden inden, vi skal en tur på kysten, mens vi venter på bækørredfiskeriet skal toppe i maj og første opgangsfisk viser sig i juni.
Så derfor er fluerne stadigvæk baseret på det tidlige fiskeri i koldt vand og til tider også farvet vand.
Jeg har 2 mønstrer, som gør sig godt til dette fiskeri, nemlig Jock Scott havørredmønster og Cock Robin, sidstnævnte til farvet vand.
For de fleste fluebindere klinger navnet Jock Scott velkendt. Dette mønster kom til verden med de fulldressede laksefluer, og som med sine 52 forskellige dele af fjer, hår m.m. velsagtens blev disse fluers "konge".
Siden er fluerne jo blevet mere enkle i deres udformning og dermed også levende
Således også havørredmønstret til Jock Scott. Alene brugen af hårvinger har gjort det nemmere at gøre fluen levende i strømmen, samt det at det er meget få af de eksotiske fjer, der lovligt kan skaffes til veje nu om dage.
Cock Robin er derimod ikke beslægtet med de fulldressede laksefluer, men er et farvestærkt hårvinget fluemønster, som med sine farver og kontraster gør sig godt i det kolde og farvede vand. Cock Robin er en flue, som kan vække slumrende grønlændere.
Cock Robin
Krog: Laksekrog, enkelt str. 2-4-6-8- 10.
Butt: Guldtinsel
Krop: Bagerste halvdel gul uld, forreste halvdel rød uld
Rib: Oval guldtinsel
Hackle: Hvid ged, egern eller hacklefibre bundet falsk
Vinge: Et bundt hot orange, over et bundt noget mindre hvidt, øverst nok et bundt hot orange kalvehale eller bucktail
Hoved: Sort bindetråd
God fornøjelse med fluebindingen derude.
Keld Sørensen
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
March Brown Silver
E.G.M. bidrog i NL-fiskeren nr. 4 1994 med dette traditionelle fluemønster.
Når vi nu taler om sæsonens flue, er det naturligvis grønlænderne, vi tænker på. De fleste »eksperter« anbefaler gerne fluer i skrappe, skrigende farver til grønlændere, uden at gøre sig klart, at disse har nøjagtig den samme smag for fluer, som alle andre havørreder.
Dvs. at i højt og grumset vand skal fluen helst have klare og stærke farver, for at gøre den synlig, men i perioder med rent vand er det fluen med de dæmpede farver, der fanger, og jeg vil derfor give opskriften på en gammel kending, som kan være storfanger under sådanne forhold, nemlig March Brown Silver.
Mønsteret er så gammelt, at ingen nu ved hvem der først opfandt det. Den oprindelige blev bundet for at imitere en speciel stor døgnflue, som visse steder, bl.a. i England og Tyskland, optræder i store mængder i det tidlige forår, og som ørreden begærligt æder. Fluen blev en succes, og er i dag efter mere end hundrede år stadig mellem favoritterne.
Kroppen på flue-efterligningen er af hare- uld, men da en fluebinder fandt på at erstatte dette med sølvtinsel, lavede han fluen om til en fremragende yngel-imitation, og det er som sådan, den er specielt god til havørred.
March Brown Silver
Krog: Enkelt str. 6 Limerick eller LW laksekrog
Hale: Nogle få stråler som vingen
Krop: Flad sølv
Rib: Ovalt sølv
Hackle: Agerhøne rygfjer
Vinger: Fasanhøne vingefjer
Hoved: Sort
Hilsen til alle fluetosser i det nye år
E.G.M.
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
Godnat Muddler
E.G.M. bidrog i NL-fiskeren nr. 3 1994 med dette specielle fluemønster.
En af den nyere tids videnskabelige gennembrud er gensplejsning, hvorved man, ved at anvende de bedste arveegenskaber fra flere forskellige planter eller dyr, søger at fremstille en superart.
Det var derfor indlysende, at jeg forsøgte at overføre teknikken på en flue, og resultatet viste sig også at svare til forventningerne.
