Store fisk fra åen

​Her på siden har vi samlet de store fisk over 9 kilo som vi har oplysninger om er blevet fanget i Lindenborg Å. Fangsterne i åen har ofte været omgivet med stort hemmelighedskræmmeri. ​

Skulle du have kendskab til andre store fisk over 9 kg, (vi er sikker på at der er flere) hører vi gerne fra dig, også hvis du har supplerende oplysninger, eventuelt billeder, til dem der allerede er på siden.

Klik på fiskerens navn og se mere om fangsten

Fangstår

1935

????

2004

1991

2013

1950

1954

1962

2009

1998

1998

2011

1932

2011

1981

2016

2016

1956

2010

1966

​Vægt

13,50

13,50

12,85

12,70

12,70

12,00

12,00

11,50

11,50

11,40

11,20

11,20

11-12

11,00

11,00

10,70

10,20

10,10

10,00

10,00

Fangstår​

2000

1988

2015

2012

1974

2000

2016

2017

2016

2003

1997

1995

2016

2016

1943

1984

1991

1991

2016

Vægt​

9,80

9,80

9,65

9,55

9,50

9,40

9,40

9,40

9,30

9,30

9,30

9,20

9,15

9,10

9,00

9,00

9,00

9,00

9,00

​​​​Per Bruun

Efter en hel dag med flytning for min søn blev der tid til at besøge åen tirsdag den 5. september 2017. Det blev en dag jeg aldrig glemmer, fordi for tredje år i træk fik jeg en fisk over 9 kg. og oven i købet i andet kast med fluen 90 cm og 9,4 kg.

Per Bruun

​​​Jens Nielsen

Endnu en stor fisk fra Lindenborg å på 89 cm og 9,15 kg fanget d 18.07.2016 kl. ca. 14.30 på en Silver Fox G

old dobbelt lowwater 10, fanget af Jens Nielsen

Fiskens konditionsfaktor var 1,298

Til toppen

Jan Jensen

En stor fisk på 10.2 kg og 88 cm er fanget på flue d 20.06.2016 kl. ca. 18.00 af Jan Jensen, Klarup

Fiskens konditionsfaktor var 1,495

Til toppen

​Finn Zacho

Fangede i 2009 en havørred på 11,50 kg.

Fisken blev fanget på Vaarst-Fjellerads vand.

Til toppen

​​Ernst Andersen

Under arbejdet med at skrive NLs jubilæumsbog, stødte vi på denne beretning.

Trods ihærdige forsøg på at få beretningen verifiseret, er det ikke lykkedes. Skulle du kunne hjælpe med oplysninger, vil vi meget gerne have dem, uanset hvor ubetydende du mener de kan være.

Med sin størrelse, er den lige så stor som den kendte fisk fanget af Harald Buus.

Til toppen

​​Sune Møller

Her til morgen den 13. august 2016 blev jeg sparket ud af sengen, fordi jeg snorkede... så jeg tog til åen for at prøve nogle hjemmelavede blink. Og det gav pote!! 95,5 cm. Lindbo's vægt gik i bund. Og Bertel Bertelsen vægt sagde 10,7. STOR Tak til læremesterne Per Brun og Elo, for at lære deres håndværk videre :)

Fiskens konditionsfaktor var 1,248

Sune Møller

Til toppen

Henrik Spaanheden

29.07.2016 Fredag aften ved midnat havde jeg en fisk der kom ud efter fluen fra modsat brink, dette fulgte 5-6 gange fin bølge bag fluen, ingen kontakt, et skridt frem og der kom et fast og tungt hug, fast fisk. der fulgte nu en god og udramatisk fight, dog ikke helt nemt at få den i nettet, men heldigvis lykkedes det mig at få fisken på land,

først da den lå i græsset blev jeg helt klar over hvad jeg var lykkedes med at fange, 88 cm 9,4 kg, min glæde var stor, endelig fik jeg også en af de helt store. tak til Hans Jørn for foto og vejning ved Lindbo, tak til ham der efterfølgende gav en kold øl.

Henrik Spaanheden​

Fiskens konditionsfaktor var 1,379

Til toppen

Michael Pedersen

Søn- mandag d. 17-18. juli 2016​

Klokken er 01:30 nat og er på vej ned over Louisendal til bilen. Har fluefisket intenst i ca. 5 timer, uden at mærke andet en et par puf til fluen. Har de sidste fem dage levet som fiskevagabond med et for øje Lindenborg Å og dens store bestand af havørreder – tak for det Sussi!

​Det har igen været en fantastisk nat ude ved åen, himlen har vekslet mellem fuld plus på månen, drivende tunge skyer, og af og til har jeg øjnet Karlsvognen stå lysende klar på nattehimlen.

​Dyrene har været særdeles aktive her i nat, med rådyrene og ræven som de store aktører.

​Sidder i bagsmækken på bilen og indtager chokolade og vand, for at samle kræfter til et sidste træk ved åen. Vil være væk fra åen de næste halvanden uge, med fuld fokus på ferie med familien.

​Har lige konstateret at jeg har alle herlighederne for mig selv, da Jørgen ”Maler” drejer ind på p-pladsen. Vi får som vanligt en rigtig hyggelig snak, og er enige om at i forhold til sidste år, er havørrederne særdeles vanskelige at lokke til fluen.

​Går et stykke nedstrøms Møllebroen og begynder at ”bule” med fluen. Har i dag valgt at have rørfluen Trine for enden af forfanget.