Da både Godnat fluen og Muddler Minnow er kendte som sikre fangere til natfiskeri, var det et naturligt valg at splejse disse to, og afkommet heraf blev så en "Godnat Muddler".
Bindemønstret er:
Krog: L.W. enkelt laksekrog str, 4, 6 eller 8 efter forholdene.
Hale: Røde fibre fra hanehackle.
Krop: 4 dele, sort-hvid-sort-hvid uld.
Vinge: Underst hvid polarræv, øverst sort bjørn.
Hoved/Hackle: Natur hjort.
Fluen fisker bedst på en Sinktip eller Intermediateline, således at den går højt i vandet, gerne så højt at den laver en svag bule på overfladen nedefra, men uden at stribe.
Som nævnt er Godnat Muddleren egentlig tænkt som en natflue, men den kan også være meget effektiv på en dag med oprørt og noget farvet vand, så skal den dog fiskes noget dybere.
Med vanligt ønske om uheld
E.G.M.
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
Chalmers
Poul Naundrup bidrog i NL-fiskeren nr. 3 1993 med disse fluemønstre.
Fluer med magenta. (ikke en madopskrift!)
På denne tid af året, hvor formeringsdrifterne så småt begynder at vågne hos vore kære hav- og bækørreder, har det vist nok altid været god latin at præsentere en flue, et blink eller en spinner i afvigende og iøjnefaldende farver.
I lighed med omtalen Krogsgaard-fluerne, vil jeg gerne gøre opmærksom på 2 fluer, som tidligere var meget anvendt, men som nu sjældent - og ufortjent - ses brugt, måske fordi den iøjnefaldende farve hos begge, nemlig farven magenta, ser lidt mistænkelig ud i fluefiskerens øjne.
Men mine egne erfaringer antyder, at netop før og lige efter fredningen - og i øvrigt i farvet vand - er denne farve slet ikke så suspekt for fedtfinnerne.
Farven magenta kan på almindeligt dansk vel bedst beskrives som rød-lilla, den har forresten været hyppigt anvendt til frimærker i forskellige lande.
Hos en velassorteret forhandler kan man købe magentafarvede hacklefjer, måske ikke i hele nakker, men så i poser med en snes stykker. Og han bør også have magentafarvet kropsmateriale i form af silke, kunstbast og/eller dubbingmateriale.
Den "magentaflue", som jeg selv i mange år mest har brugt under de førnævnte omstændigheder, er en Freeman's Fancy. Mønsteret blev skabt af en englænder, Captain William Freeman, omkring århundredskiftet, og er egentlig såre simpelt.
Tør du konsekvent forsøge dig med magentafarven, ja så er valget klart: Du binder laksefluen Chalmers.
Jeg kender ikke mønsterets oprindelse, men her er det:
Krog: Lowwater - fx. Partidge str. 4 eller 6.
Tag: Sølvwire + gul silke.
Hale: GP crest.
But: Sort strudsherl (eller sort uld).
Rib: Oval sølv (kraftig).
Krop: MAGENTA silke eller kunstbast.
Hackle: Langfibret MAGENTA hane eller høne, bundet "throat", til krogspids.
Vinge: Mørkbroget kalkunhalefjer med hvide spidser. En noget stiv vinge, så i Lindenborg Å er en hårvinge nok anbefalelsesværdig: Hårvinge: Først et lille bundt silvertippet egern, derefter ovenpå et bundt brune hår fra mårhale eller lignende.
Sidevinger: Junglecock nakkefjer.
Topping: GP topping.
Hoved: Sort.
I begge tilfælde kan junglecock nakkefjer sikkert erstattes af striber af brude-and (wood duck) a lá Poul Jorgensen.
Hvorfor ikke reintroducere et par gamle klassikere?
Poul Naundrup
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
Krogsgaard nr. 2 og 9
Poul Naundrup bidrog i NL-fiskeren nr. 2 1993 med disse fluemønstre.
Når det drejer sig om fluer til bækørred, kommer mønstrene oftest fra England. Populære bækørredfluer som f.eks. Grey Darke, Coachman, Hardy's Favourite, Red Tag og March Brown har alle deres oprindelse der.