​Har de sidste år konsekvent valgt kun at have to rørfluemønstre i flueboksen, en Trine og en Rikke – opkaldt efter mine to dejlige piger..

​Fluemønstrene er af egen kreation, med inspiration af særdeles langvingede rørfluer og tilpasset over tid.

​Kan i nattelyset med tilfredshed ane at fluen ”buler” perfekt. Klokken er 02:30 og i femte kast tager noget tungt fluen.

​Det føles som om at Mr. Z-axis er ved at blive flået ud af hånden på mig, og et splitsekund efter eksploderer hele åen ud foran mig.

​​En havørred har taget fluen, og jeg fornemmer straks at der her er tale om havørred noget større end de 5 kg.

​Havørreden vælter rundt i overfladen og ryster hovedet frem og tilbage. Så ændres der taktik, og jeg må løbe det bedste jeg kan, først 100 meter nedstrøms, derefter for at tage turen tilbage opstrøms.

​På havørredens tur op og ned af åen vælter den sig ovenud af vandet som var det en delfin.

​Efter 20 minutters intenst fight er havørreden faldet til ro, dog uden at være helt udtrættet. Tænder min pandelampe på svagt blus, og kan se havørreden stå midt i åen - hvilket herligt syn!

​Vægter havørredens kampvægt til ca. 8 kg. Kan desværre også se at rørfluen sidder yderligt i underkæben.

Til toppen

​Tager en rask beslutning og glider med fluestangen og fangstnettet i åen, samtidig med at jeg bander mine nye åndbare waist waders langt væk.

​Hvorfor investerede jeg ikke i et par åndbare waders som jeg har brugt de sidste mange år - er dog heldig at kan stå i vandet uden at blive våd af åens vand.

​Havørreden rykker uroligt lidt frem og tilbage ud for mig, inden den igen falder til ro. Får listet fangstnettet ind bag havørreden og har held til at få den i netposen.

​I det jeg smider havørreden og fangstnet på land, ser jeg at rørfluen sidder i netmaskerne.

​Kommer selv med møje og besvær tilbage på land. Kan ikke helt fatte at her foran mig i det dugvåde græs, ligger der en særdeles velproportioneret havørred han på 88 cm og en vægt på 9,3 kg – konditionsfaktor 1,36.

​Kan bagefter konstatere at dobbeltkrogen er fuldstændig deform og må gå på pension.

​Lindenborg Å er simpelthen fantastisk, og jeg vil gerne takke alle de mennesker, der igennem mange år har lagt rigtig mange timer og energi i åens pleje, til gavn for ikke mindst havørredens trivsel.

​Tak til Jørgen og Jørn for fotografering.

​Stram line

Michael Pedersen

Da Michael i år har været medlem af NL i 40 år, må det siges at det er noget af en jubilæumsgave han har givet sig selv.

​​Per Bruun

01.08.2016

Jeg havde efter flere besøg ved åen hvor der holdt alt for mange biler de steder hvor jeg gerne ville fiske, besluttet at jeg ville vente til kl.02 med at tage til åen, det viste sig at være en rigtig god beslutning for jeg havde kun fisket i ca. en halv time da jeg fik en rigtig god fight med en forholdsvis stor fisk, den var mere over vandet end i vandet de første par minutter, fighten kom til at tage omkring 25 min. Med nogle fuldstændige vanvittige udløb på ca. 40-50 meter der foregik med raketfart gav denne fisk mig kamp til stregen, men jeg fik til sidst håndlandet bæstet. Den var 87cm. Lang og vejede 9,1kg. Og den blev fanget på en sort plastikflue.

​​

Hilsen Per Bruun

Fiskens konditionsfaktor var 1,382

Til toppen

​Visti Lie

21.06.2016

En tur til åen gav en hyggelig snak med Visti. Det blev også til at jeg skulle se et billede han havde bag i bilen.

Billede viste ham med en flot fisk på 9,00 kg. og 90 cm.

Det blev også til en farverig beretning om fangsten, hvor der ikke blev glemt noget, fightens genvordigheder, tab af fangstkrog, blodige fingre efter at fisken måtte landes med et greb i munden, viser bare at vi har mange gode fortællere, og beretningerne skal høres direkte fra den enkelte selv.

Fiskens konditionsfaktor var 1,235

Til toppen

Per Bruun

I dag (9.10.2015) startede jeg med blink ved pumpen og havde straks en rigtig stor fisk på i et par minutters vild fight som jeg desværre tabte, derefter fiskede jeg videre op mod Karens hul hvor jeg havde en følger som jeg skød til 5-6 kilo men selvom jeg prøvede den med adskillige kast ville den ikke mere, jeg kom derefter helt op til Karens hvor jeg fik et rigtig bundbid som efter et øjeblik begyndte at flytte på sig, og så skal jeg lige love for at fisken kunne flytte sig med lynets hast og det var endda med en virkelig spændt bremse, jeg tror at det tog Ca 10min. Før jeg kunne lande min største HØ nogensinde 92 cm og 9,65 kg.

Hilsen

Per Bruun.

Da Per i år har været medlem af NL i 40 år, må det siges at det er noget af en jubilæumsgave han har givet sig selv.

Fiskens konditionsfaktor var 1,239

Til toppen

Harald Buus

Harald Buus, har indtil videre æren af, at have fanget den største havørred i Lindenborg å. I Aalborg Stiftstidende stod at læse d. 27. september 1935:

”Den største Fangst, der endnu er gjort i Lindenborg Aa. - Isenkræmmer Harald Buus, Aalborg, var i Gaar paa Fiskeri ved Lindenborg Aa. I Nærheden af Flamsted gjorde han en Fangst, som ikke er helt almindelig. Det lykkedes ham at fiske en Havørred på 13½ Kilo. Den store Fisk som blev taget ved Hjælp af ”Spinder” d.v.s. kunstige Smaafisk med Kroge, bed paa ved 15-Tiden og var efter et Kvarters Forløb halet op paa Land. Efter sagkyndiges Udtalelser er det den største, der til Dato er fanget i Lindenborg Aa. Den er sendt til Røgeren og vil om nogle Dage blive delt ud i Smaabidder til Isenkræmmerens Venner og Bekendte, som glæder sig meget paa Forhaand. For en Erhvervsfisker vilde det være en særdeles værdifuld Fangst, idet Ørreden repræsenterer ca. 33 Kr.”

Det er rørende, at mindes denne beretning, når man passerer stedet i åen, hvor den store havørred lod sig overmande. Selv om åen har forandret sig, er der stadig den samme standplads tilbage i modsatte bredside over for én af Flamsted-Gerdingforeningens hytter, benævnt ”Flamsted Hytten.”

Fiskens konditionsfaktor var 1,235

Thomas Christensen

Thomas Christensen fra Aalborg tog den30. august 2013 en tur til Lindenborg Å. Det blev til drømmehugget og efter 1,5 times hård fight kunne han lande sit livs fisk.


Thomas fiskede på det miderste stykke af Lindenborg Å, og havde her til morgen valgt at sætte en sort lakseflue i str. 6 i enden af sit spritnye forfang. Det beslutning blev han glad for, da han godt kvart over 5 fik et hug af en tung fisk.

Den første time så Thomas ikke meget til fisken, der gik dybt og fire gange sætte sig i grøden. Thomas smed derfor telefon med videre på brinken, og gik i åen for at følge fisken. Endnu 30 minutters fight fulgte, før havørreden omsider var så træt, at Thomas kunne nette den og sikre drømmefisken.

Turen gik først ned til NLs klubhus, hvor der hænger en vægt. Den gik dog helt i bund, og det stod dermed klart at den var over 10 kg, så turen måtte i stedet forbi den lokale Slagter Holmberg, der på kunne veje fisken til 12,7 kg og 98,5 cm! Tillykke til Thomas med den flotte fisk!

Fiskens konditionsfaktor var 1,329

Arne Kristensen

Den ultimative lystfiskerhistorie - Arne Kristensen har ordet:
Torsdag d. 29. juli 2004 glemmer jeg ikke foreløbig. Jeg var startet som sædvanlig en halv time for tidligt ved Lindenborg Å, sammen med en gæstefisker, jeg havde med. Der skete ikke rigtigt noget før ca. kl. 21.45, hvor jeg fik en dejlig blankfisk på 52 cm.

Den havde taget min efterhånden godt gennembidte Silver Grey str. 12, enkeltkrog - det skal bemærkes at jeg altid bruger 2 fluer, min Silver Grey som endeflue og denne aften en 1.5 tommer sort rørflue som ophænger.

Ved landing af fisken på 52 cm, kom en bekendt op til mig, han havde fisket foran mig og havde ikke set eller mærket noget som helst.

Har du fået fisk, spurgte han, og det kunne jeg jo bekræfte. Vi beundrede fisken og derefter sagde han at han ville hjem, da der ikke rigtigt skete noget !!!!

Jeg fortsatte fiskeriet, men med den hjemvandrende fiskers bemærkning var min optimisme ikke rigtig i top, dog havde jeg indenfor de sidste 8 dage været særdeles heldig:

En morgenfisk på 78 cm og en natfisk på 80 cm. Jeg kunne tage den lidt med ro, mine sommerfisk var jo hjemme……

Efterhånden, ved 22.30 tiden, da jeg var nået ned til det sidste lige stykke, hvor vores fiskeri stopper, beslutter jeg mig for at bruge 15 min her, finde min makker og så tage hjemover.

2 min efter denne tanke, kommer en bølge efter min flue, jeg sænker stangen mod vandoverfladen, mærker trækket i fluen, løfter stangen og der er fast fisk!!!!

Fisken springer en halv meter ud af vandet, mit hjerte slår lige en ekstra gang og jeg er næsten sikker på at fisken er over de 5 kg. Det kan ikke passe det her tænker jeg, 3 fisk over de 5 kg på 8 dage, men måske er den her heller ikke så stor igen, da den bare går lidt frem og tilbage der hvor den tog fluen.

Lidt efter gik fisken nedstrøms til et af de steder, hvor vi i foreningen har lagt en gangbro over et meget blødt og sumpet område, der ville den absolut ind under brinken, ind i det tættest bevoksede grøde, der findes på strækningen.

Nu er den væk, jeg tænkte på de 2 fluer, men så kom rørfluen op over overfladen, fuld af grøde og et par tunge rusk fortalte mig, fisken var på endnu. Jeg valgte derefter at ”hoppe” på gangbroen, så det gyngede i åen, det fik fisken ud i åen igen og så gik det ellers ned af åen.