Da jeg for mange år siden besluttede at spendere den for en studerende fyrstelige sum af 230 kr. på fluestang, -hjul og -line, var det hovedsageligt bækørreden, der spøgte i hovedet på mig.
Jeg kendte ingen fluefiskere og mødte aldrig nogle, hvor jeg fiskede, så for at få råd og vejledning måtte jeg ty til diverse biblioteksbøger (hovedsageligt oversatte fra engelsk) om emnet og så selvfølgelig min daværende "Lommebibel", Politikens "Jeg er lystfisker" - 1972.
I sidstnævnte anbefaler, så vidt jeg husker, Paul Wellendorf en række fluemønstre som velegnede til bækørred - bl.a. de tidligere nævnte, og så "måske bedst af alle Krogsgaard farve 2 og farve 9."
Følgelig anskaffede jeg mig en pæn håndfuld af de anbefalede fluer.
Den første vådflue, jeg fumlede på forfanget, var en Krogsgaard 2, og med udtrykket "måske bedst af alle" i baghovedet lagde jeg det første kast ud og miraklet skete: fast fisk.
Siden har Krogsgaard 2 været min absolutte favoritflue, når det drejer sig om vådfluefiskeri efter bækørred. I ved - "den første kærlighed." Og jeg har uden tvivl af denne grund uretfærdigt ladet mange andre fluemønstre uprøvede.
Når jeg på trods af sidste bemærkning alligevel i det følgende vil gøre opmærksom på Krogsgaardfluerne og specielt Krogsgaard 2 og 9, skyldes det min fornemmelse af, at disse mønstre er gået lidt i glemmebogen ved Lindenborg å, hvilket er en skam - også fordi vi her taler om nogle af de første fluemønstre af dansk "oprindelse"
Som navnet antyder, blev Krogsgaardfluerne til på initiativ af Olav Krogsgaard, tandlæge, der døde den 8. januar 1970. Krogsgaard ønskede at skabe en serie bækørred- og stallingfluer specielt tilpas- set danske (jyske) forhold. Han valgte derfor naturligt nok at arbejde ud fra imitationsprincippet - fluerne skulle imitere hyppigt forekommende og dermed væsentlige fødeemner for dansk ørred og dansk stalling. Og da Krogsgaard var fluefisker, tænkte han her selvfølgelig på insekter.
Han kontaktede en af datidens eksperter på området insekter i, på og ved vandløb, skoleinspektør J. Kr. Findal. Findal havde gennem mange år foretaget indsamlinger og registreringer langs adskillige jyske åer, og han havde herudfra opbygget en omfattende insektsamling. Sine iagttagelser havde han bl.a. offentliggjort i tidsskriftet "Flora og Fauna" - første gang i 1915. Af Findals samling udvalgte Krogsgaard 7 insekter som "stameksemplarer" for ørred og 6 for stalling, og de blev nummererede fra 1 til 9, således at hvor der var sammenfald mellem eksemplarer af væsentlig betydning for både ørred og stalling, fik disse samme nummer. De nummererede eksemplarer blev sendt til Hardy Bros. i Alnwick, England, der så lavede bindemønstrene. Disse fik betegnelserne Krogsgaard 1 til 9. Oprindelig blev de bundet som vådfluer, men de er senere også kommet i tørflueudgaver, hvilket vist nok aldrig havde været Krogsgaards hensigt. Fluerne viste sig at være velfangende, og de blev særdeles populære.
At de stadigvæk nyder denne popularitet hos mange fluefiskere kan man se af, at "Stef 's fluebinding" forhandler et specielt Krogsgaard materialesæt. Flere af mønstrene blev også populære til havørredfiskeri, således 2, 9 og 4 i store krogstørrelser. Som en pudsighed skal nævnes, at sidstnævnte (en helt sort flue) viste sig velegnet til nattefiskeri med flydeline efter havørred, selvom den oprindelig var kreeret til stalling!
Nu vil det føre for vidt at beskrive alle bindemønstrene her - de kan fås hos Stef - men 2'eren og 9'eren skal vi lige ha':
Krogsgaard nr 2:
Krop: Brun floss ribbet med oval guld.