Ved et tilløb til Lindenborg Å, hvor vores fiskevand slutter og jeg ikke kan komme videre, fortsatte fisken i roligt tempo nedstrøms, den ville altså i havet igen.

Snart mærkede jeg knuden mellem flueline og skydeline, et stykke tid efter knuden mellem skydeline og bagline Det her kan ikke fortsætte tænkte jeg.

Efter en tid valgte jeg, at nu skulle ”slaget stå” og jeg pressede fisken alt hvad jeg kunne. Med tanke på min nye Sage 11´ stang, klasse 5 og forfang, tykkelse 0.23, var det nok ikke meget jeg kunne udrette, dog begyndte fisken, stille og roligt at komme tilbage mod mig og efter et stykke tid med nerverne uden på tøjet, var fisken ude foran mig i hullet og viste svage træthedstegn, hvor den lagde sig om på siden et par gange.​

Jeg vidste stadigvæk ikke hvor stor den var.

Nu var tiden kommet, hvor jeg mente at have overtaget og begyndte at planlægge landingen, gaffen måtte være det bedste, for nu ville jeg have fisken.

1 m fra brinken ligger en bred grødebræmme, jeg måtte ud til den for at kunne kroge fisken. Tog lommegaffen frem og trådte lidt ud i åen. Der var dybt!!! Så da det kunne ikke lade sig gøre, fandt jeg mit store teleskopnet, foldede det med lidt besvær ud, det kunne præcis ligge på grødebræmmen.

Fisken var nu så træt, at den lå på siden, så jeg tog med begge hænder omkring min stang, trak alt hvad jeg kunne og fik så fisken ind over netrammen. I samme bevægelse smed jeg stangen væk, tog nettet og ville løfte fisken op. Derved ødelagde hovedet af fisken nogle netmasker i fangstnettet.

Da var det først at jeg mærkede dens vægt. Jeg kunne ikke løfte den, så jeg trak den op fra åen og langt ind på marken.

Jeg tændte min pandelygte - og hvilken fisk. Råbte højt på min fiskekammerat, at han skulle komme, da jeg havde fået en stor fisk. Jeg kunne høre ham komme i sivene mens han brummede noget om de sidste gange han havde været med, så han gad ikke nette flere store fisk for mig. Månen lyste hen over en lille skov, klokken var nu 23.55, så det var blevet mørkt. Hans pandelampe havde været tændt i lommen på ham, så der var ikke mere strøm på batterierne, derfor gik han 20 m forbi mig og røg direkte i tilløbet til Lindenborg å med et stort plask og et par ukvemsord. Efter at have sundet sig, kom han hen til mig, jeg havde gået et par meter væk fra fisken og tog ham nu om skuldrene og sagde: Nu skal du se en fisk. Ja, ja, sagde han, jeg har jo set flere af dine fisk her de sidste 8 dage.

Jeg tændte min pandelampe, lyste på fisken og kammeraten udbrød: ”Hold da kæft en fisk, så store fisk er der da ikke i den å derude.”

Det var der godt nok og vi måtte begge 2 bære den den lange vej op til bilen hvor vi målte den til:

Præcis 100 cm og 64 cm omkring livet.

Selv om klokken var langt over midnat, blev der ringet rund til alle fiskekammerater, da vi kørte hjemad.

Vel hjemme ved 01.30 tiden blev fisken lagt på garagegulvet og den på 52 cm blev lagt på bryggersbordet. Alle nyisatte døre i huset blev bogstavelig talt ”banket” op hele vejen ind til soveværelset. Da jeg kom derind, stod fruen allerede på gulvet og spurgte om der ”var sket noget, er du kørt galt på vej hjem” siden jeg havde så travlt. Jo kunne jeg kun sige, kom med ud og se. Først kom vi til bryggerset hvor den lille blanke lå på bordet og hun sagde: Har du virkelig vækket mig for sådan en lille fisk?

Niks, svarede jeg, prøv at komme med ud i garagen. Da hun så mit livs fisk, var kommentaren:

”Det er godt nok synd at slå så stor en fisk ihjel”.

Hun må god nok være træt, tænkte jeg, med en smule dårlig samvittighed over virkelig at have slået så smuk en fisk ihjel.

Vi fandt vægten frem, en Rapala vægt til max. 10 kg. Vægten gik i bund og vi anslog fiskens vægt til 11.2 kg. Så jeg kunne gå tilfreds i seng.

Alt i alt en kæmpe oplevelse, med følgende data:
Fangststed: Lindenborg Å
Tid: 29 juli 2004, ca. kl. 22.30 til 23.50
Grej: Sage 11´ klasse 05, flue Silver Grey enkeltkrog str 12.

Efterspil:
En af de kammerater, jeg ringede til om natten, er journalist på Århus Stiftstidende, ringede efterfølgende flere gange til mig og drillede mig med vægten på fisken. Han var ikke sikker på om den nu virkelig vejede over 10 kg. da Rapala vægten jo ikke kunne vise vægten korrekt, det ville jo være ærgerligt hvis den ”kun” vejede 9.8 kg.!!!!!

Han var måske irriteret over at blive vækket så sent og da fisken jo skulle konserveres, var det måske smart at få den helt rigtige vægt konstateret.

Nu havde fisken tabt en hel del blod på garagegulvet, som jeg fjernede om natten med en lille spade og efterfølgende vask. Alligevel blev fisken hevet op af fryseren og ned til fiskehandleren gik det.

Ankommet til fiskehandleren med ”den store pakke”, fik jeg lov at gå ind bagved hvor chefen arbejdede. Jeg spurgte om vi kunne veje min lille fisk. Det var i orden, men inden da, ville jeg lige have hans vurdering. 9 kg. mente han, jeg fik en klump i halsen, men ok. Derefter kom hans medhjælper og ville prøve og ”langt over” 11 kg. var hans svar. Nu slog mit hjerte heldigvis igen og fisken blev lagt på digitalvægten: 12.85 kg. rent. Ind i butikken til kontrolvejning: 12.85 kg. rent.

Glad var jeg da jeg tog hjem for at køre fisken til konservator. Alle data blev gemt og en fin kopi er blevet lavet til mig af en russer på Kolahalvøen.

Hvis jeg medregner alt det blod, som fisken mistede hjemme på garagegulvet, har den helt sikkert vejet 13.0 kg, så det er ikke bare en personlig rekord, men også en af de største havørreder, der nogensinde er taget ved Lindenborg Å.​

Fiskens konditionsfaktor var 1,285

Ivar Gramskow Nielsen

Fisken er fanget af Ivar Gramskow Nielsen, og er pt. 2014 den største havørred fanget på NL vand.

Med de senere modtagne oplysninger om fisken fanget af Claus Villadsen, rykker fisken ned på anden pladsen.

Data på fisken:
Mål: 101 cm Vægt: 11,5 kg

Fiskens konditionsfaktor var 1,116

Fangst dato: 15. oktober 1962 – kl. 18.30 Fangst sted: Volsted v/Blikladen
Fanget på: Flue – en Royal Coachmann variation, fluen sidder i munden på fisken

Den pæne dreng på billedet er Per Støving​

Sten Vandborg

Jeg var "heldig" i går morges ved Storvorde. Onsdag var jeg ved åen og så en rigtig stor fisk flere gange men den var ikke i bidehumør. Torsdag købte jeg nye Owner kroge og 0,37mm forfangsline så jeg var klar. Peter og jeg havde fisket ca 1 time, fredag den20/8, da jeg får et godt hug, fisken springer 1 meter ud af vandet 3-4 gange og går derefter 15 -20 m som en torpedo op og ned af åen. Vi skønner at jeg nok slår min Pr. for havørred 4,5 kg. Efter 15 min tovtrækkeri er fisken ved at være træt og jeg kan nette den. Da den ligger på å bredden vil jublen ingen ende tage og jeg er glad for at jeg fiskede med nye kroge og forfang. Fisken var 90 cm og vejede 10 kg rent.

Efterfølgende blev der af DTU foretaget en skælanalyse, og den viste at den havde været to år i ferskvand og fire år i havet, den havde ikke tidligere været oppe for at gyde.


Sten Vandborg

Fiskens konditionsfaktor var 1,372

Mark Højfeldt

Mit livs Havørred på 11 kilo En tur til en lokal gydebæk blev forlænget med en sidste fisketur til Lindenborg Å. Ankommet ved åen og solen var allerede stået op. Ved åen blev jeg mødt af megen aktivitet og store havørreder flyttede rundt på sig. Jeg har aldrig set så mange havørreder i åen på en flere kilometer lang strækning. Åen ”kogte” af havørreder selvom det var koldt i luften og vandet. Ingen af havørreder viste interesse før til allersidst hvor en havørred på 11 kilo huggede wobleren og en vild fight startede. En uddybende beretning findes på www.sportsfiskeren.dk. En vanvittig stor oplevelse blev afløst af en ligeså stor oplevelse - nemlig at genudsætte en stor, stærk, plettede og flot laksefisk. Havørreden blev holdt i vandet mellem landing og fotografering samt vejet i nettet så den ikke kom til skade. Havørreden havde et par skader, et stykke af halefinnen manglede og et dybere hul midt på kroppen. Det sidstnævnte ved jeg ikke hvor stammer fra, men hvis nogen har et bud høre jeg gerne om det. Skriv til fiskeren20@hotmail.com. Min erfaring med farvede havørreder på denne årstid er, at de ikke smager fantastisk godt selvom de røges eller bages i ovnen. For ikke at hjemtage havørreder der ikke skal anvendes i køkkenet har jeg altid kamera, målebånd, netpose, og vægt på mig. På den måde slipper jeg for at hjemtage havørreden. Elsker dog at spise havørreder og min fryser er næsten tom. Skønt at få følelsen af at være gud et kort øjeblik. Tak til fotografen – en forbipasserende bil med kvindelig chauffør og en hestetrailer blev overfaldet af en forpustet lystfisker med store fagter.
Mark Højfeldt