Hackle: Ginger (lys orangebrun) høne.
Vinge: Dobbelt fjervinge. Inderst hvid høne- eller gås e vingefjer og yderst, en anelse smallere, cinnamon (kane1farvet) høne- eller kalkunvingfjer.
Hoved: Sort.
(Jeg ribber selv ofte Krogsgaard 2 med kobbertråd. Jeg bilder mig ind, at det er bedre til klart vand, og så giver det en anelse mere tyngde til fluen.)
Krogsgaard nr. 9:
Krop: 4-delt. Gul og brun floss. Man starter bagerst med gul.
Hackle: Ginger høne.
Vinge: Lys grå kalkunvingefjer - alt. fasanhøne.
Hoved: Sort.
Specielt om hackle:
I de originale mønstre er hacklet placeret hovedsageligt under krogen, men ofte bindes det ind på "jysk" maner - dvs. kraftigt og tørnet foran vingen.
Prøv en 2'er og en 9'er til bækørreden - og til havørreden under sommerdagfiskeri - og send salig Olav Krogsgaard en venlig tanke.
Knæk og bræk,
Poul Naundrup
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Krogsgaard nr. 2
Bundet af HJ
Krogsgaard nr. 9
Bundet af HJ |
|
Favorit
Denne flue stammer lige som Lindenborg 1 og 2 fra Lindenborg Å. Mønstret er designet af vort mangeårige medlem Ove Nielsen i tiden lige efter 2. verdenskrig. Efterfølgende er mønstret blevet et af de kendte blandt de jyske havørredfluer, på samme måde som Lindenborg-fluerne.
Ove Nielsen fortæller at det var en af de typer fluer de selv bandt umiddelbart efter 2. verdenskrig, da det var nærmest umuligt at få importeret fluer til Danmark.
Krog: 2 Limerick
Hale: Rød uldtråd
Krop: Flad sølvtinsel
Hackle: 3-4 hvide fronthackler
Hoved: Sort
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
Lindenborg 1
Fluen stammer, som navnet viser, fra Lindenborg Å. Mønstret er designet af vort mangeårige medlem Ove Nielsen i tiden lige efter 2. verdenskrig. Efterfølgende er mønstret blevet et af de kendte blandt de jyske havørredfluer, på samme måde som Lindenborg 2.
Ove Nielsen fortæller at det var den type fluer de selv bandt umiddelbart efter 2. verdenskrig, da det var nærmest umuligt at få importeret fluer til Danmark.
Krog: # 2 Limerick bend
Hale: Ginger hanehacklefibre
Krop: Rød silke
Rib: Hvid silke
Fronthackle: 3-4 furnace hanehackler. Skal hackles meget kraftigt
Vinge: 2 furnace hanehackel fjer
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
Lindenborg 2
Fluen stammer, som navnet viser, fra Lindenborg Å. Mønstret er designet af vort mangeårige medlem Ove Nielsen i tiden lige efter 2. verdenskrig. Efterfølgende er mønstret blevet et af de kendte blandt de jyske havørredfluer, på samme måde som Lindenborg 1.
Ove Nielsen fortæller at det var den type fluer de selv bandt umiddelbart efter 2. verdenskrig, da det var nærmest umuligt at få importeret fluer til Danmark.
Krog: Vådflue Limerick bend # 2-8
Hale: Rødbrune hanehacklefibre
Krop: Mauve (blommefarvet) floss silke. Denne farve ligger et sted mellem chokoladebrun og lilla
Rib: Smal flad guldtinsel
Fronthackle: 3-4 rødbrune hanehackler. Skal hackles meget kraftigt
Vinge: 2 furnace (brun med sort hackelstamme) hacklespidser
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
Den Lille Brune
Tørfluefiskeri efter bækørred
I NL-fiskeren nr. 2 1993 bad redaktionen en af foreningens dygtige ”juniorfiskere” Lars Bølling, skrive om tørfluefiskeri efter bækørred. LB er nu mangeårigt bestyrelsesmedlem.
Lars har neglet mangen en god bækørred- og også havørred (!) - på sine hjemmegjorte tørfluer, og det er slet ikke så indviklet, si'r han:
Tørfluefiskeri er nok den sjoveste måde at fiske med flue på, da man stille og roligt kan udvælge sig en passende fisk, som man vil forsøge at fange. Det bedste tids punkt at fiske med tørflue på er fra maj til september, da der så er flest insekter i luften.
For det meste er det bækørreder. man får på tørflue, men der er også af og til havørreder, der falder for fluen. For at man kan fiske med tørflue. så kræver det faktisk kun, at man har en flydeline, et tyndt forfang (max. 0,25) og så selvfølgelig nogle tørfluer. Det bør dog nævnes, at en AFTM 5 er sjovere at gå med end en AFTM 8, da fisken føles større i de små klasser.
Fluerne til tørfluefiskeriet bør være i str. 12-14-16, men man kan sagtens bruge mindre fluer. Der er så bare større risiko for at miste en fisk, da krogen ikke kan holde til så stor en belastning. Fluerne behøver ikke at være så indviklede at binde, for at de kan fange fisk. Der kan dog være enkelte dage, hvor tørfluer med vinger er det eneste nogle fisk vil tage, men for det meste gælder det bare om at få fluen til at lande rigtigt og fiske med den rigtige farve.
En meget effektiv tørflue ved Lindenborg å er en lille brun eller sort str. 16 flue.
Mønsteret er:
Tråd: Gul
Krog: Str. 12-14-16, Mustad Viking, opadbøjet øje anbefales
Hale: Brune hacklefibre
Krop: Brun uld, almindeligt uldgarn der klippes i stykker og bruges som dubbing er udmærket
Hackle: Brun hanenakkefjer, husk! fibrene skal pege fremefter
Hoved: Bindetråd
Mønstrets farve varieres, så fluen evt. er hel ensfarvet f.eks. sort eller tofarvet.
Når man står ved åen og skal til at fiske, så skal man sørge for at gå imod strømmen, så man står bag den fisk, man vil kaste til. Når man så kaster til fisken, så skal fluen lande ca. 1-2 meter foran stedet, hvor man så fisken ringe. Derefter lander man fluen drive ned over fisken, og når den så tager fluen, så skal man sørge for at give tilslag øjeblikkeligt, da fisken ellers vil spytte fluen ud. Når man så har givet tilslaget, så skal man bare fighte fisken ind, men husk endelig på, at det er en lille flue og et tyndt forfang, så man skal ikke presse grejet for meget.
Et meget godt tørfluestræk til bækørred ved Lindenborg å er Louisendal ved Gudumlund. Tag f.eks. derud en sommeraften og fisk med tørflue på vej opad åen, og når det så bliver mørkt så skift til vådflue og fisk nedstrøms, så slår man to fluer med et smæk.
Knæk og bræk
Lars Bølling
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
Geddeflue
E.G.M. bidrog i NL-fiskeren nr. 2 1993 med dette fluemønster. Den brignes som en ny inspiration til at vi igen kan få Geddepokalen i omløb.
Som det fremgår af SB's artikel i martsnummeret, og yderligere bekræftet ved el-fiskeri her i foråret, hvor der blev opfisket ca. 100 gedder, som nu går og hygger sig i nogle søer ved Brønderslev, er bestanden af gedder i Lindenborg å blevet rigelig stor. Så lad os gøre noget ved det!
Man kan slå flere fluer med et smæk ved at bruge en geddeflue.
For det første giver en stor gedde en virkelig god fight på en fluestang. For det andet, gør man en god gerning ved at fjerne den fra åen. Og endelig er en gedde fra et rent vand som vores å, trods manges skepsis, en herlig spisefisk.
En kogt gedde med pillekartofler, smeltet smør og reven peberrod er en herreret, og man får ikke bedre frikadeller end dem af geddefars.
Flue til gedder skal helst fylde godt i vandet, den må gerne være i kraftige, iøjnefaldende farver, og helst være af materialer som virker levende og bevægelige i vandet.
Og det er værd at huske, at gedden synes at foretrække mønstre der virker stribede eller plettede.