Fiskens konditionsfaktor var 1,413

Vagn Olesen

Var taget til åen kl.04.00 og startede fiskeriet ved den Skæve Bro. Mærkede et par fisk på fluen uden at de blev hængende. Efter en tre timer, hvor jeg gik og surmulede lidt over mit manglende held med fluestangen i år, besluttede jeg mig for at køre hjem til morgenkaffen. Da jeg kom til P-pladsen ved hytten på det flade, tænkte jeg, at det var flere år siden jeg havde fisket her. Ud af bilen og ned til åen. Efter en 3-4 kast var der hug og en ordentlig hale viste sig, da fisken vendte med fluen. Fluen jeg fiskede med var en str.2 Streamerkrog efter eget mønster. Jeg var lidt nervøs for , om den kunne holde den store fisk, da brækstangseffekten kan være stor på disse kroge. Krogen holdt og jeg kunne efter 15-20 minutter håndlande en stor flot hanfisk. Det var med blandede følelser at jeg aflivede den flotte fisk, men da jeg for et par år siden bommede en fisk i samme størrelse, følte jeg, at det var ok. Min vægt gik i bund, da den kun går til 10 kg, så jeg kørte ind til Jægeren og Lystfiskeren. Her fik jeg den vejet og fotograferet, en stor tak for det til forretningen. Så var det tid til en lidt sen morgenkaffe.
Fisken vejede 11,2 kg. og målte 98 cm. taget på flue.
Vagn Olesen

Fiskens konditionsfaktor var 1,190

Torben Buchardt Jensen

Havørred på 95 cm. og 11,4 kg. taget på rørflue med enhåndsstang i Karelen

Torben Burchardt Jensen

Vi har fundet disse oplysninger fra skælanalysen af fisken

Jo, 1998 var så sandelig de store giganters år. Som jeg nævnte er dette et landsdækkende fænomen fra Vidå til Uggerby. 


Fiskens livshistorie:
Jeg har sammenstillet fisken overfor dens modpart fra Simested å. Først skal det nævnes at jeres fisk er en kønslig rekord. Forstået på den måde, at damerne normalt ikke bliver så store. Lindenborg fisken vandrede i havet i 1994 som en toårssmolt på ca. 17 cm. Den var stadig under mindstemålet ved den første vinter, nemlig 32 cm. Den fortsatte med en støt vækst
indtil den blev kønsmeden i 1996. Da var det en anseelig dame på 80 cm. Hun viste sig at være meget levedygtig og opnåede at vokse yderligere 10 cm i 1997, før hun kom retur. Dette er faktisk en pragtpræstation, da der er et enormt energitab i forbindelse med gydningen. Derfor er det også bemærkelsesværdigt, at hun fortsatte i 1998, dog med en reduceret vækst.

Fiskens konditionsfaktor var 1,330

Vægt​

gram

Køn​

-

Ferskvand​

​1år 2år

Saltvand​

​1år 2år 3år 4år 5år

Vægt​

​11400

Køn​

​hun

Ferskvand​

11 17

Saltvand​

​32 61 80G 90G 95

Frode Jacobsen

20 pund ørred
Jeg lovede, på generalforsamlingen at skrive historien om hvordan det gik til, at jeg fik den store ørred på 20 pund på krogen i 1966 i august måned. Min mor fyldte dette år 60 år, og min far og jeg havde lovet at prøve at fange en stor ørred, så vi kunne få den røget til dagen. Vi tog ud hver anden dag, således at jeg var der, den lørdag som fisken blev fanget. Jeg begyndte at fiske ved 10-tiden og efter ca. en god halv times tid, lykkedes det mig at få bid, men jeg havde ikke regnet med, at det var en så stor fisk. Den tog min orm, og gik op ad åen, i en vældig fart, og jeg nærmest måtte løbe for at følge med.

Ved den gamle Storvorde bro, ville den ikke stoppe, og jeg fik fisken vendt, så den gik tilbage igen til Åkandehøllet. Efter en 1 til 20 minutters tid, lykkedes det mig at hold på fisken, og den var nu til at tale med. Efter ca. en god halv times tid, fik jeg en god fiskekammerat til at tage den med en fangstkrog da den ikke kunne være i et fiskenet. Fisken blev derefter kørt til købmanden i Storvorde og vejet og målt. Den vejede præcis 20 pund, og målte 93 cm i længden og 57 cm om livet. Det var og er min største fisk til dato, og vil altid stå som en meget stor oplevelse for mig.


Med venlig hilsen - knæk og bræk

Frode Jacobsen, Sigurds søn

​Fiskens konditionsfaktor var 1,243

Claus Villadsen

Endnu et billede af en rigtig bamse fra vores dejlige fiskevand. Min bedstefar står med bamsen, han har altid røget mine fisk ;-)) Den blev taget på en sølv stikling på Louisendal den 30. august 1991 den målte 97cm og vejede 12,7kg ;-)) jeg har taget fisk på både 8 og 9 kg i de 30 år jeg har været medlem i nl men ikke over de 10kg som den 30 august 1991, meeen man kan jo aldrig vide ..??

Claus Villadsen

Fiskens konditionsfaktor var 1,392

Brian Dohn

Brian Dohn fangede i 1998 en havørred på 98 cm og som vejede 11,2 kg. Vi har ikke yderligere oplysninger eller billedmateriale.

Vi har fundet disse oplysninger fra skælanalysen af fisken

Fisken du fremsender har noget nær den maksimale længde for havørred, som jeg plejer at angive til 100 cm. Af gode grunde er det svært at vide om denne antagelse er korrekt. for eksempel har jeg flere fisk i min skælsamling på 100-104 cm. Det kan så hænge sammen med målemetoden. Det er jo
ikke ligefrem let at måle så stor og kraftfuld en fisk.
Når Lindenborg å havørreden opnår noget nær den maksimale længde tyder det på, at fiskene måske er lidt slankere end de nævnte vandløb. En 98 cm,s havørredkunne såmænd godt veje 16-18 kg. En anden indfaldsvinkel er, at hvis fisk over 90 cm er sjældne i jeres vandløb, så er sandsynligheden for en rekordfisk over de 11.2 kg meget lille. I de andre vandløb ser man jo også havørred langt over 90 cm, der vejer 10-11 kg.