Der er her rig mulighed for enhver »hjemmebinder« til at udnytte sin fantasi, og selv kreere alle tiders geddefanger.
Nedenstående mønster har jeg selv haft gode resultater med, og kan derfor anbefales.
Bindetråd: Gul
Krog: Str. 2 langskaftet streamerkrog
Hale: Røde fibre fra hanehackle
Krop: Flad sølv (det skal være metaltinsel, plasttinsel holder ikke til geddetænder).
Rib: Sølvwire
Hackle: Rød hane, bundet »falsk«
Krop: 4 orange hanehackler, med en lidt kortere Grizzly på hver side
Hoved: Bygges lidt kraftigt op af bindetråden og lakeres
Fluen skal fiskes langsomt, og især føres i små nøk op tæt langs bredder og grøde- kanter, det er her gedden står.
Så skal man i øvrigt ikke blive alt for forbavset hvis en stor havørred falder for fristelsen og hugger på geddefluen, men i så fald koster det en bøde på mindst en omgang øl til undertegnede.
E.G.M.
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
Marabou Leech (Igle)
Verdens bedste vinterflue. Sådan omtaler WJG fluen i NL-fiskeren nr. 1 1987. Hvem der gemmer sig bag initialerne WJG, har jeg ikke kunne finde ud af, kan du hjælpe så giv besked.
Fluen er omtalt i FFM March 1984 af Hal Janssen - ophavsmanden? - kendt amerikansk fluefisker.
Krog: Mustad 79580 (5xL) Str. 8 og 6 eller Mustad 9671 * (2xL) Str. 8 og 6. Fluen består udelukkende af marabou og bindetråd. Brug en normal til tyk tråd for at bygge kroppen op. Trådfarven er den samme som marabou'en.
Tråden bindes ind bag krogøjet og vindes i tætte tøm tilbage til et sted lige over modhagen, hvor den første marabou klump (halen) bindes ind.
Halen, ligesom alle vingeklumper, har den samme længde som krogskaftet. De længste marabou fibre bindes ind som hale, idet marabou'en gerne skulle nå helt hen til hovedet (for at give kropsfylde). Ved at vinde tråden frem til øjet hver gang (først i løse tørn for at sikre marabou'en) og tilbage i tætte tørn, bygges kroppen yderligere op, som ønsket - se lB, 2B, 3B, 4B.
Den sidste klump bindes ind lige bag hovedet (4) og det overskydende klippes ej, men tvindes om tråden (evt. udtyndes lidt først) og vindes på krogen som hoved.
Afsluttes med en lille whipfinish lige bag øjet, og whipfinishen får en lille dråbe lak.
Fjernes modhagen, kan nedfaldsfisk hurtigere slippes fri, samtidig med at krogningsevnen forbedres væsentligt. Vær ikke bange - du mister ikke fisken.
Fluen arbejder bedst ubelastet, på en supersynkende line, f.eks. "Maxi-Tip" T- 200. Prøv forskellige farver (men ensartet fluefarve), f.eks. hvid, sort, oliven eller min egen favorit: Rust, som man indfarver selv, med Dylon fra Matas.
*Mustad 9671 fås - af helt uforklarlige grunde - ikke i Danmark! Prøv i stedet VMC 9288 i str. 6 og 4, som svarer til Mustad 9671 i hhv. str. 8 og 6 (det er gabet der bestemmer).
Knæk og bræk
WJG
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
Royal Coachman
E.G.M. bidrog i NL-fiskeren nr. 4 1990 med dette fluemønster
Når fiskene er fredet, og vi har de lange vinteraftener at komme igennem. Så jeg kan ikke tænke mig noget bedre, end at sætte sig hen med sit grej og, medens man drømmer om de kommende ture ved åen, binde en flue, som både er en prima fanger, og samtidig en af de smukkeste, man kan se.
Vi laver en Royal Coachman.
Fluen er en amerikansk variation af den gamle, velkendte og populære Coachman, og efter min mening en forbedring. Den er meget effektiv, dels i str. 12 til bækørred, og dels i str. 6 og 8 til havørred.
RC forekommer i mange forskellige varianter, men det mest kendte mønster er:
Hale: Guldfasan Tippet
But: (2 stk. for og agter) påfugleherl
Krop: Blodrød flossilke (plastic gavebånd)
Hackle: Medium brun hane
Vinger: Hvide ande- eller gåsevinger
Sæt en passende krog i stikket, og start bindetråden lidt bag krogøjet, husk der skal være plads til både hackle, vinger og hoved. Vind nu tråden i faste tætte tørn hen til over midt mellem krogspids og modhage. Her indbindes halen af nogle få tippetfibre således at kun de sorte spidser når ud over det bageste af krogen.
Dernæst fæstes to lange, kraftige påfugleherl i den tykke ende med et par vindinger af tråden, og de tørnes rundt om haleroden, så de danner en pæn, tæt but, hvorefter enderne fastlåses med bindetråden, overskuddet klippes af, og tråden vindes frem til hvor det forreste af kroppen skal være.
Kroppen dannes ved at materialet, en smal strimmel blodrød plasticbånd, bindes ind her, og vindes, tæt og meget stramt, tilbage til but'en og frem igen, hvor det fastgøres solidt og overskuddet fjernes.
Her i forkanten af den røde krop dannes en ny but på samme måde som den første.
En pæn, brun hane hacklefjer, hvis længste fibre lige netop ikke kan nå fra indbindingsstedet til krogspidsen, fæstes, tørnes 4-5 gange, spidsen fastlåses, og overskuddet klippes af.
Vingerne laves af et par passende udsnit af to modsatte vingefjer fra en hvid and eller gås.
Anbring dem helt lige ovenpå kroppen, og således at spidsen flugter med bagkanten af krogen. Pas på de ikke »vælter« ved nedbindingen.
Når man er tilfreds med vingernes stilling fjernes overskuddet, hovedet formes, og der sluttes af med en Whipfinish og en dråbe lak.
Man kan selvfølgelig snyde og binde fluen med hvide hårvinger. Det bliver den absolut ikke ringere af, fiskemæssigt, men den er nu smukkest i den originale udgave.
E.G.M
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
Skyomish Sunrise
E.G.M. bidrog i NL-fiskeren nr. 3 1985 med dette fluemønster
Hvis vandstanden er lav og vandet klart, vil de samme fluer som om sommeren være bedst, ofte endda i de mindste størrelser, men her sidst på året får vi som regel perioder med megen regn og deraf følgende højt og farvet vand, og så skal der noget mere synligt til.
Det er en kendt sag, at havørreden, hen mod gydetiden, ofte provokeres til hug af fluer i stærke røde og gule farver, så her vil det nok være klogt, i højt og uklart vand, at satse på en »Skyomish Sunrise«.
Fluen er egentligt fremstillet til steelheadfiskeri i det nordvestlige Amerika, men det har vist sig, at vore hjemlige havørreder også somme tider synes vældig godt om den.
Da fluen er så kraftig i farverne, bør man nok ikke gå over str. 6 laksekrog.
Bindemønstret er:
Hale: gule og røde hacklefibre blandet
Krop: rød chenille
Rib: medium sølvtinsel
Hackle: en gul og en rød fjer tørnet sammen
Vinge: hvide hår af kalvehale eller ræv
Og som før sagt om hårvinger, bind den let og luftig, så den virker levende i vandet.
Pøj - Pøj
E.G.M.
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
Ringstrøms Favorit
Et af foreningens mangeårrige medlemmer John Ringstrøm Nielsen bidrog i nr. 4 1999 med sit favoritmønster i NL-fiskeren.
Turene til åen sker næsten altid med fluestangen, og det er altid med en flue af eget mønster på forfanget. Mønstret er ingen hemmelighed, så det bringes her til behagelig kopiering, som John siger - Hvis de ikke kan fange fisk på den, er det deres egen skyld, jeg kan.
Fluens mønster er:
Krog: 4-6 også streamerkrog
Hale: Rød uldtråd
Butt: Sort herl
Krop: Blå gavebånd
Rib: Flad sølvtinsel
Vinge: Sort egernhale med junglecock
Hackle: Blå hane hackle
Hoved: Sort bindetråd.