Nu til selve fisken: Den er vandret i havet som en treårssmolt på ca. 25 cm. Det er således med stor sandsynlighed en fisk der er vokset op i vandløbet. Den blev kønsmoden efter tre vækstsæsoner i havet. Den kaldes derfor type 3, som er meget hyppige i f.eks. Karup å. 


Fisken er bemærkelsesværdig, fordi den har overlevet to gydninger og således ville have reproduceret sig for tredie gang, hvis ikke den var blevet håndlandet. Det er i sig selv imponerende at gyde som 94 cm,s og så alligevel vokse 4 cm før næste gydevandring.

Fiskens konditionsfaktor var 1,190

Vægt​

Gram 

Køn​

​-

Ferskvand​

1år 2år 3år  

Saltvand​

1år 2år 3år 4år 5år 

Vægt​

11200  

Køn​

hun 

Ferskvand​

10 17 25 

Saltvand​

 38 59 88G 94G 98 

Jan Skall Sørensen​

29.07.2012

Jeg havde afsat hele natten d. 22/23 2012 til noget seriøst natfiskeri i Lindenborg å, da jeg lige var kommet hjem fra ferie med familien. Jeg var vel allerede igang ved en omtrent 22-tiden - det stormede en hel pelikan, mindst hård vind… Jeg tog dog vindknuderne i stiv arm og fiskede hurtigt ned over første stykke med en lille hurtigtfisket buleflue med ”Størup” skindvinge. Allerede ved en 23-tiden var der fast fisk på fluen og kort efter lå årets første på 58 cm og sprællede i nettet - dejligt. 


Herefter blev der noget stille, dog ikke mindre blæsende. Jeg holdt lidt pauser og skiftede flue til en større rørflue med lidt vægtbelastning. Jeg havde ellers gået helt alene men fik nu selskab af en anden fluefisker, og vi fiskede sammen videre ned over stykket uden at der rigtigt skete alverden. Klokken ca. 02 var der fast fisk igen, men denne fisk opførte sig noget mere "mærkeligt" end den første, den gik dybt og ville ikke rigtigt flytte meget på sig, så for en sikkerheds skyld kaldte jeg min makker denne aften ned for at assistere. Det skulle jeg så ikke komme til at fortryde… 


Fighten varede vel omtrent en 10-15 minutter, det er svært at vurdere bagefter, men de første par minutter ville den ikke rigtigt alverden – så fik den lidt lys med pandelampen og det hjalp skal jeg love for... I starten var vi noget i tvivl om størrelsen, men som fighten skred frem blev fiskens vægt "skudt" højere og højere. Selv var jeg længe overbevist om, at det var en 4-5 kilos fisk, men makker var dog noget mere optimistisk med sine vurderinger. Bedst husker jeg nok de sidste 3-4 minutter af fighten, første gang makker forsigtigt berørte fisken med nette på halen ræsede den bare af fuld kraft nedstrøms. Dette gentog sig de næste to gange hvor min makker prøvede at nette fisken bagfra. Fornemmelsen igennem fluekæppen af den tunge fisk der bare ræsede tungt nedad, imens jeg desperat forsøgte at bremse den sidder stadigt i kroppen af mig…
Da fisken til sidst var helt flad lykkedes det makker at nette fisken, men med hovedet først. Her går det nok egentligt op for os begge hvor stor den er, for en ubehageligt stor del af fisken rager ”bagud” af nettet. Sammen får vi dog fisken løftet op, selv om fisken gør hvad den kan får at komme tilbage i rette element. Faktisk har fisken molesteret makkers net fuldstændigt, flået nettet itu og bukket håndtaget, da den er på land…. Nu kunne vi begge beundre en massiv og dyb hanfisk, helt blank men dog uden lus. Vi målte fisken et par gange - 91 cm kunne målebåndet strække sig ud, puha jeg kan slet ikke fatte det… Turen hen til bilerne blev pludselig lang, sådan et bæst vejer nu godt til skal jeg love for.

På parkeringspladsen blev fisken behørigt beundret og vejet på hele 3 fiskevægte - 9,55 kg kunne vi finde fodslaw om at den som minimum vejede. Vi sad længe stille og bare nød synet af den store smukke fisk nede i græsset, imens vi glædede os over at vi har så flotte fisk her på Nordjysk Lystfiskerforenings vand i Lindenborg å.Heldigvis havde jeg da husket et par kolde pilsnere. Underligt hvordan en ellers fin fisk på 58 cm pludselig kan ligne en ”smolt” når den får selskab af en på 91 cm . Jeg ved ikke rigtigt hvor længe vi bare stod og kiggede på fisken, men jeg tror det var længe. Makker målte for sjov skyld højden på halerodet – 21 cm var halen fra top til tå, ikke underligt at fighten var tung. Omtrent ved en 03.15 tiden kunne vi ikke trække den længere, vi var vist begge trætte og mætte at begivenhederne, så det var ved at være tid at komme hjem i seng. Desværre havde jeg glemt kameraet, så jeg fik først taget billeder af fisken derhjemme. Så var det bare hjem og sparke konen ud af sengen – hvad var det du sagde om at jeg aldrig fangede noget skat ???? - Nu skal du op og fotografere!

Jan Skall Sørensen​

Fiskens konditionsfaktor var 1,267

Helge Jensen

Helge Jensen fangede i 1974 en havørred på 93 cm og som vejede 9,5 kg. Vi har ikke yderligere oplysninger eller billedmateriale.

Fiskens konditionsfaktor var 1,181

Bent Sauer

Bent Sauer fangede i 2000 en havørred på 95 cm og som vejede 9,8 kg. Vi har ikke yderligere oplysninger eller billedmateriale.

Vi har fundet disse oplysninger fra skælanalysen af fisken

Alder og vækst / havørreder i Lindenborg Å

Vægt Køn Ferskvand mål i cm Saltvand mål i cm
Gram 1 år 2 år 3 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år
9800 Hun 15 23 40 64 87(G) 92(G) 95

Fiskens konditionsfaktor var 1,143

Udover fiske er stor og en drømmefisk at fange på stang, så har den også været en rigtig god fisk for Lindenborg Å. Efter at den er klækket på en grusbanke et sted i å systemet, har den levet 2 år i åen før den smoltificerede og drog mod det salte vand. Ude i fjorden/havet har den så levet i 3 år før den første gang drager tilbage til åen for at gyde første gang, på kalenderen står der år 1998. Det samme sker i 1999 og næsten i 2000, her når den dog ikke selv gydningen da den i år blev lokket til biddet af en dygtig lystfisker, som du ved.
Fisken er ca. 7½ år gammel da den blev fanget. Hvis du kigger på tallene i skemaet, kan du se at tilvæksten i saltvand falder meget efter første gydning, det er ganske normalt for den er kun i saltvand ca. 3-6 mdr., før den atter drager på
vandring mod åen.

Hans Johansen

Hans Johansen fangede i august måned 1997, en kæmpe der vejede 9.3 kg, og trods ihærdige forsøg lige siden, så holder denne rekord stadig i den forening han var medlem af. Vi har ikke yderligere oplysninger eller billedmateriale.

Knud Erik Nielsen

Knud Erik Nielsen fangede i 1995 en havørred på 93 cm og som vejede 9,2 kg. Vi har ingen billedmateriale.

Fiskens konditionsfaktor var 1,144

Vi har fået denne kommentar fra Lars Bølling

Jeg så den blev fanget ved Pumpen. Den blev håndlandet samtidig med at Knud Erik havde en lommelygte i munden, fordi han ikke havde taget hverken pandelampe eller net med, da han den aften egentlig bare var ude og kigge ved åen. Jeg gik ved Zink Sving på modsatte side, da han fangede den oppe ved Pumpen.

Jørgen Andersen

I Sportsfiskeren nummer 12 1956 omtales at han har fanget en havørred på 10,00 kg. Der er ikke yderligere oplysninger om fangsten

Anker Lübech

I Sportsfiskeren nummer 3 1954 omtales at han har fanget en havørred på 12,00 kg. Fisken blev fanget på orm. Der er ikke yderligere oplysninger om fangsten

Rovfisker

I Sportsfiskeren nummer 10 1950 omtales en havørred på 12.00 kg. fanget af en rovfisker ved hjælp af lystrer.

I de tidligere år omtales der flere gange, at der under el-fiskeriet er fanget ørreder med mærker efter lystrer.​

August Hansen

I Flemmings Svendsens bog om Fiskeriselskabet Refsnæs "Refs" er beskrevet en fangst på mellem 100-102 cm og 11-12 kg.

Chr. Jølck​

I Flemmings Svendsens bog om Fiskeriselskabet Refsnæs "Refs" er beskrevet en fangst på 9,00 kg.

Henning Sølver Pedersen

I Flemmings Svendsens bog om Fiskeriselskabet Refsnæs "Refs" er beskrevet en fangst på 9,00 kg.

Jens Oluf Nielsen

I Flemmings Svendsens bog om Fiskeriselskabet Refsnæs "Refs" er beskrevet en fangst på 9,80 kg.

Mads Rønnau

I Flemmings Svendsens bog om Fiskeriselskabet Refsnæs "Refs" er beskrevet en fangst på 87 cm og 9,40 kg.

Fiskens konditionsfaktor var 1,427

Kim Christensen

I Flemmings Svendsens bog om Fiskeriselskabet Refsnæs "Refs" er beskrevet en fangst på 89 cm og 9,30 kg.

Fiskens konditionsfaktor var 1,319

Michael Kock Jensen

I Flemmings Svendsens bog om Fiskeriselskabet Refsnæs "Refs" er beskrevet en fangst på 9,00 kg.

Carlo Jensen

I foreningens klublokale har vi Berlinske Tidendes diplom der viser at Carlo Jensen den 29. september 1981 fangede en havørred på 11,00 kg.

John Behrndtz

John Behrndtz fangede i oktober 1991 en havørred på 9,00 kg. Fisken blev fanget på flue. Fisken blev fanget i "Karens Høl". Fluen var en JB speciel størrelse 2.

​Næste aktiviteter

Fisketræf

Søndag den 1. oktober

Juniortur til Sæby

Lørdag den 14. oktober

Seneste ændringer

Nordjysk Lystfiskeriforeningn af 1917

Copyright © Nordjysk Lystfiskeriforening

Besøg os på Facebook​

Mangler du noget?​

Skulle der være noget information du ikke lige kan finde, så brug vores søgefunktion her.​