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
Vinterfluen
Der har gennem tiden været mange medlemmer som har bidraget med fluemønstre i NL-fiskeren. Første gang var i nr. 1 1985, og det var selvfølgelig, kan man næsten sige E.G. Michelsen. Der var ikke nævnt noget navn på flue, så jeg har tilladt mig at kalde den Vinterfluen. Det kunne dog være en tidligere udgave af Ræven.
Noget af det sikreste valg til vinterfiskeri, og forresten også om efteråret, er en ret simpel, fiskelignende, slankt bundet hårvingeflue.
Den bindes på laksekrog str. 6 eller 8. Halen, kort og luftig, er af rødt uldgarn, kroppen flad sølvtinsel ribbet med oval sølv, og hacklet af lys brun hane. Vingen skal være af bløde hår, som er levende i vandet, så derfor er bucktail ikke egnet, men man kan bruge ræv, egern, skunk, ged og grævling efter smag. Sommetider er en sort vinge bedst, andre tider en brun eller en lys grå, så det er nok klogt, når man nu alligevel har bindegrejet fremme, at lave nogle stykker i forskellige nuancer.
Og husk så, at en hårvinge ikke må være længere end til krogbøjningen, ellers vil den hænge sig op i krogen, og så fisker fluen ikke.
Endelig skal man passe på, ikke at gøre den almindelige fejl at lave vingen for kraftig. En tyk hårvinge virker død og unaturlig, hvorimod en let vinge er bevægelig, og illuderer glimrende som ryg og finner på en svømmende fisk.
Som jeg plejer at sige: Når du har taget et bundt hår, som du synes er rigtigt, så smid det halve væk, så passer det.
Knæk og bræk.
E.G.M.
Til mønstre
Til samlet oversigt |
Bundet af HJ |
|
Freeman's Fancy
Nogen fluer har en særlig evne til at sætte et blivende aftryk i fluefiskerhjernens billedarkiv. Hvad er det, der afgør om billedet af en flue enten fæstner sig – og ikke hurtigt forsvinder i glemslens tåger? Det kunne være en mindeværdig fangst på mønsteret, man kunne have fået fluen ved en særlig lejlighed eller måske har fluen af uransagelige grunde givet beskueren lovning på storfangst så såre, som fluen blev dyppet. At denne flue satte sig fast i en ung knægts hoved skyldes helt sikkert den noget aparte farve, der prydede hacklet – magenta! Dengang havde fluebinderens palét naturens nuancer – slet ikke som i dag, hvor fluemønstrene nærmest konkurrerer i mest fantasifuld farvepragt! Og sandheden må frem – jeg har endnu ikke fanget en storfisk på fluen. Dog ved jeg, at andre har været dygtigere i deres anvendelse af den smukke skabning.
Freeman’s Fancy
Erfarne fluefiskere har naturligvis for længst genkendt fluen som Freemans Fancy. Det magentafarvede hackle afslører den straks. Fluens oprindelse skal søges i det britiske. Som mange andre af de klassiske vådfluer, fungerede Freemans som en af søfiskernes favoritter. Senere har den været bundet som både havørred- og lakseflue. Her i det jyske var den engang særdeles udbredt netop til havørrederne. I dag ses den kun sjældent i brug, hvilket er lidt synd, da fluen, trods den modige farvesammensætning, tager sig ret godt ud. Den vil være et godt valg i den gyldne time når sommeren atter er over os. Vælg den f.eks. i str. 8 eller 10 og snig dig ind på byttet. Hen over efteråret vil den også være et godt valg – måske i en lidt større udgave.
Krog: Valgfri str. 10 – 4.
Bindetråd: Sort.
Hale: Orange hacklefiber. (Den ses også med tippet – det originale er toucan).
Krop: Guld – evt. med guldrib.
Hackle: Magentafarvet hane.
Vinge: Bronze mallard.
Cheeks: Junglecock.
Knæk & bræk
JB
Til mønstre
Til samlet oversigt |
 |